1] 28 8.12.2006 [nr. 49] N AT U R V I D E N S K A B 8.12.2006 [nr. 49] naturvidenskab] Ingeniøren 1] 29 EJ BLOT TIL PYNT. De mange stensøjler er rigt udsmykket med skrifttegn. [foto: Deutsches Archäologisches Institut] Det første tempel Udgravningen af et 12.000 år gammelt tempel i Tyrkiet tyder på, at jægere og samlere var knap så primitive, som man tidligere har formodet FRA HAVETS DYB. Sedimentprøver hentes om bord på forskningsskibet Knorr. [foto: Dorinda Ostermann] Svag Golfstrøm var årsag til den Lille Istid Af Jens Ramskov ram@ing.dk Et af de forhold, som klimaforskerne altid vender tilbage til i deres diskussion omkring klimaforandringer, er den såkaldte Lille Istid mellem 1200 og 1850, hvor klimaet i bl.a. Vesteuropa var usædvanligt koldt. I samme periode var solaktiviteten lille, og det har forskere som Henrik Svensmark fra Danmarks Rumcenter brugt som et af argumenterne for, at den kosmiske stråling er medvirkende til at styre Jordens klima. Solens aktivitet, som eksempelvis kan ses på antallet af solpletter, regulerer nemlig, hvordan den elektrisk ladede kosmiske stråling kan nå Jorden. Der findes ikke mange data, der viser, hvordan klimaet var i Middelalderen andre steder på Jorden end i Europa, så det har været svært at bestemme, om den Lille Istid har været et lokalt fænomen eller et globalt fænomen og det er helt afgørende for klimaforskerne. Men nu kommer David C. Lund fra Massachusetts Institute of Technology i USA sammen med to andre amerikanske kolleger klimaforskerne til hjælp. De har hentet sedimenter op fra Florida Strædet, som er området, hvorfra Golfstrømmen glider ind i den nordlige del af Atlanterhavet. Deres analyser viser, at Golfstrømmen var omkring 10 pct. svagere under den Lille Istid end i dag. Den mindre varmetransport kan være nok til at forklare, at klimaet i Vesteuropa var koldere i denne periode. Der er sket en omfordeling af varmen på kloden så globalt set var det ikke koldere, forklarer en af forfatterne Jean Lynch-Stieglitz fra Georgia Institute of Technology til New Scientist. Om denne undersøgelse endegyldigt forklarer årsagen til den Lille Istid, er dog måske for tidligt at afgøre. Der vil uden tvivl komme flere analyser i fremtiden omkring dette interessante klimafænomen. Nature 30. november 2006 Af Jens Ramskov ram@ing.dk På søndag er det Alfred Nobels dødsdag, og så er det igen tid til årets mest glamourøse fest i Stockholm uddelingen af nobelpriserne. Dagen før vil de naturvidenskabelige prismodtagere, John C. Mather og George Smoot (fysik), Roger Kornberg (kemi) samt Andrew Fire og Craig Mello (medicin) mødes i Bernadotte biblioteket på kongeslottet i Stockholm til optagelse af rundbordsdiskussionen Nobel Minds, som senere vises på BBC World og svensk tv (og måske også på dansk tv). Hold øje med hvornår programmet sendes, det plejer at være interessant. TYR 0 Af Birgitte Svennevig redaktion@ing.dk Fra nær og fjern kom de vandrende i store grupper. Vandrede til højen Göbekli Tepe i anatolsk Tyrkiet for at bygge menneskehedens første tempel. Hundredevis af mænd fra forskellige stammer forlod det omstrejfende jægerliv på sletterne for at slå sig ned i arbejdslejren og i fællesskab planlægge og rejse verdens første monumentale bygningsværk. Det skulle blive et tempelanlæg til gudernes eller forfædrenes ære, og mændene rejste meter høje kalkstenssøjler, som de først havde hugget ud af et nærliggende stenbrud. Søjlerne blev rejst i cirkler, og i midten af cirklerne stillede de altid to særligt høje og særligt smukt dekorerede søjler med indgraverede relieffer af naturlige og mytologiske dyreskabninger som f.eks. ræv, gazelle, hare og hovedløse menneskekroppe. I dag er figurernes betydning gået tabt, men deres sære blottede tænder og firbenlignende kroppe står lige så skarpt skårne, som da de blev hugget ud i stenene for næsten 12.000 år siden. Da anlægget stod færdigt, brød mændene og deres familier igen op og genoptog strejferlivet TING TAGER TID. Tyske forskere har gennem 12 år udgravet tempelområdet ved Göbekli Tepe. [foto: Deutsches Archäologisches Institut] men kun for at vende tilbage med jævne mellemrum, når særlige ceremonier og ritualer kaldte dem tilbage til de majestætiske stencirkler, hvis lige ikke fandtes noget andet sted i verden. Det urhistoriske bygningsarbejde skete for ca. 11.600 år siden 6.000 år før Stonehenge i England blev rejst, og næsten 4.000 år før de første stenaldermennesker forlod jæger/samlertilværelsen og slog sig ned som fastboende landmænd og husdyrholdere. I dag er den tyske arkæolog Klaus Schmidt fra Deutsche Archäologische Institut på sporet af det navnløse urfolk, der så imponerende tidligt i menneskets historie rejste et komplekst tempelanlæg, og for hver udgravningssæson i Anatolien kommer han dem lidt nærmere. Klaus Schmidt har netop afsluttet sin 12. udgravningssæson og er nu hjemme i Tyskland for at bearbejde sæsonens fund og planlægge næste sæsons arbejde. Efter 12 års udgravninger, står det klart for ham, at Göbekli Tepes bygherrer var alt andet end primitive stenaldernomader. Nok var de jægere og samlere, men stik imod al traditionel lærdom var de altså også i stand til at udtænke og udføre store komplekse bygningsarbejder noget vi ellers kun kender fra senere fastboende civilisationer. Klaus Schmidt, arkæologer og historikere mener traditionelt, at mennesket ikke magtede ret meget andet end at sikre sig mad og nattely, før det VERDENS ÆLDSTE TEMPEL Tlf. 4595 6632 www.krakteknik.dk IRAN KIET 500km den nemme vej til de tekniske brancher Göbekli Tepe SYRIEN IRAQ blev fastboende og jorddyrkende først da fik vore forfædre så meget mad og så meget overskud af tid, at der var energi til at beskæftige sig med andet end blot de mest basale menneskelige behov. Og nu siger du, at en jæger/samlerkultur stod bag tempelanlægget Göbekli Tepe? Jeg kan ikke komme til anden konklusion. Arkæologien har ikke fundet nogen tegn på, at mennesket blev jorddyrkere før end for tidligst 10.000 år siden. Göbekli Tepe blev påbegyndt for næsten 12.000 år siden det viser kulstof14 dateringer af organisk materiale i jorden omkring stenene så det må have været jægere/samlere, der byggede det, fortæller Klaus Schmidt i telefonen fra Deustsche Archäologische Institut. Han er hjemme på et kort ophold i Berlin, lige hjemkommet fra efterårets udgravningsarbejde i Tyrkiet og allerede på vej tilbage for at give den tyske ambassadør i Ankara en personlig orientering om fremskridtet. Klaus Schmidt minder om, at jæger/samlerlivet ikke nødvendigvis var så hårdt og udmattende, som arkæologien normalt beskriver det. I området omkring Göbekli Tepe er der snarere tegn på det modsatte. Talrige knogle- og plantefund viser, at der var masser af mad; gazelle, vildsvin, får, okse, vildæsel og hare er blevet fortæret i store mængder, og fra planteriget forsynede egnens beboere sig med bl.a. mandler, pistacienødder og vilde kornsorter. De var dygtige jægere, og der var masser af bytte. Disse mennesker havde den tid og energi, som arkæologien ellers mener først kom til det fastboende menneske. Og den energi brugte de til at bygge Göbekli Tepe, mener Klaus Schmidt. Cirkelanlæg Med jordradar har man kortlagt omkring 20 cirkler ved siden af eller oven på hinanden i Göbekli Tepe. De fire er under udgravning. Cirklerne har en diameter omkring 30 meter og består af en ydre sten- eller lermur med søjler af kalksten. Inde i cirklen findes flere ringmure med varierende afstand imellem Fest i Stockholm Ankara KrakTeknik Göbekli Tepe betyder Navlebjerget og er den lokale befolknings nutidige navn. Hvad stedet oprindeligt hed, eller hvad dets bygherrer kaldte sig, ved ingen. Det er også usikkert, hvem eller hvad der egentlig blev tilbedt i de mange cirkler, som udgør det samlede tempelanlæg eller hvordan de mærkelige cirkler blev brugt. Hele anlægget består af anslået 20 cirkler, som ligger enten ved siden af hinanden eller oven på hinanden. Af disse er fire cirkler under udgravning, og resten er foreløbig kortlagt af bl.a. jordradar. Hver cirkel er typisk 30 meter i diamter og består af en sten- og lermur med isatte kalkstenssøjler. Inden i cirklen findes der så yderligere tre-fem lignende ringmure. Nogle gange er der kun ti centimeter mellem murene, andre gange to meter. Det lader til, at de startede med at bygge den ydre mur, og efterhånden har de tilføjet en indre mur og endnu en indre mur indtil der ikke var plads til flere indre mure. Når det skete, forlod de cirkelanlægget og anlagde et nyt. Hvorfor og hvornår i forløbet de byggede de indre ringmure, har vi ingen anelse om. Vi ved heller ikke, hvad der befinder sig mellem murene, for så langt er vi endnu ikke i udgravningerne, forklarer Klaus Schmidt, der selvfølgelig er meget nysgerrig efter at grave hele området igennem, men også ved, at sådanne udgravninger skal foretages med største forsigtighed og det kræver tid, masser af tid. De foreløbige udgravninger og radaranalyserne har afsløret, at cirklernes centrum lig- VERDENS FØRSTE SKRIFTTEGN ner hinanden. Herinde står to søjler, der er anderledes end søjlerne i ringmurene. Ligesom i ringmurene har centrumsøjlerne en særegen t-form og de er også dekoreret af relieffer. Men de er højere end ringmurens ca. to meter høje søjler og så er de dekoreret med mere detaljerede relieffer. Motiverne er f.eks. ræv, slange, tyr, trane, løve, gazelle eller en hovedløs menneskekrop, og det er sandsynligt, at en shaman eller anden religiøs leder har stået i spidsen for særlige ritualer i cirklens midte. Måske blev forfædre hyldet, måske blev dæmoner og ånder taget i ed eller måske guder blev bedt om nåde og beskyttelse. I Klaus Schmidts øjne vidner de mange naturmotiver om tilbedernes jægernes og samlernes nære forbindelse til naturen. Måske kom de her for at takke for nedlagt vildt eller for at mindes forfædrenes store jagtbedrifter. De kom i hvert fald også for at begrave deres døde. Eller rettere: genbegrave. Forskellige steder i området har de tyske arkæologer fundet menneskeknogler i ordnede bunker. Enten en bunke med alle knoglerne fra et enkelt menneske eller en bunke med ens knogler fra flere mennesker, f.eks. en bunke af lårbensknogler. Knoglebunkerne blev lagt i hulrum eller små stenkister og kilet ind i en åben niche mellem ringmurens sten. Tydeligvis er der tale om genbegravelser, fordi knoglerne er samlet op fra deres første hvilested, hvor den døde har ligget længe nok til at kødet skiltes fra knoglerne. Herefter har man så samlet de rensede knogler sammen og transporteret dem til en ny begravelse i cirkelanlægget. Lignende genbegravelser kendes fra tidlige nomadefolk, som hele tiden var på farten og derfor kun sjældent i nærheden af stammens begravelsesplads. Når et stammemedlem døde, efterlod man liget og lod vind, vejr og dyr rense det. Næste gang man kom forbi, samlede man knoglerne op og bragte dem med til begravelsespladsen og foretog det, arkæologerne kalder en sekundær begravelse. Ikke sjældent mangler mindre knogler som f.eks. fod- og håndknogler i sekundære begravelser, fordi man kun har flyttet de største knogler. Men hvor mon de udvalgte religiøse overhoveder ligger begravet? Formentlig blev deres knogler ikke kilet ind i ringmurene som undersåtternes formentlig dukker de op under fremtidens udgravninger, mener Klaus Schmidt. Der er i Göbekli Tepe i bogstaveligste forstand tale om udgravninger, da alle cirklerne i anlægget er begravede af jord. Og det er ikke almindeligt vind og vejr, der har blæst jord hen over anlæggene. Jorden er kastet op med menneskehænder, og det gælder for alle cirklerne. Ingen plausibel forklaring på den adfærd har meldt sig endnu, ligesom der heller ikke er nogen god forklaring på, hvorfor anlægget blev forladt og overladt til naturen for ca. 10.000 år siden, da de første spæde landbrugsforsøg blev gjort i området. Klaus Schmidt og hans hold fortsætter udgravningerne i Göbekli Tepe i 2007. Da Göbekli Tepes bygmestre lod billeder indhugge i de mange stensøjler, var det ikke kun for udsmykningens skyld. Mange af tegnene var en slags skrifttegn, som kunne aflæses af templets besøgende, mener Klaus Schmidt. Hvis det er rigtigt, er der tale om de tidligst kendte skrifttegn i verden. På søjlerne ses stiliserede tyrehoveder, miniatureræve, miniaturefår, slanger i bundter, slangenet, tusindben og edderkopper afbildet i linjelignende og sammenhængende bånd. For eksempel optræder et H-lignende tegn to gange i samme linje sammen med et bundt slanger, en edderkop og et miniaturefår. Disse rækker af symboler må have haft en særlig betydning og dermed evnen til at formidle budskaber til templets besøgende. Klaus Schmidt understreger, at der ikke er tale om et egentligt alfabet. Symbolerne har snarere fungeret som piktogrammer; ligesom trafikskilte, som vi alle kender betydningen af, men som ikke kan kombineres til anderledes betydninger. Hvad sker der, når er større end ß? Sikrer store værdier. En gang låst, altid låst. Til du selv bestemmer. Ja, som du kan se er stigningen på skivens kamme større end stigningen på skruens gevind ß. Når skruen forsøger at rotere sig løs, sørger skiven hurtigt for, at trykket øges på både bolthovedet og underlaget. Låsningen kommer direkte, ingen vibrationer i verden kan rokke denne låsning. Kan det være så enkelt? www.nord-lock.dk Online Nat.vid. Følg naturvidenskaben døgnet rundt. Læs mere på nettet: ing.dk/0649aa Med link til blandt andet: Göbekli Tepe på wikpedia Udstilling om Göbekli Tepe på Baadische Landesmuseum i Karlsruhe VIDEN, DER VIL VIDERE 8.12.2006 [nr. 49] viden, der vil videre Sci-fi på havets bund 䉮 Forskere på Galathea 3 vil finde mikroskopiske dyr med evner, som vi end ikke kan fantasere os til. 1] 22-23 Lyttepost Et globalt netværk af målestationer skal holde øje med, at den internationale atomprøvestoptraktat overholdes. Tr leder 1] 2 8.12.2006 [nr. 49] Ingeniøren [debat Lærerkræfter Ingeniørmanglen har fået regeringen til lommerne. Den har fundet syv millioner til at støtte en kampagne i samarbejde med blandt andre ingeniørforeningen og Dansk Industri, der skal øge søgningen til ingeniøruddannelserne. Nu kan man m 1] 4 Ingeniøren [debat 8.12.2006 [nr. 49] INGENIØREN Adresse: Skelbækgade 4, Postboks 373, 1503 København V Tlf.: 3326 5300 Fax: 3326 5301 E-mail: redaktion@ing.dk Ring direkte: 3326 efterfulgt af det firecifrede lokalnummer. E-mail direkte: initialer efterfulgt af @ing.dk Samlet oplag: 66.048 ek AUTOMATION OG IT PÅ ÉT NETVÆRK. ETHERNET/IP STANDARD ETABLERET MERE END EN FELTBUS. EtherNet/IP benytter den åbne, standard Ethernet protokol med CIP funktionalitet og er veletableret med mere end en million installerede noder på verdensplan. Med mulighed for at benytte både kommercielle, forre kort nyt 1] 6 Ingeniøren [nyheder 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] nyheder] Ingeniøren Regnvandet skal renses for milliarder Ny kontrol stopper Campylobacterbomber Den danske fødevarekontrol skrev historie tirsdag aften. For første gang nogensinde har myndighederne udstedt forbud mod at kort nyt 1] 6 Ingeniøren [nyheder 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] nyheder] Ingeniøren Regnvandet skal renses for milliarder Ny kontrol stopper Campylobacterbomber Den danske fødevarekontrol skrev historie tirsdag aften. For første gang nogensinde har myndighederne udstedt forbud mod at 1] 8 Ingeniøren [forskning 8.12.2006 [nr. 49] Millionindkøb af instrumenter til forskerne er skudt i gang Universiteterne kan nu gå i gang med at købe instrumenter og udstyr for 600 mio. kr. NY SYKROTRON. Aarhus Storage Ring in Denmark eller blot Astrid, der leverer lavenergetisk synkrotronstrå Jørgen M. Clausen, administrerende direktør, CEO, Danfoss A/S NYSGERRIGHED ER VEJEN TIL VÆKST RED INK Vi hos Danfoss bliver nogle gange spurgt, om det giver mening at beholde en produktion i Nordborg, Als, Danmark. Det giver masser af mening. Mening, som ikke har nogen nostalgisk klang, men som h 1] 10 Ingeniøren [byggeri 8.12.2006 [nr. 49] 3D gør det lettere at sælge fabrikker NNE bruger 3D-modeller allerede i salgsfasen. Det giver færre fejl og hurtigere beslutninger, og kunderne kan med det samme se, hvad de betaler for Af Ulrik Andersen ula@ing.dk I stedet for salgstaler giver NNE nu Hvornår kommer leverancen? Er alle varer tilgængelige? For Viega-kunder er der ikke nogen stressfaktorer: De har tilgang til 14.000 produkter til forbindelses- afløbssystemer og installlationsvægge. Selv, hvis det drejer sig om helt specielle produktløsninger, får vores kunder med sikkerhed det rigt 1] 12 Ingeniøren [atom-overvågning 8.12.2006 [nr. 49] atom-overvågning] Ingeniøren 8.12.2006 [nr. 49] 1] 13 Atompoliti lytter efter prøvesprængninger 䉯 LYTTEPOST. Teknikere i færd med at inspicere en målebrønd i en infralydsmålestation i Qaanaaq. Den er en af to danske målestationer, der indg 1] 12 Ingeniøren [atom-overvågning 8.12.2006 [nr. 49] atom-overvågning] Ingeniøren 8.12.2006 [nr. 49] 1] 13 Atompoliti lytter efter prøvesprængninger 䉯 LYTTEPOST. Teknikere i færd med at inspicere en målebrønd i en infralydsmålestation i Qaanaaq. Den er en af to danske målestationer, der indg 1] 14 Ingeniøren [forskning 8.12.2006 [nr. 49] Tidsskrift strammer op mod videnskabeligt fusk COVER STORY. Sciences forside 12. marts 2004 med Hwang Woo-Suks mikroskopbillede af humane stamceller fra en klonet blastocyst. FUSKERE I VIDENSKABENS VERDEN FUSKER. Den sydkoreanske kloningsekspert VI SØGER INGENIØRER DER TÆNKER OG FØLER LIGE SOM OS ... DET DER MED AT FØLE ER SELVFØLGELIG BARE REKLAME. Vi søger 100 ingeniører, økonomer og andre akademikere. Men vi ansætter helst på anbefaling fra de bedste og mest tænkende. Så hvis du kender Rene her eller en anden hos COWI, så hør om de vil 1] 16 Ingeniøren [energi indsigt 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] energi] Ingeniøren IDA-plan vil halvere Danmarks udslip af klimagasser Ingeniørforeningens Energiplan 2030 skridter godt af sted mod et bæredygtigt energisamfund med store reduktioner i energiforbrug og CO2-udslip ENERGIFO 1] 16 Ingeniøren [energi indsigt 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] energi] Ingeniøren IDA-plan vil halvere Danmarks udslip af klimagasser Ingeniørforeningens Energiplan 2030 skridter godt af sted mod et bæredygtigt energisamfund med store reduktioner i energiforbrug og CO2-udslip ENERGIFO 1] 18 Ingeniøren [ugens foto sådan [set 8.12.2006 [nr. 49] 䉭 FØDEVAREFORSKNING. Lev- nedsmiddelingeniørstuderende Julie Szlavik (t.v.) i færd med sit bachelorprojekt og levnedsmiddelingeniørstuderende Nanna Christensen (t.h.), der hjælper Julie i laboratoriet. Julies projekt, som hun skal afle Ko?osfaibsbobofkqbdobobq?oka# Pfhofkd)bosf_abA?F*boqfÛbobabqfi _okapfhofkdpkid)F*dlahbkaqbc Clopfhofkd#MbkpflkpjqFQS*boqfÛb* obabcPfhhboebap_okebkqfiqibsbob lsbosdkfkdpkidfebibikabq+ Abqofdqfdbhloqmekabk Írabkqpqqbpfhhboebabkmpmfi Fbkjlabokbsfohpljebapmfiibojke14gqpmfi)esfpjkdomhljmoljfpjbapfhhboeb 1] 20 Ingeniøren [fysik 8.12.2006 [nr. 49] Hullet i Newtons lov Fysikkens vigtigste ligning er 340 år gammel og holder sig ganske godt FANTASTISKE FORMLER Dette er den første artikel i en serie om berømte ligninger og formler. Serien fortsætter i næste uge med Snells lov (loven om lysets brydnin 1] 22 Ingeniøren [naturvidenskab 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] naturvidenskab] Ingeniøren Science fiction på havets bund 䉰 KORSETDYR. Det først beskrevne korsetdyr, Nanaloricus mysticus, blev fundet ud for Roscoff i Frankrig og blev beskrevet i 1983 af projektleder Reinhardt Møbjerg K 1] 22 Ingeniøren [naturvidenskab 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] naturvidenskab] Ingeniøren Science fiction på havets bund 䉰 KORSETDYR. Det først beskrevne korsetdyr, Nanaloricus mysticus, blev fundet ud for Roscoff i Frankrig og blev beskrevet i 1983 af projektleder Reinhardt Møbjerg K 1] 24 Ingeniøren [forskning 8.12.2006 [nr. 49] ENERGISK. Risøs nye vicedirektør har ry for at besidde en høj grad af gå-på-mod. Det bliver der også brug for i fusionen med DTU. [foto: Risø] HENRIK BINDSLEV Født den 29. januar 1964 i København Civilingeniør fra DTU med speciale i plasmafysik Quiz dig til Silicon Valley Sidste runde af it-quizzen på version2.dk starter i dag. Her får Version2s udsendte korrespondent. Herudover trækker vi hver du testet din paratviden, du kan udfordre dine venner og vinde uge en vinder af den nye Sony Ericsson P990i, 3G-smartphone flotte præmier. Hove 1] 26 Vi vandt guld! Ingeniøren [byggeri 8.12.2006 [nr. 49] Maskintyve bruger jamming-udstyr Tyveknægte tager ny teknologi i brug Grundfos er nu nået helt til tops blandt de bedst ledede virksomheder i Europa. Den store indsats som alle medarbejdere hos Grundfos A/S har ydet i de sidste ti år, 8.12.2006 [nr. 49] rumnyt] Ingeniøren 1] 27 Rusland mangler astronauter Den russiske rumfartsorganisation får stadig sværere ved at rekruttere unge kandidater til jobbet som astronaut Af Thomas A. E. Andersen taea@ing.dk Astronaut var engang drømmejobbet for enhver mønsterborger i Sovjetunionen, 1] 28 8.12.2006 [nr. 49] N AT U R V I D E N S K A B 8.12.2006 [nr. 49] naturvidenskab] Ingeniøren 1] 29 EJ BLOT TIL PYNT. De mange stensøjler er rigt udsmykket med skrifttegn. [foto: Deutsches Archäologisches Institut] Det første tempel Udgravningen af et 12.000 år gammelt tempel i Tyrkiet 1] 28 8.12.2006 [nr. 49] N AT U R V I D E N S K A B 8.12.2006 [nr. 49] naturvidenskab] Ingeniøren 1] 29 EJ BLOT TIL PYNT. De mange stensøjler er rigt udsmykket med skrifttegn. [foto: Deutsches Archäologisches Institut] Det første tempel Udgravningen af et 12.000 år gammelt tempel i Tyrkiet 1] 30 Ingeniøren [produktnyt 8.12.2006 [nr. 49] S+PnOLQJ læser[info redigeret af Hans Peter Lomholt Bruun [pinfo@ing.dk] 7OI ZZZSHRWHFKGN På KrakTeknik.dk - finder du din næste leverandør Tlf. 4595 6632 www.krakteknik.dk SPJÆLDMOTORER VENTILMOTORER MOTORVENTILER Tlf.: 43 96 90 40 www.dlink 8.12.2006 [nr. 49] debat] Ingeniøren 1] 31 Københavns byudvikling Den arrogante Ritt Bjerregaard har fuldstændig misforstået begrebet metropol Af Flemming Lehrmann Fhv. stadsingeniør, København Københavns Overborgmester har planer om, at København skal være en ny metropol. Hun har udnævnt areal 8.12.2006 [nr. 49] TEKNIKKENS GRÆNSELAND Redigeret af Jens Ramskov ram@ing.dk Dateringsforskere på fodarbejde Little Foot et kendt abefossil med menneskelige træk, som blev fundet i Sterkfontain i nærheden af Johannesburg, Sydafrika i 1994 er betydeligt yngre end hidtil antaget. Oprindeligt fan Karriere ledelse uddannelse job Ingeniørstudiet skal Sikkerhed læres med følelserne have kvindetække Ingeniøruddannelserne er begyndt at nytænke studiet for at få flere kvinder ind i den mandsdominerede verden. Der spilles på de følelsesladede strenge, når Statoil bruger 150 mio. kr. på at lære 2] 2 Ingeniøren [nyheder Kvinder gør ingen forskel i bestyrelser 䊏 Antallet af kvinder i bestyrelser har hverken betydning for virksomhedernes evne til at tjene penge eller løfte børsværdien. Det viser en ny fællesnordisk undersøgelse A Nordic perspective on corporate board diversity, der afskriv 2] 2 Ingeniøren [nyheder Kvinder gør ingen forskel i bestyrelser 䊏 Antallet af kvinder i bestyrelser har hverken betydning for virksomhedernes evne til at tjene penge eller løfte børsværdien. Det viser en ny fællesnordisk undersøgelse A Nordic perspective on corporate board diversity, der afskriv 2] 4 Ingeniøren [ingeniøruddannelser 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] ingeniøruddannelser] Ingeniøren 2] 5 Ingeniørstudier får kvindelige former IMAGE. Det tekniske fokus afskrækker ikke Efter årelange forsøg med at få kvinderne til at passe til uddannelserne, er uddannelserne nu ved at 2] 4 Ingeniøren [ingeniøruddannelser 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] ingeniøruddannelser] Ingeniøren 2] 5 Ingeniørstudier får kvindelige former IMAGE. Det tekniske fokus afskrækker ikke Efter årelange forsøg med at få kvinderne til at passe til uddannelserne, er uddannelserne nu ved at 2] 6 Ingeniøren [sikkerhed 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] julefrokost] Ingeniøren 2] 7 Syv ideer til en god julefrokost Foruden regnskabsafslutninger og budgetplanlægning er julen jo som bekendt også hjerternes fest. Ingeniørens karriereredaktion giver dig en guide til en lystig og hjer 2] 6 Ingeniøren [sikkerhed 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] julefrokost] Ingeniøren 2] 7 Syv ideer til en god julefrokost Foruden regnskabsafslutninger og budgetplanlægning er julen jo som bekendt også hjerternes fest. Ingeniørens karriereredaktion giver dig en guide til en lystig og hjer 2] 8 Ingeniøren [debat 8.12.2006 [nr. 49] Man skal lave en iskold analyse af, om man er i stand til at vinde det her slag. For når man tager kampen op med en psykopat, bliver man ofte nødt til at gå på kompromis med sin egen moral. Kan man f.eks. få sig selv til at rejse sig op under et møde og si 8.12.2006 [nr. 49] navne] Ingeniøren 2] 9 NYT OM NAVNE: nyt job runde år Geo Viftrup Mikkelsen,ingeniør, er ansat som bygherrerådgiver i Birch & Krogboe A/S i Århus, hvor han skal beskæftige sig med opgaver inden for sundhedssektoren som både bygherrerådgiver og projektleder. Geo Viftrup Mikkel 2] 10 Ingeniøren [annonce 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] annonce] Ingeniøren NYT FRA IDA SYD VIDEN DER STYRKER IDA i ny og bedre form Regioner og fagteknik får mere frihed og ansvar. De fagtekniske kræfter fokuseres, så selskaberne i fremtiden kan løfte store ambitiøse arrangementer. D 2] 10 Ingeniøren [annonce 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] annonce] Ingeniøren NYT FRA IDA SYD VIDEN DER STYRKER IDA i ny og bedre form Regioner og fagteknik får mere frihed og ansvar. De fagtekniske kræfter fokuseres, så selskaberne i fremtiden kan løfte store ambitiøse arrangementer. D 2] 12 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] ledige [stillinger Indleveringsfrist i udgivelsesugen: Tirsdag kl. 14.00 for ufærdigt og elektronisk materiale. Kl. 16.00 for reproklart materiale. Kontakt: Brian Bjørnstad 3326 5377 Helle Kirk 3326 5376 Søren Schønemann 3326 5358 Servicecenter 2] 12 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] ledige [stillinger Indleveringsfrist i udgivelsesugen: Tirsdag kl. 14.00 for ufærdigt og elektronisk materiale. Kl. 16.00 for reproklart materiale. Kontakt: Brian Bjørnstad 3326 5377 Helle Kirk 3326 5376 Søren Schønemann 3326 5358 Servicecenter Vil du være med til at sætte kulør på hverdagen hos Vi oplever en stigning i mængden af projekter og søger derfor nye kollegaer. Projekteringsingeniør Kemikere/farmaceuter el.lign. Til anlægsafdelingen søger vi en medarbejder med erfaring og viden inden for udførelse af tekniske projekter. Til r Vil du være med til at sætte kulør på hverdagen hos Vi oplever en stigning i mængden af projekter og søger derfor nye kollegaer. Projekteringsingeniør Kemikere/farmaceuter el.lign. Til anlægsafdelingen søger vi en medarbejder med erfaring og viden inden for udførelse af tekniske projekter. Til r MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ingeniører, der tør sprænge rammer Hos os kommer du med i den højteknologiske frontlinje. Vores innovationsevne resulterer hele tiden i nye patenter. Sådan er vores virksomhedskultur. Skabt af pionerer videreudviklet af visionære og engagerede medarbejdere. Råstærke MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ingeniører, der tør sprænge rammer Hos os kommer du med i den højteknologiske frontlinje. Vores innovationsevne resulterer hele tiden i nye patenter. Sådan er vores virksomhedskultur. Skabt af pionerer videreudviklet af visionære og engagerede medarbejdere. Råstærke Widex søger INGENIØRER Widex A/S udvikler og producerer højteknologiske høreapparater til gavn for de 500 millioner mennesker verden over, der ikke hører godt. Vi arbejder efter tre nøgleord: Originalitet, målrettethed og pålidelighed. Passer de ord på dig, er du lige den person, vi har brug for. E Widex søger INGENIØRER Widex A/S udvikler og producerer højteknologiske høreapparater til gavn for de 500 millioner mennesker verden over, der ikke hører godt. Vi arbejder efter tre nøgleord: Originalitet, målrettethed og pålidelighed. Passer de ord på dig, er du lige den person, vi har brug for. E 2] 20 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] U N I V E R S I T Y O F FACULTY OF SCIENCE A A R H U S, GÅ EFTER LYDEN D E N M A R K Næsten alting har en lyd. Selv de ting, man ikke umiddelbart kan høre. Hos Brüel & Kjær har vi en videnskabelig passion for forståelse af lyd og vibration. Vore 2] 20 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] U N I V E R S I T Y O F FACULTY OF SCIENCE A A R H U S, GÅ EFTER LYDEN D E N M A R K Næsten alting har en lyd. Selv de ting, man ikke umiddelbart kan høre. Hos Brüel & Kjær har vi en videnskabelig passion for forståelse af lyd og vibration. Vore 2] 10 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] møder, forelæsninger m.v. Af Eva Frydendahl ef@ing.dk Pig Housing Facilities Onsdag den 13. december kl. 10.00 af holder Lis Jacobsen ph.d-forelæsning over emnet Air Motion and Thermal Environment in Pig Housing Facilities with Diffuse Inlet. Forsk NDGF Danish Node Coordinator Technical Coordination to Super Computer Sites The Nordic DataGrid Facility (NDGF) builds on a proud Nordic history in Grid computing and resource sharing especially via the NorduGrid collaboration forming one of the three biggest Grids in the world and participating in 2] 24 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] Er du erfaren og innovativ ingeniør med ambitioner og sans for industriens behov? Systemingeniør til Metroen Ørestadsselskabet søger en systemingeniør til Københavns Metro. Stillingen ønskes besat snarest. Organisationen Ørestadsselskabet anlægger 2] 24 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] Er du erfaren og innovativ ingeniør med ambitioner og sans for industriens behov? Systemingeniør til Metroen Ørestadsselskabet søger en systemingeniør til Københavns Metro. Stillingen ønskes besat snarest. Organisationen Ørestadsselskabet anlægger Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] Søger du indflydelse og internationale udfordringer? Som ansat i DFE Meincke præger du i høj grad selv din hverdag og dit job. Din mening tæller hos os og der er ikke langt fra tanke til handling. Da vi udvikler skræddersyede produkter, vil du løbende bliv Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] Søger du indflydelse og internationale udfordringer? Som ansat i DFE Meincke præger du i høj grad selv din hverdag og dit job. Din mening tæller hos os og der er ikke langt fra tanke til handling. Da vi udvikler skræddersyede produkter, vil du løbende bliv 2] 28 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] udbud: projektsamarbejde Jord- og grundvandsforurening, Aalborg NIRAS Miljøafdeling i Aalborg søger to nye medarbejdere til at arbejde med forurenet jord og grundvand. Udfordring til en erfaren teknisk chef Er du det teknisk faglige fyrtårn, der k 2] 28 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] udbud: projektsamarbejde Jord- og grundvandsforurening, Aalborg NIRAS Miljøafdeling i Aalborg søger to nye medarbejdere til at arbejde med forurenet jord og grundvand. Udfordring til en erfaren teknisk chef Er du det teknisk faglige fyrtårn, der k 2] 30 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] stillinger] Ingeniøren 2] 31 ph.d.-tildelinger Automationsingeniør Af Eva Frydendahl ef@ing.dk Fremstilling og udvikling af styringer til procesudstyr til fødevareindustien Du kommer til at indgå i virksomhedens samlede stab 2] 30 Ingeniøren [stillinger 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] stillinger] Ingeniøren 2] 31 ph.d.-tildelinger Automationsingeniør Af Eva Frydendahl ef@ing.dk Fremstilling og udvikling af styringer til procesudstyr til fødevareindustien Du kommer til at indgå i virksomhedens samlede stab Nyeste stillinger på Jobfinder.dk Stilling Arbejdsgiver 389 ingeniør- og maskinmesterjob på Jobfinder.dk Kviknr. Stilling Arbejdsgiver Kviknr. Ingeniører Brüel & Kjær 328793726 Bygningsingeniør Technologisk Institut 328793217 Geoteknik. Ingeniør Skude & Jacobsen A/S 328787597 Senior H 8.12.2006 [nr. 49] annonce] Ingeniøren 2] 33 1 2 Østjylland Kommunikative kompetencer Mødet omhandler specielt: Lønforhandling i en mandeverden - hvor også mænd lærer noget. Emnerne som gennemgås er: Kommunikation og netværk, hvordan sælger du dig selv og hvordan kan du komme til at styre samta 2] 34 Ingeniøren [annonce 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] annonce] Ingeniøren 2 3 SeniorForum, Københavns region SeniorForum, Københavns region fortsat Igen tilbyder SeniorForum, Københavns region til foråret 2007 en række gode tilbud til IDA-medlemmer med ledsager (pris pr. person, m 2] 34 Ingeniøren [annonce 8.12.2006 [nr. 49] 8.12.2006 [nr. 49] annonce] Ingeniøren 2 3 SeniorForum, Københavns region SeniorForum, Københavns region fortsat Igen tilbyder SeniorForum, Københavns region til foråret 2007 en række gode tilbud til IDA-medlemmer med ledsager (pris pr. person, m 8.12.2006 [nr. 49] Ingeniørens Bagside Postboks 373, 1503 Kbh. V bagsiden@ing.dk De bedste ting i livet er ikke ting. Art Buchwald 43 mio. flasker whisky på højkant Erindringer om en 30 år gammel tænkeboxopgave [ugens déjà vu I min forgænger Jenles tid som Bagsidebestyrer bragte vi kun tænkeboxe