Ingeniøren 25-10-2002

Beklager, publikationen kan ikke vises.

Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 I redaktioning.dk I 6 I Ingeniøren QI Debat Drivhuseffekt Energipolitik Lauts katastrofale overvejelser om økonomimodeller Er energibesparelser umagen værd? Af Poul Ancher Larsen Civilingeniør, Lyngby Af Bjørn Lomborg Direktør for Institut for miljø- vurdering, forfatter til The Skeptical Environmentalist Peter Laut har forfattet et ret så omfattende indlæg i Inge- niøren 39/02 ("Derfor er Lom- borgs model så katastrofal), hvor han kritiserer nogle af de omkostningsestimater, jeg har inkluderet i min danske bog "Verdens Sande Tilstand fra 1998. Det ærgerlige ved den- ne kritik er, at den udelukken- de omhandler Nordhaus DICE-model fra 1992-altså en 10 år gammel model. Imidlertid har Nordhaus ud- bygget modellen siden da. I 2000 publicerede Nordhaus RICE-modellen, som er en re- gional udbyggelse af DICE, hvormed han præcis imøde- går den kritik Laut fremførte i sit indlæg. Den globale økono- mi behandles her netop ikke som et stort fællesskab, men er i stedet opdelt i 13 regioner. Det havde derfor været mere konstruktivt, hvis PL havde holdt sig bedre opdateret på området (måske endda ved at have læst min nyere engelske udgave af bogen, der naturlig- vis bruger de nye resultater). Det bør også understreges, at jeg i bogen ikke kun bygger min argumentation på Nord- haus ene model. Jeg viser netop, at alle eksisterende cost-benefit beregninger viser det samme: Samfundsøkono- misk kan det ikke betale sig at implementere Kyoto. Ser vi bort fra denne mang- lende opdatering og informa tion, kalder PL noget nedladende 3 Nordhaus omkost- ' MI ningsestimat af den globale opvarmning for et meget simpelt regnestykke og synes at vide, at omkostnin- gerne af de beregnede klimas- kader er forbavsende små. Først og fremmest bør det be- mærkes, at bestemmelsen af de samfundsmæssige om- kostninger ved global opvarm- ning naturligvis er beskrevet ved en ligning bestående af endogene variable, og det er derfor karikeret at hive en en- kelt ligning ud af modellen for herved at fremstille den som et simpelt regnestykke. Der er stor usikker- hed i økonomiske beregninger, men igen betyder det vel ikke, at vi ikke skulle bruge den bedste information på området? Dernæst synes et sådant syns- punkt at have rod i en gammel uvane, hvor naturvidenskaben symptomatisk anså økonomi- ske estimater for at være sim- ple og bygge på stor usikker- hed. Det er værd at huske på, at eksempelvis IPCCs klima- modeller også indeholder en meget stor usikkerhed (f.eks. om aerosolers indirekte effekt) og deraf følgende forsimplin- ger. Men skulle vi så hellere være foruden disse klimabe- regninger? Tilsvarende er det givet, at der er stor usikkerhed i økonomiske beregninger, men igen betyder det vel ikke, at vi ikke skulle bruge den bedste information på områ- det? Generelt gør formaliserede økonomiske modeller det mu- ligt at diskutere de antagelser og forudsætninger, som ligger til grund for resultaterne. I tilfælde som dette, hvor alle cost-benefit modelberegnin- ger med dertil hørende følsomhedsanalyser peger i samme retning, kan man ydermere opnå en overbevi- sende indikation på en syste- matisk pointe - uafhængigt af usikkerheden. Linder alle omstændigheder er sådanne gennemarbejdede peer-reviewed modeller bedre end blot at stole blindt på in- tuitionen, hvilket PL tydeligvis gør ved at postulere, at ska- derne er forbavsende små. Forbavsende i forhold til hvad? Både inden for naturvidenska- ben og samfundsvidenskaben er modeller nødvendige for at kunne skabe brugbare resulta- ter og et troværdigt beslut- ningsgrundlag. Derfor er jeg også ganske sikker på, at PLs regnskabs- kyndige venner, som han be- skrev i sit indlæg, hellere ville sætte deres penge i et pen- sionsselskab, der baserer sig på økonomiske analyser og modeller end at sætte deres lidtil ren intuition. Ja men dog! Claus M. Hvene- gaard (CMFI), Teknologisk Institut, skriver i Ingeniøren 40/02, at mine læserbreve om den problematiske Kyoto-pro- tokol er løgnagtige og forrykte. De har- indirekte - ødelagt hans humør og fået ham til at spekulere på, om hans mis- sion her i livet: at skære ned på vort syndige energiforbrug, er helt spildt. Det er ædelt at medvirke til at spare på vor klodes ressour- cer, men det er da gavnligt en gang imellem at vurdere, hvad det er man bruger sine kræf- ter på. Hvis målet er at sikre, at vore børnebørn også har til- strækkelig energi, så fint nok. Hvis formålet derimod, som CMH skriver "bl.a. er at redu- cere udledningen af C02 er det mere tvivlsomt. For det første er en tilgang af rigelig og billig energi en nød- vendig forudsætning for vort samfund og vor velfærd. For det andet løber vi jo ikke tør for energi de første par tusind år. For det tredje er Kyoto-aftalen en ekstrem dyr og ineffektiv løsning på et muligt problem. Lad os lige resumere situatio- nen i den korte version. Vort for- brug af fossile brændsler med- fører et samlet globalt udslip på 23.000 mio. ton C02 om året og heraf kommer 75 mio. ton fra Danmark. FNs klimapanel IPCC vurderer, at dette vil med- føre en global temperaturstig- ning på ca. 3 grader i år 2100 (variation 1,4 til 5,8 grader). Kyoto-protokollen vil reducere dette med 0,15 grader. Hvis vi vil afbøde hele stigningen er der således behov for 20 Kyo- to-protokoller. Det vil være helt ubetaleligt. Kyoto-protokollen koster globalt 150-350 mia. dollar om året. 12000 brugte vi i Danmark 20 mia. kr. hertil og opnåede kun en reduktion,på beskedne 5 mio. ton C02. Det- te er 0,02 pct. af det globale udslip og er helt uden nogen Det er i øvrigt karakteristisk, at al diskussion om forurening i dag handler om C02 -som ikke er en forurening. 5! miljømæssig effekt, hverken globalt eller lokalt Det kostede altså 4.000 kr. pr. ton, hvilket et 10 gange markedsprisen for C02. Det svarer også til 4.000 kr. pr. dansker om året. Vi har verdens dyreste klimapolitik og Svend Auken har sørget for, at vi hænger på den. Det er i øvrigt karakteristisk, at al diskussion om forurening i dag handler om C02 - som ik- ke er en forurening. Ingen taler længere om de rigtige miljø- skadelige og sundhedsfarlige forureninger - partikler, svovl- dioxid, nitrogenoxider mm. I samme nummer af Inge- niøren opfordrer Jens Dall Bentzen, Dansk Biomasse For- ening regeringen til at forbed- re de økonomiske betingelser for bioenergi-anlæggene. Igen er det ædle formål at reducere C02- udslippet - og midlet er massive statstilskud og des- uden statsstøtte til at udkon Fredag den 25.10.02 I Nr. 43 I kurrere den ligeledes statss- tøttede naturgas. Det vil befor- dre det danske EU-formands- skabs image, skriver JDB. Man får tårer i øjnene. Det koster ofte mange pen- ge at gennemføre energibe- sparelser, bl.a. i honorarer til energikonsulenter og andre rådgivere. Bestræbelserne for at skære ned på energien medfører selvfølgelig, at de egentlige forureninger reduce- res yderligere, men effekten på den globale opvarmning er altså helt forsvindende. CMH og hans klienter bør derfor først og fremmest overveje om bestræbelserne for at reduce- re energiforbruget er produk- tionsmæssigt og økonomisk rentable - i stedet for at tro, at de redder verden. CMH skriver, at mange men- nesker har gjort en stor ind- sats i Danmark for at spare på energien og derved at reduce- re udslippet af drivhusgasser. Ja, det viser sig jo bl.a. ved, at der ifølge Finansministeriet i de sidste 10 år er brugt mere end 160 mia. kr. på klimapoli- tikken, men resultatet er altså ret skuffende. Dette vil nok ikke overbevise CMH og de mange andre energisparere, men han skal have tak for, at han rejser di- skussionen. Svend Auken si- ger jo, at Kyoto-aftalen er ab- solut nødvendig og politisk korrekt, så CMH vil føle at han gør det helt rigtige og gode. Som salig Ibsen skrev, er det farligt at tage livsløgnen fra et menneske. I mellemtiden er vor nye regering i færd med at revurdere klimapolitikken, og det er da godt. Iltsvind Økologiske huse Vandmiljøets ekspertvidne Om sunde og usunde byggematerialer Af Ernst Krogager Civilingeniør, dr.techn., St. Merløse Niels Kristian Højerslev (NKH) beskylder i Ingeniøren 42/02 Flemming Bo Pedersen (FBP) for 'videnhed på en række områder, fordi FBP i 39/02 hævder, at de senere års ilt- svindhændelser er "kultur- skabte, og at de ikke kan for- klares ved meteorologiske for- hold. NKH henviser til, at somme- ren 2002 har været meget våd med heftige regnskyl, hvor især Øst- og Nordjylland var plaget af regn. Videre skriver han, at stor nedbør "som be- kendt medføreren stor vand- føring fra land til hav. Som be- kendt er vandbevægelsen i jor- den ellers normalt opadgåen- de i sommermånederne, hvor- for udvaskningen er minimal, og i øvrigt sørger planterne for,, at der næsten heller ingen kvælstof er at udvaske. Til gengæld favoriseres de giftige blågrønalger, når kvælstof- manglen breder sig, fordi de er i stand til at udnytte frit kvælstof direkte fra den blå luft, hvilket muligvis endnu ik- ke er vasket ud af NKHs hu- kommelse. Ammoniakfor- dampning blev der ikke nævnt noget om, men det skyldes måske en forglemmelse. For resten var det vist ikke Øst- og Nordjylland, der var hårdest ramt af iltsvind i den- ne omgang; men det er måske heller ikke det, NKH mener. Noget helt andet, som NKH måske ikke er uvidende om, er, at rensningsanlæg til tider løber over i forbindelse med store nedbørsmængder og sender uartige ting og sager direkte ud i vandmiljøerne. Hvorvidt dette så er kultur- skabt eller betinget af meteo- rologiske forhold, kan vel kom- me an på, hvem af FBP og NKH der kan holde sig længst på en pæl ude på Lynetten. NKH har, som den opmærk- somme læser vil vide, tidligere i år argumenteret for, at land- bidraget til kvælstofudlednin- Af Ole Kristensen Projektleder, Herning gerne kun udgør en lille del af de samlede bidrag. Ikke desto mindre synes han altså nu at mene, at udvaskning fra land til hav efter sommerregn kan have afgørende betydning for vandmiljøet. Det kunne man nøjes med at le ad, hvis ikke det var, fordi Venstres formand forfolketihgets miljøpolitiske udvalg, Eyvind Vesselbo, ifølge Ing. 37/02 vil sørge for at få indkaldt NKH som intet min- dre end ekspertvidne i forbin- delse med forberedelsen af Vandmiljøplan III. I sit indlæg "Beton er usundt -brugtræ i stedet i Ingeniøren 40/02 beskæftiger Thorvald Johan Pedersen sig med emnet sunde og usunde byggemate- rialer. Ifølge TJP er der mange, der ved, at beton ikke er sundt, og TJP er, så vidt jeg kan forstå, blandt disse "mange. Jeg har i en længere årræk- ke arbejdet med beton og let- beton og mener derigennem at have opået rimeligt pro- duktkendskab, men trods det er jeg ikke bekendt med, at der skulle være tale om usunde byggematerialer. Da jeg ikke ønsker at mine medmenne- sker udsættes for sundhedsfa- re, er jeg meget interesseret i at høre, hvilke kilder TJP base- rer sin viden på. TJP oplyser meget korrekt, at der er bygget mange boli- ger med elementer af beton og letbeton. Det store antal bo- liger taget i betragtning, skulle man forvente en dramatisk ændring af folkesunden i ne- gativ retning. Jegskal ikke anfægte, at TJP kan bo i en lejlighed med et dårligt indeklima. Ej heller skal jeg anfægte, at der kan være andre boliger i betonbyggerier, som har et dårligt indeklima. Jeg efterlyser blot en klar og entydig dokumentation af, at det skulle have noget med byggematerialet at gøre. En sammenligning af byggemate- rialer bør ske på baggrund af konkret viden om materialer- nes fysiske og kemiske egen- skaber. Alt for ofte bliver vi præsenteret for udsagn, som baserer sig på tro snarere end viden. Et godt luftskifte er af af- gørende betydning for et godt indeklima. Det virker derfor paradoksalt, at TJP i sit indlæg nævner muligheden for at re- ducere den mekaniske ventila- tion i boligerne. Ventilationen sørger netop for at bringe de forureninger ud, som naturligt fremkommer i boliger, og som kan fremkalde ubehag eller sygdomme. I takt med, at bo- ligerne bliver udført stadigt tættere, øges behovet for en god ventilation. Hvis man samtidigt ønsker at spare på energien bør der etableres et ventilationsanlæg med varmegenvinding. I det bygningsreglement, som for- ventes i 2005, påregner man at reducere bygningers samle- de varmetab med 33 pct., hvil- ket ikke kan nås uden den re- duktion af ventilationstabet, som et ventilationsanlæg med varmegenvinding kan give. Så TJPs idé om at undgå meka- nisk ventilation fremmer hver- ken energibesparelse elleret godt indeklima. Den vurdering af byggema- terialers egnethed, som TJP efterlyser, foregår hver dag i byggebranchen og det er dy- best set forklaringen på den udbredte anvendelse af beton og letbeton, som på et bredt felt byder på tekniske og øko- nomiske muligheder, som an- dre byggematerialer ikke kan præstere. . 28. årgang * 2 5 10*2002 2 sektioner un Teknikkens Nyhedsmagasin Stående bølger får , cder til at splintre De hurtigste cd-drev roterer med omdrejningstal langt over de kritiske. Drevene bør trækkes tilbage, siger forbrugerne. Side 7 Mange fejl på Københavns metro De første dages driftserfaringer vi Hf. 3326 5300 Fax 3326 5301 redaktioning.dk Ingeniørens I Debat Forskningspolitik savner erkendelse og handling I videnskabsministeriet er der stor travlhed med at få lagt nye rammer for forskningen, så det danske samfund kan få bedre udnyttelse af den viden og idérighed, der findes i de dan- ske fo 1 PORTAL TIL VIDENSDELING På Odense Universitetshospital samarbejder næsten 3.000 medarbejdere om at behandle og pleje patienterne bedst muligt. Døgnet rundt og ofte på tværs af faggrænser og afdelinger. Derfor er det vigtigt at al relevant information er lettilgængelig. Og helst ikke kun på papir, Fredag den 25.10.02 Nr. 43 Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 redaktioning.dk Ingeniøren I Debat Arkiv-indeklima Redaktion Adresse: Skelbækgade 4, Postboks 373,1503 København V Tlf.: 3326 5300 Fax: 3326 5301 E-mail: redaktioning.dk Samlet oplag: 80.369 eksemplarer, (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2002) Ri BE THINK INNOVATE mere end bare Omfattende sortiment Professionel spildevandsbehandling kræver mange forskellige pumpeløsninger. Grundfos har for nylig overtaget Sarlin Pumps, hvorfor vi nu kan tilbyde et komplet sortiment af pumper til næsten alle formål. Og vi sælger ikke bare pumper - vi sælger Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 I redaktioning.dk I 6 I Ingeniøren QI Debat Drivhuseffekt Energipolitik Lauts katastrofale overvejelser om økonomimodeller Er energibesparelser umagen værd? Af Poul Ancher Larsen Civilingeniør, Lyngby Af Bjørn Lomborg Direktør for Institut for miljø- vurdering, forfatter I I Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 Fredag den 25.10.02 I Nr. 43 redaktioning.dk Digital-tv på auktion Dansk jordbaseret digital-tv skal på auktion i løbet af for- året 2003, og sendenettet skal dække hele landet ef- ter halvandet år. Det sker ef- ter aftale mellem Dansk Fol- keparti og regeringen, so Op til 16 udskrifter i minuttet. Op til 5.200 kr. i bytte.* Nu er det op til dig! hp color LaserJet 4600 s * * En hel ny farveprinter til hele arbejds- gruppen. Printer farveprint lige så hurtigt som sort/hvid. Op til 5.200 kr. i bytte Op til 16 sort/hvide og farve- udskrifter i minuttet Første s I I Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 redaktioning.dk Fredag den 25.10.02 I Nr. 43 Nyheder I Ingeniøren El I 9 Metroen har mange startvanskeligheder Boeing afslører for første gang deres tophemmelige flyprojekt-Rovfuglen. Metroens driftspålidelighed er på under 90 procent, skønner Metroservice Af Birgit DAGENS TILBUD iSifliSSs mm mmm ' 11:?' Nyt magasin om trend og mennesker Smai Thni huiim dm nyt SAS-chefens jaguar mmStSSSSmSBim ww PAGEN efter flswItikiMMfflWlMrttaW bi f ftcbtwdngt mmm Send mig dagbladet DAGEN i 50 dage og giv mig Børsen med ved samme lejlighed på min privatadresse. Jeg betaler ku I I Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 Fredag den 25.10.02 Nr. 43 I redaktioning.dk Nyheder I Ingeniøren El I 11 Faglighed tidligere ind i EU-direktiver Naturvidenskaben skal fremover spørges, hvis det er relevant for udformningen af EUs direktiver Af Kent Krøyer kking.dk Snart vil der være ens EU- regle 12 I Ingeniøren El Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 I redaktioning.dk I Tn H siert Fredag den 25.10.02 I Nr. 43 I Det matematiske Dansk Hydraulisk Institut venter utålmodigt på at deres matematiske model over iltsvind i de danske farvande tages i brug i forbindelse med den nye vandmiljøplan. Den viser, Fredag den 25.10.02 I Nr. 43 I Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 redaktioning.dk TnHsi Kapital og Teknologi iværksættere og topchefer ansvarlige inden for forretningsudvikling investorer i teknologi Business Angels business development konsulenter innovations- eksperter m.fl. Julie Meyer, Initiativ- Onsdag den 6. november 2002, Hilton Hotel, Københavns Lufthavn Konference og wor Fredag den 25.10.02 Nr. 43 I Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 Windows-mobil I Ingeniøren El I 15 redaktioning.dk Første mobiltelefon med Windows skuffer Test: Vi prøver den første telefon med Microsofts operativsystem Smartphone 2002 - Orange SPY. Hverken telefon eller system imponerer Af Lars Bennetze Fredag den 25.10.02 Nr. 43 Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 redaktioning.dk 16 I Ingeniøren BI Rumforskning Dansk præg på gammaglimt-satellit I sidste uge blev den europæiske satellit Integral opsendt fra Baikonour i Kazakstan. Om bord er flere danske instrumenter PROCESUDSTYR . TRYKLUFTUDSTYR SPECIALVÆ I Fredag den 25.10.02 I Nr. 43 I Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 redaktioning.dk Turbine-tog I Ingeniøren El I 17 Overblik og indblik-få nyhederne med e-mail hverdag. www.ing.dk/nyhedsbrev Bombardicrs jettog kerer på almindelig diesel. Drivsystemet rummer en turbine på 3750 KW, der genererer vekselstr Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 I redaktioning.dk I 18 I Ingeniøren OI Bogklub Sådan bliver du medlem Alle kan blive medlem af bog- klubben. Køb en eller flere af disse titler. Send kuponen inden den 8. november og du bliver automatisk medlem af Ingen- iøren! bogklub. Bogklubben fungerer gen- nem lngen I Fredag den 25.10.02 I Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 I Nr. 43 redaktioning.dk Bogklub I Ingeniøren BI 19 Solen går aldrig ned... Undskyld overskriften, som nok ikke virker specielt velanbragt i efterårets tiltagende mørke. Ordene stammer fra beskrivelsen af det britiske imperium, der i dets storhed Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 I redaktioning.dk I 20 I Ingeniøren OI Naturvidenskab i Tredag den 25.10.02 I Nr. 43 I 1 IflllliSt Kina med i Iter Kina vil om kort tid mødes med EU, Japan, Rusland og Canada med henblik på at drøfte Kinas tilslutning til projektet om bygningen af ny en fusionsreaktor ka I Fredag den 25.10.02 Nr. 43 I Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 redaktioning.dk Naturvidenskab I ingeniøren El I 21 Isen på Grønland og Antarktis er naturens egen hukommelse. Klimaforandringer og forandrin- ger i lordens magnetfelt røber sig gennem isens sammensætning flere kilometer i dybden. (Foto: 22 Besøg Transmissions- & Automationsdage I dagene 29. - 31. oktober 2002 danner Odense Congress Center for 3. gang rammen om TRANSMISSIONS- & AUTOMATIONSDAGE, der med både fagmesse og en højaktuel, faglig konfe- rencerække fokuserer på de sidste nye produkter, metoder og løsninger inden for transmi I Fredag den 25.10.02 I Nr. 43 I Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 redaktioning.dk Nye produkter I Ingeniøren El 23 pinfoing.dk Redigeret af Bo Hald Nielsen. Leveran- dører kan her få omtalt nyheder ved at indsende meddelelser til redaktionen. Teksten, der vil blive redigeret, kan suppleres med en illu Redigeret af Jens Ramskov raming.dk 24 I Ingeniøren Eli Fredag den 25.10.02 Nr. 43 Teknikkens grænseland Riv slden itu og lyt godt efter & . Har du lagt mærke til, hvordan det lyder, når du river et papir i stykker? Det har Lauri Salminen og hans kollegaer fra det tekni- ske universitet i Helsinki. Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 I jobredaktioning.dk Fredag den 25.10.02 anneise STILLINGER Aicon A/S Projektleder Ammassallip Kommunia Ingeniør BWSCA/S Civil Works leder Elektricitets- rådet Ingeniør Flyvesikrings- tjenesten KBH Software- ingeniører Der er ingen grund til at op- finde ting påny. DTU e I Redaktion: Eva Frydendahl og Anne Hvidtved Lawaetz I Profilannoncer: C. Kornval 2 I Ingeniøren SI Nyt om navne Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 I navneing.dk Janteknuser og idémager Gennem mange år har Henrik Heriau arbejdet med at konceptualisere og begrebsliggøre erhvervsinnovation, der går forud fo I Fredag den 25.10.02 I Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 I Nr. 43 I jobredaktioning.dk Debat I Ingeniøren 0! 3 Bladkrisen Erhvervspolitik IDA står i dyb gæld til Ingeniøren Regeringen har en visionær vækstpolitik Af Per Bremer Rasmussen Af Erik Herse Elektroteknisk fagmedarbejder ved Ingeniøren samt bes Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 I jobredaktioning.dk I 4 I Ingeniøren 0I Debat Bladkrisen Bladkrisen Svar: IDA står fortsat bag Ingeniøren Ræk Ingeniøren en hjælpende hånd Af Per Milner Fhv. direktør for Vejdirektora- tet, tidl. formand for Teknisk Forlag og næstformand i DIF Det er med nogen undren, j I Fredag den 25.10.02 Nr. I Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 43 Nyheder I Ingeniøren BI 5 jobredaktioning.dk Bløde værdier på Jobtræf Aalborg Forskningssværvægter fusionerer med DTU * Store forventninger til fusion mellem DTU og Forskningscentret ved Hørsholm Jobmarkedet efterspørger bløde værdier, v Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 I jobredaktioning.dk I 6 I Ingeniøren BI Offshore Fredag den 25.10.02 I Nr. 43 I Ingeniører savnes til olieeventyr Snesevis af stillinger er ledige i offshore- branchen, selvom universitetet i Esbjerg i tre år har sendt olie- og gasingeniører ud i job Af Morten Bonde Ped I I Fredag den 25.10.02 Nr. 43 I Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5301 jobredaktioning.dk Offshore I Ingeniøren SI 7 I Hvis jeg selv skal pege på en fordel ved at være offshoreinge- nier frem for maskiningeniør, må det være, at jeg kender til fagud- trykkene på engelsk, fortæller Stig Borgen Christensen. (Fo Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5302 I E-mail: stillingering.dk I 8 I Ingeniøren 01 Stillinger Projektleder - Boligbyggeri Ledige Indleveringsfrist Tirsdag kl. 14.00 for ufærdigt - og i udgivelsesugen: elektronisk materiale. Kl. 16.00 for reproklart materiale, film og pmt. Kontakt: Claus Kornval Bolette Wes I I Fredag den 25.10.02 Nr. 43 I Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5302 E-mail: stillingering.dk Stillinger I Ingeniøren 0I 9 I VINDMØLLEINDUSTRIEN SØGER NU NATURVIDENSKABELIG FORMIDLER AF INTERNATIONAL E-LEARNING - LÆS MERE PA '//'//W.V/f f rD FG'/'Æp .G R G Z Vindmølleindustrien er er- hvervsorganisation fo Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5302 I E-mail: stillingering.dk I 10 I Ingeniøren 0I Stillinger Fredag den 25.10.02 I Nr. 43 I Elektricitetsrådet skaber tryghed for borgere og virksomheder gennem forebyggelse af ulykker og brande forårsaget af el. Vores vision er, at vi vil være det anerkendte og synlige om Fredag den 25.10.02 Nr. 43 Stillinger I Ingeniøren Bl 11 FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE Svagstrømsingeniør Flyvesikringstjenesten Ved Forsvarets Efterretningstjeneste i Københavns- området søges en dygtig, initiativrig medarbejder. Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med mange faglige udfordr Møder og forelæsninger Tlf. 3326 5300 Fax 3326 5302 I E-mail: stillingering.dk I 12 I Ingeniørens Fredag den 25.10.02 I Nr. 44 I Af Anne Hvidtved Lawaetz ahling.dk Protein Vaccines Mandag den 28. oktober kl. 14.00 fremlægger cand.pharm. Anne Mette Beier resultatet af sit er- hvervsforskerprojekt: Ch ftordjylland Få succes i din jobsøgning - Indbydelse til dimittendseminar Den tredie alder, hvad så? Tirsdag 19. november kl. 8.30 - 16. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fredag 15. november kl. 17.30 - ca. 22. Hotel Hvide Hus Seniorer som påtænker at forlade 14 I Ingeniørens IDA Drikkevandsforurening i Århus, DAO - Distrubuted and Active Objects sommeren 2002 Torsdag 14. november kl. 16 - 18 på Ingeniørhøjskolen i Århus, Aud. 239, Dalgas Avenue 2, Århus Tirsdag 5. november kl. 17.15 Århus Kommunale Værker, Bautavej I, Århus På temamødet vil vi søge at s g ydjylland Trådløst LAN og WAN Danfoss Distributions Center, Rødekro Tirsdag 12. november kl. 18.30 Ingeniørhusets modelokale, Gråbrødregade 2,2, Kolding Mandag 25. november kl. 19 - 22 Danfoss Distributionscenter, Kometvej 40, Rødekro I den sidste tid er trådløst LAN blevet spået en stor fremtid o 16 I Ingeniørens m Fredag den 25.10.02 I Nr. 43 DA ordsjælland Leachables from plastic and rubber to medicine and foodstuff Indeklima og skimmelsvamp - vor tids store plager Tirsdag 12. november kl. 9 - 16.1 Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31 - 33, København Torsdag 14. november kl. 16 - 18. Ingeniør Grundkursus i GMP - Kvalitetssikring Fredag IS. november kl. 18 - 21.45 og lordag 16. november kl. 9 - 17 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31- 33, Kobenhavn GMP er grundlaget for kvalitetssikring indenfor lægemiddelproduktion. Kurset vil give baggrund for GMP (Good Manufacturing Practice) samt indeh Fyrværkeriulykken i Enchede i maj 2000 - Tirsdag 19. november kl. 19.30 - 21.30 Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31 - 33, Kobenhavn V Den 13. maj 2000 indtraf der en voldsom eksplosion efter en brand i en fyrværkeri virk- somhed i den hollandske by Enschede. Uhel- det krævede 22 dødsofre, 700 blev sår Fredag den 25.10.02 Nr. 43 Ingeniørens I 19 DA mødekalender ødekalender 19.11. 08.30 Få succes i din jobsøgning - Indbydelse til dimittendseminar / Handels- og Ingeniørhøjskolen i Hering Ingeniørforeningen i Danmark 43 21.11. 19.00 JuleBankospil på B&0 / Det gamle Showroom - indgang fra Peter Bangs K A G Dialog Ingeniørens Bagside Postboks 373 1503 København V Fredag den 25.10.02 Nr. 43 www.ing.dk/bagsiden bagsidening.dk Coriolis acceleration er fri fantasi Et vink med en vognstang fra Stockholm til den selskabelige læser Naturvidenskab Han satte sig så høje mål i livet, at det var menings- lø