1] 16 Ingeniøren [energi indsigt 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] energi] Ingeniøren IDA-plan vil halvere Danmarks udslip af klimagasser Ingeniørforeningens Energiplan 2030 skridter godt af sted mod et bæredygtigt energisamfund med store reduktioner i energiforbrug og CO2-udslip ENERGIFORBRUGET KRAFTIGT BARBERET I IDAs Energiplan 2030 har man først og fremmest reduceret energiforbruget, samtidig med at halvdelen af det resterende forbrug klares med vedvarende energikilder som vind, sol og biomasse. Det giver tilsammen en reduktion i CO2-udslippet på omkring 60 pct. i forhold til 1990-udslippet. De tre søjler angiver henholdsvis forbrug og forsyning i 2004, i 2030 hvis alt kører videre som nu og i 2030, hvis IDAs energiplan gennemføres. PJ Eksport 1000 Strøm fra vedvarende energi Solvarme 900 Biomasse Naturgas IDA ENERGIÅR Olie 800 Kul 700 IKORTHED Af Sanne Wittrup sw@ing.dk Det dan- ske CO2udslip kan ifølge IDAs Energiplan 2030 mindskes med 60 pct. over de næste 25 år. Midlerne er både energibesparelser og omlægning til vedvarende energi. Det danske samfund kan sagtens i løbet af en 25 års periode omlægges til at fungere med et energiforbrug, som er cirka en tredjedel mindre end i dag, og hvor halvdelen af dette forbrug samtidig klares med energi fra sol, vind og bølger. Tilsammen giver det et stærkt barberet CO2-udslip, som er 60 procent lavere end udslippet i 1990. Det fremgår af IDAs Energiplan 2030, som afleveres til transport- og energiminister Flemming Hansen (K) i dag. IDA-formand Lars Bytoft kalder planen lige til at gå til for politikerne: Her kommer en plan, som viser, hvordan man tager fat på at gøre Danmark til et bæredygtigt samfund. Og ligegyldigt hvilket udgangs- punkt man tager, er denne plan en stor fordel: For miljøet, for selvforsyningen, for samfundsøkonomien, for erhvervslivet og arbejdspladser, siger han og tilføjer, at der kun i planen er medtaget kendt teknologi, som man ved virker. En central del af planen består af en målrettet spareindsats, som skærer 30 pct. af energiforbruget i forhold til i dag og som sammen med udstrakt anvendelse af vedvarende energi fører til en reduktion i CO2 -udledningen på 60 pct. i 2030. De store besparelser findes i industrien, i bygningsmassen og i en målrettet indsats mod transportsektoren, mens vindkraft og biomasse er de store bidragydere inden for vedvarende energi. Naturgas, olie og en lille smule kul er fortsat leverandøren af halvdelen af det reducerede energiforbrug. Planen viser samtidig, at omlægningen vil være en god forretning for samfundet. Konkret vil Danmark kunne spare omkring 15 mia. kr. om året primært på brændselsudgifter i forhold til en situation, hvor vi fortsatte som nu frem mod 2030. En tredje gevinst er et meget stort eksportpotentiale for danske virksomheder inden for en lang række energiteknologier, som IDA opgør til 160 mia. kr. om året. I øjeblikket udgør den danske energieksport 39 mia. kr. årligt. Lars Bytoft vurderer, at vil planen ikke give danskerne lavere energipriser som sådan, men da forbruget mindskes, vil forbrugernes udgifter til energi generelt blive reduceret. 11 konkrete anbefalinger Midlerne til at nå målet i 2030 går via en række initiativer, som IDA udmønter i 11 konkrete anbefalinger. For eksempel skal der oprettes forskellige fonde, som i stil med Energisparefonden kan sprede information, køre kampagner og finansiere de besparelser i industri og i bygninger, som planen lægger op til. Forskning, udvikling og demonstration skal have en solid økonomisk indsprøjtning, og der bør etableres en 100 pct. vedvarende energiby, som kan være udstillingsvindue for dansk energiteknologi. Også afgiftsomlægninger og særlige tariffer til nye vedvarende energiteknologier er blandt anbefalingerne, og så skal transport-sektoren have et helt særligt spark i form af meget store investeringer omkring 200 mia. kr. årligt til en markant forbedring af den kollektive banetransport, som både skal nedsætte energiforbruget og øge mobiliteten og fremkommeligheden på vejene. Tiltagene er i alt beregnet til at koste staten mellem 2 og 2,7 mia. kr. om året uden investeringer i kollektiv trafi k og omkring 9 mia. kr., hvis den kollektive trafi k tages med. Penge fra olien Ifølge IDA-formand Lars Bytoft er det oplagt at bruge af statens stigende olieindtægter til at finansiere omlægningen med: Den danske stat tjener omkring 30 mia. kr. om året på olien. Vi mener, at en del af disse penge kan finansiere initiativerne, som jo vel at mærke i sidste ende bliver en overskudsforretning for staten med årlige besparelser på 15 mia. kr., siger han. Bytoft finder det klogt at investere statens olieoverskud i fremtidens energiforsyning og få et større af kast end ved blot at sy dem ind i madrassen. Vedvarende energi Ud over de 11 opfordringer til handling består planen af en række konkrete vurderinger af besparelsesmuligheder og brug af vedvarende energikilder inden for syv temaer, som syv arbejdsgrupper har knoklet med hen over 2006. Grupperne består hver af ingeniører og andre eksperter med viden inden for områderne: Bygninger, industri og erhverv, transport og mobilitet, olie og gas, sol, vind og bølger, biomasse samt energisystemets samspil. Læs mere på nettet: ing.dk/0649af Med link til blandt andet: IDAs Energiplan 2030 600 500 400 300 200 100 DE SYV ARBEJDSGRUPPERS KONKLUSIONER 0 ENERGI. Sol, vind og bølger skal ifølge IDAs energiplan udgøre en større del af Danmarks energiforsyning i 2030. Til gengæld skal fossile brændsler som kul og olie udfases. [foto: Scanpix] POTENTIALE I BIOMASSE BYGNINGER HALVERER FORBRUGET FLEKSIBLE ENERGISYSTEMER INDUSTRIEN KAN SPARE 6 MIA. MINDRE KUL, OLIE OG GAS SOL, VIND OG BØLGER EFFEKTIV TRANSPORTSEKTOR Hele 30 pct. af Danmarks primære energiforbrug kan dækkes af biomasse. Heraf vil noget være i form af flydende biobrændstoffer biodiesel, biogas eller ethanol der vil kunne dække 20 pct. af energiforbruget til vejtransport. Man regner med at anvende den tilgængelige biomasseressource plus at omlægge en mindre del af landbrugsarealet til energiafgrøder. Udnyttelsen af biomasse skal ske via produktion af biogas, ved halmafbrænding i kraftvarmeværker og i en synergi mellem fremstilling af biobrændstoffer og brændsel til kraftværkerne i de såkaldte andengenerationsprocesser med halm og andet planteaffald som råvare. Gruppen peger på, at udnyttelse af den eksisterende biomasseressource har meget god samfundsøkonomi, især fordi anvendelse af biomasse til energiformål også løser andre samfundsproblemer, som for eksempel gyllehåndtering. Energiforbruget i bygninger kan halveres frem til 2030 hvis man ser bort fra det varme brugsvand. Medtages varmtvandsforbruget er der tale om en samlet reduktion i energiforbruget til opvarmning på godt 30 pct. i forhold til i dag. Samtidig vurderer gruppen, at elforbruget i husholdningerne kan reduceres med 40 pct. Det resterende varmeforbrug dækkes for 15 procents vedkommende med solvarme, der integreres i bygninger og fjernvarmesystemet. Ligeledes integreres solceller i byggeriet, således at solceller kan dække to pct. af elforbruget i bygningerne. Reduktionsmålene nås ved renovering af den eksisterende bygningsmasse. Alle nye bygninger opføres som energineutrale, hvilket er realistisk og teknisk muligt i dag. Alle energiforbrugende og energiproducerende enheder skal i 2030 indgå som ét sammenhængende og yderst fleksibelt energisystem. Her forhandles el og varme konstant på en elektronisk markedsplads, og energisystemet kan ikke længere opdeles i en varme-, el- og transportsektor. For at det kan lade sig gøre, skal der ske en omfattende udbygning med varmepumper, der kan bidrage til at skabe et fleksibelt elforbrug, og som resulterer i en markant reduktion af CO2 udledningen. Desuden skal en tredjedel af alle centrale og decentrale kraftvarmeværker baseres på højeffektive brændselsceller, og fjernvarmesystemet løbende tilpasses et lavere varmeforbrug. Brændselsceller udgør et væsentligt erhvervspotentiale, som vil kunne måle sig med vindmølleeventyret i 2030. Også inden for fjernvarmeområdet vil Danmark fortsat have gode eksportpotentialer. Brændselsforbruget i fremstillingsvirksomheder kan reduceres med 30 pct. i 2030 set i forhold til i dag, samtidig med at elforbruget kan stabiliseres. Dette vil føre til en årlig samfundsøkonomisk besparelse på godt 6 mia. kr. i 2030. Ved at gennemføre markante energibesparelsestiltag på offshoreproduktionsanlæg i Nordsøen holdes stigningerne i CO2 -udledningen fra disse under 30 pct. Energibesparelser inden for industrien er økonomisk yderst fordelagtige, da de kan gennemføres med meget korte tilbagebetalingstider. Det vurderes, at visionens målsætninger vil kunne finansieres gennem investeringer i energitiltag, der for den enkelte virksomhed kan afbetales over seks-syv år. Energiplan 2030 reducerer omfanget af fossile brændsler i det samlede energisystem med 60 pct. Det betyder, at der er gode muligheder for, at Danmark stadig kan forvente at være nettoselvforsynende med olie og gas i 2030. Reduktionerne er et vigtigt skridt hen i retningen af et 100 pct. vedvarende energisystem og afgørende for, at det danske CO2 -udslip kan reduceres så markant. Indvindingsgraden for olie kan øges fra nuværende 24 pct. til 28 pct. i 2030, og olie/gassektorens udledning af CO2 begrænses gennem afskaffelse af afbrænding af produktionsgas og generelt ved at forbedre effektiviteten på produktionsanlæg og i selve energiudnyttelsen. De omtale initiativer vil dog blot kunne begrænse stigningen i CO2 -udledningen til under 30 pct. frem til 2030. Vindkraft vil kunne dække 55-60 pct. af det danske elforbrug i 2030. Det skal ske med en installeret effekt på 3000 MW på land og 3000 MW på havet. Det svarer til en fordobling af den nuværende vindmøllekapacitet. Man forestiller sig landmøller i størrelseordenen 2 til 3,6 MW stykket, mens offshoremøllerne, som hovedsagelig skal placeres ved Vestkysten, vil komme op på mellem 4 og 6 MW størrelser. Bølgeenergi vurderes i 2030 at kunne forsyne Danmark med 5 pct. af vores elforbrug. Gruppen erkender, at teknologien ikke er færdigudviklet, men at Danmark har gode bud på forskellige bølgekraftteknologier, og at der er behov for videreudvikling og især afprøvning. Bølgekraft skal udvikles som teknologi, og anlæg svarende til 500 MW sættes op i 2030. Hvad solenergi angår, vurderes strømproducerende solceller at kunne dække to pct. af elbehovet i 2030. Energiforbruget til transport kan reduceres med ca. 20 pct. i forhold til i dag. Desuden kan 20 pct. af benzinforbruget erstattes med biobrændsler, og 20 pct. af alle biler skal køre på strøm. Reduktionerne i energiforbruget på transportområdet kan ske gennem en stabilisering af persontransporten på det niveau, vi har i dag, og ved at dele af vejtransporten omlægges til banetransport. Samtidig skal bilparken effektiviseres. Planen lægger op til en markant udbygning af den eksisterende bane, der udbygges med højhastighedsbaner mellem de store byer, mens der etableres letbaner i de største danske byer. Det skal gøre banetransporten til et attraktivt alternativ til privatbilismen. Man bør ligeledes planlægge bedre efter kollektiv transport og skabe bedre cykelforhold i byer og bynære områder. 2004 2030 IDA 2030 Kilde: IDA og Energiplan 2030 SÅDAN KOMMER VI I GANG IDA anbefaler følgende 11 initiativer for at nå målet i 2030. En allerede eksisterende energispareaftale forlænges til og med 2030. En industrisparefond skal oprettes og med 800 mio. kr. årligt finansiere dele af industriens energibesparelser. En varmesparefond skal oprettes til fremme af energibesparelser i byggeriet. Årligt budget på 1 mia. kr. Mere kollektiv transport. 200 mia. kr. bør investeres i højhastighedstog, forbedret godstransport, letbaner, elektrificering samt udbygningen af metroen i København. Mindst 1 mia. kr. gives årligt til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologier. Nye innovationsmarkeder skal markedsmodne teknisk veludviklede teknologier via en fast pris for energien. Tilskud til nye markedsmodne teknologier skal gøre investeringer i disse teknologier mindre risikofyldte. Det folkelige engagement skal øges i form af nye organisations- og ejerformer, så almindelige mennesker kan blive medejere, hvis de vil. CO2 -kvoter bør bortauktioneres, fordi gratis tildeling fastholder den fossile produktion. Serviceeftersyn af hele afgifts- og tarifsystemet, så det understøtter de overordnede mål. Vedvarende energiby skal fungere som showroom for dansk energiteknologi. Det vil koste staten mellem en halv og én mia. kr. over ti år. 1] 17 8.12.2006 [nr. 49] viden, der vil videre Sci-fi på havets bund 䉮 Forskere på Galathea 3 vil finde mikroskopiske dyr med evner, som vi end ikke kan fantasere os til. 1] 22-23 Lyttepost Et globalt netværk af målestationer skal holde øje med, at den internationale atomprøvestoptraktat overholdes. Tr leder 1] 2 8.12.2006 [nr. 49] Ingeniøren [debat Lærerkræfter Ingeniørmanglen har fået regeringen til lommerne. Den har fundet syv millioner til at støtte en kampagne i samarbejde med blandt andre ingeniørforeningen og Dansk Industri, der skal øge søgningen til ingeniøruddannelserne. Nu kan man m 1] 4 Ingeniøren [debat 8.12.2006 [nr. 49] INGENIØREN Adresse: Skelbækgade 4, Postboks 373, 1503 København V Tlf.: 3326 5300 Fax: 3326 5301 E-mail: redaktion@ing.dk Ring direkte: 3326 efterfulgt af det firecifrede lokalnummer. E-mail direkte: initialer efterfulgt af @ing.dk Samlet oplag: 66.048 ek AUTOMATION OG IT PÅ ÉT NETVÆRK. ETHERNET/IP STANDARD ETABLERET MERE END EN FELTBUS. EtherNet/IP benytter den åbne, standard Ethernet protokol med CIP funktionalitet og er veletableret med mere end en million installerede noder på verdensplan. Med mulighed for at benytte både kommercielle, forre kort nyt 1] 6 Ingeniøren [nyheder 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] nyheder] Ingeniøren Regnvandet skal renses for milliarder Ny kontrol stopper Campylobacterbomber Den danske fødevarekontrol skrev historie tirsdag aften. For første gang nogensinde har myndighederne udstedt forbud mod at kort nyt 1] 6 Ingeniøren [nyheder 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] nyheder] Ingeniøren Regnvandet skal renses for milliarder Ny kontrol stopper Campylobacterbomber Den danske fødevarekontrol skrev historie tirsdag aften. For første gang nogensinde har myndighederne udstedt forbud mod at 1] 8 Ingeniøren [forskning 8.12.2006 [nr. 49] Millionindkøb af instrumenter til forskerne er skudt i gang Universiteterne kan nu gå i gang med at købe instrumenter og udstyr for 600 mio. kr. NY SYKROTRON. Aarhus Storage Ring in Denmark eller blot Astrid, der leverer lavenergetisk synkrotronstrå Jørgen M. Clausen, administrerende direktør, CEO, Danfoss A/S NYSGERRIGHED ER VEJEN TIL VÆKST RED INK Vi hos Danfoss bliver nogle gange spurgt, om det giver mening at beholde en produktion i Nordborg, Als, Danmark. Det giver masser af mening. Mening, som ikke har nogen nostalgisk klang, men som h 1] 10 Ingeniøren [byggeri 8.12.2006 [nr. 49] 3D gør det lettere at sælge fabrikker NNE bruger 3D-modeller allerede i salgsfasen. Det giver færre fejl og hurtigere beslutninger, og kunderne kan med det samme se, hvad de betaler for Af Ulrik Andersen ula@ing.dk I stedet for salgstaler giver NNE nu Hvornår kommer leverancen? Er alle varer tilgængelige? For Viega-kunder er der ikke nogen stressfaktorer: De har tilgang til 14.000 produkter til forbindelses- afløbssystemer og installlationsvægge. Selv, hvis det drejer sig om helt specielle produktløsninger, får vores kunder med sikkerhed det rigt 1] 12 Ingeniøren [atom-overvågning 8.12.2006 [nr. 49] atom-overvågning] Ingeniøren 8.12.2006 [nr. 49] 1] 13 Atompoliti lytter efter prøvesprængninger 䉯 LYTTEPOST. Teknikere i færd med at inspicere en målebrønd i en infralydsmålestation i Qaanaaq. Den er en af to danske målestationer, der indg 1] 12 Ingeniøren [atom-overvågning 8.12.2006 [nr. 49] atom-overvågning] Ingeniøren 8.12.2006 [nr. 49] 1] 13 Atompoliti lytter efter prøvesprængninger 䉯 LYTTEPOST. Teknikere i færd med at inspicere en målebrønd i en infralydsmålestation i Qaanaaq. Den er en af to danske målestationer, der indg 1] 14 Ingeniøren [forskning 8.12.2006 [nr. 49] Tidsskrift strammer op mod videnskabeligt fusk COVER STORY. Sciences forside 12. marts 2004 med Hwang Woo-Suks mikroskopbillede af humane stamceller fra en klonet blastocyst. FUSKERE I VIDENSKABENS VERDEN FUSKER. Den sydkoreanske kloningsekspert VI SØGER INGENIØRER DER TÆNKER OG FØLER LIGE SOM OS ... DET DER MED AT FØLE ER SELVFØLGELIG BARE REKLAME. Vi søger 100 ingeniører, økonomer og andre akademikere. Men vi ansætter helst på anbefaling fra de bedste og mest tænkende. Så hvis du kender Rene her eller en anden hos COWI, så hør om de vil 1] 16 Ingeniøren [energi indsigt 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] energi] Ingeniøren IDA-plan vil halvere Danmarks udslip af klimagasser Ingeniørforeningens Energiplan 2030 skridter godt af sted mod et bæredygtigt energisamfund med store reduktioner i energiforbrug og CO2-udslip ENERGIFO 1] 16 Ingeniøren [energi indsigt 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] energi] Ingeniøren IDA-plan vil halvere Danmarks udslip af klimagasser Ingeniørforeningens Energiplan 2030 skridter godt af sted mod et bæredygtigt energisamfund med store reduktioner i energiforbrug og CO2-udslip ENERGIFO 1] 18 Ingeniøren [ugens foto sådan [set 8.12.2006 [nr. 49] 䉭 FØDEVAREFORSKNING. Lev- nedsmiddelingeniørstuderende Julie Szlavik (t.v.) i færd med sit bachelorprojekt og levnedsmiddelingeniørstuderende Nanna Christensen (t.h.), der hjælper Julie i laboratoriet. Julies projekt, som hun skal afle Ko?osfaibsbobofkqbdobobq?oka# Pfhofkd)bosf_abA?F*boqfÛbobabqfi _okapfhofkdpkid)F*dlahbkaqbc Clopfhofkd#MbkpflkpjqFQS*boqfÛb* obabcPfhhboebap_okebkqfiqibsbob lsbosdkfkdpkidfebibikabq+ Abqofdqfdbhloqmekabk Írabkqpqqbpfhhboebabkmpmfi Fbkjlabokbsfohpljebapmfiibojke14gqpmfi)esfpjkdomhljmoljfpjbapfhhboeb 1] 20 Ingeniøren [fysik 8.12.2006 [nr. 49] Hullet i Newtons lov Fysikkens vigtigste ligning er 340 år gammel og holder sig ganske godt FANTASTISKE FORMLER Dette er den første artikel i en serie om berømte ligninger og formler. Serien fortsætter i næste uge med Snells lov (loven om lysets brydnin 1] 22 Ingeniøren [naturvidenskab 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] naturvidenskab] Ingeniøren Science fiction på havets bund 䉰 KORSETDYR. Det først beskrevne korsetdyr, Nanaloricus mysticus, blev fundet ud for Roscoff i Frankrig og blev beskrevet i 1983 af projektleder Reinhardt Møbjerg K 1] 22 Ingeniøren [naturvidenskab 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] naturvidenskab] Ingeniøren Science fiction på havets bund 䉰 KORSETDYR. Det først beskrevne korsetdyr, Nanaloricus mysticus, blev fundet ud for Roscoff i Frankrig og blev beskrevet i 1983 af projektleder Reinhardt Møbjerg K 1] 24 Ingeniøren [forskning 8.12.2006 [nr. 49] ENERGISK. Risøs nye vicedirektør har ry for at besidde en høj grad af gå-på-mod. Det bliver der også brug for i fusionen med DTU. [foto: Risø] HENRIK BINDSLEV Født den 29. januar 1964 i København Civilingeniør fra DTU med speciale i plasmafysik Quiz dig til Silicon Valley Sidste runde af it-quizzen på version2.dk starter i dag. Her får Version2s udsendte korrespondent. Herudover trækker vi hver du testet din paratviden, du kan udfordre dine venner og vinde uge en vinder af den nye Sony Ericsson P990i, 3G-smartphone flotte præmier. Hove 1] 26 Vi vandt guld! Ingeniøren [byggeri 8.12.2006 [nr. 49] Maskintyve bruger jamming-udstyr Tyveknægte tager ny teknologi i brug Grundfos er nu nået helt til tops blandt de bedst ledede virksomheder i Europa. Den store indsats som alle medarbejdere hos Grundfos A/S har ydet i de sidste ti år, 8.12.2006 [nr. 49] rumnyt] Ingeniøren 1] 27 Rusland mangler astronauter Den russiske rumfartsorganisation får stadig sværere ved at rekruttere unge kandidater til jobbet som astronaut Af Thomas A. E. Andersen taea@ing.dk Astronaut var engang drømmejobbet for enhver mønsterborger i Sovjetunionen, 1] 28 8.12.2006 [nr. 49] N AT U R V I D E N S K A B 8.12.2006 [nr. 49] naturvidenskab] Ingeniøren 1] 29 EJ BLOT TIL PYNT. De mange stensøjler er rigt udsmykket med skrifttegn. [foto: Deutsches Archäologisches Institut] Det første tempel Udgravningen af et 12.000 år gammelt tempel i Tyrkiet 1] 28 8.12.2006 [nr. 49] N AT U R V I D E N S K A B 8.12.2006 [nr. 49] naturvidenskab] Ingeniøren 1] 29 EJ BLOT TIL PYNT. De mange stensøjler er rigt udsmykket med skrifttegn. [foto: Deutsches Archäologisches Institut] Det første tempel Udgravningen af et 12.000 år gammelt tempel i Tyrkiet 1] 30 Ingeniøren [produktnyt 8.12.2006 [nr. 49] S+PnOLQJ læser[info redigeret af Hans Peter Lomholt Bruun [pinfo@ing.dk] 7OI ZZZSHRWHFKGN På KrakTeknik.dk - finder du din næste leverandør Tlf. 4595 6632 www.krakteknik.dk SPJÆLDMOTORER VENTILMOTORER MOTORVENTILER Tlf.: 43 96 90 40 www.dlink 8.12.2006 [nr. 49] debat] Ingeniøren 1] 31 Københavns byudvikling Den arrogante Ritt Bjerregaard har fuldstændig misforstået begrebet metropol Af Flemming Lehrmann Fhv. stadsingeniør, København Københavns Overborgmester har planer om, at København skal være en ny metropol. Hun har udnævnt areal 8.12.2006 [nr. 49] TEKNIKKENS GRÆNSELAND Redigeret af Jens Ramskov ram@ing.dk Dateringsforskere på fodarbejde Little Foot et kendt abefossil med menneskelige træk, som blev fundet i Sterkfontain i nærheden af Johannesburg, Sydafrika i 1994 er betydeligt yngre end hidtil antaget. Oprindeligt fan Karriere ledelse uddannelse job Ingeniørstudiet skal Sikkerhed læres med følelserne have kvindetække Ingeniøruddannelserne er begyndt at nytænke studiet for at få flere kvinder ind i den mandsdominerede verden. Der spilles på de følelsesladede strenge, når Statoil bruger 150 mio. kr. på at lære 2] 2 Ingeniøren [nyheder Kvinder gør ingen forskel i bestyrelser 䊏 Antallet af kvinder i bestyrelser har hverken betydning for virksomhedernes evne til at tjene penge eller løfte børsværdien. Det viser en ny fællesnordisk undersøgelse A Nordic perspective on corporate board diversity, der afskriv 2] 2 Ingeniøren [nyheder Kvinder gør ingen forskel i bestyrelser 䊏 Antallet af kvinder i bestyrelser har hverken betydning for virksomhedernes evne til at tjene penge eller løfte børsværdien. Det viser en ny fællesnordisk undersøgelse A Nordic perspective on corporate board diversity, der afskriv 2] 4 Ingeniøren [ingeniøruddannelser 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] ingeniøruddannelser] Ingeniøren 2] 5 Ingeniørstudier får kvindelige former IMAGE. Det tekniske fokus afskrækker ikke Efter årelange forsøg med at få kvinderne til at passe til uddannelserne, er uddannelserne nu ved at 2] 4 Ingeniøren [ingeniøruddannelser 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] ingeniøruddannelser] Ingeniøren 2] 5 Ingeniørstudier får kvindelige former IMAGE. Det tekniske fokus afskrækker ikke Efter årelange forsøg med at få kvinderne til at passe til uddannelserne, er uddannelserne nu ved at 2] 6 Ingeniøren [sikkerhed 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] julefrokost] Ingeniøren 2] 7 Syv ideer til en god julefrokost Foruden regnskabsafslutninger og budgetplanlægning er julen jo som bekendt også hjerternes fest. Ingeniørens karriereredaktion giver dig en guide til en lystig og hjer 2] 6 Ingeniøren [sikkerhed 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] julefrokost] Ingeniøren 2] 7 Syv ideer til en god julefrokost Foruden regnskabsafslutninger og budgetplanlægning er julen jo som bekendt også hjerternes fest. Ingeniørens karriereredaktion giver dig en guide til en lystig og hjer 2] 8 Ingeniøren [debat 8.12.2006 [nr. 49] Man skal lave en iskold analyse af, om man er i stand til at vinde det her slag. For når man tager kampen op med en psykopat, bliver man ofte nødt til at gå på kompromis med sin egen moral. Kan man f.eks. få sig selv til at rejse sig op under et møde og si 8.12.2006 [nr. 49] navne] Ingeniøren 2] 9 NYT OM NAVNE: nyt job runde år Geo Viftrup Mikkelsen,ingeniør, er ansat som bygherrerådgiver i Birch & Krogboe A/S i Århus, hvor han skal beskæftige sig med opgaver inden for sundhedssektoren som både bygherrerådgiver og projektleder. Geo Viftrup Mikkel 2] 10 Ingeniøren [annonce 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] annonce] Ingeniøren NYT FRA IDA SYD VIDEN DER STYRKER IDA i ny og bedre form Regioner og fagteknik får mere frihed og ansvar. De fagtekniske kræfter fokuseres, så selskaberne i fremtiden kan løfte store ambitiøse arrangementer. D 2] 10 Ingeniøren [annonce 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] annonce] Ingeniøren NYT FRA IDA SYD VIDEN DER STYRKER IDA i ny og bedre form Regioner og fagteknik får mere frihed og ansvar. De fagtekniske kræfter fokuseres, så selskaberne i fremtiden kan løfte store ambitiøse arrangementer. D 2] 12 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] ledige [stillinger Indleveringsfrist i udgivelsesugen: Tirsdag kl. 14.00 for ufærdigt og elektronisk materiale. Kl. 16.00 for reproklart materiale. Kontakt: Brian Bjørnstad 3326 5377 Helle Kirk 3326 5376 Søren Schønemann 3326 5358 Servicecenter 2] 12 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] ledige [stillinger Indleveringsfrist i udgivelsesugen: Tirsdag kl. 14.00 for ufærdigt og elektronisk materiale. Kl. 16.00 for reproklart materiale. Kontakt: Brian Bjørnstad 3326 5377 Helle Kirk 3326 5376 Søren Schønemann 3326 5358 Servicecenter Vil du være med til at sætte kulør på hverdagen hos Vi oplever en stigning i mængden af projekter og søger derfor nye kollegaer. Projekteringsingeniør Kemikere/farmaceuter el.lign. Til anlægsafdelingen søger vi en medarbejder med erfaring og viden inden for udførelse af tekniske projekter. Til r Vil du være med til at sætte kulør på hverdagen hos Vi oplever en stigning i mængden af projekter og søger derfor nye kollegaer. Projekteringsingeniør Kemikere/farmaceuter el.lign. Til anlægsafdelingen søger vi en medarbejder med erfaring og viden inden for udførelse af tekniske projekter. Til r MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ingeniører, der tør sprænge rammer Hos os kommer du med i den højteknologiske frontlinje. Vores innovationsevne resulterer hele tiden i nye patenter. Sådan er vores virksomhedskultur. Skabt af pionerer videreudviklet af visionære og engagerede medarbejdere. Råstærke MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ingeniører, der tør sprænge rammer Hos os kommer du med i den højteknologiske frontlinje. Vores innovationsevne resulterer hele tiden i nye patenter. Sådan er vores virksomhedskultur. Skabt af pionerer videreudviklet af visionære og engagerede medarbejdere. Råstærke Widex søger INGENIØRER Widex A/S udvikler og producerer højteknologiske høreapparater til gavn for de 500 millioner mennesker verden over, der ikke hører godt. Vi arbejder efter tre nøgleord: Originalitet, målrettethed og pålidelighed. Passer de ord på dig, er du lige den person, vi har brug for. E Widex søger INGENIØRER Widex A/S udvikler og producerer højteknologiske høreapparater til gavn for de 500 millioner mennesker verden over, der ikke hører godt. Vi arbejder efter tre nøgleord: Originalitet, målrettethed og pålidelighed. Passer de ord på dig, er du lige den person, vi har brug for. E 2] 20 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] U N I V E R S I T Y O F FACULTY OF SCIENCE A A R H U S, GÅ EFTER LYDEN D E N M A R K Næsten alting har en lyd. Selv de ting, man ikke umiddelbart kan høre. Hos Brüel & Kjær har vi en videnskabelig passion for forståelse af lyd og vibration. Vore 2] 20 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] U N I V E R S I T Y O F FACULTY OF SCIENCE A A R H U S, GÅ EFTER LYDEN D E N M A R K Næsten alting har en lyd. Selv de ting, man ikke umiddelbart kan høre. Hos Brüel & Kjær har vi en videnskabelig passion for forståelse af lyd og vibration. Vore 2] 10 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] møder, forelæsninger m.v. Af Eva Frydendahl ef@ing.dk Pig Housing Facilities Onsdag den 13. december kl. 10.00 af holder Lis Jacobsen ph.d-forelæsning over emnet Air Motion and Thermal Environment in Pig Housing Facilities with Diffuse Inlet. Forsk NDGF Danish Node Coordinator Technical Coordination to Super Computer Sites The Nordic DataGrid Facility (NDGF) builds on a proud Nordic history in Grid computing and resource sharing especially via the NorduGrid collaboration forming one of the three biggest Grids in the world and participating in 2] 24 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] Er du erfaren og innovativ ingeniør med ambitioner og sans for industriens behov? Systemingeniør til Metroen Ørestadsselskabet søger en systemingeniør til Københavns Metro. Stillingen ønskes besat snarest. Organisationen Ørestadsselskabet anlægger 2] 24 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] Er du erfaren og innovativ ingeniør med ambitioner og sans for industriens behov? Systemingeniør til Metroen Ørestadsselskabet søger en systemingeniør til Københavns Metro. Stillingen ønskes besat snarest. Organisationen Ørestadsselskabet anlægger Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] Søger du indflydelse og internationale udfordringer? Som ansat i DFE Meincke præger du i høj grad selv din hverdag og dit job. Din mening tæller hos os og der er ikke langt fra tanke til handling. Da vi udvikler skræddersyede produkter, vil du løbende bliv Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] Søger du indflydelse og internationale udfordringer? Som ansat i DFE Meincke præger du i høj grad selv din hverdag og dit job. Din mening tæller hos os og der er ikke langt fra tanke til handling. Da vi udvikler skræddersyede produkter, vil du løbende bliv 2] 28 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] udbud: projektsamarbejde Jord- og grundvandsforurening, Aalborg NIRAS Miljøafdeling i Aalborg søger to nye medarbejdere til at arbejde med forurenet jord og grundvand. Udfordring til en erfaren teknisk chef Er du det teknisk faglige fyrtårn, der k 2] 28 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] udbud: projektsamarbejde Jord- og grundvandsforurening, Aalborg NIRAS Miljøafdeling i Aalborg søger to nye medarbejdere til at arbejde med forurenet jord og grundvand. Udfordring til en erfaren teknisk chef Er du det teknisk faglige fyrtårn, der k 2] 30 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] stillinger] Ingeniøren 2] 31 ph.d.-tildelinger Automationsingeniør Af Eva Frydendahl ef@ing.dk Fremstilling og udvikling af styringer til procesudstyr til fødevareindustien Du kommer til at indgå i virksomhedens samlede stab 2] 30 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] stillinger] Ingeniøren 2] 31 ph.d.-tildelinger Automationsingeniør Af Eva Frydendahl ef@ing.dk Fremstilling og udvikling af styringer til procesudstyr til fødevareindustien Du kommer til at indgå i virksomhedens samlede stab Nyeste stillinger på Jobfinder.dk Stilling Arbejdsgiver 389 ingeniør- og maskinmesterjob på Jobfinder.dk Kviknr. Stilling Arbejdsgiver Kviknr. Ingeniører Brüel & Kjær 328793726 Bygningsingeniør Technologisk Institut 328793217 Geoteknik. Ingeniør Skude & Jacobsen A/S 328787597 Senior H 8.12.2006 [nr. 49] annonce] Ingeniøren 2] 33 1 2 Østjylland Kommunikative kompetencer Mødet omhandler specielt: Lønforhandling i en mandeverden - hvor også mænd lærer noget. Emnerne som gennemgås er: Kommunikation og netværk, hvordan sælger du dig selv og hvordan kan du komme til at styre samta 2] 34 Ingeniøren [annonce 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] annonce] Ingeniøren 2 3 SeniorForum, Københavns region SeniorForum, Københavns region fortsat Igen tilbyder SeniorForum, Københavns region til foråret 2007 en række gode tilbud til IDA-medlemmer med ledsager (pris pr. person, m 2] 34 Ingeniøren [annonce 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] annonce] Ingeniøren 2 3 SeniorForum, Københavns region SeniorForum, Københavns region fortsat Igen tilbyder SeniorForum, Københavns region til foråret 2007 en række gode tilbud til IDA-medlemmer med ledsager (pris pr. person, m 8.12.2006 [nr. 49] Ingeniørens Bagside Postboks 373, 1503 Kbh. V bagsiden@ing.dk De bedste ting i livet er ikke ting. Art Buchwald 43 mio. flasker whisky på højkant Erindringer om en 30 år gammel tænkeboxopgave [ugens déjà vu I min forgænger Jenles tid som Bagsidebestyrer bragte vi kun tænkeboxe