CALL Copenhagen og DNNK CALL Copenhagen (Climate Adaptation Living Lab for Greater Copenhagen) blev etableret i 2016 som et regionalt udviklingsprojekt, støttet af Region Hovedstaden, som en del af regionens satsning på klimatilpasning under den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi. HOFOR har som projektejer drevet initiativet i tæt samarbejde med Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Novafos, DI og DANVA. CALL Copenhagen har haft et særligt fokus på at understøtte en hurtigere, markedsdrevet udvikling og opskalering af bæredygtige løsninger inden for klimatilpasning. Bevillingen til CALL Copenhagen løb indtil oktober 2021, projektet overgår derfor til det private netværk DNNK - Det Nationale Netværk for Klimatilpasning, som er en sammenlægning af fire netværk: CALL Copenhagen, INUNDO, KLIKOVAND og Vand i Byer. Der er desuden et tæt samarbejde med Coast to Coast Climate Change, som bliver en del af DNNK i 2022. DNNK har blandt andet 45 kommuner, fire regioner og 22 forsyninger som medlemmer og fokuserer på klimatilpasning indenfor vand. findelse, som skal gøres let forståelig for kommuner og forsyning. Derefter har CALL Copenhagen hjulpet med dokumentationsprocessen og givet dem en platform til at demonstrere deres opfindelse. Derefter skal projekterne gerne kunne tjene deres egne penge. Et af de projekter er virksomheden DRYP, der producerer billige sensorer, der kan overvåge og måle vandet, for eksempel i en å. Gennem CALL Copenhagen blev DRYP involveret i Værebro Å-projektet i 2019, hvor kommuner, lodsejere, landmænd og forsyninger var kommet i konflikt omkring, hvis skyld der var, når området oversvømmede. - Værebro Å strækker sig over syv kommuner i Nordsjælland og består af flere åer, som løber ind i hinanden. Det er samtidig et område, hvor der er relativt høj grundvandsstand, det er et område, hvor der ligger nogle renseanlæg, som udleder renset spildevand til vandløbet. Så det er et komplekst system. Det betød, at landmændene kunne opleve, at når forsyningen ændrede praksis og ikke udledte så meget vand, som de plejede, så steg vandet nogle steder og faldt andre steder. Det betød, at køerne ikke kunne komme ud på en oversvømmet mark eller at afgrøder ikke fik nok vand, forklarer Peter Rasch, direktør i DRYP. Firmaets opgave var at skabe et fælles datagrundlag, så diskussionen mellem parterne kunne vendes fra, hvis skyld oversvømmelserne var, til Foto: DRYP et samarbejde omkring, hvordan man kunne løse problemerne. - Vi begyndte med at måle noget så simpelt som vandstand i åen. Det koblede vi sammen med regnvandsdata fra HOFOR, så vi kunne måle, hvor meget vand kommer der ind i systemet og hvor bliver det af. Vi fik adgang til kommunernes data om grundvandet, hvor meget der kommer op af jorden, og forsyningerne begyndte at dele sine data om udledningen. Så vi fik det store overblik over, hvor meget vand kommer der ind og hvor går det hen. Det datasamarbejde var afgørende, det gav det fælles grundlag, siger Peter Rasch. I dag arbejder otte kommuner, tre forsyningsselskaber, landmænd og lodsejere i Værebro Å-området sammen, så forsyningerne for eksempel ikke udleder lige så meget vand en dag, hvor markerne i forevejen er oversvømmet. Næste skridt bliver at lave fælles klimatilpasningsløsninger, så man for eksempel kan holde vandet tilbage ved kraftige regnskyl, forklarer Peter Rasch. - Det var CALL, som så, at vi havde en teknologi, som kunne løse en problemstilling, som vi slet ikke havde tænkt på. Vi var meget fokuserede på kloakker, overløb og natur. Men CALL matchede os med problemet i Værebro Å og de kunne også være facilitator. For selvom vi havde vidst, at der var det her problem, så ville jeg slet ikke have vidst, hvor jeg skulle starte. Nu har vi fået åbnet ind til kommunerne, siger Peter Rasch. Lever videre i netværk En af Region Hovedstadens kriterier for at finansiere CALL Copenhagen var, at projektet skulle være økonomisk selvkørende efter fem år. Derfor ophører CALL nu som selvstændigt, offentligt finansieret projekt og bliver en netværket DNNK. Netværket består, udover CALL Copenhagen, af to tidligere offentlige projekter: Vand i Byerne og KLIKO Vand. De 160 medlemmer, hvilket inkluderer 45 kommuner og fire regioner, betaler nu for at være medlem af netværket. Med tiden skal DNNK også udvikle nye projekter efter maskinemodellen, som blev udviklet i CALL Copenhagen. - Vand i Byerne havde fokus på vidensinstitutioner og virksomheder, KLIKO Vand havde fokus på kommuner og forsyninger og CALL havde fokus på virksomheder og kommercialisering. Så sammen kommer vi nu hele vejen rundt, siger Frank Brodersen. Stort kommunalt klimasamarbejde gav Cathrine skubbet: - Jeg var aldrig blevet selvstændig uden CALL Opfinder og arkitekt Cathrine Leth fik i CALL Copenhagen, hovedstadens store klimasamarbejde, skubbet til at få sin opfindelse, skybrudsventilen, ud til borgerne i firmaet Klimalancen Af Mimi Munch-Jensen Selvom CALL Copenhagen nu officielt lukkes efter seks år, lever flere af projektet videre som selvstændige firmaer. Et af dem er Klimalancen, et rullende hus, som stifter Cathrine Leth og hendes partner tager med ud til private husejere for konkret at vise dem, hvordan de kan sikre deres hus. Fra opfindelse til firma Det var Cathrine Leths egen opfindelse, Skybrudsventilen, som fik hende ind i klimasamarbejdet. Hun havde brug for hjælp til at bringe sin opfindelse videre ud i verden. Idéen startede for 10 år siden, da Cathrine Leth og hendes naboer oplevede, at deres kældre blev oversvømmet af et skybrud. Bortset fra én nabo, som gik ud og løftede sine nedløbsrør op fra kloakken. Hans kælder forblev tør. - Der fik jeg idéen til, at man måske kunne lede vandet ud i haven under et skybrud, i stedet for ned i kloakken. Det kan jorden de fleste steder sagtens håndtere, mens kloakken er meget følsom overfor at få 15 millimeter regn på en halv time. Derfra begyndte jeg at designe skybrudsventilen, fortæller Cathrine Leth. Skybrudsventilen sættes under nedløbsrøret og over kloakken. Der er et lille hul i bunden, som vandet løber igennem under et normalt regnvejr. Når der opstår et skybrud, lukker ventilen og vandet løber i stedet ud i haven. Dermed overbelastes kloaksystemet ikke og risikoen for en oversvømmet kælder formindskes. - Jeg gik rundt med idéen i løs form, før jeg kom ind i CALL. Jeg havde svært ved at forklare dens funktion, og hos CALL fik jeg tid og rum til at videreudvikle idéen om skybrudsventilen og der kom vi på Klimalancen. Folk skal simpelthen selv se det, fortæller Cathrine Leth. Det var den ro til at videreudvikle idéen, som gav hende modet til at springe ud som selvstændig med Klimalancen. Cathrine Leth er uddannet arkitekt og havde været ansat på en tegnstue i 20 år indtil da. - Hvis ikke det havde været for CALL, hvis ikke jeg havde fået det skub, så havde jeg ikke gjort det. Men nu tog jeg springet og investerede hele min opsparing. Klimalancen er et hus på hjul, som stifter Cathrine Leth og hendes partner ruller ud i villakvartererne, så borgerne kan få råd og vejledI a u g u s t ning til, hvordan selv kan klimasikre deres huse imod oversvømmel2020 startede se. I midten, under nedløbsrøret, ses Cathrine Leths egen opfindelCathrine Leth se, skybrudsventilen, som førte Foto: Klimalancen sammen med en partner firmaet Klimalancen, det gik trægt i starten på grund af coronaepidemien. Men i august i år begyndte firmaet et samarbejde med Roskilde Kommune og forsyningsselskabet Fors A/S. Roskilde Kommune vil gerne bevare deres nuværende kloaksystem så længe som muligt, og derfor var kommunen interesseret i løsninger, som kunne hjælpe til med at mindske oversvømmelse og overløb, fortæller Cathrine Leth. - Hvis der havde været etableret skybrudsventiler på halvdelen af husene, så ville det man have set, at det skybrud Roskilde oplevede den 18. august 2020, som var en 25-års hændelse, være blevet reduceret til en 10-års hændelse i kloaksystemet. Havde alle husene haft det, var det en fireårs-hændelse. Det gør, at man lige pludselig ser ind i, at man kan vente længere med at skifte kloaksystemet, når det kan aflastes, fortæller Cathrine Leth. Hun og hendes partner har fremvist skybrudsventilen og andre klimasikrings- løsninger i den rullende Klimalancen for borgere i udvalgte boligområder i Roskilde fra august til oktober i år. De har været på besøg i 67 haver og har udleveret 114 skybrudsventiler, rådgivet otte om LAR (lokal afledning af regnvand) og 19 belægningsfaskiner. Også folk, som ikke har en kælder eller ikke selv har oplevet oversvømmelse i deres hus, har taget imod tilbuddet. - Borgerne har været meget glade, de føler sig rigtig godt klædt på. Der var fire, som slet ingen kælder havde, så de deltog udelukkende for fællesskabets skyld. Dem får vi fat i via Klimalancen og det er rigtig godt. Når det gælder klimasikring, er det vigtigt, at alle kommer med, fortæller Cathrine Leth. I april 2022 tager Klimalancen igen ud og rådgiver borgere i Roskilde Kommune om, hvordan de bedst klimasikre deres grund. Derefter bliver projektet evalueret. Cathrine Leth håber, at Klimalancen med tiden kan blive udbredt til hele Danmark. AKTUELT 19 NR. 4 2021 Magasinet om den danske forsyningssektor Prisvindende CO2-fangst i Thisted klar til fuld skala - Men lageret og rammevilkårene mangler Fokus på: Spildevand Elforsyning Vandforsyning Genanvendelse Varmeforsyning INDHOLD 2 Aktuelt Tretrinsraketten på Amager Bakke 4 Prisvindende CO2-fangst i Thisted 6 Carlsbergs hjemtagning af spildevand udfordrer 16- 17 Regionale vandprojekter bliver til privat netværk 18-19 Forsyningskrisen har ramt varmepumpeproducenterne 20-21 Spildevand Sensorer får styr på uved Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab! PUMA PUMA pumpestyringen er en universal kompakt én-pumpestyring med mulighed for kommunikation. PUMA kan drifte både 1-faset og 3-faset pumpe op til 12A (5,5KW). PUMA måler niveauet i brønden via standard 4-20mA analog AKTUELT 4 Tretrinsraketten på Amager Bakke: ARC kaster sig ud i hajfyldt farvand Af Maria Berg Badstue Pedersen Det er både teknisk muligt, økonomisk attraktivt og en realistisk løsning at indfange CO2 fra danske affaldsenergianlæg. Sådan lyder konklusionen i en rapport, som Rambøll har udarbejde En ny vej til bedre vandforsyning BRUNATA TILBYDER INTELLIGENT MÅLING OG FULD SERVICE På vandværket skal både tidsforbrug, kvalitet og økonomi hænge sammen. Det kan være lidt af en opgave, men nu tilbyder Brunata som den første en komplet løsning til fremtidens vandværk. Med fjernaflæste målere af h AKTUELT 6 Anlægget har stået ved Kraftvarmeværk Thisted siden foråret. Foto: Kraftvarmeværk Thisted Prisvindende CO2-fangst i Thisted: Klar til fuld skala Samtidig er kraftvarmeselskabet klar til at teste andre teknologier indfanges. Testfasen på pilotanlægget er afsluttet - men hvad skal der så Put-and-take er en ikke-løsning: Hvor er CO2ens endestation? Og hvordan kommer den derhen? Af Maria Berg Badstue Pedersen At der kan fanges CO2 er bevist - både på Amager Bakke hos ARC Amager Ressourcecenter (ARC) og på kraftvarmeværket i Thisted. Men rammevilkårene for både CO2-fangst og -lagring AKTUELT 8 Livscyklusvurdering: CO2fangst på forbrændingsanlæg en klar fordel Der produceres mindre strøm, mere varme og udledes væsentlig mindre CO2 I bestræbelserne på at mindske udledningen af klimagasser, bliver CO2fangst nævnt som en af de mulige teknologier. CO2 kan eksempelvis indfanges fra Fokus i livscyklusvurderingen har været at undersøge CO2-fangstanlæggets påvirkning af både energiproduktionen fra forbrændingsanlægget og anden miljøpåvirkning. Analysen er gennemført med flere scenarier af affaldssammensætning. - CO2-fangsten medfører, at forbrændingsanlægget udleder mindre CO2. T AKTUELT 10 Her i disse boligblokke vil seks danske partnere teste nye digitale løsninger og teknik til regulering af fjernvarmen. Foto: Sønderborg Andelsboligforening Rørfrysning: - Alle væsker - Alle rørstørrelser Undgå driftstop på: Vand Varme Spildevand VI ER STADIG BEDST TIL... Styret under Pumper & overpumpning RØR PUMPER OVERVÅGNING AFSPÆRRINGSBALLONER UDLEJNING TILBEHØR Afspærringsballoner Kompressor Slanger Manometer Overtryksventil Ring til os og lad os sætte din ballon Enkle eller komplekse pumpeopgaver Vi er altid parate med pumpeudstyr og løsninger, når det gælde AKTUELT 12 Alle sagde nej, da de hørte, hvor arbejdspladsen lå Alle kvalificerede takkede nej til jobbet. Så ledelsen måtte tænke alternativt Af Anders Andersen Ledelsen havde flere egnede kandidater i spil til den ledige stilling som driftsleder. Men én for en faldt de fra, da de hørte, hvor arb Vi er en dedikeret flok, som virkelig nørder i styret underboring. En stor del af vores medarbejdere har arbejdet med boringer i mange år Niels Erik Karstoft, daglig leder hos Jacob Post Styret Underboring A/S Den nye recycler, som bruges ved det store projekt i Lejre-Gevninge er til gavn for både ø AKTUELT 14 Fortsat fra side 12 Hvad er Morsø Forsyning? der har arbejdet med teknisk support, som skal opkvalificeres i de rigtige programmer. Det tager også cirka 1,5 år, inden han er helt klar. Problemet med at rekruttere går igen mange steder i Nordjylland. I en ny undersøgelse fra brancheorga Ja dav. Jeg vil godt bestille en 2.400 mm PE-plastbrønd med svejst opdriftsikret dobbeltbund. Og den må godt ha en 315 mm PE-indløbsstuds, DN300 afspærringsventil og 355 mm pumpesump. Modtaget. Den fixer vi! VAND & DESIGN Vi udfører alt i plastsvejsning og bygger specialløsninger på eget værksted AKTUELT 16 Carlsbergs hjemtagning af spildevand udfordrer: Vi når det alligevel I Fredericia vil man være energipositiv i 2025 - og er allerede godt på vej Af Maria Berg Badstue Pedersen I Fredericia er det lykkedes at bringe byens store, traditionelle renseanlæg tæt på energineutralitet tre år f I Fredericia Kommunes bystrategi Bæredygtig grøn byudvikling er det centralt, at spildevandsanlægget bliver energiproducerende og CO2-neutralt. Foto: Fredericia Spildevand og Energi ge tal for andet halvår af 2021 ser også lovende ud, siger Peter Daugbjerg. Forfældningstrin Med finansiering fra EU AKTUELT 18 Regionale vandprojekter bliver til privat netværk - og kommuner og regioner følger med Tre regionale og nationale klimaprojekter takker af som offentlige projekter og lever videre i det private nystartede erhvervsnetværk DNNK. Senest CALL Copenhagen, der i oktober lukkede ned efter fem CALL Copenhagen og DNNK CALL Copenhagen (Climate Adaptation Living Lab for Greater Copenhagen) blev etableret i 2016 som et regionalt udviklingsprojekt, støttet af Region Hovedstaden, som en del af regionens satsning på klimatilpasning under den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi. HOFOR har som AKTUELT 20 Varmepumpemangel landet over: Temmelig uheldigt Af Maria Berg Badstue Pedersen I øjeblikket går den vilde jagt på de eftertragtede tilskudskroner fra Bygningspuljen og interessen blandt danskerne er stor. Men selvom det lykkes at få tilskud, må husejere og installatører væbne sig med AKTUELT 21 og frustrende - Der er heldigvis tale om et midlertidigt problem, og jeg er sikker på, at alle producenterne arbejder benhårdt på få sat fart på deres leverancer Men det kan også få betydning for markedsandelene på det danske marked. Vi kan meget vel komme til at se nye eller mindre spi SPILDEVAND 22 Sensorer får styr på uvedkommende vand under Aarhus Et 3-årigt innovationsprojekt støttet af MUDP giver nye indsigter i, hvilke typer af vand, der løber i kloakledningerne. Under de danske byer løber der kilometervis af spildevandsledninger, som leder beskidt vand til renseanlægget. Styret boring Anvendelsesområder: Nyanlæg og renovering af: Opgravningsfri lægning af rør Kloak Vand Gas Fjernvarme Kabelrør mm. Krydsning af: Veje Jernbaner Vandløb Søer, fjorde og bælter Borelængder op til 1.600 m i ét stræk og dimensioner op til 1.200 mm Pilotrør / stålrør Optisk st EL-FORSYNING 24 Installationen udført som en separat Power Shelter løsning leveret af Ballard Power Systems Europe A/S. Transformatorstationer tester nødstrømsløsning på brint og brændselsceller Der er udviklet to typer af nødstrømsanlæg Af Maria Berg Badstue Pedersen En stabil energiforsyning er Fra udvikling til drift: IoTfirma søger 10-15 ansatte EL-FORSYNING 25 DESITEK A/S Remoni har foreløbigt haft succes med studentermodellen Af Benita Dreyer-Andersen Sensor-producenten Remoni, der udvikler overvågning til forsyningsrørog ledninger, er for alvor tjekket ind på jobmarkedet. Intet m VANDFORSYNING 26 To kulfiltre til boring V7: Vandcenter Syd tester målrettet rensning af spildevandet - Vi vil gerne nøjes med at løse problemet, hvor det er, lyder det fra driftschefen har været hårdest ramt af forurening med pesticidresten desphenyl-chloridazon. Filtrene installeres som en del a VANDFORSYNING 27 Sidst i september ankom to kulfiltre til Vandcenter Syds boring V7 ved Lindved kildeplads syd for Odense. Foto: Vandcenter Syd Vandcenter Syd indsætter nu filtre som et af de første led i renseprocessen. Foto: Vandcenter Syd neste år pga. forurening, og det er ærgerligt, for det VARMEFORSYNING 28 Dynamiske varmeregnskaber bekymrer: Risikerer at øge energiforbruget Incitamentet til energibesparende adfærd fjernes, forklarer talsmand for målerbranchen I en række boligafdelinger landet over er man ved at teste en ny metode til varmeafregning, hvor varmen afregnes på baggrund Dynamiske varmeregnskaber vil undergrave effekten af grøn renovering og øge energiforbruget i den almene boligsektor, siger Tony Franke. Foto: Brunata for, at deres regning er korrekt og fair? En midtvejsevaluering af det igangværende forsøgsprojekt viser netop, at beboerne har svært ved at forstå GENERELT 30 Direktør: Kommuner misser og intelligente vejarmaturer Vi halter bagud i forhold til resten af verden, siger direktøren for Signify Af Benita Dreyer-Andersen Alt for mange kommuner mangler mod til at udskifte vejbelysningen til intelligente armaturer og springer i for høj grad på den - Vi har nok ikke været gode nok til at oplyse om de muligheder, løsningerne giver på den lange bane. Kommunerne har stramme budgetter og skal sende i udbud, men vi skal være bedre til at fortælle dem om de langsigtede gevinster, og at de får så meget mere med smart teknologi, selvom det her og nu s GENERELT 32 Nu kan datacentre blive miljømærkede, hvis de arbejder med overskudsvarme Af Benita Dreyer-Andersen Datacentre kan nu få en miljøcertificering der viser, at de arbejder miljørigtigt ved eksempelvis at genbruge overskudsvarmen fra de store datahaller. Initiativet kommer efter en årrækk