Kære læser

Udgivelsen kan ikke vises i denne browser

TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 / HEDEPOSTEN / 7 . Nr. 1 / 2 0 2 0 charlottekvarteret.dk - Mennesker i fokus Charlotteager er kommet af ghettolisten igen Af Katinka Ruud Rydén, Den boligsociale helhedsplan i Charlottekvarteret, Cirkuspavillonen Charlotteager kom igen på ghettolisten i 2018, fordi boligområdet blandt andet opfyldte kriteriet om, at tre gange så mange beboere skal være dømt for kriminalitet sammenlignet med resten af landet. Siden da er andelen af dømte beboere faldet, og derfor optræder Charlotteager fra 1. december ikke længere på ghettolisten. Hvis et boligområde er på ghettolisten i fire år, kommer boligområdet på listen over hårde ghettoer og så vil det være en betingelse for støtte fra Landsbyggefonden, at målsætningen er, at andelen af almene familieboliger nedbringes til højst 40 % inden 2030. Den første officielle ghettoliste så dagens lys i oktober 2010, hvor den daværende regering lancerede ghettopakken Ghettoen tilbage til samfundet. Charlotteager var med på den første Ghettoliste i 2010. Udspillet fra regeringen lagde blandt andet op til øgede sociale indsatser, øget renove- ring, tættere samarbejde mellem politi og aktørerne i boligområderne. I dette udspil var der formuleret tre kriterier, der i regeringens øjne karakteriserede en ghetto. Igennem årene er der med skiftende regeringer løbende blevet lavet om på ghettolovgivningens kriterier. Desuden er der med stramninger af ghettolovgivningen kommet flere kriterier til, således at der i dag måles på fem kriterier. Charlotteager er et af de boligområder, der er kommet på ghettolisten, er røget af, er kommet på igen og er røget af den igen. De skiftende politiske vinde og deraf følgede ændringer i, hvilke områder der kommer på ghettolisten, medfører en usikkerhed for beboerne, da risikoen for at komme på listen over hårde ghettoer igen og igen hænger over hovedet på dem. På listen, der blev offentliggjort d. 1. december 2019 optræder der 28 boligområder, hvoraf de 15 er såkaldte hårde ghettoer. FAKTA Den aktuelle Ghettodefinition Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. (det første kriterie), og hvor mindst to af de resterende følgende fire kriterier er opfyldt: Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. Hvis du vil læse mere, kan du fx gå ind på regeringens udspil fra 2010: http://www.stm.dk/multimedia/Ghettoen_tilbage_til_samfundet.pdf Vi tager pulsen på Charlottekvarteret og beboerne, med og uden ghettoliste Af Liselotte Rydlund Per Steffensen og hans kone Lise har boet 35 år i kvarteret. Gennem mange år har parret tidligere lagt en masse frivillige kræfter i lokale aktiviteter. Per ser nu frem til livet som pensionist, hvor han tænker at genoptage engagementet, når han altså ikke lufter hunden Tøsen. Det er noget forfærdeligt pjat med den ghettoliste, synes Per, der altid har følt sig tryg: Jeg tænker ikke på mit boligområde som en ghetto. Kun når folk udefra spørger, om jeg virkelig bor dér, så bliver jeg mindet om det. Når det opstår, så fortæller Per om Charlottekvarteret: Jeg kender gud og hver mand og snakker med alle. Der er intet af være bange for, forklarer han: Og folk ender heldigvis med at forstå, at det er et ganske udmærket kvarter. Personligt gør det ingen forskel for Per, at kvarteret er taget af listen. Måske påvirker det hus- og forsikringspriserne, hvilket minder mig om engang, hvor jeg ikke kunne få et bestemt telefonabonnement på grund af min adresse, husker han og tilføjer afslutningsvis: Jeg frygter dog, at der uden ghettolisten vil være færre penge til de gode initiativer. Karen Nørrebro, med veninderne Bodil og Birthe, hygger sig til kvarterets populære kulturaften. I 34 år har Karen boet i Charlotteager, hvor hun gennem 25 år fungerede som bestyrelsesformand. Charlottekvarteret er et dejligt sted at bo, ikke et dårligt sted, understreger Karen, det fortjener slet ikke sit ry. Jeg har i hvert fald aldrig været bange, smiler hun og fortæller om lettelsen, da hun hørte den gode nyhed om ghettolisten. Bare det nu holder, ønsker Karen. Det gode ved den tid vi var på er, at vi fik en masse hjælp, fx Helhedsplanen, hjælp til bygningerne. omgivelserne, og til arrangementer som denne kulturaften, smiler Karen: Men vi ville selvfølgelig hellere have været foruden den liste. Rashin Mohammadi, 14 år, beboer i Charlottekvarteret siden han var lille. Jeg elsker mit kvarter, fortæller unge Rashin. Jeg har alle mine venner her og vi hygger os sammen. Det gør ingen forskel for os med ghettolisten, men vi hører selvfølgelig om den i skolen, siger han. Turan Akbulut, beboer i kvarteret siden skoletiden, nu byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti. Det er enormt positivt, at kvarteret er kommet af den berygtede liste, siger Turan med bestemt stemme: Regeringens små justeringer gjorde jo sidst, at området kom af og på igen, det var ærgerligt. Han lægger ikke skjul på, at Charlottekvarteret står hans hjerte nært: Jeg er vokset op her, og har gået på Charlotteskolen, fortæller Turan: Ghettolisten giver kvarteret et virkeligt dårligt ry, så folk er bange for at komme herind, men når der alligevel kommer nogen udefra, så forbavses de jo over hvor pænt og fredeligt her er. Byrådsmedlemmet forklarer videre hvordan den gode udvikling skal fortsætte: Charlottekvarteret skal integreres endnu mere med resten af byen. Det gælder om at stedet tilbyder noget attraktivt, så som grønne områder og spændende aktiviteter, så det bliver naturligt at komme herind, uddyber han, og slutter med eksemplet: Nærheden: Begge parter skal komme på begge sider af jernbanen, så vi kan bryde med fordommene, det arbejder vi på. Hedeposten LOKAL OG NÆR Uge 6 TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 STRIK, DER HJÆLPER: Lokal gruppe har i 42 år solgt hjemmelavet håndarbejde. Indtjening går til velgørenhed. Læs side 14-15 FREMTIDENS CHARLOTTEKVARTER: Der er planer for udviklingen af Charlottekvarteret, som blandt andet går på en forbedrin NYHEDER 2 / HEDEPOSTEN / TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 Vaabensmeden.dk er slaraffenland for skytte-nørder I bøssemager-værkstedet bliver der både repareret våben - og lavet helt særlige, speciallavede våben. Foto: Kenn Thomsen VÅBEN. I Hedehusene kan du få lavet et våben, som ingen andre har. AF KRIST Fløng AutoCenter 4, Fløng, 4655 10752640 - info@flHedehusene oengautocenter.dk - www.floengautocenter.dk Akacievej Akacievej 4, Fløng, 2640 Hedehusene - 4655 1075 Har du bilen, så har vi holdet til at yde dig info@oengautocenter.dk - www.oengautocenter.dk % #! %! # HUSK: vores stempel gælder på NYHEDER 4 / HEDEPOSTEN / TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 Hvordan skal Charlottekvarteret se ud i fremtiden? BYUDVIKLING. Der er store visioner for, hvordan Charlottekvarteret kan se ud i fremtiden. Nogle af ideerne blev præsenteret på et beboermøde i slutningen af januar. Omkring 40-50 beboere fra Charlo . SOLGT Bavneåsen 24, Fløng, 2640 Hedehusene mægleren T G L SO BOLIGmægleren mægleren Hedehusene/Taastrup / 21480618 rq@boligmaegleren.dk maegleren.dk .dk/hedehusene boligmaegleren.dk/hedehusene NYHEDER/LOKALHISTORIE 6 / HEDEPOSTEN / TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 Reerslev mindes Genforeningen 1920 HEDEHUSENE FØR OG NU. I år er det 100 år siden, at dele af Sønderjylland blev genforenet med resten af Danmark. I Reerslev står en sten, som minder om hændelsen. IB SANDAHL Byhistorisk Samling og Arki TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 / HEDEPOSTEN / 7 . Nr. 1 / 2 0 2 0 charlottekvarteret.dk - Mennesker i fokus Charlotteager er kommet af ghettolisten igen Af Katinka Ruud Rydén, Den boligsociale helhedsplan i Charlottekvarteret, Cirkuspavillonen Charlotteager kom igen på ghettolisten i 2018, fordi boligom 8 / HEDEPOSTEN / TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 . P O RTR Æ T Firat byder velkommen til bagels, sandwiches og tyrkiske specialiteter på Brøndvej 2, Hedehusene, (bygningen, kendt som: Den gamle slagter). Sund mad af friske råvarer Bagel & Sandwich Shop på Brøndvej 2 har succes med at sælge sunde sandwic TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 / HEDEPOSTEN / 9 K ULT UR Kulturaften Beboerne i Charlottekvarteret havde endnu engang arrangeret en kulturaften lørdag den 18. januar. Kulturaftenen blev holdt i kvarterets Aktivitetshus. Der var mange forskellige kulturer repræsenteret, og fokus var fællesspisning og efte 10 / HEDEPOSTEN / TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 . Kvindefællesskab, skønhed og økonomisk tryghed Uzma Ahmed er projektmedarbejder i Helhedsplanen AF LISELOTTE RYDLUND Da Uzma Ahmed i samarbejde med Nuriye Köse Nielsen, Økonomisk Rådgiver i december inviterede til Ladies Night om skønhed og økonomi tog de BAGGRUND TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 / HEDEPOSTEN / 11 Hvorfor hedder vejen sådan: Forklaring på fem vejnavne i Hedehusene følger der en drabelig historie til vejnavnet, fordi Peder Mortensen blev slået ned af en indbrudstyv, der ville hævne sig - Mortensen døde få dage efter overfaldet af sine kvæste Vi gør en forskel for dig og dit salg EDC Poul Erik Bech er Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed, og vores salgsstyrke gør en forskel for dig. Vi er primært ejet af Poul Erik Bech Fonden, og via overskuddet i mæglervirksomheden støtter Fonden foreninger, der gør en forskel for børn. Ejendomsmæ Vi gør en forskel for dig og dit salg EDC Poul Erik Bech er Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed, og vores salgsstyrke gør en forskel for dig. Vi er primært ejet af Poul Erik Bech Fonden, og via overskuddet i mæglervirksomheden støtter Fonden foreninger, der gør en forskel for børn. Ejendomsmæ 14 / HEDEPOSTEN / TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 Håndarbejde for andres skyld FRITID I HEDEHUSENE FRITID I HEDEHUSENE. Foreningen Hedehusene Humanitære Arbejdsgruppe består af en gruppe kvinder, der mødes hver 14. dag og strikker, hækler, syer eller kreerer nips. Deres flotte håndarbejde sælges ved et å FRITID I HEDEHUSENE TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 / HEDEPOSTEN / 15 Et eksempel på et af de nips, som Putte fra Hedehusene Humanitære Arbejdsgruppe laver mange af. Foto: Mie Neel Her ses Lone, der har været med i gruppen et års tid. Hendes speciale er strikkede børnetrøjer og cardigans. Tættest på vind KLAR, PARAT, SOLGT - og solgt eller gratis Hos RealMæglerne er det nære samarbejde med vores kunder vigtigt. Vi tror på, at man opnår det bedste og hurtigste salg, hvis det er én og samme mægler, der tager ejendommen til salg, fremviser boligen og har dialogen med køber og sælger. salgsvurdering.