214-2006 [nr. 16] O debat] Ingeniøren Innovation 1] Energipolitik Brugerværdi som udfordring for byggesektoren Mølle strøm er dyr for danskerne Af Henrik L. Bang og Hans Kristensen Af Kristian Lund Jepsen Hhv. sekretariatslederi Bygherreforeningen og centerleder i Cen terfor Boliger og Velfærd Byggesektoren kritiseres ofte for ikke at udvikle tilstrække ligt gode produkter i forhold til prisen. Problemet er, at byggesektorens virksomhe der mangler nye metoder og værktøjertil at forstå bruger ne bedre, både ved planlæg ning af nyt byggeri, og i op samlingen af erfaringer fra det eksisterende. Denne problemstilling er det seneste års tid blevet ana lyseret afen arbejdsgruppe bestående a f forskere og er hvervsfolk under overskriften Brugerværdi i byggeriet. Ar bejdsgruppen er nu klar med et første bud på, hvordan nye metoder og værktøjer kan ud vikles og implementeres. For nylig er det i oplægget fra Regeringen til Globalise ringsrådet blevet foreslået at oprette et program for bru gerdreven innovation. Pro grammetvil blandt andet føre ti I etableri ng a f et tværfagl igt forskningsmiljø med fokus på brugerdreven innovation og igangsætning a f konkrete projekter i mindre virksomhe der. For byggeriet er det by dende nødvendigt at forholde sig aktivt og konstruktivt til et sådant forslag. Der kan imidlertid være god grund til at vurdere, om begrebet brugerdreven inno vation lader sig omsætte til byggesektorens virkelighed. Som udgangspunkt må det konstateres, at begrebet har snæver fokus på brugeren som individ i forhold til mar kedet. Arbejdsgruppens fo kus på brugerværdi i byggeri et som udviklingsmæssigt 31 potentiale skal ses som bre dere end, men også i god overensstemmelse med, den pragmatiske definition som er anvendt i Regeringens op læg. Her i er brugerdreven in novation nemlig formuleret som systematisk brug af vi den om kunder og markeder. I Danmark har arkitekten ofte påtaget sig rollen som "advokat" for brugerne. Arki tektens rolle har nok ofte væ ret inspireret a f skiftende arki tekturidealers sociale og poli tiske engagement snarere end af analytisk indsigt i bru gernes situation. Denne traditionelle bruger håndtering kommer i stigen de omfangtil kort. Dette skyl des blandt andet en øget indi vidualisering med en stadigt mere differentieret efter spørgsel efter boliger. I er- som de konkret kender i allerede eksisterende byggeri. For det tredje vil brugerværdibegre bet variere alt efter, om man interesserer sig for boli ger, erhvervsbyggeri eller no get tredie. Udgangspunktet for ar bejdsgruppen har været, at en lang række aktører i bygge sektoren har berøring med brugerværdibegrebet- byg herrer, driftsherrer, develope re, bygherrerådgivere samt rådgivende ingeniører og arki tekter. En væsentlig skelnen er her undersøgelser af brugere hhv. før og efter byggeriet af den aktuelle bygningfinder sted. Der findes også en række nye modeller til håndtering af brugerværdi, som er udvik let i enten forskningsmiljøer eller blandt inter nationalt førende Hvordan tages efterfølgende virksomheder. Her brugere i ed, og hvad med naboer kan være tale om begreber som vaogforbipasserende som brugere a f lue management, byens rum og arkitektur? collaborative de sign, postoccuhvervsbyggeriet drives udvik pancy evaluation, 3D-visualilingen f.eks. af øgede krav ti! sering, integreret design etc. medarbejdernes kreativitet Udfordringen er således at og effektivitet. lukke gabet mellem de eksi Udfordringen er således at sterende praksisser og de udvikle metoder til bedre for foreslåede modeller for frem ståelse afværdiskabelsen i tidens håndtering af bruger værdi. byggeriet. Men for det første lader brugergruppen sig van For at indfri potentialet er skeligt afgrænse, idet den va det nødvendigt at inddrage rierer med tid og sted. Hvor samfundsvidenskabelige me dan tages efterfølgende bru toder, så som markedsunder gere i ed, og hvad med nabo søgelser, observationsunder er og forbi passerende som søgelser, fokusgruppeinterbrugere a f byens rum og arki views og studier a f lead-user tektur? For det andet viser er adfærd. Med brug a f sam faringerne, at brugerne gene fundsvidenskabelige metoder relt har vanskeligt ved at drive kan de eksisterende praksis udviklingen i byggeriet, idet sers begrænsninger afdækderes erfaring er begrænset kes, de fremtidige modellers til de boliger og bygninger, iboende barrierer kan ana Civilingeniør, Esbjerg lyseres og på dette grundlag kan nye værktøjer og frem gangsmåder udvikles og ind arbejdes. Vore analyser viser, at der er behov for at etablere et sam arbejde mellem udvalgte aktøreri byggeriet for at kunne udnytte potentialet. I byggeri et er udfordringen bredere end den, der normalt beskri ves med begrebet brugerdre ven innovation. Dette betyder imidlertid også at den danske byggesektor har meget at til byde i form a f erfaringsbase og mulighed for eksperimen ter både hvad angår hjemlig udvikling og international konkurrencekraft. Ved straks at afprøve nogle af de foreslå ede udviklingsaktiviteter, vil der være gode muligheder for at påvirke såvel udmøntnin gen a f Globaliseringsrådets forslag til program for bruger dreven innovation som aktivi teterne i EUs syvende Ram meprogram. For at realisere disse tanker erdetnødvendigtallerede nu at etablere et bredere funderet udviklingsmiljø for videreud vikling, konkretisering og rea lisering a f arbejdsgruppens ideer. Vi forestiller os, at etab leres et forum for brugerværdi i byggeriet og opfordrer bygge sektorens udviklingsoriente rede aktører til at deltage i ar bejdet med forøge værdiska belsen i byggeriet til gavn for brugerne. Se i øvrigt link www.ectp-denmark.dk/ Efter at vi nu har beplantet det ganske land med vind møller og endog har ødelagt større fiskepladser ud for den vestjyske kyst med hawindmølieparker, kan vi nu glæde os over at 1 ,8 pct. af Dan marks energiproduktion ska bes afvindmøller. Nu ekspor terer vi også energi, så vind møllestrømmen andrager i dag 2,8 pct. a f vort eget for brug. Danmarks Energiproduktion 2004 Olie Gas Sol Vind Affald/halm Anden vedvarende Ialt P) 828 356 0,4 23,7 83,6 10,8 1302,5 Danmarks Energiforbrug 2004 Olie Gas Kul+koks Vind Anden vedvarende I alt PJ 344 195 184 23,7 102,3 849 Den installerede vindmølleeffekt er naturligvis væsent ligt højere end 2 pct. af pro duktionskapaciteten for energi i Danmark, men da møllerne desværre kun pro ducerer den nominelle effekt i korte perioder over året, får man altså disse meget lave * produktionstal over hele året. Samtidig kan vi konstatere, at i Danmark må en normal privat forbruger i gennemsnit betale ca. 1,70 kr. pr kWh mod en gennemsnitspris i det øvrige EU på ca. 1,00 kr. pr kWh. Energistyrelsen angi ver at hovedårsagen til den store prisforskel er højere af gifter i Danmark. Jeg formoder, de høje dan ske afgifter på el hovedsage ligt bruges til at støtte vind møllerne og anden såkaldt bæredygtig energi - fordi den ikke er bæredygtig. Og at det faktum bærer hovedparten af skylden forden voldsomme i prisforskel mellem Danmark og det øvrige EU. Der henvises til Energisty relsens Energistatistik 2004, der kan findes på Energisty relsens hjemmeside. Mon ikke tiden er inde til at de som ønsker at modtage vindmølle-vind, selv betaler hvad det koster? < ENERGIPRI SEN. Den pri vate forbruger betaler i gen nemsnit en højere pris for energi end gen nemsnittet for 3 EU. [Fra Energi styrelsens Ener gistatistik 2004 - www.ens.dk/ sw11654.asp] Forkortet, se hele indlægget på www.ing.dk/debatarkiv Trafiksikkerhed Derfor lever cyklisterne livet alt for farligt Af Steen Ahrenkiel Civilingeniør og læge, Frederiks berg I ndtil for få år siden følte man en vis sikkerhed ved at køre på cykelsti, men med de moderne cykelstier med en parkeret række biler udenpå er det lige omvendt. Nu er det blevet livsfarligt! Man kører som i et tunnelrør mellem hø je kantsten og parkerede biler, hvor der ustandseligt kom mer ting ind fra begge sider, uden at man har den fjerneste mulighed for at undvige. På en cykeltur frem og til bage gennem København op står i gennemsnit ca. ti "til fælde a f forskellig farlighed, færrest i myldretiden, flest om natten. Hvor jeg før i ti den kun cyklede med lygter på grund a f lovgivningskrav, foregår cykling i mørkt vejr og ved nattetide nu i skriggul jakke og med to kraftige, hvid blåt blinkende diodelygter foran. Alligevel var jeg ved at blive lemlæstet (eller dræbt) to gange forleden aften a f bil døre, der uventet blev åbnet ind over cykelstien. Medens problemet med debilister, der åbner deres dø re ind mod cykelstier, ne uden at have set sig for, er velkendt, så er bilernes kør sel ind på cykelsti erne måske knapt så bekendt. Den forekommer især i forbindelse med parkering, u-vendinger, bakning for vending, Høj resving, samt ind-og udkør sel fra side veje og udkørs ler. ' Mest farlig for cyklisten er naturligvis de tilfælde, hvor bilisten kommer bagfra (i færdselsretningen) og med god fart og svinger ind på cy kelstien, for eksempel for at snuppe en parkeringsplads eller-væ rre e n d n u -fo ra t drejetil højre ad en indkørsel eller sidevej. Bilisterne kan ikke se cyklisterne for alle de parkerede biler. Til gengæld har jeg aldrig forstået, hvordan alle de mange dødsulyk ker med højresvingen de biler kan lade sig gøre. Selvom bili sten ikke ser cykli sten, så skulle cykli sten da kunne se bi len? Jeg har større problemer med de 7 biler, der kommer fra små sideveje og // vil svinge ud på den store vej. Dels ved man ikke, om de biler, der med stor fart nær mer sig udkørslen vil stoppe, men det gør de nu som oftest. Dels er der ret mange, som tilsyneladende holder og venter, der uventet kører frem, når man er lige ud for dem! Fodgængerne er specielt farlige, fordi de er helt ubereg nelige, men til gengæld affø der det sjældent livstruende skader når de f.eks. pludseligt helt umotiveret træder ud på cykelstien. Rigtigt mange farlige situa tioner forårsages af andre cyk lister. Jeg ser her bort fra de cyklister, der pludselig svinger ud for at overhale en anden cykel uden at have set sig til bage. Det er nemlig snarere reglen end undtagelsen, og hvis man ikke selv kan forud se den slags, så bør man nok ikke færdes på cykel i Køben havn. Værre er det, når de umoti veret slår et sving. Helt umoti veret er det sjældent, måske vil de udenom en af de særligt dybt nedfældede afløbsriste i cykelstien, de vil undgå nogle glasskår, som i de seneste 20 år har hærget gaderne (især efter weekenden) på grund af daværende miljømister Sven Aukens forfejlede miljøvurde- så spærrer de nemlig for alle andre på cykelstien. Loven kræver, at de ret hur--< tigtgående og lydløse motor cykler ved navn EU-knallerter skal køre på cykelstien. Des uden skal de bru ge bilhorn, som Der bør opsættes stålrørs cyklister normalt rækværk ud mod kørebanen ikke reagerer på, langs alle cykelstier på strækninger, hvor da bilhom ellers det er muligt at parkere biler. aldrig vedkom mer cyklister. ring for genbrugsglas. Disse Så mange og forskelligarte sving er det umuligt at forud de problemer har ikke en en se for den bagfrakommende kelt universalløsning, men to cyklist. simple foranstaltninger kun For 50 år siden var det for ne delvis afhjælpe en stor del budt ladcykler at færdes på cy a f problemerne. For det første kelstien, alle cykler med en skulle der opsættes stål rørs last bredere end et cykelstyr "rækværk ud mod køreba var henvist til kørebanen. Spe nen langs alle cykelstier på cielt er det et problem for an strækninger, hvor det er mu dre cykler, når ladcyklisterne ligt at parkere biler. For det an ikke vil ryste nyrerne løse på det skulle alle cykelstier ved deres børn, og de derfor kører passage af små sideveje og så langt fra kantstenen, at de indkørsler markeres med et * res højre forhjul ikke ustand fedt lag a f den hvide lysreflek seligskal ned i afløbsristene, terende asfalt. energiudi biobenzin 1 Ny dansk teknologi vi gøre frem stilling af bio-benzin langt mere energieffektivt. Det viser nye beregninger, som komm er rem netop som det politiske s er maksim alt. 1] Madtransport forurener V Fødevarer tilbagelægger i dag stadigt flere kilometer, inden de når spisebordet. N [leder 1] 2 Ingeniøren [debat 21.4.2006 [nr. 16] Den fjerde pandemi Vi har vænnet os til det. En svane her. En flok troldænder der. Borgere i risikozonen, derfor en sikkerheds skyld får aflivet udendørskatte ne for at undgå smitte. Efter måneder med tv-indslagfra Fjernøsten med smittede menneske Med HP er farver lige så hurtige som sort/hvid* Because work happens. I en dynamisk branche er der sjældent tid til ventetid! Derfor findes den effektive printer HP Color Laserjet 3 8 0 0 . Den sprøjter 22 sider ud i minuttet og printer farver lige så hurtigt som sort/hvid*. Og den slækker ikke på 1] 4 Ingeniøren [debat 21.4.2006 [nr. 16] / k o lo fo n ] INGENIØREN O Adresse: Skelbækgade-4, Postboks 37 3 ,1 5 0 3 København V Tlf.: 3326 5300 Fax: 3326 5301 E-mail: redaktion@ ing.dk Ring direkte: 3326 efterfulgt a f det firecifrede lokal num m er. E-mail direkte: initialer efterfulgt af @ THE POWER TO DRIVE YOUR FUTURE? NEW INTERNATIONAL TECHNOLOGY & SCIENCE PROGRAMME Are you about to graduate as an engineer, geologist or geophysicist? Or have you already graduated? If so, there may be an exciting future for you with A.P. Moller - Maersk. We offer a new 2-year programme for graduate 21.4.2006 [nr. 16] Ingeniøren [nyheder Danmark topper OECD-liste i brug af bredbånd Danmark ligger på fjerdepladsen, nårdet kom m ertil ud bredelsen af bredbånd blandt O EC D s (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) 30 medlemslande. Således var der i Danmark 25 bredbåndsabonnenter 214-2006 [nr. 16] nyheder] Ingeniøren Ny krypteringsteknologi kan øge sikkerhed i homebanking u renet jord Af Katrine Birkedal Christensen kbi@ing.dk En ny hardwarebaseret kryp teringsteknologi vil forbedre it-sikkerhed på almindelige pcer i fremtiden. mange lokaliteter, der egentlig er, siger 1]8 Ingeniøren [nyheder 21.4.2006 [nr. 16] Lukket marked for intelligente hus systemer fører til milliardstort strømspild Storstilet kampagne skal sætte skub i markedet for bygnings-it Af Kim Selsø_____________________ kis@ ing.dk Markedet for intelligente byg ningsanlæg - dvs. computer systemer, En løsning, der analyserer 300 mio. rækker af kritiske data. Kører på Microsoft SQL Server 2005 . Hvad får DT Group ud af den forhandlingsstyrke, som 230 forretninger og en årlig omsætning på 16 mia. kroner giver dem? De udnytter den maksimalt ved at samle data fra alle deres forretninger, som bet 1] Ingeniøren [analyse TO 2 1 .4.2006 [nr. 16 ] Politisk plan for fødevarekontrol ligner en hovs aløsning Kødskandalen har stegt en minister og svitset en styrelse, m en kontrolproblemerne består [a n a lyse Jakob Martini er Ingeniørens journalist på fødevareområdet jam@ing.dk Der er gevaldige A u to d e sk L a n c e rin Autodesk inviterer dig hermed til en dag. hvor du får mulighed for at se alle de nye produkter fra Autodesk. Autodesk Lancering afholdes på: Arken, ved København den 26. april 2006 Aros, i Århus den 27. april 2006 Her får du præsenteret den nye AutoCAD ved Lynn Allen, sam 1] 1 2 21.4.2006 [nr. 16] Ingeniøren [nyheder Første brint jo r d e n s b e d s te hold 1 Med energi fra vestjyske vindmøller bli ver Lemvigbanen Europas første brinttog - hvis der kan skaffes finansiering AfBirgitte Marfelt bim@ing.dk Inden 2010 kører Europas før ste brintdrevne tog på den 59 214-2006 [nr. 16] nyheder] Ingeniøren 1] 13 tog i Europa har afgang fra Lemvig om at installere en 200 kW brændselscelle i et let eldrevet lokaltog. Brintet fyldes på ved daglig tankning, ligesom der i dag tankes diesel. Det afgørende for en brændselscelle, er, at den ikke bliver overbelastet. Nå 1] 14 21.4.2006 [nr. 16] Ingeniøren [analyse + baggrund I 1 analyse [energikrav Christian Munch-Petersen, civilinge niør og byg herrerådgiver hos Emcon A/S, og Inge niørens fagmedarbejder på byggetek nik og beton. Nye energibestemmelser vil ændre byggeriet på ti år Den danske byggebranche kan SU CCES HANDLER IKKE BLOT OM AM SKINER. DET ER SAAMRBEJDE MELLEM M ENNESKER, DER VED, HVAD DER SKAL TIL FOR AT FÅ AM SKINER TIL AT PRODUCERE OPTIAMLT. M ennesker, d er står m ed m askinbyggerens udfordringer. Som pakkerim askinbyggeren, d er sam arbejdede m ed Rockw ell Autom ation. Det resultered 1] 16 Ingeniøren [biobræ ndstof 21.4.2006 [nr. 16] POSITIVT Første energiregnskab for bioethanol fremstillet efter danske metoder giver dobbelt så meget energi, som vi putter ind i hele processen BIOBALLADE Presset i regeringens egne rækker vokser. Skal Dan mark gå med på bio brændsler n u -e l 214-2006 [nr. i6] biobrændstof] Ingeniøren stående, fordi han ikke mener, de forholder sig til, at der vil blive konkurrence om biomas sen. Og at man derfor bør se balancen i sammenhæng med balancen for andre energitek nologier, hvor brug a f biomas se er aktuel: Når bioethanol-teknologien kun ka 1] 18 21.4.2006 [nr. 16] Ingeniøren [sådan set * DAMP TIL JORDRENSNING ER HURTIGTOG EFFEKTIVT DAMPOPRENSNINC AF FORURENET JORD UNDER GRUNDVANDSSPEJL Tværsnittet viser skem atisk udbredelsen af dam pzonen om kring dam pboringen efter 100 ton injektion a f dam p (100 tim er). Dam pen blev injice i uh Byen i øitføden m Stim tier skolie til fu t .-tt nå lv*r*; itifiidi o ?nd Bil kilometer*, mimii e øjitjavm t i r Det skal ikke bare holde tæt, det skal også holde vand I moderne byggerier er hårdt arbejde lig med det rene vand - i hvert fald når man laver vvs! I Bravida arbej der vi med 1 ] 20 Ingeniøren [ny chefredaktør 21.4.20 06 [nr. 16] D anm ark har brug for In g e n iø re n s n ye ch e fre d a k tø r A rn e R. S te in m a rk vil k æ m p e for, at in g e n iø re rn e s s t e m m e r træ n g e r b e d re ig e n n e m i d eb atten . I d ag sæ tte s d en o ffen tlig e d a g s 21.4.2006 [nr. 16] ny chefredaktør] Ingeniøren 1 ] 21 P lo u g m a n n § V in g to ft nye helte intellectual property Consulting KOMMUNIKATION. Jeg lægger stor vægt på at komme helt ind i maven på Ingeniøren, og ta ger to-tre medarbejdere ind til samtaler hver dag, indtil jeg har snakket med 1]22 Ingeniøren [kæ m p eh avn 21.4.2006 [nr. 16] Mærsk investerer kroner i afrikansk J f .:8 Kæmpe havneprojekt skal rette op på de økonomiske og sociale forskelle mellem Øst- og Vestmarokko Af Henrik Byrn_____________________________________ redaktion@ing.dk fremskridt 9 M f SC rV dig 4 H 1] 23 kæmpehavn] Ingeniøren én milliard containerterminal STORHAVN. Havnen vil bl.a. give kraf tigøget skibs trafik i et om råde af Gibraltar-strædet, hvor der er mange for skellige slags hvaler og del finer. Der er lavet et studie af de miljø mæssige kon sekvenser af havnen, men de marokkan ske 1] 24 Ingeniøren [fugleinfluenza 21.4.2006 [nr. 16] Hele Danmark er risikozone for fugleinfluenza T am fu g le skal n u b esk y ttes m o d vilde i h e le lan d et. M en b esk y tte lsen k an blive sk ra p p e re i tilfæ lde af, at d e ta m m e fu g le b liver r a m t, fo rtæ lle r v e te rin æ rd 214-2006 [nr. 16] sygehusbyggeri] Ingeniøren Kæmpehospital i Århus er klar til første spadestik i 2009 De fire sygehuse i Århus sam m enlæ gges til et kæ m pehospital på 400.000 etagem eter i Skejby Af Kim Selsø______________________________________ kis@ing.dk Visionen om at bygge Danmarks største 1] 26 21.4.2006 [nr. 16] Ingeniøren [biobrændstof Ny hybridbil kører på ren ethanol Fossilt brændstof er fortid i Saabs nye konceptbil. Som den første hybridbil i verden kan den køre på ren ethanol Af Ulrik Andersen ..redaktion@ing.dk Den nye konceptbil Saab Bio Power Hybrid Concept (SBHC) ligner 214-2006 [nr. 16] rumnyt] Ingeniøren 1] 27 Nasa sender ekstra sonde til Månen Den nye sonde skal lede efter vandis ved Månens poler som forberedelse til bemandede missioner AfThomas A. E. Andersen taea@ing.dk 21.4.2006 [nr. 16] N A TI U R I w. Sving pisken og få bedre resultater Af jens Ramskov ram@ing.dk Sammen med andre har man mulighed for at investere et større eller mindre beløb til et fæl les gode. Når alle bidrag er lagt i den fælles pul je, forhøjes det indsamlede beløb med en fast procentande 21.4-2006 [nr. 16] naturvidenskab] Ingeniøren 1] 29 F le k s ib le r ø r f o r b in d e ls e r Ekspansions-, vibrations-, støjproblemer? w w w .fle x o d a n .d k KrakTeknik.dk - teknisk set den bedste KAI T lf. 4 5 9 5 6632 w w w .k r a k t e k n ik .d k - ADVOKATBISTAND Ejendomshandler - 1] 30 Ingeniøren [infb 21.4.20 06 [nr. 16] ' redigeret a f Hans Peter Lomholt Bruun [pinfo@ing.dk] Prøveoptagere KrakTeknik.dk - de tekniske branchers markedsplads (L A J Tlf. 4595 6632 w w w .k rak te kn ik .d k 45 56 06 56 INDUSTRIFILTRE Stort set alt til filtrering af Luft og gasser Væ 214-2006 [nr. 16] O debat] Ingeniøren Innovation 1] Energipolitik Brugerværdi som udfordring for byggesektoren Mølle strøm er dyr for danskerne Af Henrik L. Bang og Hans Kristensen Af Kristian Lund Jepsen Hhv. sekretariatslederi Bygherreforeningen og centerleder i Cen terfor Boliger og Vel 21.4.20 06 [nr. 16] .TEKNIKKENS GRÆNSELAND Redigeret af Jens Ramskov ram@ing.dk Regnskoven er grønnest, når det er tørrest Den uberørte del a f Amazonas-regnskoven er grønnest i den tørre tid. Dette umiddelbart overraskende resultater Alfredo Huete fra University ofArizona kommet frem til, efter le d e ls e YTRINGSFRIHED LEDELSEN SVIGTER Offentligt ansatte ved for lidtom deres ret til at ud tale sig - selv om reglerne -m er gode nok. - I Det viser ny U betænkning, fe To bøger sætter fokus på det vigtige i topledelsens opbakning til projekt ledelse. j i r 2] 2-3 21 2 '3 1 u d d a n n 2] 2 21.4.2006 [nr. 16] Ingeniøren [nyheder Humor giver godt arbejdsmiljø Norske ingeniører afviser topledelse Et godt grin på arbejdspladsen signalerer, at arbejdsmiljøet er i top, viser en undersøgelse fra HK/Privat, som analyseinstituttetWilke har lavet. Hele 95 pct. a f lønmodtagerne svare 21.4-2006 [nr. 16] nyheder] Ingeniøren Overskud med Omtanke Onsdag iværksatte Danmark Europas største projekt om virksomhedernes samfundsmæssi ge engagem ent-Overskud med Omtanke. Målet er at ruste danske virksomheder til den globale konkurrence, da det kan give økonomi ske fordele at engagere si 2] 4 Ingeniøren [kampen om ingeniørerne 21.4.2006 [nr. 16] Virksom heder i charm eoffensiv I e n tid m e d m a n g e l p å de tek n isk e h je rn e r tæ n k e r v irk s o m h e d e rn e k reativ t fo r at vin d e k a m p e n o m in g e n iø re rn e s o p m æ rk s o m h e d . Så d e r m a rk e d s 214-2006 [nr. i6] kam pen om ingeniørerne] Ingeniøren 2] 5 osmed at vokse? ______ r e8vnktmmf,, 2] 6 Ingeniøren [ankermænd 21.4.2006 [nr. 16] Den førstefødte vil altid MIG OG MIT VÆRK De er ankermænd på store værker, som er kendte i offentligheden, men selv hol der de sig uden for rampelyset. Vi sætter spot på fem ingeniører for at høre, hvad det betyder for dem både fagligt og menneske l 21.4.2006 [nr. 16] ankermænd] Ingeniøren være speciel en halv million kubikmeter jord blev placeret rigtigt og inden for en stram tidsplan. Selvom alle de enkelte komponenter som logistik, bro bygning og kystsikring har været velafprøvede i forvejen, har det været en stor udfordring at kombinere d 21.4.2006 [nr. 16] Ingeniøren [konkurrence Fem timers tikken frem til deadline Der er 4 timer og 53 minutter, til deltagerne i konkurrencen Grundfos Challenge skal afle vere deres bud på fremtidens vandforsyning. Gruppen fra Aalborg Universitet er godt kørende, men forude lurer et par hektiske tim 21.4.2006 [nr. i6] debat] Ingeniøren Det er vigtigt at holde sig fo r øje, at udhrændthed ikke er en sygdom - det er ikke, fordi man er ved at blive skør. Udhrændthed er en tilstand, der kan opstå på arbejdspladsen, og problemet skal løses på arbejds pladsen. Selvfølgelig skal den enkelte råbe vag 2] 1 0 21.4.20 06 [nr. 16] Ingeniøren [navne NYTOM NAVNE: Ingeniøren, postboks 373, r u n d e år nyt jo b 1503 Kbh. V, att. Eva Frydendahl eller e-mail: navne@ing.dk. Dan Fredskov, civilingeniør, er ansat som projektchef hos Moe & Brødsgaard A/S, hvor han skal styrke området proces- og maski 214-2006 [nr. 16] annonce] Ingeniøren I5A 2] n Prototypen på et IDAm edlem Selv om 35-årige Jesper Selander er helt sin egen, er han også en prototype. Nemlig på et typisk medlem af IDA Af Ulla Lund KOLOFON: Med 60.641 medlemmer fav ner IDA bredt - i alder, ud dannelsesretninger og bopæl. Sta 2] 12 Ingeniøren [annonce stillinger] Ingeniøren 2 1 4 -2 0 0 6 [nr. i6 ] t I ledige [stillinger Indleveringsfrist Tirsdag kl. 14.00 for ufærdigt i udgivelsesugen: - og elektronisk m ateriale. Kl. 16.00 for reproklart Servicecenter H elle Kirk 3326 5376 Per Pedersen Bolette Westh 3326 5377 3326 5358 Lone Aastra 2] 14 Ingeniøren [stillinger 21.4.2006 [nr. 16] En projektleder der vil styre byggeprocessen og udvikle nye samarbejdsformer m.v. søges Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger søger en projektleder (bygherre) til at styre og udvikle gennemførelsen af vore byggerier. Personlige egenskaber De Vattenfal! har e ta b le re t to nye forretn in g sen h e d er V attenfall T h e rm a i P o w e r og V attenfall V in dkraft i forbindelse m ed aftalen om at erh verve ca. en fjerd ed el a f kraft væ rkskap aciteten s am t e t betydeligt antal vindkraftan læ g i D an m ark . E n h e d e rn e får bla 2] 16 Ingeniøren [stillinger 21.4.2006 [nr. 16] Erfaren vejingeniør Ved Tårnby Kommunes Tekniske Forvaltning, Vej og Forsyning er en stilling som vejingeniør med tjeneste ved Teknisk Forvaltning, Vej- og Forsyning ledig til besættelse den 1. maj 2006 eller efter nærmere aftale. Ansættelsesområdet In g e n iø r e r o g k e m ik e r e Patent- og varemærkestyrelsen soger nye examiners, der har lyst til at: se de nye opfindelser for andre arbejde sammen med innovative virksomheder lose opgaver for andre nationale myndigheder Vi kan tilbyde et job, hvor du hele tiden er med på den nyeste cu 2] 18 Ingeniøren [stillinger 21.4.2006 [nr. 16] j# Technical University of Denmark * PhD scholarships and postdoc V Vil du uddanne fre m tid e n s m askin in gen iører Ingeniørhøjskolens fagsøjle for Maskin- og Procesteknik søger medarbej Three PhD scholarships and one postdoc position for International Graduate Programme at NNE Are you ready for a 2-year graduate period that provides you w ith prospects for the future? We are looking for graduates within the following business areas: Architecture & Building Engineering Process & Mechanical Automation Quality and Validation Assur In g e n iø re n { Jo b m e sse r D SE-m esse Jobtræf Aalborg TI. - 12. oktober Jobtræf Fyn 26. oktober Jobtræf Århus 9. november På jobm esserne får I kontakt med de ingeniørstuderende, jeres frem tidige m edarbejdere. Book jeres stand nu, kontakt Jesper B. Bæ km ark, 3326 5390 jbb@ ing.dk Fi 214-2006 [nr. 16] stillinger] Ingeniøren 2] 21 Vi søger en ingeniør til vandforsyningen i Brøndby Brøndby K o m m u n e s V andforsyning sø g e r e n ingeniør til vandfor sy n in g so m råd e t. Du vil indgå i e t dagligt s a m a rb e jd e m ed m ed a rb e jd e rn e i vand forsyn ing en og v æ r 2 ] 22 21.4.2006 [nr. 16] Ingeniøren [stillinger SØ G ES TIL HØRSHOLM KOMMUNE HØRSHOLM KO M M U N E Improving the quality o f fo o d fo r an d h e a ith p e o p ie a ll o v e r t h e w o rld . Chef for Miljø og forsyningsafdelingen Vi søger en chef for Miljø og forsyningsafdelingen i F 21.4-2006 [nr. 16] stillinger] Ingeniøren 2] Lydingeniør Er du vild med lækker lyd? Vil du udfordres og udvikle dig resten af din karriere? Widex A/S lancerer netop nu verdens bedste høreapparat, Inteo, men vi vil videre. Derfor øger vi vores indsats på udvikling, test og dokumentation af den sta 2] 24 Ingeniøren [stillinger 21.4.2006 [nr. 16] V æ r m ed til a t uddanne frem tiden8 P ro ceain g en iø rer T ry g h e d Ingeniørhøjskolen søger undervisere til Bioprocesteknologistudiet. Du bliver tilknyttet fagsøjlen Maskin- og Procesteknik, hvor du samarbejder med en række erfarne undervis stillinger] Ingeniøren 214-2006 [nr. 16] 2 ] 25 Miljø, Sikkerhed & Kvalitet K em iker til adm inistration af kemikalielovgivning Vil du v æ re en del af N ordens førende virkso m h ed inden for em bedded sy s te m s ? Til C h e m in o v a s afdeling for Miljø, Sikkerhed og kvalitetskontrol, d e 2] 26 Ingeniøren [stillinger 21.4.2006 [nr. 16] Vil du arbejde for m iljøet i Farum ? E N E R G I S T Y R E L S E N - Ingeniør til Teknisk Forvaltning IN G EN IØ R Teknisk Forvaltning søger en ingeniør, som har talent for og lyst til at føre tilsyn med virksomheder og landbrug, udar bejde mi 21.4.2006 [nr. 16] stillinger] Ingeniøren Ingeniøren Danmarks Tekniske Universitet Te kn ik o g V id e n sk a b fo r S a m fu n d e t [~1 Galathea-legat WWW. Lektorer/adjunkter Ø rstedD TU udvider sin e aktiviteter inden fo r om råd erne m edicin og tekno logi sam t elektro m ag netism e og sø 2] 28 21.4.2006 [nr. 16] Ingeniøren [stillinger R A D G IV E R T IL SSI T E K N IS K SER VICE s k i mm A rkitekt/Ingeniør/Bygningskonstruktør FE Til afsnit for Projektering og Rådgivning i Teknisk Service søger vi en erfaren råd giver til et spændende job. I samarbejde med afdelingens 2 arki 2 1 4 -2 0 0 6 R å d h u s e t i N uuk **.;*!* I I. 1 pat 4,. * 21.4.2006 [nr. 16] Ingeniøren [jobfinder 2] 30 VIDEN, DER VI L VIDERE jobfinder.dk Nyeste stillinger på Jobflnder.dk K v ik n r. H S t illin g A r b e jd s g iv e r K v ik n r. S t illin g A r b e jd s g iv e r A r b e jd s g iv e r C S t illin g 334 ingeniør- og maskinmesterjob 214-2006 [nr. 16] VIDEN, jobfinder] Ingeniøren DER VI L VIDERE 2] 31 Bygningsingeniør/konstruktør Ingeniør (B) eller konstruktør med 5-15 års erfaring fra rådgivende ingeniør-el. entreprenørvirksomhed, til byggetekniske opgaver inden for alle former for bygnings konstruktioner, incl. løsning og In g e n iø re n D e b a t t é r m e d 1 0 . 0 0 0 f æ l l e r p å l n g . d k i i Der er gang i debatten på lng.dk. H er diskuterer du i et velfungerende debatsystem med andre, der er interesseret i teknologi og naturvidenskab. O g hver uge er der 10.000 brugere! , i Du kan supplere din 214-2006 [nr. 16] Ingeniøren OA No r d jy lla n d Dim ittendsem inar - Kickstart din karriere IDA og LAK inviterer til dimittendseminar, hvor du kan forberede dig på din jobansøgning og dit arbejdsbv. Vi giver dig gode råd til, hvordan du kan skrive en ansøgning og CV. Du kan også høre hvornår o 2] 34 Ingeniøren 21.4.2006 [nr. 16] OA R V e s t jy lla n d / fo r tsa t ØSTJYLLAND V ind m øllem esse i Hamburg Ekspertsystem er I anledning af energiåret inviterer Silkeborg afdeling medlemmer til Vindmøllemesse i Hamburg. Vi kører fra Handels- og Inge niørhøjskolen i Herning/Ikast kl. 07 21.4-2006 [nr. 16] S y d jy lla n d / fo rtsa t ID A Fy n Bowling i Sønderborg Kongens Have i O dense Vi mødes hos Fun Bowling og får en steak inden vi bowler. Maden er med i prisen mens drikkevarer er for egen regning. Pris for IDAmedlemmer og ledsager 100 kr. pr. person. Fredningen af Kongen 2] 36 Ingeniøren No r d s j æ l l a n d DA 5 Tænker du på at starte egen virksom hed? Tæ nker du på at starte egen virksomhed er overskriften på Erhvervsservice Nordsjæl lands næste iværksætterkursus, hvor IDA har reserveret en række pladser. Formålet med kurset er, at kommende iværksættere kan 21.4.2006 [nr. i6] Kø b e n havn/ fortsat Klimaforandring: Fakta og myter RISK har fået tre af landets fremmeste kli maforskere, P e t e r D i t l e v s e n , J ø r g e n P e d e r S t e f f e n s e n og H e n r i k S v e n s m a r k , til at give deres videnskabelige bud på de klimaforan dringer 2] 38 Ingeniøren 21.4.2006 [nr. 16] ID A Kø b e n h a v n / f or ts a t M iljøarbejdet i kommunerne efter kommunalreformen Tiden nærmer sig, hvor amterne skal nedlæg ges og en lang række opgaver inden for naturog miljøområdet flyttes til kommunerne. For kommunerne bliver det en spændende udford * 21.4-2006 [nr. 16] l) A Mø d e k a l e n d e r 26 .0 4 12 .3 0 Kickstart din karriere Dim ittendseminar - Århus / Ingeniørhøjskolen i Århus, Festsalen, D algas Avenue 2, Århus 26.04 1& 0 0 Kølem iddellæ kager /Teknologisk lnstitut,Århus, Kongsvang Allé 29 ,Å rh u s C 27.04 17.0 0 Besøg på Stud A €1 S I H TF. Nå Ingeniørens Bagside Postboks 373, 1503 Kbh.V bagsiden@ing.dk Xogtværsproblemet er snart løst [hjælpsomhed Min beklagelser over at være lø bet tørfo r de helt ideelle krydsogtvcersblyanter, som jeg startede med at stjæle p å et svensk kursus hotel under dække a f at pleje det nord r l i f i For mange kokke... I Det er ikke unormalt at en kotelet går gennem 21 par hænder, før den lander hos brugeren af et storkøkken. Større fokus på produktionsforløbet kan højne kvaliteten betydeligt. I 3] 4 red aktion@ ing.d k tlf .+45 3326 5300 fax .+45 3326 5301 www.ing.dk 32. årgan 3] 2 Ingeniøren [fødevaretransport 21.4.2006 [nr. 16] M adens lange rejse Miljøet og de danske fødevareproducenter er taberne, når fødevarerne på de danske hylder hentes længere og længere væk Af Michael Lund_________________________________ redaktion@ing.dk De danske kølediske indeholder i stige 214-2006 [nr. 16] fødevaretransport] Ingeniøren 3] 3 MIDDAG PÅ4&44S KILOMETER Profcisor 1WcnnpoRltlt Thi UniliUndonCHy Un)wi)l]i MUhlrfMMiiQkSHMlii pi n dminMt mSAtaf, hm spist* nwdsin kon, U*.Titamnwn Iwrt* tafråMMmt i mwtm rejst 4M4S km stv om*n(M*rdemvr plukke* i hsvw i parrets hjem i London. 3] 4 Ingeniøren [nyheder 21.4.2006 [nr. 16] Fo ss sæ tter rekord i ju b ilæ u m sår Danmarks førende udvikler a f analyseudstyr til fødevarein dustrien Foss A/S fejrer 50 års jubilæum med et rekordover skud. 2005 indbragte Foss 189 mio. kr. i overskud før skat. En stigning på 15 pct. i forholdt 21.4-2006 [nr. 16] nyheder] Ingeniøren let 1 ! h . Afjakob Martini__________________ Vejepla fra 3 til 600 jam@ing.dk p h .d .-p ro jek t , Når. ... kvalitet gælder Emballagefirmaer udskifter phthalater * r 3] 5 mer var vi nødt til at lade nogle ting simre i adskillige timer før ser 3] 6 21.4.2006 [nr. 16] Ingeniøren [holdbarhed -i P r o g r a m m e t F o o d Q S M k a n h jæ lp e in d u strie lle k ø d p ro d u c e n te r m e d at re g n e h o ld b a rh e d e n a f e t p ro d u k t u d og p å d e n m å d e m in im e r e spild i fo rm a f fo rd æ rv ed e p ro d u k ter. D a holdbarhed] Ingeniøren 21.4.2006 [nr. 16] e spild ved eksport MANGE FLERE MULIGHEDER END KØD Det har kostet i alt ca. 1 million NZD at ud vikle softwaren FoodQSM. Der er sat 300.000 USD aftil markedsføring i Europa. B AbelProjects, dertager sig a f markedsfø ringen a f FoodQSM, har holdt møde me 3] 8 Ingeniøren [portræt 21.4.2006 [nr. 16] INGENIØRER PÅ GAFLEN Ingeniøren sætter i denne portrætserie gaflen i tekni kere, som arbejder med levnedsmiddelområdet. Vi sætterfokus på de udfordringer, der præger deres hverdag netop nu, og beder dem sende stafetten videre. Fra Beauvais udviklingsche klumme] Ingeniøren 214-2006 [nr. i6] råt for usødet Ingeniøren sætter fødevareholdninger og debat i centrum. Vi har inviteret fem vigtige personer inden for fødevareområdet til på skift at give deres holdning til kende i Ingeniøren. Fem personer, der på hver deres måde repræsenterer forskermiljøe 3] 10 Ingeniøren [den faglige 21.4.2006 [nr. 16] fagligt set [proteiner AfTorben Ellebæk Petersen, lektor lic.scient, Molekylærbiologisk Insti tut, Aarhus Universitet har i mere end 30 år forsket i proteiner fra blod, mælk og urin. Mælkeproteiner med biologisk aktivitet På Laboratorium for Pro fliknyt] ingeniøren 21.4.2006 [nr. 16] F L IK N Y T /A U M EN T A 3] n er fagforeningen FLIKs information til medlemmer og interesserede. Holdninger udtrykt i denne annonce har ingen sammenhæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. R e d a k t ø r : Helle Busk, h b u @ i d a .d k Fyret FLIKer vandt b In g e n iø re n fjd e t muntre køkken 2 1 .4.2006 Afjakob Martini, jam@ing.dk [patentpatruljen Grise i kamp Endelig er der opstået en sport, hvor Danmark nærmest er selvskrevne til at være blandt verdenseliten. Vi snakker gri seboldspil og grisevæddeløb, som foreløbig er blevet et kæmpehit i