TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 / HEDEPOSTEN / 7
.
Nr. 1 / 2 0 2 0
charlottekvarteret.dk - Mennesker i fokus
Charlotteager er kommet af ghettolisten igen
Af Katinka Ruud Rydén, Den
boligsociale helhedsplan i Charlottekvarteret, Cirkuspavillonen
Charlotteager kom igen på ghettolisten i
2018, fordi boligområdet blandt andet opfyldte kriteriet om, at tre gange så mange
beboere skal være dømt for kriminalitet
sammenlignet med resten af landet. Siden
da er andelen af dømte beboere faldet,
og derfor optræder Charlotteager fra 1.
december ikke længere på ghettolisten.
Hvis et boligområde er på ghettolisten i
fire år, kommer boligområdet på listen
over hårde ghettoer og så vil det være en
betingelse for støtte fra Landsbyggefonden, at målsætningen er, at andelen af
almene familieboliger nedbringes til højst
40 % inden 2030.
Den første officielle ghettoliste så dagens
lys i oktober 2010, hvor den daværende
regering lancerede ghettopakken Ghettoen tilbage til samfundet. Charlotteager
var med på den første Ghettoliste i 2010.
Udspillet fra regeringen lagde blandt andet
op til øgede sociale indsatser, øget renove-
ring, tættere samarbejde mellem politi og
aktørerne i boligområderne. I dette udspil
var der formuleret tre kriterier, der i regeringens øjne karakteriserede en ghetto.
Igennem årene er der med skiftende regeringer løbende blevet lavet om på ghettolovgivningens kriterier. Desuden er der
med stramninger af ghettolovgivningen
kommet flere kriterier til, således at der i
dag måles på fem kriterier. Charlotteager
er et af de boligområder, der er kommet
på ghettolisten, er røget af, er kommet på
igen og er røget af den igen. De skiftende
politiske vinde og deraf følgede ændringer i, hvilke områder der kommer på
ghettolisten, medfører en usikkerhed for
beboerne, da risikoen for at komme på
listen over hårde ghettoer igen og igen
hænger over hovedet på dem.
På listen, der blev offentliggjort d. 1.
december 2019 optræder der 28 boligområder, hvoraf de 15 er såkaldte hårde
ghettoer.
FAKTA
Den aktuelle Ghettodefinition
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor
andelen af indvandrere og efterkommere
fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
(det første kriterie), og hvor mindst to af de
resterende følgende fire kriterier er opfyldt:
Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der
er uden tilknytning til arbejdsmarked eller
uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som
gennemsnittet over de seneste 2 år.
Andelen af beboere dømt for overtrædelse
af straffeloven, våbenloven eller lov om
euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange
landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der
alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme
aldersgruppe.
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for
skattepligtige i alderen 15-64 år i området
(eksklusive uddannelsessøgende) er mindre
end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Hvis du vil læse mere, kan du fx gå ind på
regeringens udspil fra 2010:
http://www.stm.dk/multimedia/Ghettoen_tilbage_til_samfundet.pdf
Vi tager pulsen på Charlottekvarteret og
beboerne, med og uden ghettoliste
Af Liselotte Rydlund
Per Steffensen og
hans kone Lise
har boet 35 år i
kvarteret. Gennem mange år har
parret tidligere lagt
en masse frivillige
kræfter i lokale
aktiviteter. Per ser
nu frem til livet som pensionist, hvor han
tænker at genoptage engagementet, når
han altså ikke lufter hunden Tøsen.
Det er noget forfærdeligt pjat med den
ghettoliste, synes Per, der altid har følt
sig tryg: Jeg tænker ikke på mit boligområde som en ghetto. Kun når folk udefra
spørger, om jeg virkelig bor dér, så bliver
jeg mindet om det. Når det opstår, så
fortæller Per om Charlottekvarteret: Jeg
kender gud og hver mand og snakker
med alle. Der er intet af være bange for,
forklarer han: Og folk ender heldigvis
med at forstå, at det er et ganske udmærket kvarter.
Personligt gør det ingen forskel for Per,
at kvarteret er taget af listen. Måske
påvirker det hus- og forsikringspriserne,
hvilket minder mig om engang, hvor jeg
ikke kunne få et bestemt telefonabonnement på grund af min adresse, husker
han og tilføjer afslutningsvis: Jeg frygter
dog, at der uden ghettolisten vil være
færre penge til de gode initiativer.
Karen Nørrebro,
med veninderne
Bodil og Birthe,
hygger sig til kvarterets populære
kulturaften. I 34 år
har Karen boet i
Charlotteager, hvor
hun gennem 25 år
fungerede som bestyrelsesformand.
Charlottekvarteret er et dejligt sted at bo,
ikke et dårligt sted, understreger Karen,
det fortjener slet ikke sit ry. Jeg har i
hvert fald aldrig været bange, smiler hun
og fortæller om lettelsen, da hun hørte
den gode nyhed om ghettolisten. Bare
det nu holder, ønsker Karen.
Det gode ved den tid vi var på er, at vi
fik en masse hjælp, fx Helhedsplanen,
hjælp til bygningerne. omgivelserne, og til
arrangementer som denne kulturaften,
smiler Karen: Men vi ville selvfølgelig
hellere have været foruden den liste.
Rashin Mohammadi, 14 år, beboer i
Charlottekvarteret
siden han var lille.
Jeg elsker mit kvarter, fortæller unge
Rashin. Jeg har alle
mine venner her og
vi hygger os sammen. Det gør ingen forskel for os med ghettolisten, men vi hører
selvfølgelig om den i skolen, siger han.
Turan Akbulut,
beboer i kvarteret
siden skoletiden, nu
byrådsmedlem for
Det Konservative
Folkeparti.
Det er enormt positivt, at kvarteret er
kommet af den berygtede liste, siger
Turan med bestemt stemme: Regeringens små justeringer gjorde jo sidst,
at området kom af og på igen, det var
ærgerligt. Han lægger ikke skjul på, at
Charlottekvarteret står hans hjerte nært:
Jeg er vokset op her, og har gået på
Charlotteskolen, fortæller Turan: Ghettolisten giver kvarteret et virkeligt dårligt
ry, så folk er bange for at komme herind,
men når der alligevel kommer nogen
udefra, så forbavses de jo over hvor pænt
og fredeligt her er.
Byrådsmedlemmet forklarer videre hvordan den gode udvikling skal fortsætte:
Charlottekvarteret skal integreres endnu
mere med resten af byen. Det gælder om
at stedet tilbyder noget attraktivt, så som
grønne områder og spændende aktiviteter, så det bliver naturligt at komme
herind, uddyber han, og slutter med
eksemplet: Nærheden: Begge parter
skal komme på begge sider af jernbanen,
så vi kan bryde med fordommene, det
arbejder vi på.
Hedeposten LOKAL OG NÆR Uge 6 TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 STRIK, DER HJÆLPER: Lokal gruppe har i 42 år solgt hjemmelavet håndarbejde. Indtjening går til velgørenhed. Læs side 14-15 FREMTIDENS CHARLOTTEKVARTER: Der er planer for udviklingen af Charlottekvarteret, som blandt andet går på en forbedrin
NYHEDER 2 / HEDEPOSTEN / TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 Vaabensmeden.dk er slaraffenland for skytte-nørder I bøssemager-værkstedet bliver der både repareret våben - og lavet helt særlige, speciallavede våben. Foto: Kenn Thomsen VÅBEN. I Hedehusene kan du få lavet et våben, som ingen andre har. AF KRIST
Fløng AutoCenter 4, Fløng, 4655 10752640 - info@flHedehusene oengautocenter.dk - www.floengautocenter.dk Akacievej Akacievej 4, Fløng, 2640 Hedehusene - 4655 1075 Har du bilen, så har vi holdet til at yde dig info@oengautocenter.dk - www.oengautocenter.dk % #! %! # HUSK: vores stempel gælder på
NYHEDER 4 / HEDEPOSTEN / TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 Hvordan skal Charlottekvarteret se ud i fremtiden? BYUDVIKLING. Der er store visioner for, hvordan Charlottekvarteret kan se ud i fremtiden. Nogle af ideerne blev præsenteret på et beboermøde i slutningen af januar. Omkring 40-50 beboere fra Charlo
. SOLGT Bavneåsen 24, Fløng, 2640 Hedehusene mægleren T G L SO BOLIGmægleren mægleren Hedehusene/Taastrup / 21480618 rq@boligmaegleren.dk maegleren.dk .dk/hedehusene boligmaegleren.dk/hedehusene
NYHEDER/LOKALHISTORIE 6 / HEDEPOSTEN / TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 Reerslev mindes Genforeningen 1920 HEDEHUSENE FØR OG NU. I år er det 100 år siden, at dele af Sønderjylland blev genforenet med resten af Danmark. I Reerslev står en sten, som minder om hændelsen. IB SANDAHL Byhistorisk Samling og Arki
TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 / HEDEPOSTEN / 7 . Nr. 1 / 2 0 2 0 charlottekvarteret.dk - Mennesker i fokus Charlotteager er kommet af ghettolisten igen Af Katinka Ruud Rydén, Den boligsociale helhedsplan i Charlottekvarteret, Cirkuspavillonen Charlotteager kom igen på ghettolisten i 2018, fordi boligom
8 / HEDEPOSTEN / TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 . P O RTR Æ T Firat byder velkommen til bagels, sandwiches og tyrkiske specialiteter på Brøndvej 2, Hedehusene, (bygningen, kendt som: Den gamle slagter). Sund mad af friske råvarer Bagel & Sandwich Shop på Brøndvej 2 har succes med at sælge sunde sandwic
TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 / HEDEPOSTEN / 9 K ULT UR Kulturaften Beboerne i Charlottekvarteret havde endnu engang arrangeret en kulturaften lørdag den 18. januar. Kulturaftenen blev holdt i kvarterets Aktivitetshus. Der var mange forskellige kulturer repræsenteret, og fokus var fællesspisning og efte
10 / HEDEPOSTEN / TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 . Kvindefællesskab, skønhed og økonomisk tryghed Uzma Ahmed er projektmedarbejder i Helhedsplanen AF LISELOTTE RYDLUND Da Uzma Ahmed i samarbejde med Nuriye Köse Nielsen, Økonomisk Rådgiver i december inviterede til Ladies Night om skønhed og økonomi tog de
BAGGRUND TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 / HEDEPOSTEN / 11 Hvorfor hedder vejen sådan: Forklaring på fem vejnavne i Hedehusene følger der en drabelig historie til vejnavnet, fordi Peder Mortensen blev slået ned af en indbrudstyv, der ville hævne sig - Mortensen døde få dage efter overfaldet af sine kvæste
Vi gør en forskel for dig og dit salg EDC Poul Erik Bech er Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed, og vores salgsstyrke gør en forskel for dig. Vi er primært ejet af Poul Erik Bech Fonden, og via overskuddet i mæglervirksomheden støtter Fonden foreninger, der gør en forskel for børn. Ejendomsmæ
Vi gør en forskel for dig og dit salg EDC Poul Erik Bech er Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed, og vores salgsstyrke gør en forskel for dig. Vi er primært ejet af Poul Erik Bech Fonden, og via overskuddet i mæglervirksomheden støtter Fonden foreninger, der gør en forskel for børn. Ejendomsmæ
14 / HEDEPOSTEN / TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 Håndarbejde for andres skyld FRITID I HEDEHUSENE FRITID I HEDEHUSENE. Foreningen Hedehusene Humanitære Arbejdsgruppe består af en gruppe kvinder, der mødes hver 14. dag og strikker, hækler, syer eller kreerer nips. Deres flotte håndarbejde sælges ved et å
FRITID I HEDEHUSENE TIRSDAG 4. FEBRUAR 2020 / HEDEPOSTEN / 15 Et eksempel på et af de nips, som Putte fra Hedehusene Humanitære Arbejdsgruppe laver mange af. Foto: Mie Neel Her ses Lone, der har været med i gruppen et års tid. Hendes speciale er strikkede børnetrøjer og cardigans. Tættest på vind
KLAR, PARAT, SOLGT - og solgt eller gratis Hos RealMæglerne er det nære samarbejde med vores kunder vigtigt. Vi tror på, at man opnår det bedste og hurtigste salg, hvis det er én og samme mægler, der tager ejendommen til salg, fremviser boligen og har dialogen med køber og sælger. salgsvurdering.