debat Ingeniøren
9.12.2005 nr. 49
Uf
1 27
Intelligent design
Overlevelse er meningsløs uden
organismens erkendelse
Af Bo Kolman
Akademiingeniør, Århus
På hvor mange måder kan
man tillade sig at erklære
darwinismen for død? Med
C. Petersens indlæg om den
smertemishandlede robot i
nr. 47 er det i hvert fald sket
igen. Derimod synes Søren
Hansen (SH) ikke at gi op så
let!
SH kommenterer min vi-
dereføring af Lars Nielsens
indlæg i nr. 44 om samspillet
mellem de fysiologiske in-
stanser, der får øjet til at vir-
ke som en helhed i samspil
med nervebaner og hjerne.
Men målt med min alen be-
går SH den klassiske fejl, at
henføre udviklingsprocessen
af disse forskellige organer
til den færdige funktion afen
simpel organisme. Men dis-
se to situationer er meget
forskellige.
For det første er den færdi-
ge funktion af eksempelvis
dette at se forskellig fra
den udviklingsproces af øjet,
der er gået forud. Hele ud-
viklingsprocessen aff.eks. det
menneskelige øje bliver ikke
forklaret ved at henvise til et
encellet dyr eller til simple
organismer.
For det andet har en enkelt
lyscelle heller ikke meget at
gøre med eksempelvis det
menneskelige øjes komplek-
sitet. For det tredje er den
isolerede synssans ikke til-
strækkelig til at individet kan
bruge den til noget uden en
til subjektet tilknyttet intelli-
gens. Det er jo ikke synssan-
sen, der ser eller høresan-
sen, der hører etc., men sub-
jektet.
Sanseapparatet er et erfa-
ringsværktøj for subjektet.
Såfremt darwinisterne fortsat
forsøger at forklare denne
ikke lys, hvorefter organis-
men reagerer hensigtsmæs-
sigt i henhold hertil. En slags
ja-nej-detektor. Men denne
hensigtsmæssighed må i
min logik være intelligent.
Såfremt organismen rea-
gerer forkert på lys henholds-
vis mørke, bliver den ædt el-
ler går til grunde, hvorefter
dens arveanlæg ikke gives vi-
dere. Hvis den reagerer kor-
rekt, undgår
den at blive ædt
og kan lagre sin
Man kan vel ikke drage erfaringer
erfaring af over-
af at overleve, eller når der ingen-
levelse i hu-
ting sker med en, hvorfor et sådant
kommelsen,
eventuelt arveanlæg for overlevelse
der så kan blive
bliver en meningsløshed.
til et arveanlæg,
der kan få dens
sammensatte udviklingsbe-
efterkommere til at agere
sværlighed med deres rand-
korrekt på samme måde.
om step by step mutationer,
Men hvordan kan ovenståen-
vil de hurtigt indse, at tilfæl-
de erfaring af ikke at blive
dighedsprincippet og sand-
ædt egentlig være en erfa-
synlighedsberegninger på
ring? Man kan vel ikke drage
sammensatte serier af for-
erfaringer af at overleve, eller
målstjenlige mutationer ville
når der ingenting sker med
føre dem lige lukt ud i kaos,
en, hvorfor et sådant eventu-
uanset hvor mange milliar-
elt arveanlæg for overlevelse
der af år naturen skulle have
bliver en meningsløshed.
kastet terninger.
Såfremt en sådan erfaring
Skal man give en dybere
af overlevelse alligevel kunne
analyse af SHs eksempel
danne en erfaring, ville det jo
med den simple organisme
være en ikke-fysisk erfaring.
med en enkelt lyscelle, er det
Hvordan skulle denne kunne
vanskeligt at se, hvorledes
lagres som et fysiologisk ar-
veanlæg? Såfremt der ikke
man slipper uden om intelli-
gensbegrebet. En enkelt lys-
var nogen intelligens, der
celle kan formentlig ikke re-
kunne lagre denne hypoteti-
ske erfaring af overlevelse
gistrere andet end lys contra
som hukommelse, ville orga-
nismen næste gang blot igen
agere ved tilfældighed over-
for lys eller mørke og før eller
siden plumpe i og blive ædt.
Ingen i populationen ville
altså overleve på sigt, ja po-
pulationen ville formentlig
aldrig nogensinde kunne nå
at oprettes. En organisme sy-
nes derfor ikke at kunne rea-
gere på lys og ikke-lys uden
en intelligens til at fortælle
sig, hvad den skal gøre, når
en sådan påvirkning finder
sted. SH hævder imidlertid,
at intelligens i denne lyspro-
ces ikke er nødvendig, jeg er
meget uenig.
Konklusionen må derfor
være, at den simple organis-
mes flugtrefleks for at opret-
holde livet, som SH eksem-
pelvis redegør for, er indpro-
grammeret i dets reakti-
onsmønster allerede før, or-
ganismen er færdigudviklet
til at leve sit liv. Naturen sy-
nes således også her på de
simple planer at være fuld af
formålsstyrende intelligens.
Og hvorfor synes evolutioni-
ster egentlig, dette er så
skrækkeligt forfærdeligt? De
burde da hellere finde det
skrækkeligt interessant, at
simpel logik fører dette re-
sultat med sig!
Forkortet, se hele indlægget
på www.ing.dk/debatarkiv
Mennesket er programmeret til drab
Af Flemming Dalsgaard
Akademiingeniør, København
Når Bo Kalman nævner net-
op øjet som en evolutionær
umulighed (Ingeniøren nr.
46), er det ikke tilfældigt, for
den griber mange til. Årsa-
gen er, at øjet består af to
ting: en sansende nethinde
og en fokuserende linse. Da
de virker hver for sig, men i
fællesskab danner øjet, kan
de synes at tjene et bevidst
formål.
Nu er øjet ikke alene om at
danne et sådant "par. No-
get lignende kan siges om
tænderne og tyggemuskler-
ne. Alene er de begge værdi-
løse, men tilsammen udgør
de et effektivt mundtøj. Skul-
le øjet laves færdigt på få år,
ville det sikkert også være
umuligt, men det stammer
formentlige helt tilbage til
kambrium i visse former.
(Linsen kan måske dannes
ved at nethindens beskytten-
de hudlag ikke kun er trans-
parent, men endog fokuse-
rende osv.)
Bo Kalman har i sine ind-
læg i øvrigt ofte anvendt or-
det "intelligent om det
særlige "avancement, der
kendetegner mennesket. Det
er snarere begrebet "abstrak-
tion", der gør mennesket
specielt. Dyrene bruger deres
hjerne til de opgaver, som li
vet gør det hensigtsmæssigt
at løse. Der er ikke kapacitet
til mere. Menneskets tanker
kan følge flere parallelle spor.
Det skyldes nok hukommel-
sens kolossale kapacitet, at
denne evne er udviklet, men
også hos os kan livets nød-
vendighed sætte enhver ab-
straktion ud af kraft.
Tilbage til evolutionen:
Mangt kan fremdrages til
forsvar for teorien, men en
ting, der ligger vor hverdag
helt nær peger mere på en
fælles oprindelse end meget
andet, selvom den ofte forbi-
gås: Det faktum at vi spiser
hinanden. Ikke blot tåler hin-
anden, men endog i selve
udgangspunktet for vor eksi-
stens er henvist til udeluk-
kende at lade os danne af
andre arter. Ved undfangel-
sen har barnet en masse på
sikkert mindre end 1/1000
gram. Hvor stammer det
voksne individs 80 kg fra? De
stammer fra næringsstoffer,
som er biologiske stoffer og
visse salte og mineraler. Men
i hovedsagen materie fra an-
dre arter.
Et menneske er altså et
program der sigter på drab
på andre arter, tilintetgørelse
af deres legemer eller bla-
de/rødder og optagelse af
molekylerne i sin egen orga-
nisme. Nogle kalder det "in-
telligent design. Jeg kalder
det det rene barbari. Livet på
Jorden handler i bund og
grund således om organisk
materie, der skiftevis besid-
des af forskellige organis-
andring ligesom langt ho-
vedparten af den organiske
materie som er vor fælles
arv? Hvorfor vente en milli-
ard år med at skabe et intelli-
gensvæsen som mennesket,
mer.
Det ene øjeblik tilhører
når livet som sådan har
materien kyllingen, så men-
været her så længe?
nesket og siden buksbom-
Vi er nu tilbage ved mit
men. De, der afviser slægt-
første indlæg: Kan software
skab imellem arterne (for-
kun kopieres fejlfrit i al evig-
hed? Kan derved stråling ske
stået som mere end blot
morfologiske ligheder) ud fra fejl i nogle programmer
at de skulle være dannet fær-
uden at resten hindres i fort-
dige af en intelligent skaber,
sat at virke? Kan der ske fejl i
gener der styrer
morfologi uden
at livet umulig-
Mangt kan fremdrages tilforsvar
gøres og som
for teorien, men en ting, peger
kopieres videre
mere på en fælles oprindelse end meget
i næste genera-
andet, selvom den ofte forbigås: Det
tioner? For
faktum at vi spiser hinanden.
øvrigt ændres
må begynde med at indse, at
hvert menneske til sidste
gram er bygget af andre ar-
ters masse (samt naturligvis
vand).
Hvad med selve program-
met? Softwaren? Har en ska-
ber smidt en masse færdige
genetiske programmer ud i
landskabet (gennem mere
end 1 milliard år), som så
har inddraget stof i opbyg-
ning af legemer? Og, hvis de
er skabt færdige, hvorfor
æder de så hinanden? Eller
er også generne vandret fra
art til art under gradvis for
softwaren jo
også inden for hver art.
En aktuel bestseller fortæl-
ler om en 2.000 år gammel
slægt, men med 25 år pr. ge-
neration, vil stamfaderens
gener være fortyndet 2 i fir-
sende gange. Det er ca.
1000 . 000 . 000 . 000 . 000 . 000.00
0.000 gange, så der er nok ik-
ke så meget tilbage. Der skal
dog langt mere end 2.000 år
til at berøve arvingerne deres
menneskelighed!
Forkortet, se hele indlægget
på www.ing.dk/debatarkiv
Evolutionen sidder
skam lige i øjet
dækket af et mere eller min-
dre gennemsigtigt hudlag.
Ved en udposning på hjer-
Hermed et forsøg på at ud-
nen udviklede det sig først
rydde nogle af de misfor-
til et grube- eller blæreøje
ståelser om evolutionsteori-
med tiltagende retningsse-
en, som florerer i Ingeniøren
lektivitet. Herunder blev øje-
for tiden.
pletten til nethinden, og an-
I nr. 44 pådutter Lars Niel-
dre af cellerne blev til syns-
sen (LN) darwinisterne en
nerven. Kort fortalt fuldend-
påstand om, at teorien er
tes fiskenes billeddannende
øje ved omdannelse af de
bevist. Nej, vi siger, at den
ikke er modbevist, og det er
overliggende hudceller til
noget andet. Helt ligesom
hornhinde og linse. Vort øje
er en videreudvikling heraf.
tyngdeloven heller ikke er
modbevist. Flere debattører
Darwin, som forudså teo-
taler om "færdigudviklede
logernes indvendinger, di-
organer og arter. Men det er
skuterede selv indgående
et fremmedord i evolutions-
øjets udvikling. Så jeg må
skuffe Bo Kolman (BK), der
mæssig sammenhæng.
Spørgsmålet er alene, om af- tror at have set lyset (i nr.
kommet med de ændrede
46). "Skaberen må i øvrigt
arveanlæg er i stand til at
have været utilregnelig i ger-
overleve og forplante sig.
ningsøjeblikket. Hvorfor el-
Det noget søgte modbe-
lers denne mangfoldighed af
vis, som LN opstiller, kan let
rudimentære organer,
tilbagevises. Naturligvis vil
såsom menneskets gæller
et individ ikke
og hale i fo-
"med et slag
sterstadiet,
"Skaberen" må i
udvikle såvel
hvalers bag-
øvrigt have været
lysfølsomme
bensknogler,
utilregnelig i gerning-
celler, synsner-
hulepadders
ve og hjernecel- søjeblikket. Hvorfor
rudimentære
ler, der kan for- ellers denne mangfoldig- øjne, osv.?BK
tolke lyssigna-
er også imod
hed af rudimentære
tilfældighed
lerne og kom-
organer?
munikere dem
som årsag.
til andre hjerne-
Men naturen
celler, der styrer et be-
er fuld af tilfældigheder. Mi-
kroskopisk i form af kvante-
vægeorgan. Det er kun
spring, molekylstød, kemi-
Gud, der brugte denne me-
ske reaktioner og brownske
tode. Han havde jo kun en
enkelt dag til det. Naturen
bevægelser. Makroskopisk i
form af instabile vejrfæno-
derimod har god tid til at ta-
ge tingene i små skridt - i en
mener, lyn, jordskælv m.v.
Planteforædlingsforsøg med'4"'
rækkefølge, så hvert trin er
Af Knud L. Thomsen
Civilingeniør, Silkeborg
en forbedring.
De første flercellede dyr
med en vis celledifferentie-
ring kunne nok kommunike-
re sanseindtryk og koordine-
re bevægelserne ad kemisk
vej. Men udviklingen af ner-
veceller har været et kæmpe
fremskridt. Et centralnerve-
system med en primitiv hjer-
ne var formentlig allerede
udviklet for omkring 5-600
mio. år siden.
Forskellige former for øjne
er opstået flere gange tidligt
i udviklingshistorien. Holder
vi os til vores egen udvik-
lingslinje, havde allerede
stamformen til hvirveldyrene
sandsynligvis øjne. Ud fra
sammenlignende anatomi
og studier af fosterudviklin-
gen slutter man, at øjets ud-
vikling startede med en
mørk øjeplet på hjernen,
brug af mutagener, herunder
stråling, viser, at tilfældig-
hedsprincippet virker.
BKs sjæl-legeme-problem
er et spørgsmål om "spøgel-
set i maskinen. Uadskille-
ligheden er udmærket for-
klaret af Kay Akselbo (i nr.
43) med henvisning til Niels
Bohrs komplementaritets-
ræsonnement eller den psy-
kofysiske parallelisme.
Bevidstheden i evolutions-
teoretisk belysning er klart
fremstillet i et lille kapitel af
Bent Foltmann i Naturens hi-
storiefortællere, Bd. 2. Bo-
gen står på bibliotekerne og
er en sand guldgrube for en-
hver, der interesserer sig for
udviklingslæren.
Forkortet, se hele indlægget
på www.ing.dk/debatarkiv
9.12.2005 nh49 1 Dansk spil i verdens Deadline Games har postet tre års arbejde og r kr. i computerspilllet Total Overdose, som topp internationiale salgsstatistikker. d 50 mio. Top 200 It J Metroring baner vej for havnetunnel i København Københavns Kommune betragter ny vejtunnel til Nordhavnen som
eder Ingeniøren debat 12 Tillykke til Chempaq 3 Blodanalyse løb med Pro- duktprisen 1 16-17 I går uddelte vi Ingeniørens Produktpris for syvende gang. Hovedkravene: Deltagerne skal have udvik- let et teknologisk innovativt produkt, det skal i overvejende grad være udviklet i Danmark, og produktet sk
Autodesk 20.000 Megawatt under havet Fra vision: Skab en alternativ energikilde fra havets strømme. Til produkt: Ingeniørene fra Marine Current Turbines LTD. opfandt en helt ny miljøvenlig måde at udvinde energi på. De konstruerede en undervandsvindmølle. Til projektet anvendte de Autodesk Inventor
14 Ingeniøren debat 9.12.2005 nr. 49 ko I ofor INGENIØREN Københavns Metro Ledelsen må udskiftes hurtigst muligt Af Bent Flyvbjerg Professor, dr. techn. af ph.d. Le- der af Aalborg Universitetsforsk- ningsprogram om store infra- strukturprojekter I et indlæg i Ingeniøren nr. 48 forsøger Anne-Crethe
Der er penge at spare i ethvert projekt Projekt- og økonomistyring til Rådgivende Ingeniører Faste priser og øget konkurrence giver strammere rammer at arbejde under. Men der er hjælp at hente. Maconomys forretningsløsning for rådgivende ingeniørvirksomheder integrerer økonomi- styring, projektledel
1 6 I ngen iøren nyheder Adobe køber Macromedia For 21,7 mia. kr. har Adobe netop færdiggjort opkøbet af Macromedia, som bl.a. står bag Flash-teknologien og pro- grammet Dreamweaver til design af hjemmesider. Allerede fra dag ét markerer Adobe, at man ikke er hvem som helst ved at lancere tre nye p
nyheder Ingeniøren .12.2005 nr. 49 Universiteter skal til at konkurrere om hver en krone if nye huse rdninger, rykker jævnligt nergistyrelsen for oplysnin- er. Det er en meget ubehage- g situation, at vi så tæt på nyt- r - hvor de nye regler træder kraft - ikke ved, hvordan den ye energimærkningsord
18 Ingeniøren nyheder 9.12.2005 nr. 4 Fire ud af fem parter siger nej tak til nyt fødevareuniversitet Nøgleinstitutioner er imod at sammenlægge den danske fødevareforskning i et nyt supemniversitet Afjakob Martini jaming.dk FØDEVAREUNIVERSITET Forslaget om at samle den danske fødevareforskning i et
Vil du ha' hjælp til de nye energi- beregninger, så har vi lige kurset til dig Fra den 1. januar skal du regne på hele bygningens energimæssige ydeevne, herunder opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning. Og alle beregningerne skal indberettes til Energimærknings- ordningen, før du ka
1 10 Ingeniøren nyheder Svane- rri.ø I le- bugten Ny metro- aftale tvinger Ørestads- selskabet til åbenhed En vejforbindelsen til 1,8 mia. kr. skal føre trafikken fra byudviklingsområdet på Nordhavnen. Den løber Lyngbyvej via Ryparkens idrætsanlæg og i en viaduk under Ringbanen, Ryvangs Allé og Str
1.12.2005 nr. 49 nyheder Ingeniøren Vietroen får penge af DSB tf Søren Bjørn-Hansen bhing.dk )en kommende Metroring kai blandt andet hjælpes på ej af et tillæg på en krone pr. lillet. Officielt er det en ud- lift passagererne skal betale or forøget komfort, men det inder som en pengeoverfør- el fra
1 12 Ingeniøren nyheder 9.12.2005 nr. 41 Danfoss hyrer privatdetektiver til at spore piratkopier Detektiver hjælper med at skaffe materiale, som skal få de kinesiske myndigheder til at slå ned på kopifirmaer Af Peter Nyholm pening.dk Danfoss-termostater ligger spredt ud over bordet. Kun en lille mæ
SWISS Who knows how to get a perfect holiday off to an equafly perfect start better than SWISS? Convenient daily flights from Copenhagen bring our famous and friendly resorts doser to your doorstep. We'll handle your gear with the professional care you'd expect from SWISS. So this year, why not star
1 14 Ingeniøren satellitter 9.12.2005 nr. 4? Calileo giver millionordr ndsigt SATELLIT SYSTEM Calileo bliver langt mere avance- ret end sin amerikanske konkurrent, C PS. Udviklin- gen af systemet og applikationer skaber nyt milliard- marked. Europas positioneringssatellitter, Galileo, har udviklet
satellitter Ingeniøren g.12.2005 nr. 49 1 15 til danske virksomheder VINKEL OG AFSTAND GALILEOS FEM Galileo-systemets baneplaner-de baner, som satellitterne bevæger sig i - har en lidt større hældning i forhold til ækvator end det amerikanske GPS- system. Desuden er afstanden fra baneplanerne ind t
1 16 Ingeniøren produktpris 9.12.2005 nr. 49 Blodanalyse løb med Produktprisen En på alle måder lille deltager blev den store vinder, da det i går blev afsløret, hvem der får Ingeniørens Produktpris 05 Af julie Ring-Hansen Holt redaktioning.dk En bordtelefon, en tændstik- æske og 20 myL blod var no
g.12.2005 produktpris Ingeniøren nr. 49 INGENIØRENS PRODUKTPRIS 05 Chempaqs darling Af Julie Ring-Hansen Holt redaktioning.dk Hvad har en 31 fods sejlbåd med leukocyttæl- ling og klassisk musik at gøre? Umiddelbart ingenting. Men når grundlæggeren af virksomheden Chempaq, ligger i sin Bostrom 31 på
Ingeniøren kemi 1 18 9.12.2005 nr. 49 analyse arbejdsmiljø Cand.scient Allan Astrup Jensen er miljøkemiker og Ingeniørens fagmedarbejder. Kemien strøget fra arbejdsmiljøets sorte liste Selvom 20 pct. af alle arbejdsskader skyldes skade- lige stoffer, vil myndig- hederne ikke prioritere det kemiske
Ingeniøren Let låget på lng.dk/debat Debatten på lng.dk har mere end 66.000 indlæg, og der kommer dagligt flere til. For ingeniører og andre med interesse for teknologi er glade for at debattere. Og giver også gerne gode råd. Med så mange indlæg skal Debatten være let at bruge og overskue. Derfor ha
1 20 Ingeniøren it 9.12.2005 nr. 49 Der kommer masser af EPJ-fejl, men hver dag giver nye resultater 0 interview Rigshospitalets it-chef, Bjarne Kohi, erkender, at der er store problemer med elektroniske patientjournaler. Men hospitalerne er inde i en fantastisk it-udvikling, mener han Af Henning M
FORELØBIGE DELTAGERE I INNOVATION CUP: SVEP DESIGN CENTER HORNSTRUPCENTRET - GRUNDFOS KONCERNEN I DANMARK ENEMÆRKE & PETERSEN ÅRHUS AMT - ERHVERV OG INTERNATIONALE FORHOLD NOVOZYMES GABRIEL DHi INSTITUT FOR VAND OG MILJØ DYRUP DANFOSS IRMA MIDDELFART SPAREKASSE SEEDS HANDELS- OG INGENIØR HØJ
ngemøren Kina's t hjenwm Hårdkogt dansk gaderacer vt ****-fcratwnj, (1 -. -/. t.; Nordjysk teknologi til Microsoft top2oo it Storkommuner vil mangle 1.000 ingeniører AHAlXSt: De slote itohbbo vinder nutkai 800A* ii-kund* i** om s* k*beyst HRNR; Skarp kamp om å føfagxtt 4 lnp
9-12.2005 nr. 49 rumnyt Ingeniøren 1 23 A LØFTERAKET. Irans Shahab-3-missil under en militærparade i september i år. Missilet skal bruges til at sende satellitter i kredsløb, foto: Scanpix Iran fremskynder sit rumprogram Iran arbejder på at ombygge sit missil til en raket, der kan løfte landets egn
9.12.2005 nr. 49 NATUR VIDENSKAB Ny turbulensmodel sikrer bedre drift af fusionsreaktorer Af Rolf Haugaard Nielsen redaktioning.dk Fysikere fra Danmark, Schweiz og England offentliggjorde i denne uge en model for tur- bulens i fusionsplasmaer, som kan være til stor hjælp for forsøgene i den kommende
9.12.2005 naturvidenskab Ingeniøren nr. 49 1 25 www.m-mix.com Rotofoil SI gnalbehandling IN-Mix ;. /ITT '1 Industriernes foretrukne røreværksleverandør. J i rqggjlri 71* 60 års erfaring med skræddersyede røreværksløsninger r MATEMATISKE METODER TIL KOMPRIMERING AF DATA Gabor-analyse Teknikken kan ek
Ingeniøren info 1 26 læser info 9.12.2005 nr. 49 redigeret af Hans Peter Lomholt Bruun pinfoing.dk lægget har dvdrafspiller med visning af jpeg-billeder og scart-udgang for tilslutning til tv samt cd-afspiller med MP3-afspilning. Desuden har anlægget - med 30 faste ka- naler. På trods af størrelsen
debat Ingeniøren 9.12.2005 nr. 49 Uf 1 27 Intelligent design Overlevelse er meningsløs uden organismens erkendelse Af Bo Kolman Akademiingeniør, Århus På hvor mange måder kan man tillade sig at erklære darwinismen for død? Med C. Petersens indlæg om den smertemishandlede robot i nr. 47 er det i hver
9.12.2005 nr. 49 -TEKNIKKENS GRÆNSELAND Redigeret af Jens Ramskov raming.dk Overvægtige gravide kvinder får fede børn Fedme er et stort problem i USA og et sti- gende problem i mange andre lande. I USA er nu 16 procent af alle børn klassificeret som fede. To undersøgelser tyder på, at der er en samm
ledelse uddannelse - job UNG FORKÆLELSE Unge vidensarbejdere kræver at blive set og hørt af deres chefer. Ingeniør Nina Skov- gaard er en af dem. 2 2 VILDE PROTESTER Regeringens beslutning om at afskaffe gruppeeksamen har sat gang i en hed debat. 2 2,8 INGENIØRER TIL SALG Den værdi, der er i TDC,
2 2 Ingeniøren nyheder Nyt universitets byggeri til ingeniører i Århus Tirsdag blev de første spadestik taget til et nyt seks etagers byggeri ved Århus Universitet. De 6.400 nye kvadratmeter på Frederiksbjerg i Århus skal fra sommeren 2007 bl.a. rumme Center for Tekniske Kandidatuddannelser, der da
nyheder Ingeniøren 9.12.2005 nr. 49 Studerende har fire uger til at klage i ugens netafstemning.dk: I fremtiden skal studerende klage over f.eks. bortvisning fra universitetet inden for fire uger. Det er Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der har sendt et udkast til en be- kendtgørel
2 4 Ingeniøren barsel 9.12.2005 nr. 4c FATTIGERE i kroner og ører - rigere på det hele liv Civilingeniør Leif Holm Tambjerg skiftede lønnen ud med dagpenge i et halvt år for at passe datteren Agnes. Det har givet stor bonus på familiekontoen AfTrine Reitz Bjerregaard trbing.dk Leif Holm Tambjerg er
9.12.2005 barsel Ingeniøren nr. 49 2 5 FLEKSIBEL BARSELSORLOV
Ingeniøren rekruttering 2 6 9.12.2005 nr. 4g Dansk elektronikgigant hentei BROBYG- NING. CN Sto- re Nord håber på at kunne trække på he- le Øresunds- regionen som et fremtidigt rekrutterings- område. Det første hold potentielle medarbejdere er her på vej over Øre- sundsbroen i fuld fart. foto: Ste
rekruttering Ingeniøren ).i 2.2005 nr. 49 2 7 svenske ingeniører i bundter Wendelboe er de direkte ud- efter dækket, hvis der kom- ner en til to ansættelser ud af tesøget på virksomheden, lvor 49 studerende og nyud- lannede deltog, og allerede mder besøget indløb der flere TVer til virksomheden, er
2 8 Ingeniøren debat 9.12.2005 nr. 49 Peter Horn. Direktør, fremtidsforsker og forfatter. Om et kursus i personlig branding på RUC. Til Djøfbladet m I Rent fagligt kan de fleste af os stort set det SKRIV KORT! Indlæg under 300 ord kommer hurtigst i bladet. samme... Derfor er det meget vigtigt at f
9.12.2005 nr. 49 navne Ingeniøren runde år 17. DECEMBER Gert Svane Jensen, ingeniør, Århus N - 70 år. Jørgen Peter Andersen, underdi- rektør ingeniør, Risskov, Terma A/S-70 år. Jens Skyum, ingeniør, Ringkø- bing - 70 år. Finn Gregers Pedersen, civilin- geniør, Frederiksberg, CowiA/S -65 år. Finn Hel
2 10 Ingeniøren annonce 9.12.2005 nr. 49 IDA Ingeniører frygter for fagligheden Specialist eller blæksprutte - hvad er bedst? Både de amtsligt og kommunalt ansatte frygter, at fagligheden bliver truet, når de fremover skal være kolleger i de nye kommuner KOMMUNE rr De ansatte i amterne frygter, at
9.12.2005 nr. 49 annonce Ingeniøren 2 11 NYT FRA IDA KØBENHAVN IDAs fremtid og Københavns Region Af bestyrelsen for Københavns Region Tilmelding til IDAs arran ge- menter på ida.dk/ Arrangementer/ Mødetilmelding A Karsten Duer er vild med såkaldte transparente konstruktioner og energibesparelser. H
Ingeniøren stillinger 2 12 09.12.2005 nr. 49 ledige stillinger Produktionschef Protection Technologies Indleveringsfrist Tirsdag kl. 14.00 for ufærdigt i udgivelsesugen: - og elektronisk materiale. Kl. 16.00 for reproklart materiale. Stillingen: Kvalifikationer: Til en nyoprettet stilling søges en
Vi søger 8 nye ingeniører Kruger - bliv en del af fremtidens vandsektor Vandbranchen er inde i en rivende udvikling, hvor bl.a. implementering af EUs Vandrammedirektiv, klimaforandringer og krav om badevandskvalitet er med til at sætte rammerne. En ny funktionspraksis er ved at blive implementeret p
2 14 Ingeniøren 09.12.2005 nr. 49 stillinger Qph .d.-tildelinger Viden der bringer mennesker videre Af Eva Frydendahl efing.dk Gustavo C. Cifuentes har ved Aalborg Universitet fået tildelt ph.d.-graden for forskningsar- bejdet Structural and Mate- rial Instability, der er udført ved Institut for Byg
stillinger Ingeniøren 39-12.2005 nr. 49 2 15 Kan du gøre enf Danmarks mest ambitiøse Ejendomsadministration? r to stærke profiler til vores byggetekniske afd. i Herlev Projektchef Som projektchef skal du udvikle og udbygge vores rådgivningsydelser for renovering og vedligeholdelse af bestående ejen
Maskiningeniører til udfordrende produktudvikling Vil du udvikle state-of-the-art produkter for anerkendte og ofte markedsledende Technolution virksomheder Technolution A/S Tiltaler det dig at veksle mellem længere projektforløb konceptudvikling, plastteknologi, elektromekanik og fra ide til introdu
stillinger Ingeniøren 09.12.2005 nr. 49 BE THINK INNOVATE Patentingeniør Vil du arbejde i et innovativt og resultatorienteret miljø? Kan du spotte trendsættende og teknologiske opfindelser? Så er du vores nye patentingeniør! I Grundfos er fremsynethed og innovation kernen i det daglige arbejde. Vi
Ingeniøren stillinger 2 18 09.12.2005 nr. 49 KØBENHAVNS UNIVERSITET I-! Online PROFESSOR at the IT University of Copenhagen The IT University of Copenhagen invites applications for a position as Professor of Systems Development or Organizational IT, starting August 1 or as soon as possible thereaft
/Work at the leading edge of i 3353 '3 f* G02 technology solutions/ /Build and support major league systems/ I Accenture Technology Solutions arbejder du for en virksomhed, som er ledende inden for systemudvikling. Vi samarbejder med de største virksomheder og organi- sationer i Danmark, og vi foku
2 20 Ingeniøren stillinger 09.12.2005 nr. 4c Danmarks Tekniske Universitet Teknik og Videnskab for Samfundet Qnøder, forelæsninger m.v. Adjunkt/lektor inden for energisystemer og Af Eva Frydendahl energiproduktion efing.dk Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion, Mandag 12. december kl. 13.00 P
09-12.2005 nr. 49 J -V.oniionno SØGES TIL HØRSHOLM KOMMUNE Udviklingschefer til Århus HØRSHOLM KOMMUNE OSIS udvikler mikrobølgesensorer til overvågning og rapportering i forbindelse med olieudslip fra skibe og boreplatforme. Teknologien er afprøvet og den færdige prototype skal nu udvikles med henbl
2 22 Ingeniøren stillinger 09 . 12.2005 nr. 49 Karriere Bygherrerådgiver Lilholm & Partnere søger en bygherrerådgiver, der selvstændigt kan varetage en byggeopgave med brugerdialog, udarbejdelse af byggeprogram og udbud samt gennemførelse af bygherreopfølgning under projektering og udførelse. www.l
stillinger Ingeniøren 39-12.2005 nr. 49 2 23 VIDEN, DER VIL VIDERE jobfinder.dk 4 Nyeste stillinger på jobfinder Stilling Arbejdsgiver 223 ingeniør- og maskin mesterjob på jobfinder Stilling Arbejdsgiver 328581227 Vejingeniør Græsted Gilleleje Kommune 328596954 328595061 Ingeniører Dantec Dynamics 3
Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev og få svar Hvordan kan vi undgå hajangreb pa badegæster? Her i Ingeniøren kan du hver fredag få et nyt og friskt perspektiv på teknologi og naturvidenskab. Med Ingeniørens nyhedsbrev får du det hver dag. Oven i købet ofte historier du ikke kan læse i avisen. (ggTpos
9.12.2005 nr. 49 Ingeniøren l)A ØSTjYLLANO Nordjylland IDA-spisningpå Basis gen i år afholder IDA-spisning for de fattige tuderende på Basis. Det sker i den travle uletid i kantinen på Basis. Det er gratis at leltage, så kom og tag endelig din gruppe ned! Først-til-mølle princippet gælder. I Arr.nr.
2 26 Ingeniøren 09.12.2005 nr. 41 l)A SeniorForum, Københavns region SeniorForum, Københavns region tilbyder igen i foråret 2006 en række gode tilbud til IDA-medlemmer med ledsager (pris pr. person, max. antal deltagere og seneste tilmeldingsdato i parentes). Deltagelse iht. IDAs regler. Operaen Ho
39 - 12.2005 nr. 49 Nordsjælland Besøg Birkerød Kirke Rundvisning i Birkerød Kirke ved sognepræst Merete Arnstrøm, som vil fortælle om arkens historier og om kirkens kalkmale- rier, der er nogen af de smukkeste i landet. Kirkens historie går tilbage til 1100-tallet, men kalkmalerierne blev først mal
Sg = 5j i30 c - o; B A CZ- I !) Ny strafporto for overfrankering monopolpostpolitik a noget udfra rationelle overvejelser forekommer totalt ufor- ståeligt, har det som re- gel en ud- mærket poli- tisk forkla- ring. Gunnar Falke- mark A PORTOLO- CIK. Kuverten kunne passe- re som stor- brev, men så
INGENIØRFORENINGEN I DANMARK l)A VIDEN DER STYRKER
2 Beretningens temaer: 3 Teknologi og samfund 4 Forskning og globalisering 5 Ledighed 6 Rådgivning og forhandling 8 Strukturreformen 9 Rekruttering og fastholdelse af medlemmer 10 Netværk og videndeling 13 It 13 Lønstatistik 14 Ingeniør-familien 15 Trekvartårsregnskab Dette er halvårsberetningen til
IDANU BERETNING MAJ-OKTOBER 2005 TEKNOLOGI OG SAMFUND Udsigt til mangel på ingeniører DANMARK KOMMER TIL AT MANGLE MELLEM 7.500 OG 13.000 INGENIØRER 12020 - HVIS IKKE VI GØR NOGET. DET VISER EN UDREDNING OM FREMTIDENS BEHOV FOR INGENIØRKOMPETENCER, FLERE OG BEDRE INGENIØRER, SOM IDA HAR LAVET SAMMEN
FORSKNING OG GLOBALISERING DEN MANDSDOMINEREDE FORSKNINGSVERDEN En regeringsrapport fra juni viser, at andelen af kvinder er stærkt aftagende op gennem forskningsverdenens hierarki. I bunden er over halvdelen af de studerende på universiteterne kvinder. Men allerede på ph.d.-niveau falder kvindernes
Arbejdsmarkedet i en globaliseringstid Globaliseringen er blevet en væsentlig del arbejdspladser; og at protektionisme ikke af den danske samfundsdebat Multinatio- er vejen fnem, har IDA været med til at nale virksomheder sætter dagsordenen, og nuancere den danske og europæiske debat job flyttes run
o RÅDGIVNING OG FORHANDLING IDA har heldigvis også mange eksempler på godt samarbejde med en virksomhed. ITDC er der tradition for at have lokale overenskomster og medarbejdere, der er organiserede. Den administrerende direktør, Henning Dyremose, ser det som noget naturligt også for virksomhedens ma
Fokus på barsel IDA har i denne beretnings periode haft fokus på barselsspørgs- den skal udbetale et beløb, som dækker 80 af arbejdsgiverens mål. Ud over det løbende arbejde med at hjælpe medlemmen udgifter til fuld løn.Til at dække udgiften skal alle arbejdsgivere er der arbejdet politisk på, at en
STRUKTURREFORM MEDARBEJDERNE SKAL HØRES Ansatte i stat, amter og kommuner skal spørges om deres ønsker til even- tuelle nye arbejdsopgaver og stillinger, når puslespillet omkring struktur- reformen skal falde på plads. Det blev slået fast med syvtommersøm, da IDA kæmpede for de ansattes rettigheder
REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF MEDLEMMER Flytning skal sikre gennemslagskraft IDA FORSIKRING FLYTTER SAMMEN MED MEDLEMSBUTIKKEN A/S TIL INGENIØRHUSET PA KALVEBOD BRYGGE merne til en pris af 350 kr årligt i tilknytning til det IDA Xtra MasterCard, som medlemmerne kan fa gratis. HVERVNING IDA Forsikr
REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF MEDLEMMER IDA spørger medlemmerne til råds Det er vigtigt for IDA at have føling med, arbejdsliv. Når mange oplever ikke at få PERSPEKTIVERING hvad medlemmerne forventer af forenin- nok for pengene, kan det derfor være et Overordnet set er IDAs medlemmer gen og af der
Regionerne styrker netværk 88 Over hele landet arbejder IDA mmmm 88888 888888 8888888 8 regionalt. Udvikling og indflydelse i de forskellige regioner sker bl.a. 8888888 øs gennem netværk. Læs her om det m msmmmmwmmm 88888888 8 8 88 88888 88888 88888888 88888 8888888M regionale arbejde i IDA Syd, IDA
NETVÆRK OG VIDENDELING Det drejer sig om netværk - Det, det drejer sig om, er netværk. Sådan sammenfatter formanden for Dansk Ma- skinteknisk Selskab (DMS), Carsten Nilsson, essensen af at være med i det fagtekniske arbejde. Og det med at skabe kontakter er de ret gode til i DMS' bestyrelse, mener f
I D A N U BERETNING MAJ-OKTOBER 2005 HJÆLP GENNEM KURSUSJUNGLEN Et af tilbuddene på Mit IDA er et kursus-søgeprogram, der kan bruges i jagten på den rette efteruddannelse. Programmet rummer de fleste af de kurser, der udbydes i Danmark og giver mulighed for at søge specifikt efter eksempelvis emne,
INGENIØR-FAMILIEN Ingeniørernes pensionskasser DIP og ISP er pensionskasser for dårlig til at investere - afkastet økonomiske reserver og var resultatet er godt den såkaldte har ISP snart et nyt produkt på ingeniører Forkortelserne står blev i første halvår på 10,1 før denne gang på 5,5. ekstrabonu
IDANU BERETNING MAJ-OKTOBER 2005 TREKVARTARSREGNSKAB Bedre end forventet IDA KOMMER UD AF TREKVARTÅRET MED ET BEDRE RESUL- TAT END FORVENTET. FOR DE FØRSTE TRE KVARTALER KONSTATERES ET OVERSKUD PA 15,8 MIO. KR. MOD BUDGETTERET 11,2 MIO. KR., HVILKET ER 4,6 MIO. KR. BEDRE END BUDGETTET På omkostnings
Find job med medlemsfortegnelsen I marts 2005 blev Ingeniørforeningens (IDAs) medlemsfortegnelse gjort tilgængelig på IDAs hjemmeside. Det betyder; at medlemmerne nu elektronisk kan finde oplys- ninger om andre medlemmer; f.eks. navn, adresse og arbejdssted. IDAs medlemsfortegnelse er stedet hvor ma