Den tekniske Forenings Tidsskrift

DEN T E K N I S K E FORENINGS TIDSSKRIFT, u d g iv e t a f Foreningens Bestyrelse. I 6de A a r g a n g . 18 9 2 - 1 8 9 3 / fif Redaktør Cand. polyt., Direktør Alb. Andresen. K jø b e n h a v n . Wilhelm Priors Hofboghandel. Det Hoffenebergske Etabi. 1893. DANMARKS TEKNISKE BIBLIOTEK

INDHOLD. Side Medlemsliste d. 1ste April 1882............................. Generalforsamling d. 21de Maj 1892 ................... 41 Prisopgave, udstedt af den tekniske Forening 1892 71 Meder i 1892, 1ste Møde, afholdt i København d. 14de Januar Københavns elektriske Centralstation. A f Cand.

Side Cementmørtels Blandingsforhold. A f E. G n u d tzm a n n .................................. .... Den elektriske Kraftforplantning paa Frankfurter Udstillingen i 1891 A f C. J.. . . Undersøgelse af Cement ved den polytekniske Læreanstalt A f A. N . .................. Havnehovederne til Cuxhavens

F optegnelse over M e d le m m e rn e i den te k n is k e F o re n in g den Iste April 1892. (Hvor intet Opholdssted er angivet, er dette København). Adrian, R., Kobbersmedemester. Agerskov, J. C. M., Cand. polyt., Undermaskinmester i Flaaden. Aller, J., Tømmermester, Lyngby. Allerup, H., Jærnstø

2 Dalgas, E. M., Oberstløjtenant, Aar hus. Damgaard, Y ., Landinspektør, Svend borg. Danchell, V., Fabrikejer. Danstrup, C. F., Maskinfabrikant. Davidsen, D. F., Grosserer. Dencker, H. F. K., Cand. polyt., Ingeniør. Didriclisen, 0 ., Cand. polyt., In geniør. Dobel, H. J., Tømmermester. Dreyer, C. T

s Holst, J. P., Cand. polyt., Aarhus. Hornemann, F., Cand. polyt. Hornemann, T. S. V.. Cand. polyt., Havneingeniør, Aarhus. Hornum, J ., Grosserer, Maskinfabrikant. Hoskiær, O. V., Oberst. Howitz, J. C. B., Cand. polyt., Fa brikant. Howitz, J. C. G., Etatsraad. Hoyer, O.,' Cand. polyt., Baneingeniør

i Magnus, A ., Kaptajn, Ingeniør. Magnussen, E. L. C., Cand. polyt. og Cand. phil., Ingeniør ved den europæiske Donaukommission, Soulina, Rumænien. Marstrand, O. J., Civilingeniør, New York. Marstrand, P., Maskinfabrikant og Jærnstøber. Mathiesen, R. L., Arkitekt, Bygnings1 inspektør. Mathiesen, Th.

5 r Saabye, J., Cand. polyt., Ingeniør. Sabra, E. Y., Fabrikbestyrer. Salomonsen, L. M., Cand. polyt., Ingeniør. Salomonsen, V ., Fabrikejer. Salto, A. V., Kaptajn i Artilleriet. Schierbecb, F.,Cand. polyt., Afdelings ingeniør, Viborg. Schilder, A. B., Cand. phil., Tele grafist. Schiødt, F. V ., Ing

6 Zahrtmann, C. H. D., Cand. polyt., Bryggeri-Ingeniør. Zahrtmann, H., Ingeniør, Nexø. Zeltner, 0 ., Arkitekt. Zeltner, V ., Bygningskonduktør. Øllgaard, C. K ., mester. I a lt 5 7 4 Etatsraad, Borg Øllgaard, F. V. F. A., Cand. polyt,, Fuldmægtig ved Københavns Vandvæsen. Øllgaard, Gr., Cand. pol

Middelgrundsfortets Grundbygning. Fig. 1. paa Mellemfortet og Prøvesten hvile umiddelbart paa Stenkastningen. A t benytte en af de to Former for den ny Grund bygning var ikke tilraadeligt af flere Grunde. Stenkast ningen kunde der ganske vist ikke være noget i Vejen for fra et teknisk Synspunkt, m

8 Middelgrundsfortets Grundbygning. bindelse mellem For- og Bagvæg er der foruden Ende væggene 4 Tværvægge, ligeledes bestaaende af Tømmer paa Tømmer. Forbindelsen mellem Lang- og Tvær tømmerne sker enten ved Svalehale paa Forsiden og foroven paa Bagsiden eller ved Kam, som for neden paa Bagside

Middelgrundsfortets Grundbygning. der er anbragt paa en kort i Forvejen udkastet Blaalers* masse. Oprindelig havde man forudsat en anden Ind fatning her, hvorfor Lerfyldingen var bleven ført op til c. 10' u. dgl. Y . ; men bagefter, da en Kajmur viste sig nødvendig, maatte man gaa til at fjerne den

10 Middelgrundsfortets Grundbygning. unøjagtigt efter Sænkningen, maatte man tage en Del Sten ud af Lommerne paa den for at faa den frem til Overfladen igen. Naar Kisten stod rigtigt, bleve dens Lommer efterfyldte med Sten, og derefter gik man saa hurtigt som muligt til fra Mudderpramme eller Sand

Middelgrundsfortets Grundbygning. Understøbning, da man ønskede at se, hvorledes de vilde stille sig under en eventuel Isgang. Under Efteraarsstormene bemærkede man, at disse Blokke arbejdede lidt mod hinanden hist og her, hvad der senere viste sig at skyldes en Giring af Tømmer kisterne, som paa d

Middelgrundsfortets Grundbygning. 12 Række af Kajblokkene paabegyndt. Rækken var færdig anbragt og sainmenstøbt omkring 1ste Juni og samtidig begyndte Sandfyldingen opad den. Sammenstøbningen af denne Række indbyrdes og med den underste Række skete omtrent efter de samme Principper som tidligere:

Middelgrundsfortets Grundbygning. 1ste P r ø v e s t ø b n i n g gik ud paa at undersøge, hvorvidt et Stenlag lod sig udstøbe med Mørtel under Vand. Ved Forsøget gik mau ud fra, at en ufravigelig Betingelse for, at en saadan Støbning skulde lykkes, maatte være, at der var fuldkommen Ro i det Vand, i

Middelgrundsfortets Grundbygning. 14 og svarede saaledes godt til de virkelige Forhold, idet Støbningen altsaa i Virkeligheden foregik mellem Beton eller Mørtelflader. Disse Kasser sænkedes nu paa et passende Sted i Tuborg Havn og støbtes fulde af Mørtel ved Hjælp af de samme Tragte, som anvendtes

Middelgrundsfortets Grundbygning. 15 meget som muligt. Stenlaget havde en Højde af om trent 3', og hertil medgik omtrent 70 Kubikfod Sten og 25 Kubikfod Skærver. Udstøbningen foretoges med Mørtel af ren Cement af samme Konsistens som ved det forrige Forsøg, og Resultatet blev det samme, idet Mørt

Middelgrundsfortets Grundbygning. 16 Resultatet af denne Prøvestøbning er altsaa føl gende: Ved Udstøbning af Beton under Vand, maa man tage 1/2 Gang mere Cement, naar man vil have samme Sammensætning af Betonen, som om den var udstøbt paa Landjorden. Da den dannede Slam gaar til Vejrs, og da den

Middelgrundsfortets Grundbygning. Professor Holmberg: Jeg vil gerne spørge, hvor ledes man har behandlet Grunden, hvorpaa Kisterne skulde stilles. Der blev sagt, at der var Kalk eller Kridt et Par Fod under Grundens Overflade og Grus, der dækkede den faste Klippe. Det har jo sin store Betydning, at

18 Mindre Meddelelser. over Ovnens Hvælving og breder sig langs Siderne og Bunden, førend Forbrændingsprodukterne ledes i Skorstenen. Generatoren leverer pr. Time indtil 9000 Kubikfod Gas; hver Ovn forbruger 3 4000 Kubikfod i Timen, og herved bages f. Eks. 200 Kugbrød i 3 4 Timer. Bekostningen er

Mindre Meddelelser. Hestes Kraft. Ogsaa her er der tilføjet en kraftig Bremse og taget Hensyn t il, at Standsning kan ske uden S( udvirkning. For at der ikke skal ske en Ulykke ved en uforudset Afbrydelse af Strømmen, er der endnu tilføjet en særegen Bremse. Ved Siden af den Tromle, hvorpaa Lastens

20 Mindre Meddelelser. Murværk. Resultatet var udmærket. Da man efter Hærdningen vilde forsøge at bryde et Stykke af Mur værket, opnaaede man kun, at Stenene gik itu. Til Reparationen af Broen ved Joigny kunde denne Fremgangsmaade ikke ganske følges. Udskæringen gik her betydelig længere ind end v

Mindre Meddelelser. er det ogsaa et udmærket Materiale til Skibsbygning. Det antændes ikke let og brænder ikke med Flamme. Jarrah-Træet kan leveres i temmelig store Længder og følgende Tværdimensioner i Tommer: 3 X 9, 5 X 10, 6 X 12, 10 X 10, 12 X 12 og 13 X 13; de to først nævnte haves paa Lager. E

22 Mindre Meddelelser. der fremkommer en Indsejling, der bekvemt kan be nyttes af Skibe, som komme fra Floden. Desuden haaber man, at denne Indsejling, der er vendt mod de stærkeste Vindes Retning, vil skaffe en Strøm gennem Havnen, som mulig kan formindske Afsæt ningen af Slam, der optræder i sto

Eneretsbevillinger 1892. Garn borg, Frederiksberg, Hydrant. Schlichting og Nitdsen, København, Mæske-, Koge- og Svale apparat; 7 Aar. Nielsen, København, Apparat til Tømning og Blanding af Melbeholdere; 8 Aar. Schleisner, København, Fremstilling af Ammoniumtriborat samt Hærdning af Gribs; 10 Aar. 3

24 Bogfortegnelse. Anney, J. P. Manuelle pratique de linstallation de la lumière é l e c t r i q u e ....................................... Kr. 5.95 Barnaby, S. W. Marine propellers........................ Kr. 11.55 Belfort de la Roque, L. de, et A. Labaletrier. Manuel pratique de meunerie. Meules

25 Om Sejlskibes Rigning. A f Ingeniør H. C. Vogt. Por retteligen at bevise, hvor overordentlig Sejl skibsrigningen er stagneret, skal jeg blot anføre, at det er almindeligt at udføre Forsøg med en Model, £ _ £ _ £. r r d Sætningen om, at ligedannede Skibes Modstande forinden det virkelige derme

Om Sejlskibes Rigning. 26 Forholdene vedrørende Vindens Indfaldsvinkel variere. næsten føre fulde Sejl, Rigningen svajede under det Det blev nævnt, at Skibets Modstand og Sejltryk blev svære Sejlpres, idet Skrog og Dæk var i sitrende B e vægelse frem og tilbage, hver Gang Skibet slog i Søen; me

Om Sejlskibes Rigning. 27 fordi den sejlede bedre bidevind; for Vejret løb den nemlig ikke bedre end de andre, men Vinden er under ligt nu, hvor de tekniske Videnskaber staa saa højt. Hvis en Ingeniør beregnede Spændingerne i en Bro tiden imod, endda ikke saa sjældent, dette havde man taget noge

Om Sejlskibes Rigning. 28 heden større end her angivet, idet der ikke er taget Hensyn til Svingkræfterne foraarsagede ved Fartøjets Krængning o. s. v., Normaltrykket T 7800 Pund er derfor i Virkeligheden for lavt. Den Del af Normal trykket T, der hidrører fra Vindens Reaktion fra Luv siden er kun

29 Om Sejlskibes Rigning. toppehe ved m V 2 og i Bølgedalen ved -j- m v2, saa er Differensen V v meget stor. Fuglen bevæger sig stadig op og ned mellem disse Differenser. Oppe har den potentiel Energi, som ved Delingen over sættes i kinetisk Energi; over Bølgetoppen møder den Vinden efter et lang

30 Om Sejlskibes Rigning. af Trædetrin paa selve Masten, Sejlet strækkes ved at hales ud mod Gaffelnokkerne; naar det skal bjærges og sættes, bliver Kraften dertil kun Y 10 af Sejlets burde bestaa af et enkelt tykt Staaltov, benyttes mange tynde; en saadan Rejsning kan næsten ligesom et Træ blæse

31 Om Indførelsen af Trassmørtel. vejende Grad anvendes, spiller den her anførte Egen Hærdning, skab aldeles ingen Rolle. Den skønnes derfor i det hele taget kun at være af en meget underordnet B e fuld Ret kan anføres som en Mangel. V i skulle nedenfor komme nærmere tilbage hertil, men ville d

Om Indførelsen af Trasmørtel. 32 mørtel af 1 C -j- 4 å 5 8, samt at 2 T -f- 1 K anvendes til Fundament- og Kældermurværk og til Afpudsning af fugtige Vægge. Efter en foreliggende Rejserapport anvendes der til den 3ra' 3.5m' tykke Slusebund ved Holtenau en Mørtel bestaaende af 1 T 2/s Kalkdej 1 S.

Om Indførelsen af Trassmørtel. 33 Det maa heraf være klart, at selv om der kan være noget at indvende imod disse Tals Nøjagtighed, 1 Kubm. T r a s s ................................ Kr. 24.00 1 K u le k a lk ................................. 13.00 saa maa i ethvert Tilfælde Cementmørtelen 1 + 3

Om Indførelsen af Trassmørtel. 34 porøs, end den burde være, fordi vi tilsætte for meget Vand, nemlig meget mere end der udfordres til Hærd ningen. Hvor det er ligegyldigt, om Betonen er noget mer eller mindre tæt, er det selvfølgeligt ogsaa lige gyldigt, om man sikrer sig Tilstedeværelsen af den

Om Indførelsen af Trassmørtel. kunde i alt Fald delvis blive erstattet med en Trasskalkmørtel, der ogsaa med Hensyn til Styrke vilde staa i et naturligere Forhold til de nu anvendte stærkere Mursten end Luftkalkmørtelen. Hvorvidt Trassmørtel 35 vil være at foretrække for en Bastardmørtel af Cement

36 Mængde Fabrikker at se, Nekrolog. op til Holland, hvis Tegl Tegninger. Ved en senere Udgave, 1886, blev dette værker især studeredes med Interesse, og derfra til Paris, hvor næste Vinter tilbragtes. I Foraaret 1835 Savn afhjulpet. W . s Foredrag var meget klart og smukt, han var desuden en M

37 Mindre Meddelelser. Enheds Betegnelser for det metriske System og for matematisk tekniske Størrelser. Da det i det praktiske Liv vil være en stor Lettelse, om alle be nyttede samme Betegnelse for samme Enheder og samme tekniske Størrelser, og da vore Lærebøger, navnlig de tekniske, særlig udmær

Mindre Meddelelser. 38 35) 36) 37) 38) 39) 40) 41) 42) 43) 44) 45) 46) 47) 48) II. Hydraulik. a) V a n d s U d s tr ø m n in g a f B e h o ld e r e . Højdeforskel mellem Oven- og Nedenvand h Tryk pr. Fladeenhed ved Oven Vandspejlet p0 ved Neden Vandspejlet henholdsvis ved Mundingen . . p Vægten

Mindre Meddelelser. som fordeles gennem Ledninger ned lagte i Gaderne. Da denneSag uden saa vidt vides praktisk at være efterlignet i Europa liar tiltrukket sig Opmærksomhed fra mangfoldige Sider i vor Verdensdel, kunde maaske et kort Uddrag fortjene Optagelse her i Tidsskriftet. I Lockport i Stat

40 Boganmeldelse. Lærebog i Magnetisme og Elektricitet. A f Julius Petersen, Overlærer, Herlufsholm. 146 Sider med 173 Opgaver og 102 Figurer. Pris Kr. 2. 50 0 . Lehmann & Stages Forlag, København. Nærværende Værk er en Fortsættelse af de Lærebøger, som Forfatteren i Forbindelse med Forstander Forc

41 Generalforsamling, afholdt i København den 21de Maj 1892. Fabrikejer Vilh. Jørgensen valgtes efter Formandens Forslag til Dirigent. Han meddelte, at Generalforsam lingen var lovligt indvarslet, og at Dagsordenen for samme var: 1. Beretning om Foreningens Virksomhed i 1891 92; 2. Fremlæggelse a

Den tekniske Forenings Regnskab for 1891 42 92. In d tæ g t. A. Kr. Medlemmer: Øre Restkontingent for 1890 91 ........................................................................................... Kr. 65. Kontingent for 1891 92 ....................... , ..................................

ben tekniske Forenings Regnskab for 189192. 48 U d g i ft. A. 1. 2. B; Kr. Meder: Lokale, Bud m m, . . t Tegninger, Referater m. m. . . i ........................ i . , . . i . i . . , i . , i . . i i . Kr. Øre 148. 35 231. 15 379 50 7376 18 1300 500 72 72 88 9629 23 Tryk

Den tekniske Forenings Budget for 189293. 44 A. Kr. Medlemmer: In d tæ gt. Restkontingent for 1891 92 .................................. Kontingent for 1892 93 ........................................ Øre Kr. 50. 5750. 5800 B. Trykte Skrifter: I. T i d s s k r i ft e t . 1. Aargangen 1892 9

Generalforsamling. valget udtalte tillige, at der i et Par af de andre Besvarelser, særlig en med I. C. H . mærket, var nedlagt meget A r bejde og udvist megen Grundighed i Emnets Behandling. Efter den saaledes fremkomne Indstilling var den ud satte Præmie af 500 Kr. tilstaaet Forfatteren af den med

Generalforsamling. 46 Endvidere ejede Forbeningen: Brandforsikringserstatning for Tab af De nævnte Værdier vare forrige Aar henholdsvis 5 551 Kr. 71 Øre og 2 192 Kr. 88 Øre, tilsammen 7 744 Kr. 59 Øre. Klicheer ved Branden i Hoffensberg & Traps Etabi. 1887, indsat i Sparekassen for København og

Om Anvendelse af skandinaviske Stenarter til Bygningsmateriale. lioldig Samling af teknisk anvendelige Stenarter fra Sverrig og andet Steds, som det er at anbefale, at enhver, der kommer til Stokholm og nærer Interesse for Stenindustrien, gør sig bekendt med. Den svenske Stats geolog Lundbohm har fo

48 Om Anvendelse af skandinaviske Stenarter til Bygningsmateriale. store og dybe Brud fyldtes med Vand, og Driften ophørte. Den bornholmske Sandsten er rød af Farve og temmelig haard. Nogle Varieteter forvitre temmelig hurtigt; at andre dog kunne staa sig fortrinligt, kan ses paa Frihedsstøtten, p

Om Anvendelse af skandinaviske Stenarter til Bygningsmateriale. røde Gneise og Graniter med fin- til middelkornet Struktur og mere eller mindre regelmæssig Forkløftning. Bruddene her tilhøre en Mængde forskellige Firmaer. Her skal blot nævnes, at F. H. W olff har Stenbrud paa Dragsø, Lindø, Inlånga

50 Om Anvendelse af skandinaviske Stenarter til Bygningsmateriale. A f de i Sverrig forekommende K a l k s t e n brydes Grundfjældets flere Steder som M a r m o r ; det be kendteste Brud er Kolmårdens Marmorbruk i Østergotland. Her brydes forskellige farvede Marmorarter, der til Dels ere grøntflam

Om Anvendelse af skandinaviske Stenarter til Bygningsmateriale. skæftiger omtrent 350 Arbejdere paa bægge Sider af Idefjorden. Hovedbruddene findes ved Krokstrand paa den svenske Side og tilhøre N. S. Beer & Co. i Kristiania og W erner sammesteds. Paa den norske Side har N. S. Beer & Co. Brud ved Ho

öm Anvendelse af skandinaviske Stenarter til Bygningsmateriale. S2 Farve Stenartens Navn og Opfindelse Længden af Tærningens Sidelinie cm. Granit fra de Actien-Gesellshaft Bornholms Granitwerke zu Hamburg tilhørende Brud paa Hammeren paa Bornholm. Granit fra N. S. Beer & Co.s Brud ved Hedestran

58 Om Anvendelse af skandinaviske Sten arter til Bygningsmateriale. laardhed efter Mohs Vandoptagelse i 0) Afslidning 12 Timer 125 Timer pCt. pCt. S- 0*23 040 17-4 _ _ _ 8 Forsøg II Forsøg I Struktur n3 o m 1 a£ 1 g- kern. 6-4 17.3 6-4 0*31 0-4, 21., 8., 21-5 8-3 S

54 Om Anvendelse af skandinaviske Stenarter til Bygningsmateriale. stifmoderligt. Der findes paa Bornholm Cementsten, som tidligere har været anvendt i stort Omfang, f. Eks. til Kirker, der yde Bevis for Stenens store Vejrbestandighed, da man endnu paa de huggede Hjørnekvadre kan se Mærkerne efter

Om Anvendelse af skandinaviske Stenarter til Bygningsmateriale. at Kridtstenen var mindre egnet til Bygningssten paa Grund af dens ringe Styrke. Heri kan jeg ikke være enig. Ved almindelige Beboelsesbygninger naar Belastningen sjælden op over c. 150 Pd. pr. Tom., og omfattende Forsøg, som jeg har h

Om Anvendelse af skandinaviske Stenarter til Bygningsmateriale. 56 af ikke ringe praktisk Betydning, der er behandlet her i Aften. Den var Genstand for en længere Diskussion ved Teknologmødet i Stockholm i Juni 1886, hvor man besluttede at anbefale en større Anvendelse end hidindtil af Granit og K

Praktiske Hjælpemidler ved grafiske Konstruktioner og Beskrivelse af Indretning og Brug af nogle Smaainstrumentei. Linealen maa helst være inddelt paa bægge Sider og med forskellige Inddelinger. Ad 2 . Konstruktion af et Punkt, bestemt ved Vinkler, maalte fra Punktet. Min Indvending mod her at ben

§8 Praktiske Hjælpemidler ved grafiske Konstruktioner og Beskrivelse af Indretning og Brtlg af nogle Smaainstruinentef, og brudt Linie, hvis Beliggenhed i Marken er indmaalt ved Ordinater fra en given ret Operationslinie, saa afsættes i Regelen først alle Ordinaternes Fod punkter (Abscisserne), de

Praktiske Hjælpemidler ved grafiske Konstruktionor og Beskrivelse af Indretning og Brug af nogle Smaainstrumenter. Skæringspunktet af 2 10 Streger netop falder i den ene Ende C af den valgte Diagonal A C, medens denne selv falder ud ad den vertikale 10 Streg. Der næst skydes den inddelte Plade paral

60 Praktiske Hjælpemidler ved grafiske Konstruktioner og Beskrivelse af Indretning og Brug af nogle Smaainstrumenter. Fig. 6. f sand Størrelse. Fig. 7. sand Størrelse. f e (Fig. 7) bliver horisontal i Stedet for vertikal, rejses derefter Stiften ab op, og anbringes i dens Krog b en Snor med Lo

Praktiske Hjælpemidler ved grafiske Konstruktioner og Beskrivelse af Indretning og Brug af negle Smaainstrumenter. 61 og uagtet det selvfølgelig ikke kan maale sig med almindelige Vinkelmaalere med Kikkert paa faste Træ fødder, saa er det dog virkelig for bavsende, hvor stor Nøjagtighed man med no

62 Praktiske Hjælpemidler ved grafiske Konstruktioner og Beskrivelse af Indretning og Brug af nogle Smaainstrumenter. tigt ødelægges under Brugen af Yinkelsøjlen, da denne paa sin Stok s t ø d e s fast i Jorden, hvorved Magnetnaalens Oindrej ningstap ødelægges. Til Bestemmelsen af Nord kan man ben

Praktiske Hjælpemidler ved grafiske Konstruktioner og Beskrivelse af Indretning og Brug af nogle Smaainstrumenter. Liniens Endepunkt 1 kan man nu lægge, hvor man vil. For at finde Retningen 1 2 lægges en Triangel til C og til Periferimærket 2, derefter skydes Trianglen til det Sted, hvor man vil læg

64 Praktiske Hjælpemidler ved grafiske Konstruktioner og Beskrivelse af Indretning og Brug af nogle Smaainstrumenter. endnu et Stykke Gelatine saaledes som vist i Fig. 14. A B er her Minimum for det mellemfaldende Stykke. rette Skal man have Buer i modsat Retning, vendes den anden Side af Gelatin

65 Københavns Brandtelegraf og Brandvæsenets ny Hovedstation i Løngangstræde*). A f Brandfuldmægtig, Cand. polyt. E. Lüsberg. Med Tegninger paa Pl. 2. Omtrent ved Midten af Aarlnmdredet begyndte de større Byer i Europa at indrette sig fast organiserede Brandkorpser med Mandskaberne fordelte paa Va

Københavns Brandtelegraf og Brandvæsenets ny Hovedstation i Løngangstræde. 66 I nedenstaaende Skitse ere disse Systemer ske' matisk fremstillede. Pig. 1. Fig. 2. Det ses af Fig. 1, at Straalesystemet medfører, at der fra Centralstationen (C) udgaa som Straaler til de enkelte Stationer (S) Talel

Københavns Brandtelegraf og Brandvæsenets ny Hovedstation i Løngangstrædc. Foranstaltning findes truffen i Dresden, og synes der meget formaalstjenlig. Bestemt efter disse Principper bliver Antallet af Meldestationer i alt 56, men det maa bemærkes, at Anlæget paa Østerbro bestaar som midlertidigt, i

68 Københavns Brandtelograf og Brandvæsenets ny Hovedstation i Løngangstræde. efter deres Længde og Tværsnitsdimensioner, variere i Pris fra 65 Kr. til 170 Kr., men saa ogsaa frembyde næsten ubegrænset Varighed. Med Hensyn til de overjordiske Ledninger skal i øvrigt kun bemærkes, at Afstanden mell

Københavns Brandtelegraf og Brandvæsenets ny Hovedstation i Løngangstræde. Ampère. Linieskifteren føres ned i den nederste Stil ling ved Trykket paa Knappen, og Kontaktfjeder og Galvanoskop føres derfor ind i Kresen samtidig med, at Løbeværket sættes i Gang. I Bunden af Brandallarmen findes to Messi

70 Københavns Brandtelegraf og Brandvæsenets ny Hovedstation i Løngangstræde. selv i Gadetummel, især hvis man tager hægge Tele foner for Ørerne, hører aldeles tydeligt. A f Strømskemaet fremgaar endvidere, at hver JBrandallarm er forsynet med Jordplade, for at man, som tidligere henpeget paa, kan

Københavns Brandtelegraf og Brandvæsenets ny Hovedstation i Løngangstræde. en Kusk, der benyttes til Fremføring af en Personvogn, med hvilken Brandindspektøren, en Sprøjtemester og noget Mandskab befordres, og for saa vidt Ilden er uden for den Udrykningskres, i hvilket Hovedstationens Sprøjtetog sk

72 Prisopgave. af de i samme omhandlede Apparater og Bygnings konstruktioner. For den bedste, fyldestgørende Besvarelse af den stillede Prisopgave udsætter den tekniske Forening med Understøttelse af den Raben-Levetzauske Fond en Præmie af 500 Kr. Bedømmelsen liar Foreningens Bestyrelse overdraget

Beregninger ved Jordarbejder. Ordinat; gaar den gennem den førstes (yi) Endepunkt, vil den f. Eks. gaa lavere end den sidstes (y2), og søger man ved at vælge en fladere Parabel at bringe den nærmere til den sidstes Endepunkt, vil Parablen hæve sig over den førstes Endepunkt. Erstatning for Kurvestyk

Beregninger ved Jordarbejder. 74 Ved Integration faar man det søgte Areal nøjagtigt i 4.389111 sjette Decimal = ( 1 ) giver 4.389111 -P 0.011147 4.389111 + 0.005576 ( 2) 4.389111 + 0.000023 (3) 4.389111 0.000062 (4) 4.389111 + 0.000012 (5) Sættes denne Fejl paa (5) lig a, er Fejlen paa -P 929 a

Beregninger ved Jordarbejder. Dersom Kanten ikke er horisontal, ville vi tænke os alle Tværsnittene forskudte, hvert i sit Plan, indtil deres Toppunkter danne en horisontal Linie; derved ændres intet i Beregningen af Jordmassens Volumen eller af dens Tyngdepunkts horisontale Afstande. Idet Kanten,

Beregninger ved Jordarbejder. 76 Dersom man af Beregningernes Resultat ser, at man faar for meget eller for lidt Jord, og man derfor ønsker at gøre Udgravningen mindre dyb eller dybere over det hele eller ved den ene Ende, kan dette ske ved at korrigere de udførte Beregninger, som ikke behøve at g

Beregninger ved Jordarbejder. første og den sidste Kote (242 og 122'). K a n te n ligger 4 Fod lavere end Planum (smign. Fig. 4), dens Højde paa de forskellige Punkter er da 288', 218', 198', 178', 158', 138' og 118'; Ordinaterne i Profilet ere Differenserne mellem disse to Talrækker, eller 4', 22'

Beregninger ved Jordarbejder. 78 disse Kurver betragtes som parallele med deres fælles Hovedretning; Kurvernes Yinkel med Midtlinieplanet kaldes /?, der altsaa er konstant. planet. Kaldes Trekanternes Halveringslinier v, bliver deres Arealer (smign. (8 )) kv2, cot y Ved Anvendelse af (5) faar man

Beregninger ved Jordarbejder. 79 Udgravningens Volumen er 1 .04 X 428 000 = 445 000 Kubikfod. Grundfladens Areal er 2 .02 X 15 X 1099 = 38 000 Kvadratfod. Naar K a n te n er h o r is o n t a l eller har saa ringe Stigning, at Sideskraaningernes Horisontallinier skære Kanten i betydelige Afstande

80 Beregninger ved Jordarbejder. Udgravningens Volumen er altsaa 418 000 Kubikfod Grundfladens Areal 20 X 1591 = 32 000 Kvadratfod. Skønt Fig. 7 ligger til Grund for Beregningerne i bægge de sidste Eksempler, vil en nærmere Betragt ning af Forholdene vise, at Resultatet i det sidste Eksempel skuld

Mindre Meddelelser. 81 isæ r m e g e t b e t y d e l i g v e d sin T æ th ed . Medens Fald gjort Fyldest for en stærkere Cementmørtel der overalt i Cementbetonen kunde eftervises fine end den Blanding 1 : 3, hvis Værdi i Konstruktionen Slamlag mellem hver udhældt Kassefuld, v i s t e T r a s s Obe

Mindre Meddelelser. 82 ningsstyrke. En saadan findes nu angivet i en af Professor Debo ved den tekniske Højskole i Hannover i 1891 udgivet Oversigt over Bygningsmaterialiers Styrke, idet Betonens Bøjningsstyrke i Henhold til de af Bauschinger udførte Forsøg ansættes til 1/i af Tryk styrken og Bøjn

83 Eneretsbevillinger 1892. Fortsættelse. (Naar ej anderledes er anført, er Patenttiden 5 Aar). 4 d e M arts. Alexanderson, Stockholm, Fremgangsmaade til at gøre Tøj, Træ, Pap m. m. vandtæt, men ikke lufttæt; Patent 6/3 1885 forlænget til 8 Aar. 8 d e M arts. Hansen, København, Centrifuge. Nycander

84 Boganmeldelse. Et andet Sted, i Arizona, findes iltede Malme, som ved direkte Udsmeltning give Kobber af næsten samme Kvalitet som nys nævnte. Svovlholdige Malme findes i Øst ved den atlantiske Kyst (Vermont) og i Rocky-Mountains og Sierra Nevada i Vest, men intet Steds i betydeligere Masser so

85 Dampkedler, særlig i Skibe. A f Cand. polyt. C. Agerskov. 1 et Ekstrahæfte til Teknisk Tidsskrift 1883 84 er Landkedler udførligt omtalte, i det efterfølgende er det, naar ikke andet er anført, Skibskedlen, og da særlig Skibskedlen med tilbagegaaende R ør, som der er tænkt paa. Beskrivelse af s

Dampkedler, særlig i Skibe. 86 ment. Metalrorene erstattedes af Jærnrør. Resultatet var det samine. Saa fik Maskinens Metaldele, og da især Kondensatorrørene foreløbig Skylden. 1874 ned skiftede satte det engelske Admiralitet en Kommission for at udfinde Aarsagerne til og Midler imod denne for d

Dampkedler, særlig i Skibe. 87 Ferskvandsundersegeiser i Danmark. Undersøgt a f .................................. Prøvernes A ntal........................ Ammoniakmængde var 0,0005 Gr..................... Salpetersyre HNOs ............................................ Fri og halvbunden Kulsyre C

Dampkedler, særlig i Skibe. 88 i Berøring med de ophedede Plader uddrives ogsaa dette, og den dannede Kedelsten bestaar derfor hoved sagelig af Anhydrit. Kulsur Kalk, Kalkbarbonat, er næsten uopløseligt i Vand, idet der behøves c. 60 000 Dele Yand til 1 Del Karbonat. Men indeholder Vandet Kulsyre

Dampkedler, særlig i Skibe. Piece af Maskinmester Major 1878, og endnu i 1891 anbefales det af en Korrespondent til Engineering. Jeg liar set et Par Skibe, hvori det anvendtes, men ikke kunnet konstatere heldige Virkninger. A t indsmøre Kedlens indre Flader med Olie, Tjære, Grafit m. m. vil, navnlig

Dampkedler, særlig i Skibe. 90 Man ser, at der paa mange Maader ødsles med den kostbare Damp o : destilleret Vand. Hvor mange, selv ny Skibes Varmeledninger blæse ikke Damp, inden den endnu har afgivet sin Varme ud i Luften. hvor Kobberet fandtes galvanisk fældet paa Undersiden af Rørene, og ved

Dampkedler, særlig i Skibe. indgaaende analytiske og eksperimentelle Undersøgelser, hvis Resultater ere meget karakteristiske. Den Dampbaad, hvis Kedler særlig vare Genstand for Undersøgelse, var en stor Oceanbaad, hvis Gennem snitsdampetid var 12 Dage. Flere af Kanalerne havde faaet Buler, andre va

92 Dampkedler, særlig i Skibe. Ophedningen tog nu 15 Min., altsaa et Varmetab af 33 % , men gjordes Heden mere intensiv ved Blæse rør eller Kulilteflamme, vare Forholdene endnu langt uheldigere; i sidste Tilfælde var Jærnet saa lidt i Stand til at overføre den modtagne Varme, at der smeltedes Hul

Dampkedler, særlig i Skibe. 93 tryk, hvorfor den vil blive udsat, saa fra den Side er intet at frygte af en i øvrigt god Kedel. Derimod findes andre Paavirkninger, som unddrage sig enhver Lækagerne blive vanskeligere og vanskeligere at stemme, Fortæring af Plader kommer til, og man staar over for

Dampkedler, særlig i Skibe. 94 hvis de anbragtes hen imod Kedlens Forkant. Tillige skulde denne kontinuerlige Cirkulation i høj Grad tjene til at hindre Overkog Kanalerne. og Kedelstens Afsætning paa I Damperen A recibo var den ene Kedel for synet med disse Cirkulatorer (Thoms Patent), den an d

Dampkedler, særlig i Skibe. Kunstig Træk. Saa vidt mig bekendt er kunstig Træk ikke an vendt i nogen dansk Handelsdamper, hvorimod Flaaden alt i mange Aar har haft de fleste Skibe for synede dermed. At kunstig Træk ikke alene spiller en stor Rolle som blot og bart Middel til at forøge Kedlernes P r

96 Dninpkedler* særlig i Skibe. Endelig tillader kilnstig Træk at brænde langt siettere og billigere K ul, ja, naar Risten er indrettet dertil, selv Affald. Fyrene renses lettere, da man i Økonomi. Hvor økonomisk der kan arbejdes med en be stemt Kedel, beror paa forskellige Forhold. Dygtige Fyrbø

Dampkedler, særlig i Skibe. Nogle Steads, af de mes! kendte ere: Orsats, W ilsons & Donkins (Engg. 8/ 10, 10/io Hagemanns m. fl. Principet er simpelt. Buntés, 1890). Et Kvantum af Røgen su ges ind i en nøjagtig inddelt Beholder. Røgens for skellige Bestanddele absorberes én for é n , og hver

Dampkedler, særlig i Skibe. 98 mere indicere sin Maksimumskraft, men der spares i Brændsel og alle Fordelene ved Forvarmer kunne opnaas. M. T. Receiver er da ogsaa det Sted, hvorfra Forvarmeren kan være anbragt temmelig højt. Fødevandet trykkes ned foroven og falder ned over en Række tynde Skiver

Mindre Meddelelser. 99 Tabel 2. Primærmaskine (Udstillingen) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 af Nr. 18 Volt Over Strøm Omdrej ført styrke ninger Effekt i i i Ampere Minuttet Watt*) 1107 1124 977 992 13-96 13.m 10-65 1001 10-90 Spæn i Volt Strøm styrke i Ampere ding Nytte A f Mo Ekstra Motorens Motore

100 Eneretsbevillinger 1892. Cutten, New York, Fremstilling af flydende Klor af vandfri Klorluft; 8 Aar. Morterud, Kristiania, Dampspil og Dampkraner; 8 Aar. Kessler, Clermont-Ferrand, Inddampning af Svovlsyre ved ophedede Gasarter; 10 Aar. 10de Maj. Fabrikken for Patent-Korkbeklædning, København,

101 Københavns elektriske Centralstation*). A f Cand. polyt., Driftsbestyrer Ib Windfeld-Hansen. Med Tegninger paa Pl. 8. Under I l t e Oktober 1888 indsendtes fra Køben havns Gasværker det første Forslag til Bygningen af en elektrisk Centralstation for Kommunens Regning. Omtrent samtidig dermed v

102 Københavns elektriske Centralstation. Toledersystem i Keglen være at foretrække. Er der imod det tilladelige Spændingstab det afgørende, vil Treledersystemet som oftest blive det mest økonomiske. Under almindelige Forhold vil Grænsen ligge ved en Forsyningsafstand af 4 å 500 Meter. Fordelen ve

Københavns elektriske Centralstation. er for hver af Babcock & W ilcox Kedlerne c. 230 0 Meter, for hver af Steinmtilierkedlerne 212 Meter. Hver af Kedlerne skal ved normal Gang kunne præ stere 3500 Kilogram tør Damp i Timen med et Over tryk af 10 Atmosfærer. Under Kedelhusets Fyrplads findes en Kæ

Københavns elektriske Centralstation. 104 saakaldte Dampdynamoer med ringe Omdrejnings hastighed. Dynamoerne ere af Shunttypen med 6 indvendige faststaaende Magneter, som ere anbragte paa Maskinfundamenterne efter Radierne af Cirklen. Omkring Magneterne roterer Armaturen, der er konstrueret som en

Københavns elektriske Centralstation. 105 med Ledningssystemet, føres for hvert System til dettes Samlepunkt, hvor de forbindes til Samleledningens Maaletraad, der er ført ind til Reguleringstavlen paa Stationen. Her benyttes denne Traad til Angivelsen af Middel-Spændingen i Hovedledningernes Ende

Københavns elektriske Centralstation. 106 alle Ledninger fra og til Akkumulatorerne og Dyna moerne samlede, og herfra udgaa alle Ledninger til Byens og Stationens Forsyning med Elektricitet. Paa Reguleringstavlen maales og kontrolleres Spændingen paa de forskellige Steder i Stationen og i Lednings

Københavns elektriske Centralstation. Dynamoer er vist. C og D forestiller de 2 Dynamoer med Børster medens E og F øre Magnetbeviklingerne med Modstandene G og H. A og B ere 2 dobbelpolede Strømskiftere, som ere forbundne med Dynamoerne og Samleskinnerne saaledes som vist i Tegningen. I forestiller

108 Københavns elektriske Centralstation. af en Ekscentrik, som sidder paa en horisontal Akse, der bevæges af en lille Elektromotor. Elektromagneternes Beviklinger staa i Forbindelse med Slæbekontakterne n, som kunne glide paa Skin nerne D , hvoraf den midterste er direkte forbunden med 0 Ledninge

Københavns elektriske Centralstation. F ig . ind i Kresløbet. Lades Batteriet samtidig med, at det aflades, kan Spændingen for hver Celle stige til 2 .65 å 2 .7 Volt, og Afladekontakten maa da rykkes ned paa Cellerne med de lave Cifre og undertiden til Nr. 42. I Virkeligheden ere Celleregulatorern

Københavns elektriske Centralstation. 110 Efter Foredraget udtalte Formanden, Oberst Ho.skiær: Jeg tør vist nok paa Forsamlingens Vegne takke Driftsbestyreren for lians meget oplysende Foredrag over den elektriske Centralstation, dette vigtige kommunale Arbejde, hvis Udførelse har frembudt mange V

Om Distancemaalere ilden Stadium. Ü 1 Ved de almindelige Distancemaalere uden Stadium er x konstant; men mest almindeligt kan man tænke sig baade d og x variable; kun er det naturligvis nødvendigt at antage en vis Relation imellem x og d [y (x, d) = 0], A # F. saaledes at der til et vist x svar

Öm Distancemaalere uden Stadium. 112 a ,r.a Ar eller F . i? r antage dem lige store, følgelig gaa ud fra, at F og de største x ere de samme.-* F / Y altsaa, hvis # er konstant lig med $ x, vil - blive r mindre eller højst lig med en vis Konstant, c, som man selv kan vælge, naar man blot beste

Öm bistancemaaiere uden Stadium. Ar+ Ai r= 2. 3 . 4 000 000 = 13 Fod. 40 0 0 0 .3 0 .1 ,5 Denne Fejl er for ator til at kunne taales i alm. Landmaaling, og her er endda ikke taget Hensyn til andre Fejl i Instrument og Aflæsning. Man kommer altsaa til følgende Resultat: A f alle de Distancemaaler

i 14 Mindre Meddelelser. Normerne af hver Cementsort Prøver paa plane Glas plader, 20 cm- i Kvadrat og med Glastykkelse 2 Linier. Disse Prøver opbevaredes i Vand. Alle de udstøbte Plader maa efter Normerne betegnes som rumfangs konstante, idet ingen af dem i Løbet af 5 Maaneder viste nogen Krumnin

Mindre Meddelelser. 1 : 3 efter Vægt og efter Rumfang, Normernes Minimums grænse (16 kg. pr. kvcm. mod Sønderrivning, 160 kg. pr. kvcm. mod Knusning), Prøverne fra Dania, Cimbria og Lomma endog med et betydeligt Styrkeoverskud. Forskellen i Styrke ved Formning efter Rumfang i Stedet for efter Vægt v

116 Eneretsbevillinger 1892. Fortsættelse. (Naar ej anderledes er anført, er Patenttiden 5 Aar). 12 te J u li. Støttrup, Viborg, Praisine-Sygevogn. Hansen, Odense, Automatisk Fødeapparat for Dampkedler. Heidemann sen., Hjørring, Dampmaskine. Gårde, Vejle, Elektrisk Regulator. Fearnley, Kongsvinger,

117 Armstrongs Etablissement i Elswick. A f Oberstløjtnant Wagner. Med Tegninger paa Pl. 4. Det verdensberømte Etablissement, Sir W . Gr. Armstrong, Mitchell & Co. Ltd., som ligger i Newcastles Forstad Elswick og i daglig Tale benævnes Armstrongs, som konkurrerer med Krupp, hvad Kanonfabrikation a

Armstrongs Etablissement i Elswick. 118 1877 fremkom atter en 6 in. Bagladekanon i Elswick, men med Skruemekanisme, og siden den Tid har Arbejde foregaa paa vidt fra hinanden fjernede Steder, paa det arkitektoniske lægges der aldeles ingen Vægt Regeringen været Armstrongs bedste Kunde. Derpaa op

Armstrongs Etablissement i Ëlswick. tredje, anlagt for nogle faa Aar siden. De ere af Middelhøjde, 7 0', og angives at være 2 2' i Diameter i Kulsækken, 8 ' i Stellet. Blæsten ophedes til 400 450 C. ved Cowpers Forvarmere. Raamaterialet er Rødjærnsten, vandfri Jærntveiltemalm, som hentes fra Spanie

Armstrongs Etablissement i Elswiek. 120 til Opstilling af Dampmaskiner til 8000 H K. og i 4 ' Terrasse til 80 Kedler, som skulle afgive Dampen; heraf er det meste udført, alene til at drive to Dynamoer anvendes en Dampmaskine paa 700 HK., der er 25 Buelamper paa 3000 Normallys og 50 Glødelamper, o

Armstrongs Etablissement i Elswiek. der vel kan betegnes som Panserkanon af Middelstør relse. Denne Blok er 2 1 ' i Diameter og 3 0 ' lang; det er Krig, Ødelæggelse og Død, som lier forberedes, kan man møde med det Svar, at den Hammer, som smeder et Sværd, ogsaa kan smede en P lo v , at jo idet A

Armstrongs Etablissement i Elswick. 122 Spænding. A t Krympningsmaalet maa beregnes nøje og staa i Forhold til Materialets Beskaffenhed, er en Selvfølge. Yed Opvarmningen iagttages, at Stykkerne kun lunkes, opvarmede man for stærkt, vilde Trøjen udvides, og Hensigten ikke opnaas. Fig. 5 viser Paa

Armstrongs Etablissement i Elswiok. Vægge. Massen fjedrer noget efter Skuddets Afgang, saa at Kanonen atter kan aabnes. Selv til den 110 Tons Kanon skal denne Mekanisme være antagen. Ved de hurtigtskydende Kanoner er det som ved Bagladegeværer Patronen selv, som tætter. Der er truffet den Foranstalt

Armstrongs Etablissement i Elswick. 124 I England har man 1 0 m- Kanoner i Forsvindings affutager, Italien har gjort Bestilling paa Forsvindings affutager til 70 Tons Kanoner til Kystforsvar, og i samme Land har man 1 1 ln' Morterer i Forsvindingsaffutage. Armstrongs hydrauliske System tillader at

125 Om Undersøgelser af Jærn og Staal. Premierløjtnant i Ing. T. Grut. I . Udlandet og isair i Tyskland er der i de senere Aar opstaaet en meget rig Literatur om Undersøgelse af Bygningsmaterialier, og det store Antal Forsøgs anstalter, man har indrettet, viser ogsaa, hvor stor en Vægt man der læg

Om Undersøgelser af Jaern og Staal. 126 søjler, der bære et Tværstykke, hvorpaa Vægtstangen til Kraftudmaalingen hviler. Maskinen bestaar egentlig af to helt adskilte Dele, idet den venstre kun bruges til Optagning af Diagrammer, medens den højre om Gennem Kolben gaar en Skrue, der i sin øvre End

Om Undersøgelser af Jærn og Staal. 127 Fig. 3. understøttes af en med et Trykmaaleapparat forbun den Søjle. Omsætningsfor holdet er i bægge Tilfælde 1 : 250. Yægtstangen bestaar af en svær Støbejærnsldods (x Fig. 2) med en Udspa ring i Midten. I Udspa ringens nederste Flade er Pig. 2. højre Si

Om Undersøgelser af Jærn og Staal. 128 Jærnstang (Belastningsstang g Fig. 3), der naar helt ned til Fundamentklodsen, og hvorpaa Vægtene hænges. Disse ere pladeformede med Hul i Midten, hvorigennem Belastningsstangen gaar. Pladerne hvile paa to lod rette Stænger (c Fig. 3). Naar de skulle paaføres

129 Om Undersøgelser af Jærn og Staal. Denne Spejlakse indsættes i en anden i Prøvestykket indridset Fure og i Skin nens Not. Naar nu Prøvestykket under Kraftens Paavirkning udvider sig, medens Skinnens Længde forbliver uforandret, maa Kniven b og dermed Spejlet dreje sig, og denne Drejning benytt

Om Undersøgelser af Jærn og Staal. 130 Ogsaa Formen har en betydelig Indflydelse paa Forsøgets Forløb, idet det har vist sig, at Rundjærn har en større Brudbelastning men mindre Udvidelse ved Bruddet end Fladjærn, ligesom ogsaa et mindre Tværsnitsareal giver mindre Udvidelse og Tværsnits forminds

Om Undersøgelser af Jærn og Staal. forklaret derved, at de blødeste Dele af Materialiet under Paavirkning af Trækkraften, der stræber at for mindske Tværsnitsarealet, ligesom suges ind imod Midten og derved lader de haardere Dele komme frem som fremspringende Korn. Materialets Uensartethed kan og v

Om Undersøgelser, af Jærn og Staal. 132 Trækprøven er ubetinget den Prøve, der anvendes mest, og sikkert ogsaa den, hvis Betydning er alminde ligst anerkendt, i ethvert Fald for Hnsbygnings og Bromateriales Vedkommende. For adskilligt andet Materiale (Jjernbaneskinner, Nitter, Aksler o. s. v.) kom

Om Undersøgelser af Jærn og Staal. 133 S la g p r ø v e n anvendes til alle Jærnmaterialier, der i Driften udsættes for Stødpaavirkninger, altsaa først og fremmest Jærnbanemateriel. Efter Münchener Konferencens Beslutninger er det kun Skinner, Jærnbaneaksler og Hjulbandager, der skulle prøves ved

134 Om Undersøgelser af Jærn og Staal. bleve sammenlignede med Driftsresultaterne. Udfaldet har ikke været videre heldigt, idet Forsøgene kun stemmede med Driftsresultaterne for c. 46 /0 Vedkom mende, medens 2 8 % vare ligefrem modstridende. For de resterende 2 6 % Vedkommende var Sønderrivnings

Mindre Meddelelser. Fare og giver aldrig sikre Resultater med Hensyn til Arbejdets Udførelse. Hertil kommer, at Sejladsen paa Suezkanalen selv i heldigste Tilfælde vilde generes en Del ved Anvendelsen af Sprængning. Dérocheuse arbejder ved, at det sønderslaar Klippen, hvorpaa de brudte Stykker tages

136 Mindre Meddelelser. øverst. For at holde sammen paa denne Fyld anbringes langs alle Tagets Sider en opstaaende Zinkkant, som er bøjet ind imellem de to nederste og de to øverste Papirlag. Zinkkanten langs Tagskæget er gennemhullet, for at Vandet kan løbe af. For at fæstne Gruset, bruges det at

137 Høj- og Lavtrykssysteinets Anvendelse paa Lokomotiver. A f Cand. polyt. i. B. Bruun, Maskininspektør ved Statsbanerne*). I det halve Aarhundrede, der er forløbet, siden Jærnbanerne begyndte at faa nogen almindelig Betyd ning som Kommunikationsmiddel, er Lokomotivets For da i saadanne Tilfælde

Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. 138 Pl Modtrykket paa Stemplet i Atmosfærer, og lo = den Del af Stempelslaget, under hvilken Indstrømningen finder Sted, saa at jo altsaa er Fyldl ningsgraden. Indsættes Værdien af kp i Formel 1 den naturlige Logarithme, samt sættes T =

Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. fordres til at skaffe Fyret en saa stærk Lufttilførsel, som Vedligeholdelsen af Dampudviklingen kræver. I det sædvanlige Lokomotiv kan Ekspansionsgraden dog ikke med Fordel gøres større end den, der nu i Reglen anvendes, dels fordi dette vilde be

Høj- og LavtryksSystemets Anvendelse paa Lokomotivet. 140 cylindret Lokomotiv, bygges dette saaledes, at Cylindrene gøres af forskellig Størrelse, og Dampen ledes da først fra Kedlen ind i den lille Cylinder (Højtrykscylinderen), og efter at have udvidet sig noget i denne, føres den over i den sto

Høj- og Lavtfykssysiemeis Anvendelse paa Lokomotiver. Cylindere kan blive lige stort, idet det eneste Middel, man har til at gøre Trykdifferensen paa det lille Stempel større, er, at formindske Modtrykket, d. v t s* Pl x i x2 x2, bliver følgelig benyttes lige og d er store 1 Pi Fyldnings

Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotivet. U2 for xx = 0 bliver ! 1 + * * = Xl og 1 Xt y hvoraf x 2 ., 0 ,. 0 , 0 , 0-4 5.17 3-81 3-04 16 '68 , o. 0 1*27 0 ,9 0 , 0 .7 7 0 , 0*58 7-18 5-00 3,8 2,5 2-08 1*67 1-48 1,4 1*09 0,4 0-38 0*49 60 0 ,0 0 . 27

Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. lige stort i bægge Tilfælde*). d (l2 + e2) dl 1,06 d 0,31 ' d[ (l0 + 1) Er nu f. Eks. Pl 8 den største totale EkspanIh sionsgrad, der ønskes opnaaet, sættes: 1.06 dl 0.31 d dl 8 altsaa ~ d d, 2.34 og dx = 1.53. Bauinspector v. Borries

144 Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. at der i Cylindrene gennemsnitligt fortættes 35 50 % af Dampen, og saaledes at Mængden af Fortætnings vandet vokser med den anvendte Ekspansionsgrad og Cylinderens indvendige Overflade. Det maa imidlertid d2. l 0.589 . P1 D ' 2A Sættes her

Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. j 45 alt havde præsteret 1 .6 Millioner Togkilometer og derved opnaaet en gennemsnitlig Brændselsbesparelse paa 8.5 /0. Maskiningeniør A. Barodine paa den russiske Lokom otiv, bliver ogsaa Paavirkningen paa Tappene mere ensartet under hele Sla

Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotivet. 146 et Kompoundlokomotiv vil derfor ogsaa kun blive 2 3 % dyrere end et almindeligt Lokomotiv, naar det i øvrigt er af samme Bygning og Dimensioner. Vedligeholdelsesudgifterne angives at være snarere mindre end større ved Kompoundlokomotivet

Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. 147 den af Røgkammeret og ved Røret a er forbun den med Dampregulato ren samt ved e med R e ceiveren. Glideren kan forskydes af Lokomotiv føreren ved Hjælp af Stan gen c , saa at Dampen e n t e n gaar gennem Aabningen h i Laaget og Røret K til

Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. 148 da Rummet C ved Bevægelsen af Fordelingsglideren er sat i Forbindelse med den ydre Luft, lukker Damp trykket n, men aabner derved Ventilen m, saa at Spilde dampen fra den lille Cylinder nu gaar fra D gennem o og F til Skorstenen, og Lokomot

Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. end ved langsomt kørende Godstogslokomotiver, i hvilke der stedse arbejdes med nogenlunde stor Fyld ning. Den Omstændighed, at Spildedampen kun ud blæses halvt saa ofte ved Kompoundlokomotiver som ved Lokomotiver af almindelig Konstruktion, bevir

150 Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. i Paris 1889 udstillet Lokom otiv, idet Ventilen holdes aaben dels ved sin egen Vægt og dels ved, at Dampen i Receiveren trænger ind over Stemplet s og udøver et Tryk paa dette. Rum met under Stemplet er ved Røret a forbundet med den ydre Lu

Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. Baglængs kørsel Forlængskørsel 0*80 0*40 i Lavtrykscylinderen . . 0*42 0-r.o O o i Højtrykscylinderen . . 0*75 0-75 0.75 0-75 Ingeniør Kuhii af Firmaet Henschel & Sohn i Cassel har foreslaat en Styring*), der giver lige saa gode Fyldn

Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. 152 Spændingen af Dampen i det med Receiveren forbundne Rum over Stemplet F bliver stor nok til at overvinde Trykket paa Glideren, sænkes denne atter og tilveje bringer derved Forbindelsen mellem Receiveren og den store Cylinders Gliderkasse. M

158 Mindre Meddelelser. Verdens Jærnbanenet. I Archjv ftir Eisenbahnwesen 1892 (S. 490) meddeles en meget omfattende Fremstilling om Jærnbanernes Udvikling. Det frenigaar deraf, at der ved Udgangen af 1890 fandtes i hele Verden i alt 617 285 km. Jærnbane i Drift, og denne Længde udgør saaledes omtr

154 Mindre Meddelelser. Tværprofilet har en Bundbredde paa 14 Meter, en Bredde i Vandgangen paa 2 3 m20 og en Dybde paa 2 Meter. Naar den forudsete Udvidelse bliver udført, vil Bundbredden blive 16 Meter og Dybden 2 m-.50. Kanalen har 7 Sluser. 3 af disse, der ligge mel lem Topafdelingen og Oder,

155 Eneretsbevillinger 1892. (Naar ej anderledes er anført, er Patenttiden 5 Aar). 13de A u g u s t. Pheiff, Stockholm, Apparat til Opvarmning eller Afkøling af Vædsker. W iv e l, København, Kaffe- og Temaskine med Fajancebeholder, omsluttet af kogende Vand. Christiansen, Gilleleje Sogn, Apparat ti

156 Bogfortegnelse. Anney, J. P. Manuel pratique de la lumière électrique. 1. partie: Installations p r i v é e s ................... .... Kr. 4.25 Anschluss, der, der Gebäude-Blitzableiter an Gas- und Wasser leitungen ............................................................... Kr. 1.25 Aster,

157 Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. A f Cand. polyt. J. B. Bruun, Maskininspektør ved Statsbanerne. (Fortsættelse fra Side 152). Lindners Ventil, der efterhaanden er bleven ind ført paa de sachsiske Statsbaners Lokomotiver i Stedet for v. Borries, har den Fordel, at den uden

158 Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. store Cylinders Gliderkasse, og Kedeldampen strømmer da til denne gennem Røret , der er bleven aabnet ved Bevægelsen af Stemplet b. Naar Spændingen i Receiveren er bleven tilstrækkelig stor, vil Damptrykket paa Klappen V aabne denne, og Ste

159 Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. kørte med, og hver anden Dag uden Kompoundvirk- Yed langsom Kørsel opnaaedes de i nedenstaaende ning. Resultatet af disse Forsøg var, at der med et Persontogslokomotiv sparedes 8.9 /0 og med et Godstogslokomotiv 10 % Brændsel ved Benyttel

Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. 160 . - = -p -,itUfl....... . JL____ p.~ ...... y m i ~ mji H X Q ][ g rL. JL - !rVil v m - Fig. 21. Resultater havde været meget lovende, med et ældre Lokomotiv, der var ombygget efter Mallets System. Lokomotivet (Fig. 21) har to Dri

Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. Typen efter Navnet paa det første Lokomotiv af denne Konstruktion, har en meget betydelig Trække kraft. Cylindernes Diametre ere henholdsvis 356 mm og 762mm', Slaglængden 610mm, Kedelovertrykket 11.6 Atm., Drivhjulsdiameteren 1 9 0 5 mm, den

162 Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotivel'. Lokomotivføreren sende direkte Damp gennem Recei veren til Lavtrykscylinderne, men man kan ikke lade alle fire Cylindere arbejde med direkte Damp, idet Spildedampen fra Højtrykscylinderne ikke kan føres lige til Skorstenen. I Røgkammeret n

Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. 163 over og denne Ulempe er ophævet i Tandem-Lokomotivet, hvor den stærke Kompression i Højtrykscylinderen vil bi drage til at formindske Lavtryksstemplets Hastighed under Parallelerne. Gliderspejlets to yderste Næsebor føre til den lille Cyl

164 Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. 14.9 % mindre Brændsel end et sædvanligt Lokomotiv med samme Trækkeevne. Baldwin works har indtil 1892 bygget hen ved 100 Lokomotiver efter Vauclains System, der hoved sagelig ere bestemte til Fremførelse af blandede Tog og Godstog, da de p

Høj- og Lavtrykssystemets Anvendelse paa Lokomotiver. feaurath Klose i Stuttgart har gjort en lignende Anvendelse af Kompoundsystemet ved nogle Friktions og Tandhjulslokomotiver af Ahts Konstruktion, idet han lader Tandhjulsmaskinen arbejde med den fra Friktionsmaskinen udstrømmende Spildedamp og le

166 Om Aluminium. det sammen med Kloraluminium, hvorved Kloret gik i Forbindelse med Kalium, medens Aluminium blev ud skilt. Da Indvirkningen imidlertid er saa voldsom, at der kun kan arbejdes med smaa Mængder, altsaa kun vindes meget lidt Metal, og dette faas i Form af Korn, der ikke smelte samme

167 Om Aluminium. tigere optages af Kryolithen. En Fabrik efter Kryolitmetoden med denne Arbejdsmaade (Aliance Aluminium Cy.) blev anlagt ved Newcastle af Netto i 1888. Den forøgede og forbedrede Fabrikation be virkede en betydelig Nedgang i Aluminiets Pris, som i 1857 sattes til 500 Fros. pr. Kilo

168 Om Aluminium. Den Proces, som foregaar i Ovnen, antages at være, at ved den ualmindelig høje Varmegrad Ler jorden (A1203) reduceres af Kullene, som med Ilten i Lerjorden danner Kulilte, altsaa en rent kemisk Proces, som man tidligere, hvor man savnede Midler til at tilvejebringe en tilstrækkel

Om Aluminium. nødent, afkøler udvendigt fra; derved hindres Alumi nium i at berøre Jærnet og optage samme, og Kummen holder længere. (Senere har man, saa vidt vides, indført Kuldigel som i Neuhausen). Midt inde omkring Polen er Kryoliten helt flydende. Man kaster nu med smaa Mellemrum i Kummen pulve

170 Om Aluminium. vendelse af 1 Hestekraft i Timen. For Cowles Metode angives Udbyttet i den engelske Fabrik at være 25 gr., nemlig 18 H K i Timen pr. 450 gr. Aluminium i legeret Tilstand. I Neuhausen er Gennemsnitsudbyttet 22.6 gr. i Timen for et 270 Timer værende Arbejde; men Maksimum, naar det

Om Aluminium. giødende Stempler. Galvanisk Forgyldning og For sølvning er derimod ikke lykkedes, da Aluminiet an gribes af det alkaliske Bad. Forkobring, men i yderst tyndt Lag, kan udføres (dog ikke med Sikkerhed) med en Opløsning af Kobbervitriol, som indeholder fri Salpetersyre (denne skal ilte

172 Ora Aluminium. A lu m in iu m b r o n c e med 3 10 % Aluminium, af Vægtfylde fra 8.s7 til 7.65, gaar i Handelen fra Fa brikken iNeuhausen; den 10 % s Legering smelter ved 1100. Professor T e t m a je r i Zürich har bestemt Styrke og Strækning for en Række saadanne Broncer, samt for Aluminium

Óm AÍuminíunl. 173 Metal- Prisforliold for værdi samme pr. Kgr. Bære Vo i Kr. evne lumen Aluminiummessing 1 % , støbt 0-88 1*61 1 -04 0/ 3 1 1, 1 7 /O 1-66 Kanonmetal 8 % Tin 1*10 2-89 1-40 Valset Messing 16 % Kobber 0-83 1 2 . Fosforbronce 3.47 0-88 % Fosfor 1-06 1-32 Deltametal, støbt 3*(4 1-5

Oversigt over Driften af forskellige Vandværker i Landets Købstæder for Regnskabsaaret 1891. Kr. 841 000 14 012 000 40 693 225 Cbfd. Gas 125 1 967 810 990 ~ 56 400 8 526 210 23 360 0,5 30110 0.97 108 911 200 1011 _ 1600 1300 3. Aalborg . . . . 1854 20 500 277 000 18-5, 5 431 000 14 808 0.72

Oversigt over Driften af forskellige Vandværker i Landets Købstæder for Kegnskabsaaret 1891. A f Anlægssummen. Overskud, som tilfalder Kæmnerkassen. 55 _ 82 755 56 41 816 38 706 7-3 2 283 Filtreret Aavand. 8167 16 701 100 48 180 57 23 309 17 082 8. 7 789 Underjordisk Yand med Iltnin

176 Oversigt over Driften af forskellige Vandværker i Landets Købstæder for Regnskabsaaret 1891. 4 andre Vandværker, er der dog ved Holbæk-Maskinen opnaaet et Resultat, der nærmer sig meget til det med Atkinsons Maskine opnaaede. Medens der ved 5 Værker er tilfaldet et Overskud til den almindelig

Bidrag til grafisk Konstruktion af Hvælvinger efter Elasticitetsteorien. nærmere (se senere). Det hviler paa den Forudsæt 177 de mulige Tryklinier er, som bekendt, bestemt ved tre Betingelser. De til Bestemmelse af den ifølge Elasticitetsteorien virkelige Tryklinie nødvendige tre Betingelser faas

Bidrag til grafisk Konstruktion af Hvælvinger efter Elasticitetsteorien. 178 Betydning for Formforandringen kan betragtes for sig; de to første bevirke blot Parallelforskydninger, Mo mentet blot en Drejning; denne sidste Virkning be vandret Retning er den d p .sin cp . disse Komposanter faas N

Bidrag til grafisk Konstruktion af Hvælvinger efter Elasticitetsteorien. H ds (naar baade S EA S di/ og di) ere positive, bliver Nedbøjningen negativ). GA Q ds Qseccp dx Q regnes positiv nedad ; Nedbøjningen EA EA vandrette Pcoscp 8sin(p ds EÅ er da positiv for Q positiv. H er altid positiv, N

180 Bidrag til grafisk Konstruktion af Hvælvinger efter Élasticitetsteorierl. ningen. Deler man dels ved lodrette Linier, dels ved skraa, vil Sætningen vedblive at gælde, hvor Dele linierne ere lodrette; naar altsaa blot Vertikalerne gennem Understøtningspunkterne bruges som Dele linier, kan man f

Bidrag til grafisk Konstruktion af Hvælvinger efter Elasticitetsteorien. Jo I 181 Ganske de samme Bemærkninger gælde Lignin ' gerne (1?,) og (2],) og Momentkurven Mt, (en vilkaarlig Tovpolygon til de givne Kræfter). Venstre Side i Ligning (3) skulde egentlig skrives f XMa sec

Bidrag til grafisk Konstruktion af Hvælvinger efter Elasticitetsteorien. 182 Polygonen a ; der haves A B = BS Arealet mellem AB og Polygonen a, divideret med l. Nu skal Polygonen b reduceres til samme Momentmaalestok som Polygonen a ved Ligning (3). Arealerne mellem Polygonerne a og b og Linierne

Bidrag til grafisk Konstruktion af Hvælvinger efter Elastieitetsteorieil. 183 Ordinaterne til Polygonerne /i og b, maa'lte ud fra Linierne AB, multipliceres med -jsec

Bidrag til grafisk Konstruktion af Hvælvinger efter Elasticitetsteorien. 184 ==13 300 (her er brugt Kraftmaalestokken: 1' ~ 2000 % ) fra Aksen H H trukket en Linie, og Ordinaterne til den Ao multiplicerede med ~sec

185 Om Anvendelse af Blod som Affald fra offentlige Slagtehuse. Prisbelønnet Besvarelse af den tekniske Forenings Prisopgave for 1891*). A f Cand. polyt., Under-bestyrer ved Assens Sukkerfabrik, R. Meulengracht. Med Tegningen paa Pl. B. De varmblodige Dyrs Blod bestaar af en farveløs Vædske, Seru

Om Anvendelse af Blod som Affald fra offentlige Slagtehuse. 186 nende Udskæring i Hanehuset (Fig. 3), saa at man ved at dreje paa Tolden kan i________ i Fif?- lukke helt eller tappe det øverststaaende af ned til den forønskede Dybde. Undertiden benyttes ogsaa Propper med Glasrør, som kunne tr

Om Anvendelse af Blod som Affald fra offentlige Stagtehuse. Billigst bliver det vist nok at lave Koaguleringsmidlet af Rust, raa Svovlsyre og Yand. Man køber gammelt, rustent Jærn af den allersletteste Beskaffenhed, Baandjærn, Jærnblik o. s. v. Naar man skal sælge den Slags gammelt Jærn, faar man ik

Om Anvendelse af Blod som Affald fra offentlige Slagtehuse. 188 For at faa bedre Eede paa disse forskellige Metoder, har jeg udført en Del Forsøg og skal tillade mig at referere nogle af dem. (Hermed fulgte nogle Prøver til Bevis for mine Paastande: Kalveblod d. 14. Januar i Aar blandet med

Om Anvendelse af Blod som Affald fra offentlige Slagtehuse. Blodgødningsfabrik med Damp. (Pl. 5, Grundplan I med Snit AB, CD og EF). Bygningens Længde 16 Meter, Bredde 8 m-, for uden en mindre Udbygning til Dampkedel G og Maskine II, samt en Dampskorsten I. Desuden maa man have lidt Plads under aab

190 Om Anvendelse af Blod som Affald fra offentligo Slagtehuse. saa at man paa de store Slagtedage ikke tørrede, men satte al Arbejdskraften paa at samle, koagulere og ælte Blodet og fylde Baasene. Men for ikke at forregne sig, forudsættes alligevel, at hele Tørreapparatet arbejder dagligt og alts

Om Anvendelse af Blod som Affald fra offentlige Slagtehuse. 191 rask Luftstrøm gennem Tørre tromlen. For det Tilfælde, at den skulde suge Blodstøv med sig, maa der paa den anden Side af den anbringes en Udvidelse paa Røret, en Kasse, hvor Støvet kan af lejre sig. Fra Tørretromlens nederste Ende fa

Om Anvendelse af Blod som Affald fra offentlige Slagtehuse. 192 Blodet fra voksne Dyr vil Masse. Men da største Parten af ere unge, ja endog meget unge tyndere, tør man ikke regne med give c. 20 /o tør de Dyr, der slagtes, Dyr, hvis Blod er mere end 18 /0. A f Blod fra Kalve harjeg faaet 17 /o B

Om Anvendelse af Blod som Affald fra offentlige Slagtehuse. U d g ift: 750 000 Kilo Blod å 1 Ø r e ...........................Kr. 7 500 Transport af B lo d e t............................................ 20 000 Kilo Koaguleringsmiddel k 8 0 . . B ræ ndsel..........................................

194 Om Anvendelse af Blod som Affald fra offentlige Slagtehuse. idet Malepengene regnes til 50 Øre pr. 100 Kilo (op givet mig af Landskrona Gødningsfabrik). I vel indrettede Tørreapparater til Ler og Kalkmærgel i Cementfabrikker kan man fordampe 4 a 7 Kilo Vand med 1 Kilo Kul (opgivet mig af F. L.

Om Anvendelse af Blod som Affald fra offentlige Slagtehuse. saa vidtløftigt som ved Fabrikken med Damp, hvor imod der kræves større Arbejdskraft. For bægge Projekters Vedkommende gælder det, at de kun kunne betale sig, hvis man har en betyde lig større Mængde Blod til sin Raadighed, end der kan paa

196 Om Anvendelse af Blod som Affald fra offentlige Slagtehuse. I Projekt Nr. 2 er Rummet vel noget mindre, men en Baas eller to kan nok undværes, eller man kan forlænge Bygningen, hvis Pladsen tillader det. Ovnen kan let omdannes eller udvides, saa at man enten kan tørre Albumin eller bage Blodbr

197 . 6te Møde 1892, afholdt i Kobenhavn den I Ode November. Mødet lededes af Formanden, Oberst Hoskiær, som gav Ordet til Cand. polyt, Ingeniør G. Garde, der holdt nedenstaaende Foredrag om h y d r a u lis k e H e js e a p p a r a t e r o g d e r t il h ø r e n d e C e n t r a ls t a t io n e r

198 Hydrauliske Hejseapparater og dertil hørende Centralstationer. afbildede i Snit i Fig. 2, Pl. 6, ere fastboltede paa Maskiner, anvendte ved større hydrauliske Central samme Fundamentsplade som Maskinerne, de ere støbte stationer. af Fosforbronce. De høre til de saakaldte Differens Ved Bremens

Hydrauliske Hejseapparater og dertil hørende Centralstationer. store hamborgske Anlæg, at de have haft forskellige Vanskeligheder at kæmpe med, noget, som til Dels for klares ved, at det var det første store tyske Anlæg, medens man ved senere Anlæg har haft de hamborg ske Erfaringer at støtte sig ti

200 Hydrauliske Hejseapparater og dertil hørende Centralstationer. snor, nedlagte i en dyb, neddrejet Rille i den ene Flanche; den anden Flanehe er glat. De mindre Rør ere Staalrør, valsede paa den Mannesmanske Metode. Skønt disse Rør ikke ere tykkere end almindelige trukne Rør, have de dog en gan

Hydrauliske Hejseapparater og dertil hørende Centralstationer. 201 det almindelige Tryk i Ledningen, hvorfor de ogsaa fast paa J_ Jærnene, i det Tilfælde, at Kæderne skulde ere beregnede stærkere og prøvede med større Tryk. springe. Stolene ere delvis kontra halancerede. En af de andre Elevatorer,

202 Hydrauliske Hejseapparater og dertil hørende Centralstationer. kræves Variationer afVandforbruget, idet det jo gælder om at lede Trykvandet snart ind i et, snart i et andet Rum og samtidigt lede dødt Vand ind i de andre Rum. Dette kan undgaas ved en anden A n ordning, som er forsøgt af forske

Hydrauliske Hejseapparater og dertil hørende Centralstationer. en saadan Maadø, at Vandtrykket paa Stemplet vokser, efterhaanden som Glideren drejes. Det siges, at Resul tatet skal være godt, skønt der har været store Van skeligheder fra først af med at holde disse Glidere tætte; Drejeglidere have

204 Hydrauliske Hejseapparater og dertil hørende Centralstationer. tør vist nok sige, at de her hjemme kunne med Fordel finde en større Anvendelse, end de for Tiden have. Ingeniør Garde der tidligere har holdt et Fore drag her om Dampmaskinerne paa den nordiske Industri udstilling i 1888 har sen

Mindre Meddelelser. paa middellange Søkabler i 25 Aar benyttede Kondensersystem (o : Indstilling af en Kondenser even tuelt shunted med en Modstand paa nogle tusinde Ohms mellem Modtageapparatet og Jorden), men dels og hovedsagelig ved at indføre det af Fransk manden Godfroy angivne Elektromagnet

206 Mindre Meddelelser. Brug af D ynam om askiner og A k ku m u la t o r e r p aa s t o r e T e l e g r a f s t a t i o n e r . Der gøres nu en Del Forsøg paa at erstatte de sædvanlige Batterier med Akkumulatorer eller Dynamomaskiner, særlig paa store Telegrafstationer. Western Unions New York St

Mindre Meddelelser. Fuldendelse af det franske Selskabs System mellem Kuba-Hayti-Antillerne-Cayenne og Brasilien (Para) } 207 Société Française des Télégraphes Sousmarins. Calais-Folkestone . . . ..................... j 4 Ledninger Tele fonkabel Engl. Halifax-Bermudasøerne (800 Kvart Frans

Mindre Meddelelser. 208 tre Bølgebrydere; men hidtil er kun den ene bleven bygget; de to andre ere angivne ved punkterede Linier. Der er projekteret to Indsejlinger, af hvilke Hovedindsejlingen vender mod Vest og har en Bredde paa 250 Meter. Det indesluttede Areal har en Over flade paa c. 300 Hekt

Mindre Meddelelser. samle Erfaringer, inden man tog fat paa dets Fuld førelse. Men alt tyder paa, at det vil svare til For ventningerne. Bølgebryderen liar holdt sig godt til Trods for, at enkelte af de store 33 000 Kilogram vægtige Blokke af Bølgerne ere bievne kastede over Muren og have lagt sig

210 Mindre Meddelelser. og Vægten q blive løftet, medens det omvendte foregaar, hvis bs Hastighed bliver mindre end a's. Den forflyttelse af Trissen ds Akse, der altsaa følger med hver Hastighedsforandring af b, benyttes til Regulering af den til Forlagsakslen O tilførte Kraftmængde, idet Forbinde

Mindre Meddelelser. at det kan slutte Kontakt for Strømløbet ved den Temperatur, der ønskes bevaret; Variationer i denne Temperaturgrænse opnaas ved at stille Termometret paa skraat til den ene eller anden Side. I Glasrøret D, der er tyndvægget for hurtigt at paavirkes af den ydre Temperatur, er de

212 Mindre Meddelelser. kan derfor vie Udførelsen af Arbejdet hele sin Op mærksomhed. Dette gaar derved hurtigere, samtidig med at det bliver nøjagtigere, lettere og mindre træt tende. (Bul. d. 1. soc. int. d. électr., December 1892). C. J. udbrede elektriske Kundskaber og skaffe sine Med lemmer

273 7de Møde 1892, afholdt i København den 8de December. Mødet lededes af Formanden, Oberst Hoskiær, som udtalte: Jeg skal tillade mig at give Ordet til Ingeniørkaptajn Juni, der tidligere har holdt Foredrag her saavel om elektriske Motorer som om elektrisk B e lysning, og som vedblivende har haft

Elektriske Sporveje. 274 fra det ledes ud til Kloaken. Kontaktlederne ere paa forskellige Steder forbundne med Fødeledere fra Sta tionen. Disse ere jærnbaandsarmerede Blykabler, lagte i Jorden. Mod Kontaktledere trykke Kontakter, som gennem Slidsen, men isolerede fra dennes Sider, staa i Forbindel

275 Elektriske Sporveje. bliver selvfølgelig derved kostbarere og frembyder flere Konstruktionsvanskeligheder, særlig i Vigepunkt erne. Systemet med Enkeltledning foretrækkes derfor baade af mekaniske og økonomiske Hensyn. Kontakttraaden ophænges enten paa Pæle med Knægte, der bære Traaden (Fig. 5)

276 Elektriske Sporveje. maa disse være i god ledende Forbindelse med hver andre. For yderligere at formindske den elektriske Modstand af Tilbageledningen og derved tillige gøre denne sikrere, anvendes ofte en Reservetraad af isole ret K obber, som lægges i Jorden mellem Skinnerne og paa forskelli

Elektrisko Sporveje. Akkumulatorsystemet, at der maa være meget vægtige Grunde til, at det ikke alene ikke er almindelig an taget, men at det endog paa Steder, hvor det har været forsøgt, atter er blevet opgivet. Disse Grunde ere hovedsagelig to: dels Akkumulatorens store Vægt, dels dens ringe Holdb

278 Eleltriske Sporveje. Sporvej den fornemste Plads. Lige som Vognens Evne til at forandre sin Hastighed er meget stor, saaledes er dens Evne til at sættes let og blødt i Gang og særlig til at stoppe pludseligt, naar det gøres nødven digt, enestaaende. Det skal eksempelvis nævnes, at en Hest er f

279 Elektriske Sporveje. nemlig c. 70 % . Driftudgifterne for Hestebanerne i Frankfurt ere e. 220 Øre pr. Vognmil, altsaa hen ved det dobbelte af den elektriske Banes. II. Halle En af de nyeste Baner i Europa. Vognene bleve oprindeligt trukne af Heste. Banen er 1 Mil lang. Det rullende Materiel be

280 Elektriske Sporveje. Lønninger og K o n to r h o ld ........................... ... 78.4 I alt pr. Vognmil . . 126.2 Øre. Driftsudgifterne udgøre 6 0 /0 af Indtægterne. VIII. Roundhay (Leeds). Banen gaar ud til et Forlystelsessted, omtrent 1 Mil fra Leeds. Trafikken om Søn- og Helligdage er

281 Elektriske Sporveje. C. Vedligeholdelse af S p o r e t................. Almindelige U d g i f t e r ........................ B y g n in g e r ............................................. L ø n n in g e r ............................................. Leje, Afgifter, Renter m. m .............

282 Elektriske Sporveje. Statistik for Juni 1891. Antal Vogne i D r i f t ............................... 54 Indtægt pr. Vognmil i Øre ..................388 Driftsudgifter. D r iv k r a ft............................................................. 40.5 Vedligeholdelse af Vogne m. in............

Mindre Meddelelser, den i St. Denis-Kanalen havde hidtil kun været 2 Meter, og den maatte altsaa forøges til 3 m20; hvis Kanalen ikke skulde miste en Del af sin Trafik, Kanalen havde tidligere tolv Sluser, af hvilke de otte to og to vare sammenkobledes medens de fire vare enkelte. I Aaret 1890 vare

284 Mindre Meddelelser. Under saadanne Forhold er det naturligvis nød vendigt at foretage betydelige Uddybninger, da der ellers er al Udsigt til, at Havnen helt vilde sande til. Uddybningen bar fra 1875, i hvilket Aar Havnen aabnedes for Sejladsen, og til 1887 gennemsnitligt udgjort over 600 000 K

Mindre Meddelelser. mende, da denne er proportional med Faldets Kva dratrod. Overfladens Fald var svagt paa de dybe Steder, altsaa i Krumningerne, men stærkt paa Barrerne, altsaa paa de lige Strækninger. Hosstaaende Figur giver et Eksempel herpaa. Den forestiler et Længde- 285 flyder med et stærkt

286 Mindre Meddelelser. man kun enkelte Steder forsøgt Transport ved Hjælp af Maskiner, stationerede i Land, og Lokomotiver. Da den tyske Stat imidlertid ønskede at faa undersøgt, hvorledes man bedst kunde tilvejebringe en med Hen syn til Tiden fast Drift, blev der paa den ny anlagte Oder-Spree-Ka

Mindre Meddelelser. 1890 55 Kedel-Eksplosioner Sted i England, ved hvilke 17 Mennesker bleve dræbte og 60 saarede. Aarsagerne til Eksplosionerne vare: 1) Fejl i Bygningsmaaden eller i Materialet, som kunde have været opdagede før Kedelen toges i Brug eller efter at en Udbedring havde fundet Sted 1

288 Eneretsbevillinger. Lange & Co., Svendborg, Varmeovn; Patent af */7 1889 for længet til 12 Aar. 26de N o v e m b e r . Falck, København, Møbler og Matrasser med Skruefjedervæv under Polstringen. Mogensen og Rieffestahl, København, Parketgulve. Simonsen, København, Matrice-Stemplingsmaskine. Jø

Den tekniske F o r e n in g s T id ssk rift 1 6 . Aarg 1892 - 93 Middelgrundsfortets Grundbygning. Pl 1

Pl 2 Den tekniske F o r e n in g s T id s s k rift 16 ie A a rg . 1892 - 93. Hovedbrandstation i København.

Den tekniske F o r e n in g s Tidsskrift. 16 - A a r g . 1892 -9 3 . El ektri sk Central stati on i København. Pl. 3.

Den t e k n is k e Fo r e n in g s T i d s s k r i f t PL 4. 16de Aarg. 1892-93. Armstrongs Etablissement i Elswick.

Pl 5 Den tekniske F o re n in g s T id s s k r ift 16 i ' A a r g 1892 - 9 3 Blodgødningsfabrik med Damp. Blodgødningsfabrik uden Damp.

Pl 6 Den tekniske Foreninsfs T id s s k r ift 16 t' A a rg. 1892 - 9 3 Hydrauliske Hejseapparater.