2U
Ingeniøren fokus: fremtidens ingeniør
26.03.04 nr. 13
Fra upopulær rebel til
fremtidens
ingeniør
Verden er i hastig forandring.
Også den verden, nyuddanne- f
ae ingeniører kommer ud til.
Den nurtige teknologiudvik-
ling stiller krav om konstant
udvikling af nye geniale pro-
dukter, den internationale
konkurrence kræver markeds-
føring i topklasse og de stadig
mere komplicerede produkter
betyder, at ingeniørerne skal
med helt ud i salgsleddet, j
Hvis ikke de danske ingeniø-
rer uddannes til denne nye
verden, risikerer de at blive
lukket helt ude. På den anden
side af kloden står lavtlønne-
de kinesiske og indiske inge-
niører nemlig klar til at overta-
ge deres plads. De bliver flere
og flere - og dygtigere og dyg-
tigere, og danske virksomhe-
der har allerede overladt en
del ingeniørarbejde til dem. Et
væsentligt spørgsmål er der-
for, om de danske ingeniørud-
dannelser er fulgt med tiden.
Ingeniøren har sendt inge-
niøruddannelserne til ter-
minsprøve og har bedt
erhvervslivet om at agere
censorer.
I sidste uge satte vi fokus
på danske ingeniørvirksomhe-
ders syn på de nyuddannedes
kompetencer. I dag kan du
læse, hvordan Danmarks
største ingeniøruddannelser
klarer sig i erhvervslivets øjne.
Læs tidligere artikler på
www.ing.dk/fremtid-ing
På Aalborg Universitet tror man på projektarbejdet som den
bedste adgang til ingeniørkundskaben. Det kostede dyrt på
omdømmet i de første mange år, men i dag er Aalborg-
ingeniørerne erhvervslivets darlings
AfTrine Reitz Bjerregaard og Henning Mølsted
trbing.dk, hming.dk
Da de første ingeniørstuderende startede på
Aalborg Universitet i 1974 rynkede erhvervsli-
vet på næsen, og ikke engang de daværende to
ingeniørforeninger ville kendes ved dem. Det
var simpelthen for uforsvarligt at uddanne de
unge på den måde, mente man.
I dag huser uddannelsen forskningsmiljøer
i verdensklasse inden for blandt andet mobil-
kommunikation og medicinsk teknologi, uni-
versitetet er blevet verdenskendt, og i Shang-
hei og Boston er man ved at bygge universite-
ter efter Aalborg-modellen.
Man må sige, at udviklingen med tiden er
vendt 180 grader. Fra hele tiden at skulle for-
svare vores metoder, skal vi i dag hjælpe andre
uddannelser til at blive ligesom os, siger Finn
Kjærsdam, dekan for ingeniørstudierne på
Aalborg Universitets Teknisk-Naturvidenska-
belige Fakultet.
Også i dansk erhvervsliv er synet på Aal-
borgs ingeniører blevet et helt andet. I Inge-
niørens undersøgelse blandt danske ingeniør-
virksomheder ligger Aalborg Universitet
øverst på karakterlisten i alle discipliner. Sær-
ligt når det gælder evner inden for projekt- og
personaleledelse stikker universitetet af fra de
øvrige ingeniøruddannelser, og det kommer
ikke bag på dekanen.
Det er jo oplagt, fordi vores studerende ar-
bejder sammen i grupper gennem ti større
projekter i løbet af deres studietid - ofte med
forskellige mennesker hver gang. Det betyder,
at de er gode til det med horisontal ledelse og
øver det at overskue et projekt og planlægge et
længere forløb, så det er færdigt til deadline,
siger Finn Kjærsdam.
Projekter bedre end praktik
SÅDAN HAR VI GJORT
Undersøgelsen af de danske ingeniørud-
dannelser og af de nyuddannede inge-
niørers kompetencer er udført for Inge-
niøren af Instituttet for Opinionsanalyse,
I FO. Den er gennemført som en repræsen-
tativ telefonisk undersøgelse blandt de i alt
487 største ingeniørarbejdspladser i Dan-
mark - virksomheder med flest ingeniører
beskæftiget. Der er i perioden 23. februar til
3. marts i alt gennemført 125 interview med
den øverst ansvarlige for ansættelse af
ingeniører-f.eks. personaledirektøren, ud-
viklingsdirektøren eller den adm. direktør.
Han mener også, at det problemorienterede
projektarbejde er baggrunden for, at Aalborg
Universitet bliver vurderet bedre end de an-
dre, når det drejer sig om kontakten til og
samarbejdet med erhvervslivet. Hele 81 pro-
cent af de virksomheder, der har ansat inge-
niører fra Aalborg Universitet eller på anden
vis kender til uddannelsen, giver topkarakter i
denne disciplin, mens DTU kun får topkarak-
terer af 50 procent af sine kendere og brugere.
Og de øvrige ingeniørskoler klarer sig endnu
dårligere på det punkt - også diplomuddan-
nelserne, der ellers har praktikophold som en
del af uddannelsen.
Med projektarbejdet kommer de studeren-
de meget tættere på praksissen i virksomhe-
derne, end man gør via almindelig praktik.
Groft sagt bruger man som praktikant megen
De studerende fra Aalborg har
en anden faglig dybde, nemlig
den der skal tilfor at løse et problem
-
det at vide, hvordan man
anvender sin viden.
Professor Bent Flyvbjerg, Aalborg Universitet
tid på at løse mindre væsentlige opgaver,
mens de studerende gennem et projektsamar-
bejde med en virksomhed starter på samme
niveau som virksomhedens medarbejdere
nemlig fra bunden. Og de studerende indgår
på lige fod med virksomheden i et fælles pro-
jekt, siger dekanen.
Tværfaglig opdragelse
Hvert år er 2.000 projektgrupper fra universi-
tetet ude i danske virksomheder og lave pro-
jekter, og det giver både de studerende og virk-
somhederne mulighed for at se hinanden an.
20 procent af de studerende, der skriver det af-
sluttende projekt på en virksomhed, bliver an-
sat efterfølgende.
Ph.d.-studerende Dan Bhanderi er en af
dem, der har fået meget indsigt i erhvervslivet
via projektarbejdet. Gennem sin studietid på
Aalborg Universitet har han blandt andet
været med til at lave et klimaanlæg for Dan-
foss, udvikle et lagerstyringssystem for Trans-
portgruppen og modelere et Terma-stjemeka-
mera. Samtidig har han fået en erfaring i sam-
arbejde, som han trækker på i sit arbejde med
at udvikle styringssystemer til satellitter.
Man bliver opdraget til at arbejde tværfag-
ligt, og det har smittet af på den måde, jeg ar-
bejder på i min ph.d. Jeg trækker meget på an-
dre folk, der er eksperter på de områder, jeg
ikke selv ved så meget om, siger Dan Bhan-
deri, der i sin tid valgte at læse på Aalborg, for-
di han fik stedet anbefalet af uddannede in-
geniører
Jeg var tiltrukket af muligheden for pro-
jektarbejde, og de ingeniører, jeg kendte, sag-
de også, at det var den måde, man arbejdede
på i virksomhederne. Så valget var ret klart.
de nye studerende ofte har svært ved at se,
hvorfor de skal lære om samfund og økonomi,
når de har valgt en teknisk uddannelse, så er
det de fag, der viser deres værd, når de nye
kandidater kommer ud i den virkelige verden,
fortæller professor Bent Flyvbjerg.
Når vi underviser i økonomi og samfund,
så er der mange studerende, der siger, at det
jo ikke er derfor, de ville læse til ingeniør. Men
når vi evaluerer uddannelsen hos de færdig-
uddannede, så siger de, at de godt kunne bru-
ge endnu mere af det, siger Bent Flyvbjerg,
der til daglig underviser på instituttet for Sam-
fundsudvikling og Planlægning. Han er selv
uddannet på Aarhus Universitet, men han
mener, at Aalborg Universitet passer bedre til
dagens samfund end de gamle universiteter.
Og han er ikke enig med dem, der mener, at
de studerende fra Aalborg ikke opnår samme
faglige dybde som kandidater fra mere traditi-
onelle ingeniøruddannelser.
De studerende fra Aalborg er ikke så be-
læste teoretisk, som de studerende fra de gam-
le universiteter, så hvis det er det, man forstår
ved faglig dybde, er det da rigtigt. Men de stu-
derende fra Aalborg har en anden faglig dyb-
de, nemlig den der skal til for at løse etpro-
blem - det at vide, hvordan man anvender sin
viden. Der er ikke ret mange steder i det virke-
lige liv, hvor man bliver sat til at læse bøger
eller regne opgaver, som man skal kunne gen-
give bagefter. Projektarbejdet er en meget bed-
re simulering af det, der sker i virksomheder-
ne.
Metoder sikrer faglig dybde
Ud over projektarbejdet er der en række obli-
gatoriske kurser, de studerende skal igennem.
Et af disse handler om teknologi og samfund,
og det er et fag, som Aalborg Universitet væg-
ter højt - så højt, at det nu indføres på syvende
semester, så også bachelorer, der kommer
udefra og læser overbygning på Aalborg, med
sikkerhed kommer igennem det. For selv om
INGENIØRSTUDIET PÅ AAU
Det problemorienterede projektarbejde er
hovedhjørnestenen i ingeniørstudierne på
Aalborg Universitet. Hvert semester arbej-
der de studerende sammen med en gruppe
om et selvvalgt projekt og problemformule-
ring inden for et overordnet tema, der er
knyttet til det enkelte semester. De fastlagte
temaer sikrer, at de studerende kommer til
at arbejde med alle hovedområder inden for
deres fagretning. Projekterne afsluttes med
en projektrapport, som gruppen forsvarer til
eksamen. Sideløbende med projektarbejdet
kan de studerende tage relevante kurser, og
derudover er der en række grundkurser,
som de studerende skal følge og til eksa-
men i. Studietiden er således delt op i en
fjerdedel grundkurser, en fjerdedel projekt-
kurser og 50 procent projektarbejde.
Flyvende færdigheder
A GRUPPEREJSE. De seks gruppekammerater Anders Andersen, Ras-
mus Jensen, Martin Astrup, Morten Hougaard Sørensen ogJunXie
har som mål at få et modelfly i luften inden semesteret slutter i juni.
Skal man finde en studeren-
de på Aalborg Universitet,
kan man godt komme til at
lede længe. De studerende er
nemlig sjældent samlet, men
sidder det meste af tiden
spredt i mindre grupperum
på de mange lange gange i
forskerparken Novi, som det
tekniske fakultet har lejet sig
ind på. Men følger man duf-
ten af nyristede toast og lyden
af bryggende kaffemaskiner
og popmusik, er der rimelig
god chance for, at man finder
en gruppe studerende i fuld
gang med et projekt.
I et projektium i hjørnet af
laboratoriet for proceskontrol
er Morten Hougaard Sørensen
og hans gruppe ved at rigge et
modelfly til med sensorer, ak-
tuatorer, kommunikationsud-
styr, software og hardware.
Målet er, at flyet skal i luften
via en automatpilot efter sam
me princip som dem, der sid-
der i rigtige fly.
Med et projekt som det
her lærer vi virkelig teorien
bag - og prøver at bruge
den i praksis, siger Morten
Hougaard Sørensen, der er
på 8. semester på Elektronik
og IT.
Vi opdager også, at teorien
ikke altid virker i praksis, og
så må vi ud og finde en an-
den løsning på egen hånd,
supplerer gruppemedlemmet
Rasmus Jensen.
Morten Hougaard Søren-
sen startede sin uddannelse
på Handels og Ingeniørhøj-
skolen i Herning, men skifte-
de til AAU på 3. semester. Et
skift, der har givet helt nye
udfordringer og muligheder.
Motivationen til at sætte
sig ind i stoffet er helt ander-
ledes her. Det er ikke bare en
opgave, der skal løses, men et
nr. 13 VIDEN, DER VIL VIDERE Ekspert: Hasarderet at gennemtrumfe nye chip-pas til oktober, i 6 jj Ny strategi for produktionen skal redde Junckers i Køge.3) 1.3 Cg 20 Godt nyt for karrieren: Konsulenthuse på jagt efter kvikke ingeniørhoveder. 2i 2 Aalborg-ingeniører får topkarakter af industrien Aa
H 2 li leder Ingeniøren debat 26.03.04 nr. 13 Drop bund- skrabet på DTU For 150 år siden udgjorde civilingeniørerne en mægtig stand i samfundet. De byggede industrisamfundet op med jernbaner, elvær- ker, fabrikker, broer og veje. Det gik fint indtil engang i 1970erne, hvor det blev moderne at være h
s CM Guide til en on demand-verden: Optimering Ville du acceptere en medarbejder, der kun arbejder 10 af tiden? Hvad så med dine servere? Vi lever i en on demand-verden. Det ved du allerede. Det er derfor dine servere kører døgnet rundt. Besvarer forespørgsler. Styrer information. Løser problemer.
U Lomborg Vi låner Jorden af vores børn Etik er hævet over costbenefit Af Niklas Nisbeth Studerende ved DTU Af Kåre Press-Kristensen Ph.d.- og HD-studerende, civil- ingeniør, Det Økologiske Råd Bo Kolman skriver i Inge- niøren nr. 12/04, at Vi blan- der begreberne sammen, at der ikke findes teori om
Dine kolleger ser på dig, når det gælder sikkerhed i din virksomheds infrastruktur Men hvor ser du hen? Sikkerhed er et vigtigt område for alle. Derfor har vi udviklet en lang række nye værktøjer og guidelines, som er samlet på www.microsoft.dk/sikkerhed. Her finder du aktuelle nyheder, sikkerhedsku
1 Saltholdigt hav på Mars Marsbilen Opportunity holder nu på bredden afen gammel saltholdig sø eller hav på Mars. Nasa oplyser, at undersøgelser med Op- portunitys mikroskop viser, at der i klipperne findes af- lejringer, som næsten kun kan dannes på bunden af et hav eller en sø. Foruden den speciel
26.03.04 nr. 13 nyheder Ingeniøren Tavler ude af trit Skinnefejl aisporede tog Banedanmarks slidundersøgelse af skinnerne har vist sig at være utilstrækkelig Af Birgitte Marfelt Af Birgitte Marfelt biming.dk biming.dk Informationssystemet Trit, som DSB installerede sidste sommer, virker stadig ikke.
18 Ingeniøren nyheder 26.03.04 nr. 13 MT Højgaard giver overskud Efter nogle turbulente år og en kapitaltilførsel tjener entreprenørkoncernen MT Højgaard penge igen. Men omsætningen falder kraftigt. AfTommy Brandi Krog tbking.dk Med et overskud på 48 mio. kr. før skat i 2003 er Dan- marks største en
Ingeniøren bogklub www.ing.dk/bogklub Månedens bog i april Effektiv uden stress Af Henrik Larsen Forlagschef Der bliver talt meget om stress o g der har været talt meget om stress i rigtig mange år. Man kan så mene, at emnet er uddebateret, eller at stress er en grundbetingelse i moderne arbejdsliv
Ingen iø Det er svært at konkurrere med outsourcing Vi vil provokere og skabe debat om teknologi- til lande, som har en arbejdsuge på 45-50 ens vækstpotentiale, både inden for den etab- timer og en arbejdsløn, der er en brøkdel af lerede teknologiverden og inden for de mange den danske. Og det blive
26.03.04 nr. 13 nyhed+baggrund Ingeniøren 11 n To projekter sætter punktum for FLS Miljø FLS Miljø afvikles i løbet af i år Af Niels Christian Nielsen ncning.dk FLS Miljø er snart et lukket kapitel for FLS-koncernen. Det mest tabsgivende af to afsvovlingsprojekter i Eng- land er i øjeblikket i den a
1112 Ingeniøren indsigt 26.03.04 nr. 13 Slendrian med licenser Der er kæmpebeløb at spare for virksomheder, der satser aktivt på at gennemskue betingelserne i deres softwarelicenser og udnytte deres indkøb maksimalt AfKurtWesth Nielsen kwning.dk SOFTWARE Der købes software i Danmark for 15 mia. kr.
26.03.04 nr. 13 Ingeniøren 1113 koster en formue Dramatiske besparelser hos Grundfos Hos Grundfos anskaffede it-supportchef Hans Ole Steensig for godt et år siden en Soft- ware Asset Mangement-løsning (SAM) til at overvåge virksomhedens mere end 3.500 pcer. Systemet viste, at Grundfos i nogle tilfæl
1114 Ingeniøren om Ingeniøren 26.03.04 nr. 13 Fra vores egen verden: Fornyelsens eler Ingeniørens relancering består af hundredvis af elementer. Her er de væsentligste CHEFREDAKTØR NYHEDSREDAKTØR pwing.dk Denne udgave af Ingeniøren er nummer to ef- ter relanceringen. Ved premieren for Det nye Ingeni
om Ingeniøren Ingeniøren 26.03.04 nr. 13 11 15 ienter positive. Det virker, som om mange læsere blot har ventet på Ingeniørens comeback. En relancering omfatter hundredvis af enkelt- elementer. Lad os rekapitulere de ti væsentlig- ste fornyelser i avisen: Mere vægt på biotek, nanotek, mediko, kommun
Læs i næste nr: 16 Ingeniøren interview 26.03.04 nr. 13 Interview ENERGI Det historiske energi- forlig i Cyberzaren fra Skt. Petersborg Professor Andrey Terekhov tjener penge på billige programmeringsløsninger til udlandet LEDELSE AfKurtWesth Nielsen kwning.dk Eva Steiness om at lede et biotekfirma.
foto Ingeniøren 26.03.04 nr. 13 1 17 sådan set KRÆFTBEHANDLING. Risø arbej- der på laserbehandling af kræft.Metoden kaldes foto- dynamisk laserterapi og går ud på at føre en tynd lysleder ind i kroppen og sende kraftige la- serstråler gennem denne, di- rekte ind i kræftsvulsten. Tek- nikken kan form
18 Ingeniøren baggrund 26.03.04 nr. 13 Langt sejt træk for danske arkitekter i Kina God kemi og et stærkt renomme baner vejen for dansk succes i Kina AfTommy Brandi Krog tbking.dk HØJE BOLIGER. Schmidt, Hammer & Lassen skal udfor- me 100.000 kvm bebyggelse i den nye Beijing-bydel Shong- qing Sunshi
analyse Ingeniøren 26.03.04 nr. 13 19 Ingen fordele ved biometripas I analysestråling Det tyske datatilsyn vurde- rer, at der ikke er nogen sikkerhedsgevinst ved at ind- føre biometriske data i pas med henblik på at forebygge terror og kriminalitet. Meldin- gen kommer, mens EU er på vej med et forsl
11 20 ingeniøren anmeldelse 26.03.04 nr. 13 Mørkets gerninger er grønne Ingeniøren afprøver en elektronisk natkikkert anmeldelse Af Kent Krøyer kking.dk En infrarød, elektronisk natkikkert giver straks mindelser om amerikansk militærtek- nologi, om de mareridtsagtige tumulter i byen Mogadishu i Soma
anmeldelse Ingeniøren 26.03.04 nr. 13 SKJULT I MØRKET. Klokken 23 om aftenen kunne man ved hjælp af natkikkerten finde en skjult æblekasse dybt inde i et levende hegn. Kikkertens projek- tør var ikke tændt. Billedet er op- taget med mobiltelefon, Sam- sung E700 i nightmode, 640x480 pixels. foto: Ke
1122 Ingeniøren rumnyt 26.03.04 nr. 13 Marsbiler på vej mod nye mål Spirit og Opportunity skal på tur tværs over Mars, indtil deres batterier går døde P. ' , . S ... * V.T * V De to marsbiler har løst de- res primære opgave at finde spor af flydende vand på Mars. Derfor har Nasa redu- ceret bemandin
26.03.04 nr. 13 rumnyt Ingeniøren BESØG 2004 S METAL -METALINDUSTRIENS FAGLIGE MØDESTED Danmark vil have en astronaut ud i rummet Dansk Rumforskningsinstitut i gang med at tegne en profil af en dansk astronautkandidat Af Niels Christian Nielsen ncning.dk 19. april sætter den hollanske astronaut Andr
1 24 26.03.04 nr. 13 ATUR VIDENSKAB International pris til dansk miljøprofessor Af jan Dahlmann jding.dk The Stockholm Water Prize, der blev uddelt 22. marts, er tildelt den 69-årige professor i miljøkemi ved Danmarks Farmaceutiske Uni- versitet, Sven Erik Jørgensen. Prisen er på 150.000 dollar, og
A naturvidenskab Ingeniøren 19.03.04 nr. 12 25 -s jORDEN I SKUDLINIEN For 3,8 mia. år siden: En- delig begynder det at stilne af efter en lang periode med hyppige og voldsomme ned- slag. Jorden blev oprindeligt skabt, da omhvirvlende støv begyndte at samle sig sam- men til en kugle, som vokse- de si
1126 Ingeniøren info 6wCIAJJSD4MM1 4916 3388 Udstyr til: * steril produktion I 19.03.04 nr. 12 læser info Nye IT-produkter * bioteknologi G it * forskning www. clausdamm. dk Trådløse hovedtelefoner Rejsegruppen HOBBITTEK Tag med på Danmarks bedste og billigste ferier for børnefa- milier i skolernes
debat Ingeniøren 26.03.04 nr. 13 Q Kommunalreformen Q Kommunalreformen Vækst taler for regioner med en bred opgaveportefølje Højere skat og lavere service Af Knud Munk Nielsen Amtsborgmester (V), Ring- kjøbing Amt Ansvaret for den regionale udvikling er i dag ikke énty- digt placeret, og der er man-
19.03.04 nr. 12 TEKNIKKENS GRÆNSELAND Redigeret af Jens Ramskov raming.dk 7- Et skridt nærmere rumelevatoren Ældre ejendom sælges Flere og flere danskere ønsker at købe fast ejendom i Sydfrankrig. Her er et enestående tilbud: I landsbyen Saint-Cirq i Dordogne i landets sydvestlige hjørne er en forhi
ledelse - uddannelse job DIGITALE BANKMÆND Så mange anvender netbank Ingeniørens læsere Danskerne o 50 100 Kilde: Index DK/Gallup KARRIERE LEGO I VÆLTEN TRYGHED Implements Niels Ahrengot Det kræver tålmodighed selv Milliardunderskud har ry- er blot en af flere konsulent- at spare op til eventuel le-
2 2 Ingeniøren nyheder Kun lovindgreb kan sikre ingeniører en barselsfond I søndags indgik LO og DA en aftale om en central barselsfond, der skal gælde for 650.000 lønmodtagere på det private ar- bejdsmarked. Men det kommer ingen in- geniører til gode. 95 pct. af ingeniørerne på det private arbejdsm
Usikre offentlige topledere Cheferne i toppen af det offentlige Danmark har stor selvtillid, når det handler om for- handling og administration. Men når det kommer til internationale kompetencer, er de knap så høje i hatten. Det viser en internetun- dersøgelse blandt godt 200 departements- chefer, s
2U Ingeniøren fokus: fremtidens ingeniør 26.03.04 nr. 13 Fra upopulær rebel til fremtidens ingeniør Verden er i hastig forandring. Også den verden, nyuddanne- f ae ingeniører kommer ud til. Den nurtige teknologiudvik- ling stiller krav om konstant udvikling af nye geniale pro- dukter, den internatio
26.03.04 nr. 13 fokus: fremtidens ingeniør Ingeniøren 21 5 klassens duks DTU skruer op for projektarbejdet Fagligheden er i højsædet på Danmarks Tekniske Univer- sitet (DTU), og hverken rek- tor eller dekanen for kandi- datuddannelserne tror på, at den kan sikres via projektar- bejde. Alligevel åbne
21 6 Ingeniøren fokus: fremtidens ingeniør 26.03.04 nr. 13 klar ta le innovation DTUs tværfaglige medicin-ingeniører Den nye civilingeniøruddannelse Medicin og Teknologi har et tæt samarbejde med erhvervslivet Af Henning Mølsted og Trine Reitz Bjerregaard
26.03.04 nr. 13 Baggrund Ingeniøren 2 min ledelsesstil Først lytte så beslutte En virksomhed er ikke et demokrati, og det skal det heller ikke være. Men en klog leder lytter til sine medarbejdere, mener Daniscos topchef Alf Duch-Pedersen Ingeniøren sætter fokus på chefernes måde at lede på i fem dan
28 Ingeniøren navne 26.03.04 nr. 13 NYTOM NAVNE: Ingeniøren, postboks 373, 1503 Kbh. V, att. Eva Fryden- dahl eller e-mail: navneing.dk. nyt job runde år 3. APRIL Holger Nymann Pedersen, ing., Nørresundby - 80 år. Henrik Brøker, ing., Brøker Brøndboringsfirma I/S - 75 år. Lise Bender Mortensen, civ.
debat Ingeniøren 26.03.04 nr. 13 Nina Movin, aktiechef i Nordea, til Jyllands- posten Der var kommet for meget fedt på sidebenene. Nu har virksomhederne igen kræfter til at gå efter omsætningsvækst, hvilket de også bliver nødt til. H 21 9 SKRIV KORT! Indlæg under 300 ord kommer hurtigst i bladet. Re
2110 Ingeniøren Stillinger 26.03.04 nr. 13 ledige stillinger Indleveringsfrist i udgivelsesugen: Kontakt: Tirsdag kl. 14.00 for ufærdigt - og elektronisk materiale. Kl. 16.00 for reproklart materiale. Bolette Westh 3326 5358 Karin Pagh 3326 5387 Ole Thomsen 3326 53 95 Servicecenter: Vi sørger for hj
Stillinger Ingeniøren 26.03.04 nr. 13 KØBENHAVNS ENERGI SØGER TO NYE CHEFER TIL GAS OG VARM Københavns Energi er Danmarks største forsyningsvirksomhed indenfor el, vand, gas, afløb og varme og er ejet af Københavns Kommune. Vi søger hen- holdsvis en ny Varmechef og ny Gaschef, til at lede og videreu
2112 Ingeniøren Stillinger 26.03.04 nr. 13 møder, forelæsninger m.v. Ledelse, og forelæsningen fin- der sted på DTU, bygning 341, auditorium 21. Af Eva Frydendahl efing.dk Sheet Metal PmcEsbErEgner Mngre maskiningeniør til kedel- øg turbineanlæg Torsdag 1. april kl. 14.00 afhol- der civilingeniør Da
Scandinavian Micro Biodevices (SMB) was recently acquired by Inverness Medical Innovations, Inc. (IMI) with the aim of becoming the R&D and production centre for microfluidic based point of care diagnostic products within the IMI group. Therefore, SMB is now looking for a number of talented new peop
2h4 ingeniøren Stillinger 26.03.04 nr. 13 Birch & Krogboe R&DGiVENDE NGE N f O 8 R WS-ingeniør Til vores kontor i Virum søger vi en yngre ingeniør til området for VVS-installationer. Din profil Du er uddannet ingeniør med hovedvægt på installationstekniske fag indenfor WS- området. tillid er nøgle
Stillinger Ingeniøren 26 . 03.04 nr. 13 2h5 Europåisches European Office européen Patentamt Patent Office des brevets The European Patent Organisation, an intergovernmental organisation based in Munich, is in charge ol the worid's fastest-growing regional patent system. An outstanding example of suc
2M6 Ingeniøren Stillinger 26.03.04 nr. 13 pH .d.-tildelinger m, b eiier p) Ingeniører VELFAC' VINDUER FOR LIVET VELFAC søger 6 engagerede og dygtige ingeniører, som vil bidrage til den fortsatte udvikling af et kvalitetsprodukt og en professionel virksomhed. Bygningsingeniør Udvikling af fremtidens
Del forside med tophistorierne OVERFLADESPÆNDING gwmMNtt P*t 4 1M 4xJr tartan plRTUvtdtf *: hal ilfe vwo tW I Ha tf two w vt b-ri p4. h*J i IWitW
Doktorafhandling Danmarks Tekniske Universitet Forsvar af dr. afhandling DANMARKS EKSPORTRÅD Seniorforsker Henning Friis Poulsen, Forskningscenter Risø, forsvarer mandag den 29. marts 2004, kl. 14.00 sin doktorafhandling: Udenrigsministeriet
jobfinder Ingeniøren 26 . 03.04 nr. 13 2119 På www.jobfinder.dk indtaster du blot kviknummeret og bliver bragt direkte til stillingsopslaget Ønsker du mere information, kan du kontakte os på jobsalgjobfinder.dk eller 3326 5400 Nyeste stillinger på Jobfinder Stilling Arbejdsgiver Kviknr. Stilling Arb
21 20 Ingeniøren 26.03.04 nr. 13 l)A Nordjylland Vestjylland Udvikling ved motorvejene Apollon Bio: Film og buffet Til nye motorveje knytter der sig altid for- ventninger om nye arbejdspladser, erhvervs- udvikling og byudvikling. Nordjyllands Amt og Vejdirektoratet startede i 2002 projektet Motorvej
26.03.04 nr. 13 Sydjylland / fortsat Kickstart din karriere Som snart færdiguddannet, skal du til at for- berede dig på arbejdslivet - derfor inviterer IDA og LAK til dimittendseminar. Få svar på: Hvad får jeg som medlem hos IDA? Er der fælder i ansættelseskontrakten? Hvad kan jeg forvente i løn?
2)22 Ingeniøren Nordsjælland / fortsat l)A København Hjemmevideo redigering Brandsikkerheden i Tivoli Gør dine videooptagelser se værdige! Kom og se mulighederne i pc-redigering af feriefilm, optagelser af børn og børnebørn, naturfilm og andre emnefilm. Du får demonstreret, hvordan du kan klippe, læ
26.03.04 nr. 13 l)A København / fortsat Europæiske betonstandarder og-normer Tendenser i europæisk udviklingsbistand Er du opdateret på ændringer i de nye europæ iske betonstandarder - og hvilke konsekven- ser det i år 2004 vil få for din arbejdsdag. Det kan være svært at skabe sig et overblik, men
2 24 Ingeniøren IDA 26.03.04 nr. 13 Generalforsamling Musicalen Grease med Sofie Lassen-Kahlke Oplev en ny stor opsætning af GREASE, den evigt unge musical med fedt i håret og knuste teenagedrømme i milkshaken. Med alle de kendte sange fra filmen: Sum- mer Nights, Hopelessly Devoted to You, Sandy og
26.03.04 nr. 13 Ingeniøren nA Mødekalender 2 25 Mødekalender Nordjylland Dato Tid Titel/Sted lng.nr. Arrangtr Kviknr. 26.03 16.00 Hvad Kr du som medlem af IDA? / Aalborg Universitet, GI. Torv 6,4. saL Havestuen 12 IDA Nord 245878 30.03 8.45 Kickstartdin karriere / Aalborg Universitet, Krogtistræde 3
2126 I5A Ingeniøren 26.03.04 nr. 13 Der skal FUT i fagteknikken IDAs hovedbestyrelse har netop givet grønt lys for et projekt Det skal give et overblik over foreningens fagtekniske aktiviteter, som de ser ud i dag. Samt give nogle bud på, i hvilke retninger fagteknikken skal udvikles de kommende år.
l)A 26.03.04 nr. 13 Ingeniøren 2) 27 T SYNSPUNKT Flere ingeniører stavnsbindes Af Per Ole Front Formand IDA Forårs pakke mangler fokus Med de meget bekymrende ledighedstal, ikke mindst for akademikere, er det glædeligt, at rege- ringen med sin forårspakke har valgt at give dansk økonomi en saltvands
Ingeniøren 26.03.04 nr. 13 STDF.M 4É3A Qt-vold Ingeniørens Bagside Postboks 373 1503 København V bagsidening.dk - Effektive folk fodrer mulighederne og sulter problemerne. Stephen Covey Katinka kigger med Postkassetasti ngen iør- programmering Uanset vores nye distributør Bladkompagniets fortsatte b
mm maskiner - produktivitet 1J MM!
3)2 Ingeniøren tema: Junckers 26.03.04 nr. 13 C fortsat fra 3h Kodeordet er flow Investeringsselskabet Axcel har købt Junckers, og den store opgave er nu at parre højteknologisk produktion med manuelle arbejdsprocesser Af Bjørn Codske bging.dk Sjældent har man hørt Mogens Rubinstein hakke så meget i
33 tema: Junckers Ingeniøren 26.03.04 nr. 13 VOVERVÅGNING. På bræddefabrikken er det manuelle arbejde overtaget af maskiner. Der er dog stadig brug for personale til at overvåge produktionen. På grund af et lavere budget i forhold til dengang fabrikken blev dimensioneret, udnyttes i dag kun cirka 50
3 4 Ingeniøren nyheder 26.03.04 nr. 13 E (METAL 1 Gearet til enhver udfordring... Få en optimal transmissionsløsning Roboteventyr i krise Dansk mekanikudvikling af mangeledede robotter sat på hold Udviklingsselskabet Mega- nic, der udvikler modulær ro- botmekanik, må efter fire år dreje nøglen om og
3 5 Virksomheder vil outsource produktudvikling Af Bjarke Wiegand bwing.dk Produktudvikling er med på listen over de områder, som vil opleve den kraftigste stig- ning i forhold til outsourcing fra Danmarks største pro- duktionsvirksomheder. Det viser en ny analyse af indu- striens anvendelse og hold
3J6 Millionprojekt skal effektivisere mi kroproduktion Af Bjarke Wiegand bwing.dk Et nyt innovationskonsortie, bestående af en række dan- ske vidensinstitutioner og produktionsvirksomheder, skal over de næste fire år ud- vikle minituariserede pro- duktionssystemer. Projektet, der har en samlet budge
26.03.04 nr. 13 nyheder Ingeniøren Hård kritik af tænketank hilses velkommen af Dl HINOXRA Mere handling og mindre tænketank, lyder det fra Grundfos-chef Niels Due Jensen Af Bjarke Wiegand bwing.dk Grundfos-koncernens besty- relsesformand Niels Due Jensen kritiserer regeringen for at spilde tiden m
3lg Ingeniøren baggrund 26.03.04 nr. 13 Alle venter på den store succes Der er brug for bredere kompetence og mere startkapital, hvis de potentielle produktions- virksomheder fra innovationsmiljøerne skal blive til levedygtige virksomheder. Sådan lyder vurderingen fra to erfarne erhvervsfolk ET INNO
baggrund Ingeniøren 26.03.04 nr. 13 3 9 I mi OFFENTLIGE BEVILLINGER Bevillingen til innovationsmiljøerne for 2004 er vedtaget. For 2005-2007 er det budgettal. Finanslovsbevilling (mio. kr.) 1 130,7 2 121,6 3 132,8 4 122,1 i5 80,7 6 2,8 '7 2,8 mio. kroner. Derfor er der brug for meget større fonde, d
Partner-power X-life, den nye super kvalitet fra INA & FAG åbner helt nye muligheder for konstruktionsmæssig succes. X-life er resultatet af fælles teknisk indsats, der ved et unikt samarbejde, har kombineret det bedste fra hver af de to lejepartneres konstruktioner partner-power - og sammen skabt e
312 Ingeniøren baggrund 26.03.04 nr. 13 Maskinudvikling så Slagteriernes Forsknings- institut i Roskilde er midt i et gigantisk automations- projekt, der skal give danske svineslagterier et teknologisk forspring UDBENING. Robotter og kameraer er en vigtig ingrediens, nåren ny automatisk proces skal
26.03.04 nr. 13 baggrund Ingeniøren HJERTEPLUKS. Ingeniør Niels Jensen demonstrerer, hvad et hjertepluks består af. Han har i over et år arbejdet på at udvikle en maskine, der automatisk kan udtage det blodige pluk, som be- står af tunge, strube, spiserør, luftrør, lunger og hjerte. O UDSTIKNING. M
31 14 Ingeniøren baggrund 26.03.04 nr. 13 Produktions- teknologien er ikke fulgt med miniaturiseringen af højteknologiske komponenter. Det skal innovations- konsortiet Microfactory råde bod på Dm ekspert: i mekanik og elektromekanik Sikker opbevaring at olie og kemikalier - Med en miljøboks fra Mari
baggrund Ingeniøren 26.03.04 nr. 13 3h5 DEMAG
3'16 26 . 03.04 nr. 13 Ingeniøren baggrund VOLUMETRISK DOSERING DOSERESNEGL type HS Doseresnegl type HS er forsynet med rhatérialesilo med rørværk. Denne type doseresnegl er egnet til vanskeligt håndterlige materialer, der er tilbøjelige til brodannelse i siloen. Har du talt med din støvsuger Det en
baggrund Ingeniøren 6.03.04 nr. 13 3117 GLOBAL Weighing tidligere Philips Vejesystemer komponenter og løsninger til industriel vejning vejeeeller instrumentering bord- og gulwægte MIE HARALDSTED ing, ser den lille fikse SR-motor designmæs- igt alligevel imponerende ud. Med kulfri entydes til, at hvo
3118 Ingeniøren info 26.03.04 nr. 1 Straingaugetransducer Transducere til måling af: last vinkel længde m.m. HBETULA electronic BETULA electronic A/S Paltholmvej 100 3520 Farum TLF 44 95 98 00 - www.betula.dk Indutek Scandinavia i produktionsinfo 55 bøger messer Valideringshåndbogen Praktisk vejledn
info Ingeniøren 26.03.04 nr. 13 319 RINGSPANN Sikkerheds-koblinger Momentbegrænsere Spændelementer Krympeskiver Skivebremser Frilob produktinformation COROMANT Fastspænding Sandvik Coromant introdu cerer nu en forbedret mekanisme til fastspænding af em- ner i multi-task-maski- ner. Coromant Capto e
20 Ingeniøren portræt 26.03.04 nr. 13 FIGHTER- ÅND. Lars Hermansen betegner sig selv som et udpræget konkurrence- menneske, foto: Mads Hansen Det skal ikke være for nemt Når Lars Hermansen tiltræder som direktør for Junckers, er det tredje job i træk, hvor krise skal vendes til succes Af Marianne B