6 Nakskov Sukkerfabrik. Af Ingeniør H . Hammerich. Med Tegninger paa Plan 1 og 2. Foreningens Formand har anmodet mig om at holde et Foredrag over Nakskov Sukkerfabrik, og jeg efter kommer gjærne denne Anmodning; thi vel er en Roe sukkerfabrik ikke noget nyt her i Landet en Del af hvad jeg fortæller Dem vil saaledes for mange af Dem ikke være nyt men i meget er Anlæget dog forskjelligt fra de tidligere her udførte. Det er derhos et efter vore Forhold saa be tydeligt Anlæg, der er projekteret og udført ved Landets egne Kræfter, at det vel kan være berettiget at føre det frem i denne Forening. D et er det, jeg da i Aften skal forsøge ved, saa godt jeg formaar, at fortælle Dem, h vor fo r og h v o r l e d e s N a k s k o v S u k k e r f a b r i k b l e v til, o g h v o r d a n den s e r ud. Som D e vist véd, har man først for lidt over 100 Aar siden begyndt at udvinde Sukker af Roer. Det første Forslag hertil skriver sig fra Aar 1747. D et fik dog ingen større Betydning, og det er først i Begyn delsen af dette Aarhundrede, at Roesukkerindustrien be gynder at tage Opsving. Napoleon den Store søgte af al Magt at fremme den og derigjennem ramme Englands Handel paa Kolonierne. Ved hans Kontinental-Afspærring steg Sukkerpriserne til en urimelig Højde, og Frem stillingen af Roesukker selv i den daværende tarvelige Form blev saa fordelagtig, at en Del Fabrikker opstod. Efter Napoleons Fald sygnede de dog atter hen; kun i Frankrig holdtes Industrien jævnt gaaende, dels ved kunstig Understøttelse, dels ved en noget bedre Drift af Fabrik kerne. Men det er først hen imod Midten af dette Aar hundrede, at den atter rundt i Europa begyndte at tage et kraftigt O p s v i n g , fordi det, samtidig med at Fabrikationsmaaderne forbedredes, g ik op fo r L a n d bruge rne, at D y r k n i n g e n af Su kkerroer kunde f aa en sa a s t or B e t y d n i n g f or A g e r b r u g e t s F re mm e. Den har siden da udviklet sig jævnt og forbausende hui.ig. Hvorfor har den da denne Betydning? Fordi den fører med sig, at D y r k n i n g a f R o e r ka n b l i v e et v æ s e n t l i g t Led i hele A gerbruget. Enhver Landmand kan, naar Jorden egner sig dertil, med stor Fordel dyrke Sukkerroer i et helt Skifte, ja i indtil en Fjerdedel af sin Gaards Areal. Vilde han dyrke Foderroer i samme Omfang, saa vilde dertil kræves meget betydelig Driftskapital til Indkjøb af Fedekvæg, Bygning af Stalde m. m. Havde han nu dog den store Drifts kapital, men ved Siden deraf ikke et tilmed ganske egent Kjøbmandstalent, vilde han let rammes haardt af den Risiko, som altid er forbunden med Kreaturhandelen, og vilde han forsøge at holde en stor Mælkeribesætning hele Aaret rundt, vilde det i de fleste Egne blive saa at sige umuligt at skaffe Sommerfoder. Disse Hin dringer møder han ikke ved Sukkerroedyrkningen. Thi det med denne følgende Foderstof, R o e a f f a l d e t , kan bevares gjennem flere Aar, og det r e p r æ s e n t e r e r kun en r in g e r e B r ø k d e l af he le A f g r ø d e n s P e n g e værdi. Foderroedyrkningen er derfor, selv hvor dens Gavnlighed er fuldt erkjendt, næsten intet Steds og i hvert Tilfælde kun nær ved de store Kvægmarkeder, og hvor man har raadet over store Kapitaler, som i en Del Egne af England, bleven et Led af Driften, medens Dyrkning af Sukkerroer rundt i Verden hurtig er bleven optaget i størst muligt Omfang af enhver Landbruger, der efter Anlæg af Sukkerfabrikker paa rimelige Vilkaar har kunnet afsætte sit Produkt til disse. Det er ogsaa af Betydning, at selve Sukkerstoffet er et Kulhydrat, et Produkt, som Planten har taget af Luften. Og det er dette Sukkerstof, Fabrikkerne uddrage og betale _ ; Aar og her i Landet med indtil 400 Kr. pr. Td. L. _ idet de samtidig søge, sa a v i d t mu l i g , at give Roens andre Bestanddele tilbage til Landbruget. M ed S u k k e r r o e n bringes altsaa Landbruget ind paa en intensiv Roedyrkning, og det t v i n g e s med denne uvilkaarlig in d paa e t r i g e l i g e r e , til Pas stort Kreat u r h o l d , thi Affaldet skal fodres op og af selve Roeproducenten; det tvinges ind paa en d y b e r e J o r d b e h a n d l i n g , hvortil Roen selv hjælper godt med, thi Roen søger sin Næring dybere end vore fleste andre Kulturplanter, og det tvinges ind paa en g r u n d i g e r e R e n s n i n g og S m u l d r e n a f M a r k e n , thi den er ved Roen ikke blot nødvendig, men den betaler sig ogsaa strax og rigelig. Endelig er Roen et h e l d i g t L e d i en fornuftig V e x e l d r i f t . Et andet almindeligt Gode ved Roedyrkningen skri ver sig fra, at Roemarkens Rensninger falde mellem Saatid og Høst, Roens Optagning efter at al anden Høst er forbi, og Behandlingen paa Fabrikken falder helt i Vintermaanederne. D e n b e t y d e l i g e V i r k s o m h e d , som Roen kræver og rundelig betaler, f a l d e r saaledes ude lukkende p aa T i d e r a f A a r e t , h v o r de n e g e n t l i g e A r b e j d e r b e f o l k n i n g e l l e r s er m e r e e l l e r m in d re l e d i g . Sukkerroen bidrager herved særlig til at skahe almindelig Velstand i en Egn, idet den hjælper til at tilfredsstille en Grundfordring herfor: rimelig Dagløn og dog stor Aarsfortjeneste for Daglejeren. De for al mindelige Arbejdsfolk, K o n e r o g B ø r n af Roemarken og Fabrikken fremkaldte Extraarbejder repræsentere saa ledes i Aar ved Nakskov hen imod 200 000 Kroner. Sukkerroedyrkningens Virkninger spores ogsaa over alt, hvor den har slaaet Rod, Landbruget staar intet Steds paa et højere Trin end her, intet Steds ere Ejendoms priser og Forpagtningsafgifter gjennemgaaende saa høje. Det var disse Betragtninger, der for nu godt 4 Aar siden bragte Spørgsmaalet om en Sukkerfabrik ved Nak skov paa Bane, og strax skaffede Foretagendet Sympathi hos en D el Landmænd. A DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT, udgivet af For e ni nge ns Bes t yrel s e. 7de Aargang 1883-84. Redaktør: Cand. polyt., Beregner Alb. Andresen. Kjøbenhavn. Wilhelm Pr ior s Hof'boghandel. Hoffensberg & Traps Etab. 1884. I N D H O L D . Medlemsliste den 1ste Maj 1883 ........................ Side. i Generalforsamling, afholdt den 31te Maj 1883 . . 62 Prisopgave, udstedt af den tekniske Forening 1883 66 Plan. Møder. 1ste Møde, afholdt i Kjøbenhavn den Ilte Januar 1883 ........................................ Side. Side. I Plan. Fordampningsforsøg med eu Tenbrink Kjedel. Af A. .. .................................................... 40 Om den bedste Sort Staal til Jærnbaneskmner. 77 Af A. T. .......................................; En ny Tørringsmaade anvendt ved Fabrika 78 tion af Papir af Træmass Fortegnelse over Medlemmerne i den tekniske Forening den Iste Maj 1883. (Hvor intet Opholdssted er angivet, er dette Kjøbenhavn.) Abrahams, Cli., Arkitekt. Adrian, H. H., Kobbersmedemester. Aller, J ., Tømmermester. Allerup, H., Jærnstøber, Odense. Ambt, G. C. C., Yice-Inspektør. Andersen, Aug., F 2 Dreyer, C. T., Blikkenslagermester. Drewsen, S., Cand. polyt., Fabrikbestyrer. Dyhr, S. B. V., Jærnbanedriftsbestyrer, Odense. Grotb, L. A., Civilingeniør, London. Groth, V., Cand. polyt. Grüner, T. S., Ingeniørkapitajn, Kon torchef i Krigsministeriet. Grønvaldt, J. A., Snedkermester. Gudme, E. 3 Jensen, A. C., Arkitekt. Jensen, B., Cand. polyt., Arbejdsinspektør. Jensen, E., Ingeniørkapitajn, Aarhus. Jensen, J., Fabrikant, Maribo. Jensen, J . A., Cand. polyt., Civil ingeniør. Jensen, Krog-, Fabrikbestyrer. Jensen, L., Cand. polyt., Ingeniør, Løgstør. Jensen, V. E., Kobbersmedemester. Jep 4 Sæbye, Chr., Cand. polyt. Otto, C., Tømmermester, Lieutenant. I Schilder, A. B., Cand. phil., Tele Sørensen, H. G., Civilingeniør. grafist. Oxelberg, F. D. Gr., Snedkermester. Schiøtz, Th., Cand. pharm., Brygger, Tegner, J. V., Justitsraad, Overin Odense. Pedersen, H. P., .Exam. polyt. geniør, Aa 5 AVienberg, E., Murmester. AVienberg, Th. M., Arkitekt. AVilkens, J. P. O., Professor. AVinkel, H., Ingeniør. Winkel, S ., Oand. polyt., Civilinge niør, Odense. AVinkel, V., Cand. polyt., Dresleite pr. Assens. AVinsløv, C., Cand. polyt. Winther, P. M. V., Cand. pliil. & Exam. polyt. AVirén, R., Ca 6 Nakskov Sukkerfabrik. Af Ingeniør H . Hammerich. Med Tegninger paa Plan 1 og 2. Foreningens Formand har anmodet mig om at holde et Foredrag over Nakskov Sukkerfabrik, og jeg efter kommer gjærne denne Anmodning; thi vel er en Roe sukkerfabrik ikke noget nyt her i Landet en Del af hvad jeg fortæl Nakskov Sukkerfabrik, 7 Landbruget der i Egnen har gjennem lange Tider system kræve tillige, at den i alt væsenligt fra første hvilet næsten udelukkende paa en intensiv Dyrkning og Færd maa bygges i sin fulde Størrelse. Udførsel af Hvede og Byg; man turde vente, at det vilde Ved Nakskov kom hertil 8 Nakskov Sukkerfabrik. Saftstationerne ere derimod at betragte som smaa blik blev bange for at sætte saa stort et Beløb i en uafhængige Fabrikker. Landmanden leverer der sine Roer enkelt Fabrik. og modtager sit Affald uden Omlæsninger. Kan Fabrikken Da traadte de danske Sukkerfabrikker til, og fr Nakskov Sukkerfabrik. 9 i 2 mindre Bygninger. Mellem disse er Stationens over Naturens store Kræfter direkte i sin Tjeneste, og at den byggede Indkjørsel, hvor de med Roer læssede Vogne er en paa én Gang sejgere og lempeligere Fremgangsmaade vejes. end den raa Pressemethode. Den gamle Regel fortit Nakskov Sukkerfabrik. 10 Pig. 2. Snittepresse. tømmes samtidig den nseste for Sukkersaft, der presses over i Saftbeholderen. Herfra kan Saften dels tages direkte ind i 2 Maalekar (k), dels over i en Betonkumme (l), i hvilken der tilsættes brændt Kalk, som læskes i selve Saften. Denne kalkmættede S Nakskov Sukkerfabrik. Om Kalkovnen, og stor nok til ad Aare at omslutte én Kalkovn til, er der bygget en Bygning med et brand frit Loft, hvorfra Kalkstenene kastes i Ovnen; den brændte Kalk tages ud for neden og hejses op over Læskebakkerne. Den af Kalkstenene uddrevne Kulsyre tages ud for oven gjen Nakskov Sukkerfabrik. 12 lig. 4. Filterpresse. hindre Saftens Pas sage, tages en ny Filterpresse i Brug, og Slamkagerne fø res bort. Forinden presser man dog Damp eller Vand gjennem Slammen, hvorved al Sukker saft først vaskes ud af den. A f Slam men, som udleveres Fig. 6. Filterpresse: Pladeklæd Nakskov Sukkerfabrik. 13 90; i Nr. 2 12 å 15 Luftfortynding med Kogning ved Sukker og en ny Sirup, som atter i Sommerens Løb be 70 å 72; i Nr. 3 20 a 25 Luftfortynding med Kog handles og giver et tredje Produkts Sukker og en meget ning ved 55 å 60. sukkerfattig Sirup, Melassen, af hvilken der endn 14 Nakskov Sukkerfabrik. 550 000 Ctn. Roer. Tmod Slutningen kom Fabrikationen i enkelte Døgn op til over 12 000 Ctnr., saa at man tør haabe, at Fabrikken en Gang i Fremtiden vil kunne naa op til en Behandling af over 20 000 Otnr. Roer og dermed til en Produktion af ca. 160 000 Pund Sukker i Døgnet Justering af et Staalbaand. er større end for Staal, er det nødvendigt at tage Hensyn til Temperaturen : IVTessingmaalestokken er angiven justeret for 13 li., og jeg har derfor udført Maalingerne saa nær som muligt i denne Temperatur. Paa et tilstrække ligt langt Bord (over 10' langt; mangler et sa 16 Ju ste rin g a f et Staalbaand. Disse Afsætninger og Maalinger ere gjentagne 20 Gange, idet der ved hver Afsætning er rykket lidt til Siden for ikke at trælfe i de samme Punkter ved Afsæt ningen. M aalin g e n s M a a lt L æ n g d e af 6 c i D e c im a llin je r M id d e lta lle t d e n e n Justering- af et Staalbaand. 18 19 20 4.30 4.30 4.45 0.07 0.07 Sum 87.40 0.72 Antal 20 w 49 V 0.08 49 64 0.72 0.1520 18.4900 18.4900 19.8025 I af samme Konstruktion med denne, vilde dette kunne I udføres med en Middelfejl 382.0900 [o2] 381.9380 jI lp] Middeltal 4.87 17 0.152) = 18 Et Par Bemærkninger om Metersystemet, og dets Indflydelse paa Murstensfabrikationen. Foranstaltninger i denne Henseende kunne virke, ved at tvinge alle til at sætte sig ind i det nye System, har man endnu i frisk Minde fra Møntreformen. Maal- og Vægtreformen tør man desværre ikke vente at faa s Et Par Bemærkninger om Metersystemet og dets Indflydelse paa Murstensfabrikationen. mangfoldige Former, men til Brug ved saadanne Sam menligninger skal der anføres nogle Talstørrelser til Op lysning om den foreslaaede Sten. Tallene i Parenthes ere danske Maal. Stenens Dimensjoner: Længde 2 4 cm- (9 Undersøgelse af Forbrændingsforhold ved Gasovne. 20 O v e r F y re t. C o2 O CO C o2 3.2 5.0 3 .3 12.0 0 I6 . 0 1-0 0 0 13.7 0 4.8 15-7 0 1.0 16.J S p o r 0 . 5 12.0 12 ., 5. 2 6.s 1-0 2.6 2.9 4.2 7 .4 4-o 94 C o2 O 16., 0 13.6 0 1 3 .2 0 CO lO .o 0 0 0 0 1- , ; 0 ! V e Undersøgelse af Forbrændingsforhold ved Gasovne. forholdsvis meget, og for det efterfølgendes Skyld har det Interesse at kjende Middeltemperaturen af disse. De ere alle varmest i Bunden, aftagende fortil. Midtretorten er den varmeste, og Bundretorterne, under hvilke Røgen udtræder af Ovnen, kjendeli 22 Undersøgelse af Forbrændingsforhold ved Gasovne. det virkelig er stort, særlig ved fritstaaende Ovne, kan ses ved et Forsøg, som man oftere har Lejlighed til at anstille paa Gasværker, idet man maa standse Ovnenes Drift af Mangel paa Beholderrum, ligesom ogsaa naar man holder Ovne opfyrede til De under Bygning værende danske Dampfærgeanlæg. digheden af at kunne føre Togene igjennem med de mindst mulige Afbrydelser bleven mere og mere paa trængende. Vi have hertil benyttet os af 2 Midler: Broer og Dampiærger. A f disse sidste specielle Led i vort Forbindelsesvæsen og de derunder hørende A 24 Do under Bygning værende danske Dampfærgeanlæg. en dækket Halle, og denne Plads samt Broklappen sæt tes ved Spor i Forbindelse med Stationssporene. Havnen uddybes til 14' under daglig Vandstand. Havnen er som ved Nyborg bygget tørt, bag ved en Fangedæmning, anbragt fra søndre Moles Hoved uden o 25 Sikkerhedsregler mod Brandfare m. m. yed elektrisk Belysning. Ved Ingeniørkapitajn C. Juul. Da det elektriske Lys er i Begreb med at vinde mere og mere Udbredelse og vist nok i den nærmeste Fremtid ogsaa vil blive indført i Danmark i større Maalestok, end det hidtil har været Tilfældet, turde n 26 Sikkerhedsregler mod Brandfare m. v. ved elektrisk Belysning. isolerede Lejer, skulle de mindst 2 Fod paa hver Side af Lejet være klædte med isolerende Materiale, som Kautsehuk, tjærede Bændler o. 1. 12. Blottede Traade, som ligge over Toppen af Huse, skulle altid ligge mindst 7' fjærnede fra n Om Beregningen af Metalthermometre. Naar Stangen saaledes krummer sig, ville Fibrene ikke kunne forlænge sig som ellers ved Varmen, og der vil paa Grund af, at Forlængelserne blive større eller mindre, opstaa Spændinger i Fibrene, af hvilke nogle ville blive strakte, andre sammentrykkede. Dog vil de Om Beregningen af Metalthermometre. 28 D et maa bemærkes, at der ved disse Beregninger kun er taget Hensyn til Stængernes Udvidelse i Længde, ikke i de andre Dimensjoner. q Udføres Integrationen, faas, idet b bortdivideres og bortskaffes ved Hjælp af (3): r f c ( V E 1 ci 1 -p E 2 ci2 3 E 1 d Om Beregningen af Metalthermometre. V i1 , U U , ____ i _____ 1 & samt: 30 Om Beregningen af Metalthermometre. r p t ( ct, ) + ( mt (1 + , Q + ftm 2 ( l + a t) m , (1 j , ) -f- ,w2 .(1 u ti O altsaa: Elementet af Udslag = ft' ft flCj - a 2 m , (1 + , f) -f- itt2 (1 + a 2 f) Antages den ved 0 lige Stang AB ved Opvarmning til t at have krummet sig til Formen 31 De senere Fremskridt paa Telegrafiens Omraade*). Af Ingeniøroberst V. Hoskiær. 1. T e 1e g r a f l i n j er. L ew iss s e l v b i n d e n d e Is o la t o er alt meget anvendt. En hestesko formig Jærnkrog K (Fig. 1) hæftes paa Linj etraaden L , hvorefter Isolatoren med Skruegang for oven stikkes De senere Fremskridt paa Telegrafiens Omraade. 32 syregas. Nu anvendes Støbejærnsrør, 4 i Kvadrat, der rumme 50 Traade for elektrisk Lys eller 400500 for Telefoner eller Telegrafer. I Boston lægger Phillips 20 isolerede Traade i et Blyrør, omvinder de 10 Traade med Tinfolio for at bortlede Indukt De senere Fremskridt paa Telegrafiens Omraade. P p Skruen S. Apparatet vejer kun 11/a Pund og føres i en Kasse, der er 5 lang, 3 1/a bi'ed og 2 høj, og hvoraf Nøglen JV og Polskruerne jP og B stikke frem. Den bæres paa Brystet, og naar den skal bruges, sættes den ene Polskrue (Fig. 5) gjennem en 34 De senere Fremskridt paa Telegadens Omaade. H arrison, Cox- Wdlker & Co. har konstrueret et hurtigere Vexlen noget lignende Apparat. af Magnetismen og 4. B a t t e r i e r . Bestræbelserne gaa i Retning af at J süss! derved af Induk ki' J skaffe billigere Batterier. Å tionssti ømmene. i !laTH De senere Fremskridt paa Telegrafiens Omraade. Akkumulator indeholder ved samme Vægt mange Gange større Kraft, end Faures. B rards t h e r m o - k e m i s k e B a t t e r i bestaar af Strimler, 6 Tommer lange, D/e Tomme brede og 1 Tomme tykke, af Kul og salpetersurt Kali, lagte paa en Kobber 35 pl 36 Mindre Meddelelser. Beskyttelsesm idler mod Ildsvaade. Siden Kata strofen i Ring-Theatret i Wien har Spørgsmaalet om at gjøre Tøj, Træ o. s. v. uantændeligt saa at sige staaet paa Dagsordenen. Der er i den sidste Tid særlig i Berlin blevet anstillet Forsøg i stor Maalestok med at finde de bedst 37 Mindre Meddelelse!*. , som, idet den udvider sig ved Varmen, tili Traaden fastgjort Fjeder ved en vis Varme grad at lukke en Strøm, der da ringer paa en Klokke. Ledieu indlægger et Stykke Træ, der er sat i Forbindelse med Bat teri og Galvanoskop i f. Ex. det Krudtmagasin eller Varelager, hvis Va 38 Mindre Meddelelser. rallele Metalplader (Fig. 4 ), hvorimellem Kuglen c kan med over 34 Stoffer af denne Klasse fremgik det, at løbe, og hvoraf den ene er paa visse Steder isoleret, saa ! krystallinske Legemer let forene sig ved Tryk, amorfe Legemer derimod ikke, med mindre de ogsaa forekomme Mindre Meddelelser. Gas-Motorer drevne ved Generatorgas. I dette Tidsskrift, 6. Aarg., S. 25, indeholdes en kort Med delelse om, at det er lykkedes I. E . Dowson at drive Ottos Gasmotor med Generatorgas. Da en heldig Løs ning af dette Problem har stor praktisk Betydning, skal her gives nogle supple 40 Blindre Meddelelser. grammer hver halve Time i Løbet af- tre Dago. Disse praktiske Forsøg have vist, at det er muligt uden Skade for Maskinen at tilføre Cylinderen tilstrækkeligt al Dowsons Gas til Udviklingen af samme Styrke som med al mindelig Kulgas. Som vist, er Forholdet mellem disse to Ga 41 3dje Møde 1883, afholdt i Kjøbenhavn den 8de Marts. Mødet lededes af Formanden, Oberst Hoskiær, der gav Ordet 'til Docent Aug. Thomsen, som holdt nedenstaaende foredrag om de nyere Fremgangsmetoder ved Jærn- og Staaltilvirhningen. Foredraget gav Anledning til dø paa bide 53 og 54 anførte Udtalel 42 Nyere Fremgang'smaader ved Jærn- og Staaltilvirkningen. tæt ved Omkredsen mindre Slaggehuller o g , excentrisk anbragt, en større Aabning til Fjærnelse af Bollerne; alle disse Aabninger ere til at lukke. I Ovnen fyldes en Blanding af Malm (f. Ex. 4000 engl. Pd. af en brun Hæmatit med 48 pCt. Jæ Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaltilvirkningen. mest bekjendte mekaniske Puddelovn er konstrueret af Amerikaneren B a n k s, og vakte saa stor Opsigt i Eng land, da den blev bekjendt i 1871, at en Kommission blev sendt til Amerika for at studere den nøjere. Den er, ligesom Siemenss oven omta 44 Nyere Fremgangsmaader ved Jæ rn - og Staaltilvirkningen. det en pæreformig Beholder, som er ophængt i to Tapper, saa at den kan drejes i en lodret Plan ved Hjælp af et Tandhjul paa den ene Tap, hvori indgriber en horisontal Tandstang, befæstet til Stempelstangen for en hydraulisk Cylinder*). Gr Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaltilvirlcningen. Vinden afbrydes. I Konverteren findes nu Smedejærn, men af ubrugbar Beskaffenhed, da det paa Grund af et indhold af Jærnilte er rødskjørt. Der tilsættes derfor nogle faa Procent smeltet Spejljærn, et meget rent, manganrigt, hvidt Støbejærn; det 46 Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaltilvirkningen. kene, endnu medens de gløde, i Svejsovnene, hvorved Forvarmningen falder bort. O jers er gaaet betydelig videre, idet han foretager Udvalsningen udelukkende ved den Varme, Metallet har fra Støbningen. Blokken inde holder nemlig Varme nok, m Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaltilvirkningeil. ratur, som man tilsigtede, 6 700, dels Støbejærnet, hvoraf Varmeapparaterne vare byggede, ikke i Længden kunde modstaa denne Varme. Man udførte derfor V i n d v a r m e a p p a r a t e r e f t e r S i e m e n s s R e g e n e r a t i v s y s t 48 Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaltilvirkningen. syren uddriver nemlig Fosforsyren, som af Silicium, Kulstof og Jærn reduceies til Fosfor, der optages af Jærnefc. De omgik Vanskeligheden ved at fodre Konverteren med brændt Dolomit, altsaa en Blanding, der væsentlig bestaar af Kalk, noget Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaifabrikationen. 5. Martin-Siemenss Methode. Yed de ovenfor be skrevne gængse Methoder bliver Jærn og Staal tilvirket af Raajærn ved en Bortbrænding af en Del af Kulstoffet; men den rette Kulstofmængde kan ogsaa skaffes til Veje ved Sammensmeltning af Raajærn me N yere Frem gangsm aader ved Jæ rn - og Staaltilvirkningen. 50 i Martins Ovn. Fosfor liar som bekjendt i Almindelighed den Indflydelse paa Flusmetal, at det bliver skjørt, min dre strækkeligt, skjønt tillige noget liaardere; derfor holder man dets Mængde saa vidt muligt nede paa O.05 Procent. Unde Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaltilvirkningen. haardt Railstaal, hvilket man i Tyskland og Østerrig har været tilbøjelig til at benægte; men dette modbevises derved, at man i Wittkowitz helt nedlægger Bessemerprocessen og kun vil anvende den basiske Proces; oven for findes Analyse af dette V 52 Nyere Fremgangsmaader ved Jæ rn- og Staaltilvirkningen. deres Produkt Staal, selv om det ikke besad den Egen Styrken mod Træk (Brudbelastningen) noget; i flere skab, der hidtil var bleven betragtet som Særkjende for større Værker, f. Ex. Seraing, udglødes ogsaa altid de Staalet, Evnen til at ku Nyere Fremgangsmaader ved Jærn- og Staaltilvirkningen. K l a s s i f i k a t i o n ønskelig, som gjør det muligt for Fabri kanten at betegne Beskaffenheden af sine forskjellige Produkter og for Brugeren at udvælge det, som tilfreds stiller de Krav, som han i hvert enkelt Tilfælde stiller. En alminde 54 Nyere Fremgangsmaader ved Jæ rn- og Staaltilvirkningen. skal kortelig omtale nogle hermed gjorte Forsøg. Pro fessor Hughes viste mig ved den elektriske Udstilling i Paris 1881 det nye Apparat, hvormed han paaviste det mindste Spor af Metal i ethvert Stof, fandt, hvor Kuglen hvilte, der var træn 55 Decauyilles transportable Jærnbane. Ved Ingeniørkapitajn J. Fr. Brandt. Medens Spørgsmaalet om Transporter paa store Af stande i vore Dage har fundet sin Løsning ved Jærnbaner, Dampskibe o. s. v., staar der endnu meget tilbage at ønske med Hensyn til de Transporter paa smaa Afstande, som fremby Decauvilles transportable Jærnbane. 66 Skinnerne nittedes fra først af til Pladejærns Tvær stykker, der anbragtes med indbyrdes Mellemrum af 1 å l 1/!TM- ; i den sidste Tid er der indført den Forbedring, at man i Stedet for Pladejærn anvender Tværstykker af Staal, der yderligere ved deres Form ere Decauvillea transportable Jærnbane. Fig. 12. Pig. 16. P ig . 9. 57 Pig. 17. Pig. 15. Pig. 18. Pig. 19. Maade ved Hjælp af et l 1/*1- langt, bevægeligt Spor stykke, der tjener som Tungestykke. Bevægelsen af et saadant udføres med stor Lethed ved Hjælp af Poden; Hjertestykket er dannet af kaa Decauvilles transportable Jærnbane. 58 Naar man vil bringe en Vogn fra et Spor over paa et tilstødende uden at forbinde disse ved almindelige Sporskifter, anvendes den saakaldte dérailleur (Sporvexler) (Fig. 21 og 22), en Skraaplan dannet af to F i g . 21. F ig . 22. støbte Jærnstykker, der ved 59 Decauvilles transportable Jærnbane. Fig. 29. V o g n t i l T r a n s p o r t af T ø n d e r (Fig. 28) kan bære 3 fyldte eller 5 tomme Tønder. l øvrigt skal endnu kun nævnesVogne t i l T r a n s po r t af K a n o n e r m. m. (Fig. 29), paa hvilke Byrden fordeles paa et større Antal Axler (i Reg 60 4de Møde 1883, afholdt i Kjøbenhavn den 12te April. Formanden, Oberst Roskiær, ledede Forhandlingerne og gav Ordet til Vice-Inspektør Ambt, der holdt et Fore drag om Udviklingen a f Sporvejes Overbygning og Trækkekraft indtil den nyere Tid. Da Foredragsholderen i Sommeren 1883 foretager en Rejse Varmeapparatet i den nye Kunstudstillingsbygning i Kjøbenhavn. gaa Stikrør til Dampovne O, omgivne af støbte Gittere, og til Varmerør, nedlagte under Eiste i Gulvene. Fra disse Yarmegivere, der tilsammen med Hoveddampledningerne have omtrent 4000 ' Varmeflade, føres det fortættede Vand ned til de 3 62 Varmeapparatet i den nye Kunstudstillingsbygning i Kjøbenhavn. komplicerede Indretninger, som kun kunne forsvares, hvor gen ved mindre Apparater lader sig forøge derved, at Højdeforholdene ikke tillade det af mig beskrevne System. man giver Kjedelen et Magasinildsted, der kun fordrer Jeg skal e Generalforsamling. 63 3. Valg af 3 Medlemmer til Bestyrelsen. i Stedet for Murmester Fussing , Arkitekt Gmidtzmann og Pro fessor Holmberg, som fratraadte efter Tur, samt af 2 Revisorer. Formanden, Oberst Hoskiær, gav en Oversigt over Foreningens Virksomhed i 1882 83. Dette var begyndt med 486 M e Generalforsamling. 64 Den tekniske Forenings Regnskab for 188283. M edlem m er: Restkontingent for 188182 . Indbetalt Kontingent for 1882- -83 B. Subskribenter: Aargangen 1882 83 ................................................................ Ældre A a r g a n g e .............................. Generalforsamling. 6fi Den tekniske Forenings Budget for 188384. A. B. C. D. Øre. Medlemmer: Indtægt. Restkontingent for 1882 83 ................................... Kontingent for 1883 84 ........................................ Kr. 90. 5000. Subskribenter: Aargangen 1883 84 ............. 66 Generalforsamling. og Artillerikapitajn F. Wagner, havde i alt holdt 10 Møder. Der skyldtes dets Formand, Fabrikejer Jørgensen stor Anerkjendelse for den dygtige Maade, hvorpaa han havde ledet Udvalgets omfangsrige Arbejder, og de øvrige Medlemmer megen Tak for de Bidrag, de havde ydet til Løsn 67 Prisopgave. hvilken Præmie dog kun uddeles, saafremt Besvarelsen j Besvarelserne indleveres i forseglede, med et Motto overhovedet findes fyldestgjørende. Bedømmelsen har i eller Mærke betegnede Konvoluter inden 1ste April 1884 Poreningens Bestyrelse overdraget et Udvalg, bestaaende til Forenin 68 Plan til et Sygehus til e. 24 Songe. saa vel Ligkammer som Kapel, med Adgang til disse j planter og Blomster til Opstilling, om ikke i Sygestuerne Lokaler, ligge i den fra Sygehuset længst bortfjærncde . hvad der hyppig ses i engelske Hospitaler saa dog i de syges Dagstuer. Del, og hvortil fø Plan til et Sygehus til c. 24 Senge. I Forbindelse med dette Værelse er et Rekvisitrum, og i Korridoren udenfor et Medicinskab (a) i Muren, let tilgjængeligt og let at føre Tilsyn med. Isolationsafdelingen er adskilt fra de andre Sygestuer ved en mellemliggende Gang, der gaar igjennem hele Bygninge 70 Plan til et Sygehus til c. 24 Senge. Planerne bleve ikke udarbejdede med det Maal at skulle tjene til Indfatning for et f o r u d bestemt Op varmnings- og Ventilationssystem, da Programmet gav frie Hænder i saa Henseende. Opgaven maatte forstaas saaledes, at det var I anken at faa, om ikke en Plan til et Sygehus til c. 24 Senge. Overført . . Skifer- og Zinkarbejde..................... Snedkerarbejde mod Beslag.............. Smede- og Jærnstøberarbejde.............. Glarmesterarbejdc................. Malerarbejde............................... Inventar til Badeværelser, Klosetter, Udskyl Plan til et Sygehus til c. 24 Senge. 72 man har fundet, at dette Maal er det rette, saa at det endog danner et vigtigt Punkt i Programmet for et Sygehus, har jeg ikke kunnet finde nogen Oplysliing om. Tvært imod siger id. Nithingale i sin Bog om Ho spitaler (London 1863), at en Højde af 1 0 à 1 2 Plan til et Sygehus til c. 24 Senge. Kanaler under Gulvene, i hvilke Luften bevæger sig med 2' Hastighed, naar Tilstrømningen sker fra begge Sider. Under Varmefladerne er der i disse Kanaler indsat en Reguleringsklap, som hænger ned i Luftstrømmen og i roligt Vejr tilsteder Opstrømning af Luft til S Plan til et Sygehus til c. 24 Senge. 74 For Loftsbjælkelaget faas: Differens pr. Minut; Overgangsmodstand fra Materialet l 26 til Luften regnes = ~ q m fa 'et er lu f t strømmens Hastighed. For Ydermuren faas: Overgangsm. k k0 h Lerlag k2 ]a . Indskud 4 Luftlag ln 26 _ ia = j + 0.05 X Plan til et Sygehus til c. 24 Senge. Por en dobbelt Dør mod Veranda faas: Overgangsm. j = 13 H q z, Yderste Dør ~ kx 50 Luftlag 26 y2- = 75 IT. B e r e g n i n g a f L a v t r y k s v a n d a p p a r a t e t . Apparatet, som skal opvarme 1 Sygeafdeling, skal præstere følgende Varmemængder: 76 Plan til et Sygehus til o. 24 Senge. Vandets Volumen er efter Despretz: ved 9 5 . . . . . . . 1.039 (95 antaget Temperatur i det opstigende Hovedrør) og ved 6 0 ................. 1.017 (60 antaget for det nedsynkende Vand) Differens O.022 Fod Vandsøjle. Modstanden hidrører d e l s fra Hastigh .Plan til et Sygehus til c. 24 Senge. Tryktabet ved Indstrømning vurderes til O.08 v- = O.08 X 2J = 0.32 Fod Luftsøjle. Sker Udsugningen med 4' Ha stighed, og indsnævres Skor stenspiben for oven til , tabes ning omtrent 3 0.83 = 0.12 X 16 = X 0.04 25 X x 2.24, hvoraf findes x 24 som 270 den T 78 Mindre Meddelelser. om rent Staal, Støbestaal, som blot indeholdt Kulstof, kunde man uden Tvivl anvende et forholdsvis haardt Metal, fordi da Haardheden vilde være forenet med Sejgbed. Med Hensyn til Forklaringen af oven omtalte Fakta, som omstøde alle de hidtil antagne Theorier, er Gruner ueni Mindre Meddelelser. Den varme Luft træder ind i den øverste Kanal med omtrent 8 0 C. og gaar bort, mættet med Fugtig hed, efter at have afgivet omtrent Halvdelen af sin Yarme. Maskinen synes at arbejde uden store Vanskeligheder, hvilket skyldes den gode Virkning af de omtalte smaa Cylindre, der som 80 Boganmeldelser. sante Forsøg over vibrerende Legemers indbyrdes Indvirk ninger under Vand, der bave til Formaal at lede til Forstaaelsen af Elektricitetens og Magnetismens Væsen og gjensidige Forhold til hinanden, hvilke Forsøg vakte saa megen Opmærksomhed paa Udstillingen i Paris 1881. Værket, 81 Kontinuerlig Bremsning ved komprimeret Luft. W e n g ers System. (Efter Revue industrielle). Ved Cand. polyt. R. Berléme-Nix. Med Tegninger paa Pl. 9. Wenger har for nylig udtænkt et Bremsesystem, der er bleven bragt i Anvendelse som Forsøg paa et Tog, tilhørende la Compagnie d'Orléans. Paa Pl 82 Kontinuerlig Bremsning ved komprimeret Luft. for Kanalen iV. Oven fra modtager Skiven Trykket af den Luft, der gjennem Kanalen P hidføres fra Ledningen til Afbremsning. Saa længe Spændingen i P er større end den i O, vedbliver Ventilen at lukke for Kanalen N ; Luften føres fra P til O gjennem d Kontinuerlig Bremsning ved komprimeret Luft. Kautchukskaale tilvejebringe en inderlig Forbindelse (se Fig. 8). Tæt ved Enden af hver Ledning er der anbragt en Hane, der lukkes, naar man vil afhægte en Yogn; det koniske Legeme i denne Hane (se Fig. 9) er forsynet med et lille Hul M paa den ene Halvde 84 Crerisot. stode i Dagen og benyttedes som Brændsel i Husene; nu skulde de faa teknisk Betydning ved den Opfindelse, som Englænderen William AVilkinson just havde gjort, at man var i Stand til i Kuppelovn at omsmelte Raajærn med Koke. Der dannede sig et Aktieselskab 1782, som endog talte Ludvig Creusot. helt af svejset Smedejærn, og paa Værftet i Chalon sur Saone stode 2 Jærnfloddampere paa 60 og 80 H. K. i Spant. I og ved Værkstederne var der 6km- Skinnevej, og 800 H. K. i 23 Dampmaskiner drev Arbejdsmaskinerne, Ar bejderbestanden med Daglejere udgjorde 2000 Mand, hvoraf 600 Minearbejdere Creusot. 86 Mangler ved dens Udførelse. Der behøves fortrinligt Værktøj, fortrinlige Lokaler og maa ikke spares Penge, men frem for alt maa der bag ved det hele staa en Jærnvillie og kræve den udmærkede Udførelse. Bedre end alt andet vil vist nok en kortfattet stati stisk Oversigt vise Creusots Fr Creusot. mulig skyldes det Skorstenenes store Højde, for de vigtigstes Vedkommende 3 00 ' og mere. Man har Valget mellem 2 Hoteller, som begge ligge paa Hovedgaden, skraas over for hinanden, og overraskes behagelig ved at opdage, at de betydelig overgaa, hvad man ellers er vant til i de franske Prov 88 Creusot. ind og ud af Valserne, og af Emnerne paa 4 500 Pd., som hvidvarme slæbes fra Ovnene til Forvalserne. Al Slags Fagonjærn fremstilles her; ved Save, som gjøre 800 1000 Omdrejninger i Minutet, afskæres paa en Gang begge Raaender, Jærnet vejes, saa snart det derpaa er afkølet, og lades paa 89 Creusot. væges ved Maskiner paa 60 H. K., som gjøre 250 Slag i Minuttet. Hver Kran har 4 Bevægelser, en svingende, en hej sende, en Radialbevægelse for Spillet og endelig en drejende for Stykket, der sigter til at vende forskjellige Sider af det mod Hammeren. Alle disse Bevægelser ud føres ved D 90 Creusot. med et Sorteringsmærke. Saa snart de ere komne op af Gruben kastes de over store Harper, som lade Styk kullene blive tilbage. Smaakul og Affald skilles ved en ny Harpning eller ved Vadskning. Stykkullene sorteres og renses for Jord og Gangart af Fruentimmer,- de mindste vadskes og sort Creusot. 91 Mursten og en nyere paa 85m- af Pladejærn, den staar [ I Martinsovnene tilføres Smedejærn og Staalaffaldet uden nogen som helst Afstivning, og alle senere byggede I portionvis og forud opvarmet i en egen Flammeovn. Skorstene ere udførte med den som Forbillede; det kan ! I Staalværksted 92 Creusot. Tons Kanon transporteredes fra Turin til Spezia. Den vejer selv 50 Tons og har en Længde af 21.5m' Man kan ikke ved Omtalen af, hvad Creusot fabri kerer, glemme Artillerimateriellet, som allerede tidligere har været nævnt; thi Creusot er det franske Essen, om end Frankrig er saa heldig Creusot. R a a jæ rn til P u d lin g . 1 2 3 4 6 7 3 .3 8 0 K u ls to f 1 .6 8 0 2 .5 8 7 2 .7 8 9 3 .2 1 0 3 .1 2 2 K is e l 0 .7 0 2 1.076 1.C50 l.liOO 1.990 2 .1 2 0 M angan 0 .2 9 4 0 .4 0 6 0 .8 6 4 1.200 1 .7 4 4 2 .6 0 0 0 .0 6 5 F o sfo r 1 .6 0 8 0 .7 1 9 0 . 94 Creusot. og hvoraf 3000 ere Ejere af deres egen Huslejlighed. Gadelængden er over 1 dansk Mil, af Squares med Træer I er der omtrent 20 Tdr. Land, i den store Dam ved Smedjen er der Adgang til at mede, Pranskmændenes Yndlingsfomøjelse navnlig paa Helligdage. Den egentlige Arbejderby er inddelt Creusot. bedre for nogen end for Schneiders. Arbejdet gaar sin aldeles bestemte, rolige Gang, men det har ikke det Trælle præg, som det saa ofte faar i Storindustrien, og som man f. Ex. ikke kan undgaa at bemærke i Belgien. Der er 22 24 Arbejdsdage i Maaneden og daglig 10 Timers Arbejde, kun i Smed 96 Nogle Jærnkonstruktioner i Dagmartheatret. ligger i Centrum for den halv cirkulære Ringmur. Rib- Bøjningsmoment, som er fundet at virke paa Kuppelens Ribber, er 66 000 T i, og til Ribberne valgtes der berne, 17 i Tallet, bestaa af bøjede Jærnbjælker, der i for en Bjælke (C Nr. 150 i S. Berends 97 Nogle Jærnkonstruktioner i Dagmartheatret. fnindre, saa at disses Dimensjoner kunde formindskes helt ned igjennem, og endelig sparedes der noget Jærn. Da Konstruktionen ikke indeholder Murværk, og da Antallet af Mennesker i Etagerne ikke kan antages at Ville blive større end Antallet af Pladser, 98 Nogle Jærnkonstruktioner i Dagmartheatret. dens Sidekorridorer, medens Lokaliteterne bag Scenen og uden om Tilskuerpladsen ere dækkede af Halvtage af Træ. Scenen er 40' dyb og 60' bred, Tilskuerpladsen 57' dyb og 73' bred, og de to Rum adskilles ved Prosceniums muren, der gaar op igjennem Taget 99 Nogle Jærnkonstruktioner i Dagmartheatret. har man maattet lægge Aasene paa støbte Stole mellem Spærene. Kræfterne virke paa Spærene gjennem Aasene, og for hver Aas ere de paa denne virkende Kræfter sammensatte til en Resultant, der paa den ene Side af Taget, hvor Vinden tænkes virkende, er hæld Nogle Jærnkonstruktioner i Dagmartheatret. 100 Egenvægt og Vindtryk uden Snevægt; det viser sig nemlig, at om end Paavirkningerne i det hele taget ikke blive større, bliver det stærkest paavirkede Punkt dog Fig. 2. et andet, naar Snevægten udelades, end naar den tages med i Betragtning. Hovedspær Nogle Jernkonstruktioner i Dagmartheatret. pr. til Forskydning eller Overklipning. A f Tabellen vil man sé, at det største Bøjningsmoment, som paavirker Spæret, er 364 800 E t som findes ved Aasen Nr. 8. Med 10 000 U pr. kan den anvendte Bjælke, der er l i 1/* høj, 43/i bred med '/2 tyk Krop, (E Nogle Jæ rnkonstruktioner i Dagmartheatret. 102 Gradspær og Valmspær, hvor en bøjet Plade af Smedejærn ogsaa er anvendt for at undgaa den vanskelige Sammenpasning af Spærene; den fornødne Stivhed i Samlingen er tilvejebragt ved et kort Stykke Bjælke, der er indskudt mellem Pladen og Spæret. Træaas Nogle Jærnkonstruktioner i Dagmartlieatret. men maa optages af Tagets Stivhed (Aase og Vindkryds). Gjennem Stiveren mellem Spær og Trækbaand paa Scenen, udøves et opad gaaende Tryk paa Spæret af 2(1 600 få, medens det skraa Trækbaand fra Tilskuerpladsen trykker nedad med en Kraft af 14 800 f å ; Res 104 Nogle Jæ rnkonstruktioner i D agm artheatret. liaanden, som de vandrette Bælter sattes til, hejsedes fylde sin Bestemmelse, har man ved Konstruktionen at Tæppet op. For at forhindre, at Tæppet skurede haardt Dagmartheatrets Jærntæppe bestræbt sig for at gjøre imod Siderne af Falsen, og at Bølg Nogle Jæ rnkonstruktioner i Dagmartheatret. Bræmseskiven rundt. Tæppets Hastighed under Ned gangen lader sig regulere meget nøje med Bræmsen. Ved Forbindelsesstænger fra Bræmsestangen til Scenen og Tilskuerpladsen kan Nedfiringen foretages fra begge disse Steder ; paa Tilskuerpladsen findes i Orkes i0 6 Meddelelse om de nye Havnearbejder i Antverpen, omfattende Kaj-, Siuse- og Dokarbejder. Paa samme Tid, som Antverpens Havn baade sav de forskaffede mig enhver ønskelig Oplysning i de Til nede tilstrækkelig Plads til Skibenes Anlæg og Midler fælde, hvor Iagttagelserne paa selve Arbejdsstederne Meddelelse om de nye Havnearbejder i Antverpen, omfattende Kaj-, Sluse- og Dokarbejder. 3. Udvidelsen af Bassin du Kattendyk og Anlæget af tre Tørdokker. I. Anlæget a f Kajmuren langs Floden. Dette Foretagende, der endnu ikke er fuldført, har saa vel under Projekteringen som under Udførelsen mødt 108 Meddelelse om de nyo Havnearbejder i Antvcrpcu, omfattende Kaj-, Sluse- og Dokarbojder. det Volumen, der senere bliver at borttage gjennem Sidevæggene, der paa Grund af den store Højde Arbejdskamret. maa kunne modstaa et uhyre Vandtryk, ere. 0.5 Metre Er dette udført, kan man paabegynde Funder Meddelelse om de nye Havnearbejder i Antverpon, omfattende Kaj-, Sluse- og Dokarbejder. det i Vand og fjærner det gjennem de lodrette Vægge. I den Hensigt findes der under Loftet anbragt flere min dre Bassiner, hvori Arbejderne kaste det opgravede Sand; ved Hjælp af Maskinerne paa det svømmende Sti 110 Meddelelse om de nye Havnearbejde.! i Antverpen, omfattende Kaj-, Sluse- og Dokarbejder. Kjæder, baarne af en Galge, ligeledes opreist paa Pram mene; man kan saaledes hæve og sænke det nederste Drev efter Ønske. Under det øverste Drev er anbragt en halvcylindrisk aaben Ledning til at modtage d Meddelelse om de nye Havnearbejder i Antverfien, omfattende Kaj-, Slllse* oo- Dokarbejder. De sænkede da en Kasse med de vandrette Dimen sjoner 40 Metre og 23 Metre og med en Højde af 13 Metre ned i Grunden ved Hjælp af fortættet Luft. Da den havde naaet en Dybde at 6.5 Metre under Lav vande, og en 112 Meddelelse om de nye Havnearbejder i Antverpen, omfattende Kaj-, Sluse- og Dokarbejder. paa Blokkene er 123 Metre, Vidden af Hovedet 15 Metre og Vanddybden paa Tærskelen 5.24 Metre. Grundplanen af Dokkerne er en Rektangel med 1 ilsætning af en Halvcirkel ved den korte Side inde i Band. D e æld Meddelelse om de nye Havnearbejder i Antverpen, omfattende Kaj-, Sluse- og Dokarbejder. 113 Sammensætningen og Behandlingen a f den i Byg den skulde blandes med Skjærver; førend disse sidste til ningsværkerne indgaaende Mørtel og Beton. sattes, overhældtes de med Vand for at bevirke en inder liger 114 Forsøg med forskjellige Kalksorter med Hensyn til Læskningsudbyttet og Mørtelens Modstand mod Knusning. Af Baneingeniør W. Toussieng. mindre, jo større Sandets Fugtighedsgrad er under Maa I. Læskningsforsøg. lingen. Ved Hjælp heraf og af ovenstaaende Pristabel kan Disse Forsøg foretoges med e 115 Forsøg med forskjellige Kalksorter. Til Sammenligning méd denne egentlige Kalkmørtel fremstilledes et lige saa stort Antal Tærninger af Frandsen & Meyers Vandbygningskalk, blandet med Sand efter de samme Forhold. Nedenstaaende Tabel giver Resultatet af Knusningsforsøgene. Modstandsevnen pr. 0 Forsøg med forskjellige Kalksorter. 116 Alder. Gjennemsnitsstyrke for de 4 Kalksorter. 1 Maaned. Blandings forhold. 1 : 4. 3 23 B Pr- 3 3 6 - 3 9 m ~ - 31* pr- B 1 Maaned. 3 23 B pr. 3 4 6 3 8 = p = 1 1 ? Øre. ~ = 1 Maaned. 3 6 3 11 t i Pr- p = 15 Øre. O 8 6 117 Den elektriske Kraftforplantning, A f Ingeniørkapitajn C. Juul. Ved den elektriske Kraftforplantning forstaas Over førelsen af mekanisk Kraft fra et Sted til et andet ved Hjælp af Elektricitet. D et at frembringe mekanisk Kraft ved elektrisk Strøm er ikke noget n yt ; herpaa beror hele Telegra Den elektriske Kraftforplantning. 118 Den i hele Kredsløbet i 1 Sekund udviklede Varme mængde er E2 W s2 M = Es = jÿ. 1 Varmeenhed er som bekjendt den Mængde Varme, som udfordres for at opvarme 1 Kilogram Vand 1 Grad, og er lig 424 Kilogrammeter. Varmemængde og Arbejde ere derfor identiske Den elektriske Kraftforplantning. Indføres Rendementet r i Hovedligningerne, bliver det forbrugte Arbejde Ai. , g M det nyttige Arbejde A n = r '*) qM E ! (1 r)2 det tabte Arbejde A t = ffM Heraf følger: 1. Naar Udbyttet er konstant, ville saa vel det brugte som det nyttige Arbejde beholde sam 120 Den elektriske Kraftforplantning. Yed de Forsøg, som den bekjendte Franskmand Marcel D eprez anstillede i 1882 mellem Misbach og München en Afstand af c. 8 Mil var Spændingen c. 2000 Volt. Paa Grund af forskjellige tilfældige Slut ninger og Afbrydelser paa Linjen og et tilsidst indtræ dende Den elektriske Kraftforplantning. Idet jeg altsaa ser bort fra Akkumulatorerne som kun anvendelige i specielle Tilfælde, vender jeg tilbage til Bestemmelsen af Prisen paa den elektriske Kraftfor plantning. Det første, som da først maa afgjøres, er, med livilken Spænding skal jeg arbejde? Her kan man 122 Den elektriske Kraftforplantning. Pris i Kroner for nyttig Hestekraft i Timen ved de forskjellige Krafttorplantningssystemer. Nyttig Hestekraft. 5 10 50 Driv værkets Natur. Elektrisk. Vand. Luft. Traadtov. Elektrisk. Vand. Luft. Traadtov. Elektrisk. Vand. Luft. Traadtov. Transmissionsafst Den elektriske Kraftforplantning. Vel er der ingen Tvivl om, at Gassen kan leveres For brugerne for langt mindre Pris end nu; men dels ville de elektriske Maskiner ogsaa kunne fabrikeres billigere, dels ville vist nok adskillige Kraftforbrugere, naar Sagen først bliver mere kjendt og indarbejdet, fo 124 Den elektriske Kraftforplantning. Frankrig havde man foreslaaet Oprettelsen af lignende Sko ler, men dér havde man, efter hvad m?in havde meddelt Taleren i Paris, saa travlt med de primære Skoler, at man ikke endnu havde Raad til de tekniske. Her hjemme var jo foreslaaet en forandret Undervisn Den elektriske Kraftforplantning. 125 ført, og at der ofte ikke findes andre Midler for os til daarligere som Kraftfrembringer end Einsteins, der giver at faa Arbejdet gjort end disse smaa og simple Maski 27/o Rendement. ner ; vi tabe rigtig nok ved at benytte dem maaske n/r Maskinernes Udbytte af 126 Om Teglværksindustri. styrelse for Teknisk Forening har ønsket at faa Sagen berørt, og skal det være min Opgave efter ringe Evne og i Henhold til Bestyrelsens Ønske at give en O v e r s i g t over de Midler og Methoder, som i vore Dage anvendes til at fremstille gode og brugbare Mursten. Al ke Om Teglværksindustri. Fig. 1. Murstensmaskine. en saadan Maade, at Blikkene tilstede Vand fra Beholderen d igjennem indvendige Kanaler i Mundstykket at træde ud imellem sig og derved stadig holde Lerets Overflade fugtig. Mundstykket er for saa vidt en Fortsættelse af Cylinderens koniske Del, blot 128 Om Teglværksindustri. Brændingens Indflydelse paa Stenens I a r v e er af hængig af Lerets kemiske Sammensætning, af Brændings temperaturen og under visse Forhold ogsaa af Flammens iltende eller reducerende Beskaffenhed. Men tilfældige Forhold og Brændovnens Konstruktion kunne ogsaa udøve en V Om Teglværksindustri. 12 anbragt et flytteligt Jærnskod b (dette er her indbragt oven fra igjennem Slidsen g, men sættes ogsaa ofte ind igjennem Portaabn ingerne a); i 11 er Røgventilen aaben, medens alle de andre Røgventiler ere lukkede; i I 2 sættes raa Sten ind, i 1 tages brændte ud, gjennem 2 5 130 nemlig Kvælstof og Kul syre. Den første findes i den atmosfæriske Luft og føres uforandret igjennem Kullene, den sidste fremkommer ved Til stedeværelsen af Vand damp dels i selve Kullene og dels i den atmosfæriske Luft , som i de varme Kul dekomponeres i sine Be standdele , af hvilke Om Tegl 131 Om Toglværksindustri. Maade, at denne og Gassen inden Forbrændingen faa Lejlighed til at blande sig, og dels en høj Varmegrad; den sidste Betingelse begrundes let i Gassens Urenhed, som formindsker Forbrændingens Energi, som altsaa maa styrkes ad anden Vej, nemlig ved den høje Varmegrad. Opfyld Om Teglværksindustri. 132 Format tilstrækkeligt. Fordi netop Verblenderler er finere og dyrere end almindeligt Ler, og fordi Verblender ofte ønskes transporteret i store Afstande til fjærnt be liggende Byggepladser, saa har Hensigten med det lille Format været at indskrænke det Volumen af Ler, som Om Teglværksindustri. en forandret Toldlov vilde gjøre dette for Industrien i Almindelighed saa vigtige og for vor naturligste Industri gren, Lerbrændingen, saa uundværlige Materiale billigere. Taleren vilde tillade sig at betegne Teglindustrien paa denne Maade; man kunde selvfølgelig kalde hele vor 134 Undersøgelse af Luftens Beskaffenhed i berlinske Skoler. Løsning, og de fortjente derfor ogsaa Paaagtning hos os, hvor dette Spørgsmaal jo for Tiden er under Behandling. Undersøgelserne ere foretagne efter Opfordring af det preussiske Kultusministerium; Forholdene bleve un dersøgte i ni forskj Undersøgelse af Luftens Beskaffenhed i berlinske Skoler. 135 Forsøg Maalinger af Temperaturen. Da denne dog kan saa vel den nedre som den øvre Klap paa Udsugnings spille en vis Rolle, har jeg af det herværende meteoro kanalen ligeledes lukkede. Den anden Dag (d. 28de) var logiske Instituts daglig 136 Mindre Meddelelser. gemsdel, drejer den ved en Hjulforbindelse Elektromag neten b 26 Gange rundt foran den permanente Magnet C, der staar i Forbindelse med Haandgrebet d, og medens a danner den ene Pol, danner Pladen / , forbunden med Skruen e, den anden. Apparatet, der ikke gjør Anvendelsen a Mindre Meddelelser. til at drive den elektro-dynamiske Maskine, mellem hvis Kulspidser Staalet smeltede i Diglen, end der vilde behøves til sædvanlig Smeltning i en almindelig Ovn. Elektriciten anvendes til talrige M a a l i n g e r , f. Ex. af Tiden, og elektriske Ure blive altid mere an vendte, is 138 Mindre Meddelelser. Skinner, medens ved den i Ohicago 1883 anlagde Jæinbane Elektriciteten lededes gjennem en Længdeskinne, der laa midt i Sporet, og ved Wimbledon gjennem to Styk ker én Tomme brede Kobberbaand, nedlagte i en Ud skæring i en mellem Skinnerne anbragt Længdesvelle. __ Ved den el Mindre Meddelelser. 139 Fig. 1. ledes at han stadig kan tilkjendegive MaBkinuiestren den bestaar af en Cylinder O med tre Aabninger, hvor den Bevægelse af Maskinen, han ønsker. Men hvor vidt midterste tjener til Indgang for Luften, og de to andre Maskinmestren har forstaaet ham og punktlig udført 140 Mindre Meddelelser. Fig. 3. fremad, og til Trykmaaleren for Tilbage, naar Maskinen gaar tilbage. Trykmaaleren, Fig. 3, bestaar af en Cylinder K af meget tyndt Messingblik 3 ed bølgeformede Endel'unde, der have til Hensigt at gjøre Apparatet mere følsomt. Luften, der ledes ind i denne Cylinder, Mindre Meddelelser. ledende Forbindelse med Jorden gjennem Bøssen, den anden Ende føres godt isoleret ud gjennem Bøssen og for bindes med Banetelegrafen og derigjennem med Mod tagelsesmekanismen. Fig. 1 og 2 vise Overføringsmekanismen set forfra og i Tværsnit, A er Skinnen, B Lasken med sine Bolte. Mindre Meddelelser. 142 medens Stenene presses mod hverandre i Fugerne parallelt med samme Retning. Det almindelige hormat paa Brosten er 3 X 6 X 5 å 8 , og paa Grund af deres parallepipediske Form kunne de vendes op og ned, naar Sliddet af den øverste Flade er bleven for stort. Naar Stenene ere Mindre Meddelelser. tekniske Forenings Medlemmer i 1883 Lejlighed til at se Centrifugalkoblingen i Virksomhed paa en Mælkecentrifuge, der med en Hastighed af 5 000 Omdrejninger i Minuttet havde en fuldstændig rolig Gang, under hvilken samtlige Lejer kun svagt lunknedes. Under Igangsætningen blev Fri M indre Meddelelser. 144 til Anvendelse. Chefen for Berlins Brandvæsen, Major W itte , benytter flydende Kulsyre som Trykmiddel, idet han indlader samme i Dampsprøjternes Kjedler under Opfyringen for strax at have den fornødne Kraft til Sprøjtens Drift disponibel. Den ved flydende Ammoniaks Fordam Nekrolog. en enkelt Beskydning af Fjenden, men maatte som syg hjemsendes til Kjøbenhavn i Februar 1864, og blev i Slutningen af Aaret afskediget ved Armeens Reduktion, hvorefter han senere blev ansat som Kapitajn i Kjøben havns Væbning. I Efteraaret 1865 og det paafølgende .Foraar opholdt han sig i 146 Boganmeldelser. Bestemmelsen skulde 2den Halvdel være udkommet ct Aar efter, men paa Grund af Stoffets Righoldighed har Forfatteren delt denne Halvdel i 2 Hæfter. Det udkomne 1ste Hæfte omhandler sidste Halvdel af forrige Aarhundrede og første Tredjedel af indeværende Aarhundrede. Et smukt udf 147 Boganmeldelser. ninger til Arbejdernes Beskyttelse. Efter den lagte Plan vil Tidsskriftet saaledes komme til at indeholde: større Afhand linger af teknisk Natur, Literaturfortegnelse og Boganmeldelser, Patontfortegnelsc og mindre tekniske Meddelelser, og der vil i en Frage- und Antwortkasten bl 148 Bogfortegnelse. Menzel, C. A., die Baumaterialien des Maurers. 2. Aufl. 1 Kr. 50 Øre. , das Dach nach seiner Bedeutung, Anordnung, sowie nach seinem Material und seiner Construction. 2. Aufl. neu bearb. von R. K lette............................................. 0 Kr. Moderne Kunst-Schmiede-Ar D en ÅJcrdske Forenings lu lssia ift .Acu-gang iSSo-ffi- NAKSKOV SUKKERFABRIK. Pl i H e n le J c n is lc e J o n e n .Atxrgang iT ig s J u le s le / iA NAKSKOV SUKKERFABRIK. Pl .2 D e n t e k n is k e Forenings T id s s k r ift. Aars,. 1883 * 84.. F i . 1 . JSTyb o r 4 D a m p fæ rg e h a v n . F i . 2. Kor g or D amp f ær£eL avn. PL 3. D en te lm is k e Forenings T id s s k r ift. Pl: 4. Áaré, .. 1 8 8 3 '8 4 D amp fæ r gell avn en e ved O d d e s n n cL. D en te k n is k e Forenings T id s s k r ift. Aaré, 1 8 8 3 '8 4 . M E R E FREMGANG S MAARE R VED JÆRN-OG STAALTILVIRKNINGEN. Pl. 5. 'H . Den tekniske F orenings T id ssk rift A a rg . 1883-84. SYGEHUS TIL 24 SENGE. 6 . P e n tekniske Forenings T idsskrift A a rg . 1883-84. SYGEHUS TIL 24 SENGE. Pl.? B en tekniske F orenings T id ssk rift A a r gO. 1 8 8 3 - 8 4 . SYGEHUS TIL 24 SENGE. Pl. 8. Den tekniske Forenings T idsskrift A a rg . 1883-84. KONTINUERLIG BREMSNING VED KOMPRIMERET LUFT. Weinéerjs System. Pl. 9. Den tek n isk e F orenings T id ssk rift A a rg . 1883-84. NOGLE JERNKONSTRUKTIONER I DAGMARTHEATRET. PL 10. Den tekniske Forenings T id ssk rift AarsS. O 1883-84. NO GLE JÆ R R K 0 NSTRUKTIONER I DAGMARTHEATRET. P l .l l Den tekniske Forenings T idsskrift PL12. A a r g . 1883 - 84. N ye H avnearbej d e r i ANTVERPEN. Den tek n isk e Forenings T id ssk rift A a rg . 1883-84. OTE HAVNEARBEJDER I ANTVERPEN. P1.13 Pl .14. Den tekniske F orenings T id ssk rift A a r g . 1883-84. Uiiäersögelse a f L uftens B sstaffen fiecL i benrnslte S toler.