Den tekniske Forenings Tidsskrift

DEN T E K N I S K E FORENINGS TIDSSKRIFT udgivet af Foreningens Bestyrelse. I 8de A a r g a ng . I 8 9 4 1 8 9 5. R edaktør Cand. polyt.. Direktør Alb. Andresen. København. Wilhelm Priors Hofboghandel Det IIoifen 9bergske E tabi. 1895

INDHOLD. Side M e d le m sliste d. 1ste April 1894. G e n e ra lfo rs a m lin g . d. 17de Maj 1894 . . . . ................... i 1894: Iste Møde, afholdt i København d. Ilte Januar. Om smalsporede Baner. A f Docent Å. Liitken 2det Møde, afholdt i København d. 8de Febr. Om Gasmaskiner. A f

Side Simplex Telefonen. A f V. B .....................121 Opvarmning af Jærnbanevogne. At C. S . 123 Indflydelse af Ild paa Beton. A f Br. . . 123 Heilmanns elektriske Lokomotiv. A f Br. 121 Luftfærgen i Bilbao. A f C. H. . . . . 121 Undersøgelse af Jærnbroer. A f C. S. . . 125 Tætning af Akvadukter

Is ;Æ ' ; tf F optegnelse over M e d le m m e rn e i den te k n is k e F o re n in g den Iste April 1894. (Hvor intet Opholdssted er angivet, er dette København). Aagreen, L. V., Maskinkonstruktør. Adrian, R., Kobbersmedemester. Agerskov, J. C. M., Cand. polyt., Undermaskinmester i Flaaden. All

2 Clausen, C. L. J., Fabrikant. Clausen, G., Maskinfabrikant, Holbæk. Clausen, J. P. S., Oberstløjtnant. Clausen, L., Arkitekt. Corfixen, C. F. A., Cand. polyt., Ingeniør. Cortsen, C., Tømmermester. Dahl, Chr., Fabrikbestyrer, St. Croix. Dahlstrøm, Y. H., Maskinfabrikant. Dalberg, A. T. S., Landinsp

3 Holst, J. P., Cand. polyt., Aarhus. Hornemann, F., Cand. polyt. Hornemann, T. S. V., Cand. polyt., Havneingeniør, -Aarhus. Hornum, J., Grosserer, Maskinfabrikant. Hoskiær, O. V., Oberst. Howitz, J. C. JB., Cand. polyt., Fa brikant. Hoyer, O., Cand. polyt., Baneingeniør, Fredericia. Hummel, C. M.,

4 Meyer, O. V., Maskiningeniør. Michaelsen, S. O. R., Grosserer. Millinge, Y. H., Cand. polyt., Fabrik bestyrer. Mogensen, J. F., Maskinfabrikant og Jærnstøber. Mogensen, N ., Maskinfabrikant og Jærnstøber. Monberg, N. C., Entreprenør, Arki tekt. Monies, Ch., Ingeniør. Mortensen, O., Cand. polyt.,

5 Seemann, J. Chr., Arkitekt, Mur mester. Simoni, D., Cand. polyt., Afdelings ingeniør ved de ny Statsbane anlæg. Sietting, P., Stadsingeniør, Aarhus. Slomann, C. V., Grosserer, Forret ningsfører for Christiansholms Fabriker . Smidth, Y. F. L., Ingeniør. Smith, N. L. M., Maskinfabrikant. Sohi, H., C

6 Iste Møde 1894, afholdt i København, den I l t e Januar 1894. Mødet lededes af Formanden, Oberst Hoskicer, som gav Ordet til Docent A. Liitken, der holdt nedenstaaende Foredrag om smalsporede Baner, efter hvilket der udspandt sig den paa Side 12 anførte Diskussion. Om smalsporede Baner. A f Doc

Om smalsporede Baner. man ved Anvendelsen af 1.0, 0.75 og 0.60 m. Spor kunne gaa ned til henholdsvis 300, 225 og 180 m. uden at faa større Modstand fra Glidningen i Kurverne, forudsat, at Akseafstanden indskrænkes i samme For hold som Sporvidden for almindelige Godsvogne f. Eks. til c. det dobbelt

8 Om smalsporede Baner. dius (29 m.), der med en Hastighed af 6 miles (c. 9.6 km.) i Timen medens Maksimumshastighedeu paa lige Bane er 25 miles (c. 40 km.) passeres af Tog. best.aaende af Lokomotiv og fem 46 ft. (14 m.) lange Boggievogne med 1.5 m. Akseafstand for Boggierne. Og endelig er det j

9 Om smalsporede Baner. Aabne Godsvogne. Sporvidde. Egenvægt. Kappelnbanen . . Sachs. Smalsporb. Décauville . . . . 1.00 0.75 0.60 Skagensbanen . . . . Sachs. Smalsporb. . D écauville................ 2.70 2.375 2.70 Bæreevne. 5.0 5.0 10.0 Sporvidde. 1.00 0.75 0.60 Gulvflade Rumfang kubm. m.

10 Om smalsporede Baner. Med samme Grøftedimensioner og en Middeldybde af Dæmninger og Afgravninger af 2' faas Overskuddet af Jordmængde ved de tre største Sporvidder pr. Mil til 111 250 530 Kubikfavne, der ansat til 5 Kr. pr. Kubikfavn giver 555 1250 2650 Kr. For Stenkister og Rørledninger under

11 Om smalsporede Baner. Herved maa imidlertid bemærkes, at der da ved de tre største Sporvidder er anvendt henholdsvis 7 500, 20 200 og 42 400 Kr. paa Forstærkninger af Spor og Materiel, Forstærkninger, der kun for saa vidt af hænge af Sporvidder, som de ikke lade sig gennem føre ved det smalleste

12 Om smalsporedo Baner. som den lokale Trafik kan stille til den. Den væsent ligste Anke imod dens Anvendelse her i Landet vil formentlig være den, at den bliver for ømtaalig over for Virkningen af Frost og Sne, og i den Retning maa man sikkert være varlig med at overføre Erfa ringer fra mildere

Om smalsporede Baner. Foredragsholderen : Jeg tror, vi ere ganske enige; Betingelserne ere, at Togene veje lidet. Kaptajn E. Jensen: Ja, det var blot det, jeg vilde pointere. Kaptajn N. C. Hansen: Jeg vil kun gøre op mærksom paa, at det ikke er aldeles korrekt, naar Foredragsholderen anførte, at Mi

14 Om smalsporede Baner. først ved 3/ 4nii eller ved en endnu mindre. Prisdiffe rensen mellem Lokomotiver af samme Styrke til et 1435 mm Spor og til et 1000mni- Spor er saaledes kun c. 3 pCt. Det er naturligvis ogsaa en Fejltagelse, naar der til Fordel for det smalle Spor anføres, at man paa dette

Om smalsporede Baner. de ere billigere end de bredsporede, sikkert finde en voksende Udbredelse. Jeg tør vist nok paa alles Vegne takke Foredrags holderen for hans sagkyndige og klare Foredrag, og 15 jeg har saa megen mere Grund til at takke ham, som han med kort Varsel har fremrykket sit Foredra

16 Tov-Jærnbaner i Kansas City. Tovets Paavirkning: Maksimum 11 550 Ibs, Middelpaavirkning 4 531 Ibs., Middelantallet af Tog 9.63, hvilket giver 4.5 HK. for at befordre et Tog, bestaaende af 1 Grip car (Styrekarre) og 1 lukket Vogn med Passagerer. Vægtene af en Grip car og en lukket Vogn ere uden

Mindre Meddelelser. brand, samt en regelmæssig Fordeling af sprinklers over hele Ledningsnættet. Hvad der særlig udmærker nærværende System er imidlertid den sindrigt konstruerede sprinkler o: Straalespreder (se hosstaaende Figurer 1, 2 og 3), der indskrues i hver nedad vendende Munding paa de under

18 Mindre Meddelelser. sætning er Fabrikantens Hemmelighed, til at smelte; i samme Nu kastes Stræberens 3 Stykker og Glas proppen med stor Kraft til forskellige Sider, og Vandet strømmer som en tæt Regn ud over Ildens Arnested. Anbringer man desuden paa Ledningen en lille Vandturbine, indrettet ti

Mindre Meddelelser. manter; der laves ogsaa Karborundlærred, hvilket præ sterer 3;4 Gange mere Arbejde i Tidsenheden end Smergellærred. For at . fabrikere Slibestene, Sliberuller og Skærehjul blandes Pulveret først med et passende Binde middel, derpaa formes det og brændes i Chamotteovne, indtil Bin

20 Mindre Meddelelser. meget betydelig, hvilket allerede forlængst er bevist ved en i de forenede Stater i Nordamerika udbrudt Ildsvaade; i et Skur paa en større Fabrik opkom der Ild, som af Brandvæsenet dæmpedes ved mægtige Vandstraaler, men næppe var Ilden slukket, før der udbrød en endnu voldso

21 Mindre Meddelelser. Stabilit er et nyt Isolationsstof, som Allgemeine Elektricitatsgesellschaft i Berlin for kort Tid siden har bragt i Handelen. Det fremstilles rødt eller graasort i Plader, Stænger og Rør eller ligesom Ebonit i en hvilken som helst Form. Det lader sig let be arbejde med Værkt

22 Mindre Meddelelser. af Luften i Lokalerne. Det er en uafviselig Pligt at sørge for, at denne Luft er saa ren og fri for skade lige Indblandinger som muligt, i Arbejdsrum særlig fri for Støv. 3. En Overfyldelse af saavel Beboelses-, som Arbejdsrum bør undgaas. Minimum af Luftmængden pr. Arbejder

Eneretsbevillinger 1894. 1 2te F e b r u a r . Jacobsen, København, Masse til Paasmørelse paa Cykleringe eller under Fodtøj. Seger, Stockholm, Centerringsanordning for hurtig Rotation; 8 Aar. Thomann, Halle, Falstagsten; 10 Aar. Ericsons Verkstads Aktiebolag, Stockholm, Strikkemaskiner; Patent 12/a

24 Den tekniske Forenings Læsestue. Østergade 48 (Pilestræde 1). Den tekniske Forenings Læsestue paa Østergade Nr. 48 (Pilestræde Nr. 1), 2den Sal, Indgang fra Pile stræde, er aaben hver Mandag, Onsdag og Fredag Kl. 1 3 og 6 8, Hellig- og Festdage undtagne. De fremlagte Tidsskrifter ere for Tiden

25 Nogle nyere Arbejdsmaskiner, Værktøjer o. dsl. Meddelt af Cand. polyt. Chr. Sæbye. Med Tegninger paa Pl. 2. De efterfølgende Oplysninger omhandle nogle af de Genstande, som vare fremstillede paa den i Januar og Februar i Aar af Industriforeningen i København under Medvirken af Københavns Patent

26 Nogle nyere Arbejdsmaskiner, Værktøjer o. dsl. Ved et almindeligt Spærhjul med ligestor Afstand mellem Tænderne og 29 Tænder kan man f. Eks. tage: en, to eller tre Tænder ad Gangen, og derved opnaa, at Flytningen paa Hjulets Omkres bliver hen holdsvis 12.41, 24.83 og 37.84 Grader. Ved Werners D

Nogle nyere Arbejdsmaskiner, Værktøjer o. dsl. J o h n s e n i København. De findes omtalte i dette Tidsskrifts 17de Aargang (189394) Side 137 og 138 og afbildede samme Steds henholdsvis som Fig. 7 og Fig 14 paa Plan 7. U niversalnøgler. B. A. H j o r t h & Co. ud stillede ved Carl Dahl & Co. i Køb

28 Nogle nyere Arbejdsmaskiner, Værktøjer o. dsl. for Loddebolte. Beholderen bærer her et Stativ, der foroven er forsynet med en Støbejærns Hætte, hvor under Loddeboltene kunne ophænges paa en Jærnstang. Fjernes Hætten, kan der paa Stativet anbringes en Jærnskaal til Smeltning af Tin ved mindre Fo

Nogle nyere Arbejdsmaskiner, Værktøjer o. dal. Paa Enden af Brænderrøret er der anbragt en Klo, hvori Kobberbolten kan indføres, enten fra Siden eller fra Enden, eller den kan udelades, saa at Kolben kan benyttes som Loddelampe. Skruen paa Siden tjener til Flammens Regulering. Savtand-Slibem askine

30 Nogle nyere Arbejdsmaskiner, Værktøjer o. dsl. i Figuren, tilvejebringes Spindlernes forskellige Ind stilling, hvorved det bliver muligt inden for temmelig vide Grænser, at bringe Stiftens Spids til at berøre ethvert Punkt paa Modellen, selv om denne er af sammensat Form. Ved Materialets første

Nogle nyere Arbejdsmaskiner, Værktøjer o. dsl. frem og tilbage paa langs af Maskinen, men selvfølgelig uden at rotere under Vandringen. Selve Maskinen bestaar i det væsentlige af tvende Stativstykker, der kunne bygges af Jærn eller Træ, og som foroven ere forenede med et Par Vanger, hvorpaa Slæden

82 Nogle nyere Arbejdsmaskiner, Værktøjer o. dsl. P a t e n t b u r e a u . Dette Apparat, der anbringes op imod Formatvalsen paa Papmaskiner og ved Papir maskiner paa passende Sted af Papirbanen, er bestemt til at kontrollere, at Pap eller Papir ikke har større Tykkelse, end der forlanges. Er det

33 Nogle nyere Arbejdsmaskiner, Værktøjer o. dsl. Træplader, som sidde sammenlænkede til en Kæde, der gaar over en Valse, der drives automatisk under Vævningen og er anbragt under Vægtstængerne. Stif ternes Tilstedeværelse og Fordeling i Hullerne paa Kortbladene bestemmer Skafternes periodiske Skif

34 Nogle nyere Arbejdsmaskiner, Værktøjer o. dsl. fjeder. Til Stempelstangens øverste Ende er der ved et Led forbundet en med Laag forsynet Metalkasse, der kan dreje sig om en vandret Bolt i Stativet. I denne Kasse anbringes Pariserringene, og hver Gang Stempel stangen gaar ned, tvinges Kassen ogs

Mindre Meddelelser. paa samme Længdegrad som Emden. Paa denne Øs Yestende havde fordum de hannoveranske Konger deres Badested; dette gik, efter at Preussen havde erobret Hannover, over til at blive et kongelig preus sisk Statsbad, og det er efterhaanden bleven Ty skernes fashionable Badested ved Ha

36 Mindre Meddelelser. Det Forhold, at der derved hengaar en saa lang Tid, at Cementen i mange Tilfælde er benyttet, inden et Resultat har kunnet foreligge, er en Ulempe, som man har søgt at undgaa ved at benytte andre Under søgelsesmetoder, hvorefter der kunde faas et Maal for Godheden af Cemente

Mindre Meddelelser. Masse ved Gitrenes særlige Form (Fig. 3 og 4). Gitret bestaar af to ens Halvdele, der vende Ribbernes største Side udad, saa at de derved fremkomne Huller ere større i Elektrodens Midte end paa dens Yderflader. De mnnnnnn nnnnn __ GO m oren r n i; n o rn n n a O d riin n nD

38 Mindre Meddelelser. af 120 Amp. Timer eller 15 Amp. Timer pr. Kg. Nyttevægt af et Element, idet dettes Plader vejer 8 Kg. Bruges Lamper å 10 N. L. pr. Kupé, og hvis Strømforbrug er 3 Watt pr. Normallys, kan et Batteri belyse en almindelig Personvogn i 15 Timer og en 1ste Klasses Bogie-Personvog

Mindre Meddelelser. belyse Vognen i c. 14 Timer, naar der anvendes 3 Watts Lamper. 4. A k k u m u l a t o r e r i F o r b i n d e l s e med D y n am o , som dri ves af en D a m p m o t o r . Da ren Akkumulatordrift kun ganske undtagelsesvis kan an vendes i Amerika, fordi der, som foran sagt, stille

40 Eneretsbevillinger. Den tekniske Forenings Læsestue. delt i to Afsnit, mekanisk Fysik og Varmelære, smukt ud styret og forsynet med tydelige Konturtegninger samt Ta beller over mættet Damps Varmegrad, Tryk og Rumfang samt Forholdet mellem dansk og fremmed Maal og Vægt, idet der med Bogens spe

41 Generalforsamling, afholdt i København den 17de Maj 1894. Professor Holmberg valgtes efter Formandens For slag til Dirigent. Han meddelte, at Generalforsam lingen var lovligt indvarslet, og at Dagsordenen for samme var: 1. Beretning om Foreningens Virksomhed i 1893 -9 4 ; 2. Fremlæggelse af Reg

42 Generalforsamlingen. at være Ingeniør Jess Jensen, den med Understøttelse af den Råben - Levetzauske Fond udsatte Præmie af 500 Kr. Foreningen havde den 2den Oktober 1893 aabnet en Læsest ue i den dertil lejede 2den Sal paa Øster gade 48 (Pilestræde 1), i hvilken der til Afbenyttelse for Medlem

Generalforsamlingen. Overført . . . Kortfattede Regler for Fyrbødere Den mindre Industris fordelagtigste Kraftmaskiner....................... Teglværksindustri................ Hvorledes kan en stor By, der ligger ved Havet, bedst fjerne sine Affaldsstoffer ? ................... Normer for Beregning

Den tekniske Forenings Regnskab for 1893 94. 44 A. B. Medlemmer: Restkontingent for 1892 93 Kontingent for 1893 94 Kr. Trykte Skrifter: I. T i ds s k r i f t e t . Kr. 1. Aargangen 1893 94 ........................................................... Kr. 2. Ældre A a r g a n g e .................

Den tekniske Forenings Regnskab for 1893 94. A. B. Mader: U d gift. 1. Lokale, Bud m. m.................................................................................................... Kr. 2. Tegninger, Referater m. m..............................................................................

Den tekniske Forenings Budget for 1894 95. 46 A. B. C. Kr. Indtægt. Medlemmer: Bestkontingent for 1893 94 Kontingent for 1894 95 . Trykte Skrifter: I. T i ds s kr i ft e t . 1. Aargangen 1894 95 2. Ældre Aargange Kr. 60. 5300. 5360 Kr. 400. 50. Kr. II. A n d r e S k r i f t e r ..........

Generalforsamlingen. § 2. Ved M ø d er n e tilsigtes at bringe For eningens Medlemmer i nærmere personligt Forhold til hverandre, at tilvejebringe Samvirken mellem Landets Teknikere og ved Foredrag og Forhandlinger at klare foreliggende tekniske Spørgsmaal. Det tekniske T i d s s k r i f t skal ind

Frederikshavns Havn. 48 Det var først efter 1830, at en Skibshavn blev tilvejebragt ved Frederikshavn, hvilket Navn var blevet givet Fiskerlejet Fladstrand, da dette i 1818 erholdt Købstadrettigheder. Paa Fig. a er med punkterede Linier vist de tvende Havnemoler, som Staten lod bygge i Aarene I 1

Frederikshavns Havn. Yed Jærnbanens Anlæg til Frederikshavn blev i 1871 et Spor ført til Havnen og forgrenet langs de vigtigste Anlægspladser. Allerede i Halvtredserne havde det været nødvendigt at foretage Uddybningsarbejder ilden for Havnen, idet Vanddybden ved Indsejlingen var bleven formind sket

50 Frederikshavns Havn. Havnens Frembygning bevirkede, at Strømmen under sønden Vande skar stærkere ind til Landgrunden syd for Havnen, hvor Strømretningen, som ovenfor nævnt, afbøjes med N. O., samt at denne Strøm i Læ af den søndre Mole blev til Dels holdt borte fra et Areal N. og N. O. for Havn

51 Frederikshavns Havn. indskrænkede Forhold for Manøvreringen kunde ogsaa den Afbøjning i Kursen blive farlig, som hidførtes, naar der løb Strøm, ved dennes Virkning paa Agter skibet, efter at Forskibet var kommet i Læ af den søndre Moles fremspringende Arm. Tillige var den Omstændighed ugunstig,

52 Frederikshavns Havn. havn, dog at Kommissionen tilraadede at gøre Skridtet fuldt ud, og lægge Havnemundingen ud paa 24 Fod Vand, i Stedet for, som af nævnte Havnebestyrelse foreslaaet, paa 221/ a Fod. Bekostningerne ved den omhandlede Udvidelse ansloges til 4 600 000 K r., medens et tilfredssti

Frederikshavns Havn. Ved en Bevilling paa 205 000 Kroner, der blev given i 1887, inden Forhavnsmolerne endnu vare førte frem ud over deres indre retlinede Strækninger, blev det saaledes gjort muligt at skyde Havnemundingen 200 Fod længere frem mod S. O. Derved blev der bødet paa den vel ringe Længd

54 Frederikshavns Havn. meget dybt undtagen over et Parti i Nærheden af Areal, hvis vestlige Del er bleven opfyldt, medens Kastellet . Det er dog kun over et mindre A real ved Resten, c. 6 Tdr. geom. Maal af Arealet, henligger over den inderste Del af de her byggede ny Bolværker, flydt afVand, fo

Frederikshavns Havn. ning parallel med nævnte Akse. I 80 Fods Afstand fra den interimistiske Dæmning bøjer Molen 28 0 mere imod Vest, og fortsættes i denne Retning bag nævnte Dæmning 1488 Fod ind til Kysten ved Hornværkets Nordspids. Den ny nordre Mole har saaledes en Længde af i alt 4347 Fod. A f n

56 Frederikshavns Havn. Indersiden af den nævnte Dæmning mod Sø, navnlig saa længe de udenfor liggende Havneværker endnu ikke vare opførte, og dels for at give bekvem Adgang fra den nordostlige Del af Havnepladsen til den nordre Mole. Den er bygget af 6/6 Tømmer med 5 Fods Afstand mellem Pælene i

Frederikshavns Havn. vendende Side har Hovedet to med Afsatser i forskellige Højder forsynede Landingstrapper. Hovedets Dimen sion tværs paa Molen er væsentlig mindre end dennes Bredde ved Granden. For at holde Foden af den ydre Moleskraaning fra at løbe for langt om paa Hovedets Runding, er en del

58 Frederikshavns Havn. Stenene næsten helt op til Vandlinien saaledes, at Træet derved bliver beskyttet mod Angreb af Pælekrebs og deslige. Til yderligere Sikring mod disse er som tidligere nævnt den øverste Del af Plankevæggen, omkring hvil ken saadanne Aflejringer maaske ikke kunne finde Sted,

Frederikshavns Havn. er ved en Væg af Betonhlokke delt i tvende Parter, af hvilke den yderste, beliggende ved det fremsprin gende Hjørne, er udstøbt med Beton nedbragt ved Hjælp af Kasser, medens den inderste er fyldt med Sten. Over Kote -r- 1 Fod bestaar selve Hovedet af Beton mellem Granitmure med

60 Frederikshavns Havn. Havnen søges i usigtbart Vejr paa Loddet ved, at 4 Favne Kurven følges. Et Løb med ikke under 22 Fod Vand fører noget nordligere ind til Havnen, nemlig mellem Marens-Rev og Borrebjerg-Rev. Havnen har 3 Fyr, et paa hvert af de to ydre Mole hoveder, og et tredje, som er anbra

Frederikshavns Havn. I Foraaret 1884 afsluttedes Kontrakt med et andet Interessentskab om Udførelsen dels af det ydre Parti af don omtalte Molestrækning og dels af de Værker, der omslutte den ny Inderhavn, hvorunder ogsaa Molestrækningen til Forlængelse af den ældre nordre Mole samt Borttageisen af

62 Frederikshavns Havn. istiske Dæmning henligger overflydt med Vand, kunne gøres nyttigt. Det maa haabes, at Forholdene ville give Anled ning til Udvikling af forskellige ny Virksomheder og særlig til Etablering af en stor Ophalingsbedding eller Dok i Forbindelse med fornødne Værksteder ved Havne

Mindre Meddelelser. undtagne) arbejdes med aaben Strøm . Dog maa det bemærkes, at Dynamoer ikke egne sig for automatiske Hurtigskriftsapparater, idet Strømmen nemlig ikke er konstant nok; og der er næppe Tvivl om, at den i England benyttede Arbejdsmetode, nemlig Brugen af A k k u m u l a t o r e r (

64 Boganmeldelser. Bogfortegnelse. Boganmeldelser. L æ re b o g i F y s i k af Professor ved Københavns Universitet C. Christiansen. Andet Bind: Elektricitet og Lys, 483 Sider med 222 Afbildninger i Teksten. P. G. Philipsens Forlag. Pris Kr. 9.50 0. I Afsnittet E l e k t r i c i t e t o g M a g n

65 2det Møde 1894, afholdt i København den 8de Februar. Mødet lededes af Formanden, Oberst Hoskiær, som gav Ordet til Cand. polyt., Civilingeniør H. H. Schou, der holdt nedenstaaende Foredrag om Gasmaskiner. Om Gasmaskiner. A f Cand. polyt., Civilingeniør H. H. Schou. Naar jeg i Aften skal have

60 Om Gasmaskiner. der atter paa sin Vandring gennem det glødende Brændsellag omdannes til Kulilte. Ved Gennemblæsningen med Damp taber Brændselet imidlertid hurtig sin Glød hede, og man maa da, for atter at faa denne tilvejebragt, ophøre med Dampblæsningen og i Stedet for blæse Luft gennem Genera

Otn Gasmaskiner. holder nogle Spor af Svovlbrinte, som for Anvendelsen er uden Betydning, men som giver Gassen en meget karakteristisk Lugt, der er af stor Vigtighed, da man derved er i Stand til at opdage en Udstrømning paa urette Sted. Da Gassen indeholder megen Kulilte, er den giftig; den indehol

68 Om Gasmaskiner. vilde ødelægge ethvert Smøremiddel, ligesom ogsaa Cylinderen selv og Stemplet vilde lide derunder. Afkølingen sker ved smaa Maskiner alene ved Yderluften, idet Cylinderen er forsynet med Ribber, ved større Maskiner altid ved Vand, som cirkulerer uden om Cylinderen i en Kølekappe

Om Gasmaskiner. Arbejde og Forsøg lykkedes det da ogsaa Otto i 1876 at fremføre sin ny Motor, som med eet Slag tilfreds stillede alle de Fordringer, der kunde stilles til en saadan, nemlig en billig Drift, en næsten lydløs Gang og en let Pasning. Da denne Maskine danner Grundlaget for næsten alle d

70 Om Gasmaskiner. tapakslen. Bevægelsen overførtes tidligere til denne Aksel ved koniske Hjul, men sker nu næsten altid ved Skruehjul, som give en mere støt og lydløs Gang. At holde Ventilerne tætte er ikke vanskeligt, trods den høje Temperatur, de ere udsatte for, og det er langt lettere af og t

Om Gasmaskiner. Maskiner. Ved de større, hvor saavel Økonomien som ogsaa den store Paavirkning fordrer mere Hensyn, har man indskudt en Ventil E (se Pig. 2), der aflukker Kanalen mellem Tænderøret T og Cylinderen C, og som fra Styreakslen ved Hjælp af Armen L aabnes paa det Tidspunkt, der giver den

72 Om Gasmaskiner. Knasten slipper Vinkelarmen, river den ene Fjeder hæftigt Ankeret tilbage, medens den anden Fjeder tjener som Buffer. Til Vinkelarmen er fastgjort en Stang B, hvis anden Ende med en Gaffel G om fatter en lille Krumtap; medens Vinkelarmen trækkes tilbage af Knasten, slæber Gaflen

73 Om Gasmaskiner. Ved de forskellige Forbedringer ved Maskinerne, navnlig ved Anvendelsen af den stærkere Kompression og det dermed følgende højere Arbejdstryk, er det lykkedes at bringe Gasforbruget en Del lavere ned, end det før var muligt. Yed Forsøg er man naaet ned til c. 20 Kubf. pr. effekt

Om Gasmaskiner. 74 Tvillingmaskiner med Krumtappene forsatte 360 for hinanden (se Fig. 6) anvendes i Tyskland (enkelte mindre ere ogsaa byggede lier i Landet). I)e give en god Regel mæssighed uden for svære Svinghjul, da de u=n - T yu Fig. 5 og 6. faa en Eksplosion for hver Omdrejning, men maa

Om Gasmaskiner. og først 4 5 Aar senere fremkom Dowson med sit Gasværk, der grundede sig paa det af Hagemann frem satte Princip. Tuxen & Hammerichs Maskinfabrik, der fra 1ste Januar 1894 er et Aktieselskab, satte i 1890 det første Anlæg med Dowson-Gasmaskiner i Drift her i Landet 75 og indførte væ

76 Mindre Meddelelser. Tværdragere og Længdedragere paa sædvanlig Maade, indeholder 2 Spor for Kabelbanen og er dækket med Træbrolægning. Fortovene dækkes med Flanker. Som omtalt bevæges Broen ved Dampkraft. Dens Vægt udlignes af Kontravægte, der bevæge sig op og ned i de to Gitterværkstaarne. Dam

Mindre Meddelelser. Fra de til Sænkning bestemte Tromler udgaar der paa hver Side to Traadkabler, i Fig. 4 betegnede med 3 og 4. De fastgøres med den ene Ende til Tromlen, og føres derefter om en Hjælperulle oppe i Taarnet. Kabel 3 gaar over Rullen rs til Kontra vægten paa højre Side, Kabel 4 over

78 Mindre Meddelelser. Banen er enkeltsporet og har c. 20 Vigespor, der tillige gøre Tjeneste som Holdepladser, men der er sørget for, at der kan lægges Dobbeltspor, saafremt Forholdene skulle nødvendiggøre dette. Banelegemet hviler næsten overalt paa Klippe og er forsynet med et Ballastlag, i hvi

Mindre Meddelelser. Boganmeldelser. Isundersøgelser. I det medicinske Tidsskrift Lancets Laboratorium er der foretaget kemiske og bak teriologiske Undersøgelser af den i London benyttede Is, der for s tørste Delen stammer fra Norge. I 5 79 Prøver af den importerede Is fandtes der efter Smelt nin

Bogfortegnelse. Den tekniske Forenings Læsestue. 80 lægger synderlige Hindringer i Vejen, da jo dog de fleste Danske kunne læse og forstaa Svensk. Naar Bogen paa Titelbladet kaldes anden Del , saa er det, fordi der for- I beredes Udgivelsen af 2 Dele, der skulle omhandle henholdsvis Styrkelæro o

81 Om Anvendelse af Slagteriaffald. A f Cand. polyt., Underbestyrer ved Assens Sukkerfabrik, R. Meillengracllt. I 1889 udsatte den tekniske Forening en Pris opgave om den rationelle Anvendelse af dyriske Stoffer, som ikke benyttes til Fødemidler. A f de indkomne Besvarelser fandtes ingen præmie væ

82 Om Anvendelse af Slagteriaffald. Tak for mange gode Raad og Oplysninger under mine Forsøg paa Anvendelse af Slagteriaffald, har fortalt mig, at der i en saadan tæt lukket Jærnbanevogn, fyldt med Maver af Lam, Kalve o. s. v., paa en solvarm Dag kunde, inden Vognen kom til Lossestedet, udvikle si

83 Om Anvendelse af Slagteriaffald. bejde og under Vandring; man graver Rende og fylder efter i dens ene Ende og tager bort til Udkørsel og Spredning fra dens anden Ende, den ældste Del. Me toden bruges ogsaa ved almindelig Staldgødning, og der tilsættes undertiden ogsaa Fosfater. I n d u s t r i

84 Om Anvendelse af Slagteriaffald. Andre i Syrer opløselige Stoffer . . . 1.93 /0 I Syrer uopløselige S to ffe r .................. 1.56 *) Organiske S t o f f e r .................................... 9.37 V a n d ........................................................... 2.90 Prof. Stein tilføj

Om Anvendelse af Slagteriaffald. Tørringen udsvedte der endda Fedt, om end i mindre Grad end uden Kalktilsætning. Yed Benyttelsen af Kalkslam fra Koesukkerfabrikker bar jeg derimod aldrig hverken ved Lugten eller ved Reagentier kunnet spore nogen Ammoniakudvikling. A f de andre f o r s ø g t e B l

86 Om Anvendelse af Slagteriaffald. Rørledning h, som forbinder Bunden af Sterilisatoren A med Recipienten B. Ved Opvarmningen fordamper en Del af det i Materialet indeholdte Vand, og ved det opstaaede Tryk begynder den under Sibunden a opsamlede Vædske tillige med Luften i A og de af Dyredelene u

Om Anvendelse af Slagteriaffald. Kondensationspotte z, som giver Afgang for det i Dampkappen fortættede Vand; en Tilbageslagsventil ø, for at forhindre en Tilbagestrømning af Damp fra Sterilisatoren til Dampkedlen; en Luftventil f fra Sterilisatorens Overdel; samt en Sikkerhedsventil g. I Recipient

88 Om Anvendelse af Slagteriaffald. paa Landet. Paa mit Spørgsmaal om, hvorfor dette ikke ogsaa blev bearbejdet paa Desinfektoren, blev der af Betjeningsfolkene svaret, at det kun var saa lidt, der blev tilovers, da Slagterne anvendte det meste, at det øvrige solgtes til god Pris tillige med Gødni

Om Anvendelse af Slagteriaffald. Ødelæggelse af smittesyge*) Dyr og i Almindelighed til Nyttegørelse for Landbruget af Kadavere og or ganisk Affald. Denne Fremgangsmaade fritager for Opvarmning, som er en saa vanskelig Virksomhed at udføre, naar det drejer sig om koncentreret Syre; den nødvendiggør

90 Om Anvendelse af Slagteriaffald. F o r d e l e n e ved denne F r e m g a n g s m a a d e . Det er en Maade til Berigelse af Superfosfaterne, som synes os at burde anbefales. I Virkeligheden sker Sønderdelingen af det dyriske Affald og den partielle Omdannelse af dets Kvælstof til Ammoniak saa a

91 Om Anvendelse af Slagteriaffald. Handelen i raa Tilstand med forskelligt Stempel. M. Courtoy siger som saa, at der er noget usigelig harmeligt i, at det kostbare, fristende dejlige Kød af fede, vel nærede Kreaturer, som først efter Slagtningen befindes at være syge eller smittede, hvad enten de

92 Mindre Meddelelser. holdent at være et Spekulationsforetagende, der uden Kontrol er dreven saa vidt, at flere af dem vise meget betydelige Uregelmæssigheder, saasom vindskæve Side flader, de vandrette Forbindelser foroven ere ude af Vage og Arbejdet i det hele er meget sjusket og unøjagtigt i U

93 Mindre Meddelelser. kassen kan sættes i Forbindelse med et Type-Skriveapparat, der trykker de afsendte Depecher med romerske Bogstaver. V. H. Bar-Lock Skrivemaskinen. Efterhaanden som Forretningslivet udvikles, føles stedse Trangen til en virkelig god Skrivemaskine mere og mere. Der er i de sen

94 Mindre Meddelelser. Eneretsbevillinger 1894. digt, for at det næste Bogstav ikke skal komme i Kollision med det foregaaende. Denne Bevægelse iværksættes af en Fjeder, som trækker Slæden, saa snart som to Kontakter slippe deres Tag i Tandstangen, og det gør de i samme Øjeblik, som Trykket paa T

Eneretsbevillinger 1894. Boganmeldelser. Borrings Jærn- og Betonbyggeri, Hellerup, Falstagsteno; Udvidelse af Patent 20/i 1893. 7de Maj. Hansen, St. Paul Minnesota, Fremgangsmaade til Frem stilling af et Mælkepræparat. Rauser m. fl., Moskov, Statisk Manometer med Minimums skala; 8 Aar. Grabaus Alum

96 Boganmeldelser. Bogfortegnelse. bestemte Lysretning, som man i Praksis næsten altid gaar ud fra, og som i saa høj Orad simplificerer Konstruktio nerne. Enkelte Steder er der dog maaske, naar henses til Bogens Formaal, lagt lidt for megen Vægt paa den teoretiske Fremstilling. Dette gælder særli

97 3dje og 4de Møde, afholdte i København d. 8de Marts og d. 12te April. Møderne lededes af Formanden, Oberst Hoskiær, som gav Ordet til Havnebygmester Tf. C. V. Møller, der holdt efterfølgende Foredrag om Københavns Frihavnsanlæg. Da der imidlertid siden Foredragets Afhol delse er udført adskill

98 Københavns Frihavnsanlæg. Behandling af de Varer, der fra Frihavnen skulle føres ud i Indlandet, dels pr. alm. Vogn og dels pr. Jærnbane. Der vil desuden blive anbragt et mindre T o l d v a g t h u s paa Vestsiden (omtrent hvor forhen Beohs Badeanstalt var beliggende) paa det Sted, hvor Jærnban

Københavns Frihavnsanlæg. Afsnit paa c. 45 Tdr. Land og et søndre Afsnit paa c. 36,25 Tdr. Land. Grundene hertil vare følgende: 1) at danne Skel imellem de tvende Entrepriser, i hvilke man agtede at udbyde Udgravningsarbejdet, 2) at formindske Risikoen ved eventuelt Brud paa de ydre Dæmninger, 3) at

100 Københavns Frihavnsanlæg. struktioner have været henholdsvis c. 310 Kr. og c. 450 Kr. pr. løb. Fod for 30 Fods Vanddybde. Ved K a j mu r e n e paa h ø j t P æ l e v æ r k , der benyttedes paa søndre Bassins Vest- og Bundside samt omkring Midtermolen, naar undtages dennes to afrundede Hjørner,

Københavns Frihavnsanlæg. I Mellembassinet og paa hægge Sider af Indsej lingen til dette og det søndre Frihavnsbassin har man udført Kajindfatningerne som en almindelig B o l v æ r k s k o n s t r u k t i o n (jfr. Plan 7), kun at Hovedboltene ere sænkede saa langt ned, at man straks har kunnet sæt

102 Københavns Frihavnsanlæg. Blokkene løftedes af den flydende Dampkran ved Hjælp af 4 Nøgler (jfr. Fig. 7, Plan 8), der for oven vare indbyrdes afstivede ved en Smedejærns Ramme og forneden vare førte igennem 4 under Støbningen udsparede Huller i Blokkens Bund. Maksimum af Blokke, der udsattes p

Københavns Frihavnsanlæg. Fod. Selve Fyrhuset udføres af Firmaet Smith é Mygind, medens Lanternen med Urværk leveres af Firmaet Frydenlund db Søn i Forbindelse med Instru mentmager Neergaard. PramrendenS nærmere Detailler ere angivne paa Plan 10. Dens Anlæg, der først vedtoges paa et senere Tidspunk

104 Københavns Frihavnsanlæg. (heri indbefattet Lystbaadehavnen), deles af den nævnte lukkede Forbindelsesvej gennem Kastellet i tre særlige Partier, af hvilke det s y d l i g e (c. 6.5 Tdr. Land) omfatter Grønningen fra Bredgade og øst efter, Sjællands Ravelin og Partiet omkring Engelsk Kirke. De

Københavns Frihavnsanlæg. lukkede Forbindelsesvej gennem Kastellet fra Frihavnsterrainet til Nordre Toldbod. Kun paa den sydligste Del (imellem og syd for de derværende Viadukters Piller) er der anvendt det samme Slags Gitter, som indhegner Nordre Toldbodplads; dette Gitter leveres af Frederiksberg

106 Københavns Frihavnsanlæg. Bygningen af en L o k o m o t i v r e m i s e i Nærheden af søndre Frihavnsindgang, - den e l ek t r i s k e C en tr al s t at i on paa Vestkajen, Anlæget af den e l ek tr i sk e I n s t a l l a t i o n for K r af t og B e l y s n i n g , - F r i h a v n s t e r r a

Københavns Frihavnsanlæg. Ølandssten, indkøbte paa Øland, medens det tilhugne Ølandsstenmateriale er leveret af Firmaet C. Wienberg. Paa Østmolens Vestside ved det søndre Frihavns bassin bliver der foreløbig bygget et toetages og et femetages Pakhus (jfr. Plan 14). Først nævnte Pakhus, det saakaldte

ioé Københavns Frihavnsanlæg. Tagvinduerne af Blikkenslagermester Thorndall, Skydeportene af Firmaet C. Andersson & Blom og Port skærmene af Tømmermester C. F. Fjeldsøe. Ved de underjordiske Tunneller er Piloteringen udført af Tømmermester Blotn, Havnevæsenet har selv foretaget Betonstøbningen, me

Københavns Frihavnsanlæg. Bygninger paa Frihavnsterrainet særlig at nævne den e l e k t r i s k e Ce n tr al st at i on (jfr. Plan 15), der ligger ved den sydlige Ende af det søndre Frihavnsbassins vestlige Kaj og indeholder det fornødne Kedel-, Damp maskine- og Dynamomaskineanlæg til Driften af de

110 Den elektriske Motordrii't i Københavns Frihavnsanlæg. Linie om, at alt hvad der vedrørte Varernes Behand ling, Losningens og Ladningens Hurtighed, bragtes saa højt, som vore Dages Teknik paa nogen Maade til steder det. Der er da ogsaa i Frihavnen truffet en Bække Foranstaltninger, der alle si

Den elektriske Motordrift i Københavns Frihavnsanisøg. En Ekshaustor, som staar i Forbindelse med alle Elevatorerne ved Rør, suger Støv og lette Urenheder bort fra det nedstyrtende Korn, inden det naar Vægtkasserne. Fra Toppen af Elevatorerne fordeles nu Varen efter sin Bestemmelse; som Regel vil de

112 Den elektriske Motordrift i Københavns Frihavnsanlæg. Kg. hydraulisk Drift . . . . . 4.0 elektrisk . . . . . 7.625 Central Damp. . . . . . . 10.2 Imidlertid vil det yderst sjældent være Tilfældet, at der arbejdes med fuld Last, og regnes det, at i Gennemsnit hver Gang kun den halve Last løft

113 Den elektriske Motordrift i Københavns Frihavnsanlæg. Ved de nyeste, endog i over 100 Trin delte Igang sætningsmodstande, er denne Begyndelseskraft end yderligere reduceret fra det, som Diagrammet viser. Diagrammerne Fig. 1 og Fig. 2, som ere Resultater af de seneste Observationer, kunne uden

114 Don elektriske Motordrift i Københavns Frihavnsanlæg. Byrde, illustreres tydeligt og viser klart Returstrøm mens Virkning. Ved Ladning er det endog billigere at behandle svære Byrder, idet Maksimumslasten efter Diagrammet giver Arbejdsoverskud. Fig. 7 viser Kulforbruget i Pf. pr. Ton af Laste

Den elektriske Motordrift i Københavns Frihavnsanlæg. Desværre findes ingen Kurve angivet for hydrau lisk Drift, baseret paa nøjagtige Iagttagelser; der er imidlertid blevet opgivet, at en Driftsudgift af 19 Pf. pr. Time svarer til de virkelige Forhold. Fig. 8. Dette synes i ingen Henseende at være

116 Den elektriske Motordrift i Københavns Frihavnsanlæg. Stkr. Elektromotorer, hver paa 15 18 effekt. H. K .; heraf anbringes de 7 paa øverste Loft og 8 i Kælderen. Der kunde næppe være Tale om at anvende andet end et særligt Dampanlæg, hvis Elektricitet ikke stod til Disposition. De 6 Motorer st

Mindre Meddelelser. stiller man nu paa Overdelen et andet Tal, kan man addere det til det første ved at dreje Haandsvinget en Omdrejning i samme Retning, s u bt r ah e re det fra det ved at dreje det i modsat Retning. Foruden de 13 Rubrikker paa Underdelen, hvoraf de 9 sidste staa lodret under Overd

118 Mindre Meddelelser. Mellemrummene mellem'de smaa Rubrikker til venstre findes Huller til Anbringelse af en lille løs Stift, som skal betegne Kommaet ved Decimalbrøkregning. Hvad Maskinens indre Konstruktion angaar, skal denne antydes for Hoveddelenes Vedkommende. De Cifre, som komme frem i Rub

Mindre Meddelelser. ikke kan overføres videre end til det tiende Ciffer (regnet fra højre Side.) Som allerede nævnt arbejder Maskinen fuldkommen sikkert og nøjagtigt, og er navnlig ved Multiplikations og Divisionsregning med flercifrede Tal overordentlig tidsbesparende. Betjeningen af den fordrer i

120 Mindre Meddelelser. barium, maa paa Forhaand Tanken om at gøre dette ved kemisk Udfældning udelukkes; som vist, er Vær dien 1.43 Øre pr. 1000 Liter, og for denne Pris at udfælde et Metal af saa fortyndet Opløsning tør be tragtes som umuligt, ligegyldigt hvilket Fældnings middel man vilde benyt

121 Mindre Meddelelser. antage, at den elektriske Strøm i et Tilfælde som dette vilde kunne udskille 1 Procent af den Mængde, som den teoretisk er i Stand til at udfælde, og i saa Tilfælde vilde nogle faa Hestes Kraft give 55 000 Kroner om Aaret. Den fornødne Elektricitet vilde kunne tænkes udvikl

122 Mindre Meddelelser. at dette kan fjedre. Man benytter derfor til Under støtning af Ledningen i saadanne Knæk et lille Appa rat (Fig. 3 og 4), bestaaende af en sammenlukket tyk Staaltraad, som rager frem med en Løkke for liver Ende af et kort, meget tykvægget Kautsjukrør (c), som er omfattet af

Mindre Meddelelser. Over for denne, som Simplex-Telefonen selvfølgelig ikke kan erstatte ved alle saadanne Anlæg, hvor der er Tale om Forbindelse gennem en Centralstation, men vel ved de fleste lokale Forbindelser (f. Eks. fra Kontor til Fabrikslokale, Privatlejlighed, Lager, Butik o. s. v.), bar de

124 Mindre Meddelelser. var der dog paa de Steder, hvor de nedstyrtende bræn dende Bjælker havde ligget, og hvor den stærkeste Hede var bleven udviklet, en smal Stribe, langs hvilken Betonen var smuldret bort, saa at Murens Tykkelse paa sine Steder kun var Halvdelen af den oprindelige, og paa saad

Mindre Meddelelser. af det Publikum, der benytter Færgen, der roses for sin Bekvemmelighed, blide og hurtige Gang. Derfor maa dette Forsøg paa at erstatte en fast Bro med dyre Eampeanlæg eller en kostbar bevægelig Bro med en billigere Bygning anses for vellykket. (Centralblatt der Bauverwaltung). C

126 Mindre Meddelelser. Eneretsbevillinger 1894. Kant ikke havde trykket sig ned i Asfalten, men var slidt et tilsvarende Stykke. Det samme viste sig, hvor man i Stedet for Asfalt havde brugt Grus som Underlag. Ved Hjulenes Gnidning mod Træbrolægningen fremkaldes der en Kraft i modsat Retning af

Eneretsbevillinger. Boganmeldelse. Bogfortegnelse. Petersen m. fl., København, Bagerovn med bevægelig Hærd til Gasfyring. Jensen og Simonsen, Kolding, Stryge- eller Pressejærn med to Strygeflader. 1 2 te J u n i. Mikkelsen, Eskildstrup, Trykpumpe. Jørgensen, Odense, Kornbindsler. Larsen, Aarhus, F

128 Bogfortegnelse. Den tekniske Forenings Læsestue. Bloch, F. Eau sous pression. Appareils producteurs deau sous p r e s s i o n ......................................................Kr. 2.25 Bock, 0. Die Ziegelfabrikation. Handbuch bei Anlage und Betrieb von Z ie g e le ie n ...................

129 Tørveindustrien i Oldenburg og Hannover. Tørveindustrien i Oldenburg og Hannover. (Redegørelse for en Rejse med Understøttelse fra det Reiersenske Fond i Maj 1894). A f Cand. polyt., Fabrikbestyrer ved Holmegaards Glasværk, E. P. Pontoppidan. Med Tegninger paa Pl. 16. Oldenburg, Østfrisland o

130 Tørveindustrien i Oldenburg og Hannover. stillet i Hobe til fuldstændig Tørring. Det ejendommelige ved denne Metode er altsaa, at Maskinkraften er an bragt svømmende og saaledes let flyttes, efterhaanden som Tørvemassen forbruges, og dette har en Del at sige, hvor den bløde Mosebund ikke tilla

131 Tørveindustrien i Oldenburg og Hannover. Mellemrum, for at Luften kan komme til og frem hjælps Tørringen; tilsidst samles Tørven i større runde Stakke; det første Tørringsarbejde kaldes Ringen , det andet Billten , bægge tilsammen betales med 5 Emk. pr. Tageswerk. Kolonisterne skulle nu selv

132 Tørveindustrien i Oldenburg og Hannover. som Tørvemassen forbruges, og er paa en Blokvogn anbragt sammen med Motoren, hvormed den er i Rem forbindelse. Blokvognens Hjul løbe paa Skinner eller Planker, der flyttes, efterhaanden som der rykkes frem, og Hjulene kunne bevæges ved en Tandstangsforb

Tørveindustrien i Oldenburg og Hannover. beskæftigede, andre Steder 28; ovenstaaende Drift er et enkelt Eksempel. Maskintørvene have omtrent den dobbelte Vægtfylde af almindelige Skæretørv af den samme Masse, og dette skyldes ikke nogen Udpresning af Vand men kun, at den svampede Struktur ved Sønde

134 Tørveindustrien i Oldenburg og Hannover. Apparater for at hæve det, og dog ser baade Tandstangen og Galgen, hvori denne er anbragt, meget spinkle ud, og Drevet bevæges af kun 1 Mand ved et Hjul med Haandtag ligesom Rattet paa et Skib. Sagen er den, at Tørven kun er lidet tungere end Vandet, og

Tørveindustrien i Oldenburg og Hannover. heller ikke altfor stærkt presset Strøelse, da det saa er besværligere at plukke det op til Brugen. Pressen bestaar af et firkantet Rum af Tømmer c. 4 Alen højt, hvis to Sider ere faste; de 2 andre have foroven Lemme, der kunne lukkes op, naar den færdig pre

186 Chicagos Spildevands- og Skibsfarts-Kanal. Længde af 20.8 Mil med et Fald af og Sluser 52800 af 106 .8 Længde, 17 ,5 Bredde, 5'.g Dybde og samlet Løftehøjde 133'. Dens Anlæg har kostet 35x/2 Millioner Kr. med Kontraktpriser 15.72 47.17 Kr. pr. Kubikfavn for Jord og 58.17 141.50 Kr. pr. Kubik

Chicagos Spildevands- og Skibsfarts-Kanal. 137 søen gennem Chicago Vandskel til Desplaines eller Illinoisfloden. Loven fastsætter dens Dimensioner til 155'.4 Bundbredde, 13'.6 Vanddybde, hvor senere Ud dybning til 17'.5 kunde foretages uden at støde paa Klippe, ellers denne større Dybde, Vandførin

138 Chicagos Spildevands- on Skibsfarts-Kanal. af Sektionerne senere maatte forøges, saaledes at der for Tiden betales for Udgravning og Opfyldning i en Vold paa hver Side af Kanalen fra 6 .1 9 9.50 Kr. pr. Kubikfavn i Jord og Rullestensmateriale, undtagel sesvis 15.40 17.60 Kr. i betonlignende K

Chicagos Spildevands- og Skibsfarts-Kanal. fra Utica indtil Udløbet i Mississippi ved Grafton, 48.5 Mil derfra, tilkommer Nationalregeringen, til hvis Omraade denne Del af Floden som en sejlbar Strøm hører. Det samme gælder ogsaa den langt større Opgave at regulere Mississippi Floden paa de 280 Mil

140 Chicagos Spildevands- og Skibsfarts-Kanal. Grafton. Men i Virkeligheden synes baade Mississippi og Missouri for mægtige til at lade sig tvinge og regulere af Menneskehaand; i al Fald har man endnu ikke hidtil opnaaet tilfredsstillende Resultater. Det maa imidlertid erindres, at Lavvande kun va

Chicagos Spildevands- og Skibsfarts-Kanal. holdsvis leverede af Browns Kompagni i Cleveland, O., og Lidgerwoods Kompagni i New York. Kantileveren (Fig. 7) bestaar af et paa Spor langs Siden af Kanalen løbende Stativ, der paa Toppen bærer en GitterværksUdlægger med en Udladning af 163' til hver Side

142 Mindre Meddelelser. været anvendt med Fordel i Amerika i de sidste 20 Aar, sluttede 1893 dog kun med 1060 Km. Tovbane, hvorpaa der anvendtes 4805 Vogne. A f Dampsporveje fandtes kun 910 Km. med 616 Vogne. I de sidste 6 Aar er der anvendt c. 45 000 000 Kr. paa Anlæg af elektriske Sporveje i de

143 Mindre Meddelelser. Eneretsbevillinger 1894. Friedr. Bayer & Ko. i Elberfeld, der gennem mange Aar have eksperimenteret med dets Fremstilling, dels i deres egne Laboratorier og dels i Stats-fysiologiske Laboratorier, indtil det tilsidst lykkedes at finde det søgte Stof i Antinonninen (Ortodin

144 Eneretsbevillinger 1894. Bogfortegnelse. W ohleben, Høje-Taastrup, Bicyldelygte. The Pneumatic Tyre & Booths Cycle Agency, Dublin, Ven tiler. The Puncture P roof Pneumatic Tyre Co., London, Antipunkteringsbaand til Luftringe for Cykler og andre Køretøjer. Lacote, Paris, Maskine til Behandling

Paris's Forbindelse med Havet.*) A f In gen iør Harald Rump. Med Tegninger paa Pl. 17. For nogle faa Aar siden blev der i Frankrig talt og skrevet meget om det Projekt, som Société détudes de Paris port de mer havde opstillet for at skaffe større søgaaende Skibe Adgang til en Havn, der skulde bygge

146 fariss Forbindelse med Havet; Paa en Flods Tidevandsstrækning kan man ikke tale om Fald paa samme Maade som paa en almindelig Flodstrækning, da dette paa ethvert Punkt er varierende næsten fra Minut til Minut. Betragter man et Længde profil , vil det ses, at Flodbølgernes Toppe ville tan gere

Pariss Forbindelse med Havet. dens levende Kraft er opbrugt. Påa et vist Punkt vil altsaa den opadgaaende Strøm, som Bølgen frem bringer, standses af det nedadstrømmende Yand, og der maa fremkomme en Opstuvning, som vil mærkes et Stykke højere op ad Floden. Tidevandsgrænsen, eller Grænsen for Flodb

148 Pariss Forbindelse med Havet. til Tidevandsgrænsen, og navnlig fjerne stærkt frem springende Punkter, selv om det ikke er nødvendigt at uddanne det med samme Omhu som Lav vandslejet. De Arbejder, som skulle udføres for at regulere en Flods Tidevandsstrækning, ere i Overensstemmelse med ovensta

Pariss Forbindelse med Havet. Bredde, idet denne ingen Steder var mindre end 600 Meter, og paa de fleste Steder var den meget større, idet den voksede mod Mundingen; Bredden var saaledes et Stykke neden for Villequier 1400 Meter, og tæt oven for Quillebeuf c. 2700 Meter. Hele Strækningen neden for L

150 Pariss Forbindelse meid Havet. tre Timer, hvilket er en meget gunstig Omstændighed for denne Havn. Ved Niptid har Flodbølgen derimod en mere almindelig Form. Fig. 3 viser Eksempler paa disse Bølger. Det ses endvidere, at Bølgen stiger meget hurtigt ved Springtid. Naar Bølgen bevæger sig op ad

151 Pariss Forbindelse med Havet. én Højde paa 3.50 M. ved Villequier, hvor det er størst, og det kan da ogsaa mærkes lige til Rouen*). Desuden ere de Arealer, som ligge bag Parallel værkerne, indvundne til Dyrkning paa en meget nem Maade, idet Floden selv har forhøjet dem. Det Vand, som trænger in

152 Pariss Forbindelse med Havet. herfor kan der næppe være Tvivl om, at Resultatet, set fra et nationaløkonomisk Standpunkt, var bleven langt fordelagtigere. Til den retfærdige Bedømmelse af Regulerings arbejdet paa Seine maritime maa det frem for alt erindres, at den første Del blev udført i Aar

Pariss Forbindelse med Havet. telse; hidtil var del- nemlig kun udført eet Arbejde til Gunst for Sejladsen, idet man havde hygget en Sluse for Enden af Fæstningsværket ved Pont de lArche, saa at man kunde undgaa denne Hindring! Den Tid, som ifølge Angivelserne medgik for et almindeligt Flodskib for

lU Pariss Forbindelse med Havet. De ældre Dæmninger skulde til Dels ombygges, saa at de bleve højere, og ny skulde opføres imellem dem, hvor det var nødvendigt for at opnaa den fast satte Vanddybde, Blandt andet skulde Dæmningen ved Poses ombygges, men man kunde ikke konstruere den med en saadan H

Pariss Forbindelse med Havet. I Overensstemmelse hermed har man givet Dæmningsaabningerne en samlet Bredde, der omtrent er lig Flodbredden. Paa det Parti, hvor Sejladsen skal foregaa, ligger den faste Del omtrent i Højde med Flodbunden i Sejlrenden, medens det i de andre Partier til Dels er lagt nog

156 Pariss Forbindelse med Havet. siægges af paa den nederste Part; herved forkortes Kæden om Forhænget, og dette oprulles. Ved at siægge af paa den ene Part samtidig med, at man trækker i den anden, opnaas, at Kædens Glidning paa Tremmerne bliver temmelig ringe, idet den forøgede Længde, som frem

Paris's Forbindelse med Havet. ligger 3 Meter under det opstuvede Vand, medens den i de 5 andre Afdelinger ligger 2 Meter dybere. Højden i Afdelingerne er altsaa meget forskellig; i de to Af delinger, der benyttes af Trafikken, er den størst, nemlig 11.30m-, og i de to følgende mindst, nemlig 6.90m

Paris's Forbindelse med Havet. 158 som de beskrevne, og idet navnlig Konstruktionerne fra Villez og Poses ere benyttede. 12 å 15 Francs pr. Ton, og i 1869 var den 8 å 9 Francs, men i 1889 efter alle Arbejdernes Fuldendelse var den sunket til 4 å 5 Francs fra Rouen til Paris og til 2.75 a 3.50 Fra

Pariss Forbindelse med Havet. Por det første er Projektet meget kostbart at udføre; Udgifterne ville andrage 200 h 250 Millioner Francs. Hvis Udførelsen og Driften skulde overlades til et privat Selskab, saaledes som foreslaaet, vilde det være nødvendigt, for at forrente Anlægssummen, at sætte saa h

160 Bogfortegnelse, Bouquet, R. P., et Lappé. Traité théorique et pratique des courants alternatifs industrielles. Yol. 1 . . Kr. 8.50 Brandis, L. Ueber die Beseitigung und Verwerthung städ tischer Auswurftstoffe mit besonderer Hinweis auf das System der Druckluft-Gruben , . . . , . Kr. 1.00 Brick

177 6te Møde 1894 afholdt i København den I I te Oktober. Mødet lededes af Formanden, Oberst Hoskicer, som gav Ordet til Ingeniør Jess Jensen, der holdt efter følgende Foredrag om Udtørring af Nybygninger. Udtørring af Nybygninger. A f Ingeniør Jess Jensen. For at det i hygiejnisk Henseende kan

178 Udtørring af Nybygninger. dlggør tykkere Fuger i Murværket. I München anvendes saaledes til Mørtel Grus, som kun indeholder 50 pCt. Sand, men sigtedes de grovere Bestanddele fra Mørtelen, viste Forsøgene meget nær samme Resultat som i Würzburg, hvor der anvendtes Kvartssand til Mørtel. Tør hær

Udtørring af Nybygninger. 3) Kulsyremængden, som bestemtes ved at gløde den ene Halvdel af Prøven meget stærkt og fra den derved fundne Vægtforringelse at trække den Mængde af frit Vand og Hydratvand, som blev funden i den anden Halvdel af Prøven. Der foretoges Analyser dels for Fuge- og dels for Pu

Udtørring af Nybygninger. 180 pudsen var af Cement- og Inderpudsen af Kalkmørtel. Bygningen opvarmedes og ventileredes efter Becken & Posts Lavtryksdampsystem. Undersøgelsen af Bygningen begyndte i Maj 1887 og fuldendtes i Juli 1888. Til den anvendte Mørtel benyttedes Grus med c. BO % grovere Best

Udtørring af Nybygninger. ning, at en Udtørring ved Ventilation lader sig udføre med godt Resultat. DHrr. Lehmann og Nussbaum give ganske vist Udtørring ved Straalevarme Fortrinet, men dels kan man ikke godt bygge paa et enkelt og tilmed i denne Henseende ufuldstændigt gennemført Laboratorieforsøg,

182 Udtørring af Nybygninger. Vinduesaabningerne i Etagerne lukkes med Bræd der og tættes langs Kanterne med Halmbaand. I Kælderetagen opstilles et passende Antal Ild steder med fuldstændig Forbrænding og fordeles saa ledes, at de saa vidt gørligt faa lige store Mur flader at udtørre. Lufttilfør

Udtørring af Nybygninger. imidlertid bevirkede, at Fuldendelsen af Tagdæk ningen forsinkedes, og da Paabegyndelsen af Ud tørringen ikke kunde udsættes længere, blev det nødvendigt i Begyndelsen af Tørringstiden væsent lig kun at udtørre de nedre Etager, og først efter 14 Dages Forløb kunde Varmen se

184 Udtørring af Nybygninger. for lille, saa at man altsaa i ethvert Tilfælde kan gaa ud fra, at den Tørring, som Vejningerne have givet, maa have fundet Sted, men at den muligvis har været noget større, Som det vil ses, blev Fugtighedsbestemmelserne nærmest foretagne i det Omfang, som det praktis

185 Udtørring af Nybygninger. Bygningens Fuldendelse, nemlig at Indermurens Tør ring har vist sig god, medens Ydermuren kunde ønskes noget stærkere udtørret. Hvorledes Ydermurens Fug tighedsforhold har udlignet sig efter Udtørringen, og hvad Indflydelse Pudslagenes Anbringelse og Regn har haft paa

186 Udtørring af Nybygninger. har den overvejende Betydning, har været 6.! 4.9 == 1*2 % , vilde Tørringen have været Kvartsten Tørrings /o 1 2 3 4 5 6 6-1 4*9 3.7 2-5 1-3 O.i A f ovenstaaende ses, at 1ste Halvst. tørret: 1/2 (6.! + 4.9) = 5.5 /o af Tørvægt. 2den do. do. y 2 (3.7 + 2.5

Udtørring af Nybygninger. Klimatiske Forhold under Udtørringen. Udtørringen, der paabegyndtes med alle 6 Ild steder den 21de Januar 1894 og som vedligeholdtes uaf brudt Dag og Nat indtil den 2den Marts, foregik under almindeligt Vintervejr med afvekslende Vind og Stille, Regn og Tørrevejr, men med e

Udtørring af Nybygninger. 188 Fugtighedsmængden i Bygningen ved Udtørringens Ophør. Indermuren, de murede Kapper i de 2 Etagead skillelser, Indskudsbrædderne og Lerlaget i øverste Etageadskillelse maa anses for meget nær gennemtørrede. Bjælkelagene indeholdt endnu 10 % Fugtighed eller c. 8000 kg.

Udtørring af Nybygninger. Bekostningen ved Udtørringen. Til Udtørringen medgik 900 Tdr. Kokes eller c. 75 /0 af et Gennemsnitsaars Brændselsforbrug til kon tinuerlig Opvarmning af hele Bygningen. Hertil kom mer endnu Udgiften til Leje og Pasning af Ildstederne, Tætning af Yinduer og Døre med Flager,

190 Mindre Meddelelser. nyttet som Energi-Meter (Ergmeter eller Wattmeter), blev beskrevet i Society of Telegraph Engineers and of Electricians Journal , Yol. X II, Side 101 103 samt 109 og 110 Februar 18 83 (London). Ar ons Meter, der benyttes ved den herværende elektriske Centralstation, er en

Mindre Meddelelser Eneretsbevillinger 1894. Central-Lejesmøreapparat, som fandtes udstillet ved Industriforeningens Novemberforevisning. Apparatet er vist i Fig. 1 i delvist Længdesnit [og i Fig. 2 set oven fra. Det bestaar af en cylindrisk Oliebeholder A, fra hvis Bund der udgaar en Krans af Kø

192 Eneretsbevillinger 1894. Bogfortegnelse. 1 7 d e O k to b er. Poulsen, København, Hestedækken. Petersen, Hunseby Sogn, Apparat til Brug ved Anbringelse af Parapluier o. 1. paa en Vogns Agestol. Angel, Jonkobing, Fremgangsmaade til Tørvs Forkulning. Black, Green Cove Springs, Skrue- og Rørnøgl

193 7de Møde, afholdt i København den 8de November 1894. Mødet lededes af Formanden, Oberst Hoskiær, som gav Ordet til Ingeniør H. C. Vogt, der holdt nedenstaaende Foredrag om økonomisk Fremdrift til Søs. Om økonomisk Fremdrift til Søs. A f Ingeniør H. C. Vogt. Det gamle Ord om at give Daleren u

194 Om økonomisk Fremdrift til Søs. blive totte, og Sejlet har derfor stadig en Tilbøjelighed til at danne en mindre Vinkel med Diametralplanet. Sprang nævnte Braser, vilde det stille sig vinkelret paa Vindret ningen og drive Skibet baglæns. Men naar Sejlet der imod er ubalanceret, giver det efter

195 Om økonomisk Fremdrift til Søs. Agtergerden og Spilerne mangle. Skal Rebningen ske meget hurtig, bør dette ske fra oven af, og der behøves da ikke andet end at kaste det øverste eller de øverste Fald los og derefter ved en Nedhaler hale den løsladte Del af Sejlet ned til en med Klofald og Pikf

196 Om økonomisk Fremdrift til Søs. Modstandsforøgelsen blev reduceret til omtrent 73, men da saa Skibet styrede daarligt og Roret tillige maatte deles, opgav man dette, uden at have Energi til at forfølge Sagen videre. Man brændte den angivne Pro cent Kul mere end nødvendigt, tog de ved Propeller

Om økonomisk Fremdrift til Søs. ! k = X d3.8423 = 7 .1 2. 22 1 8, ' - n i r 2* Det gælder nu om at finde det Sted, hvor Eoret anstrenges mest, og saa beregne Styrken af Tvær snittet dér; lad x betegne dets Afstand fra R, saa faas, idet Momenterne tages med Hensyn til det søgte Tværsnit: M = jEx 1

198 Om økonomisk Fremdrift til Søs. & Eobinsons triple expansion central valve stearing engine er det ligeledes gennem Forsøg konstateret, at Dampforbruget var 16Y2 Pd. pr. effektiv HK., hvad enten Maskinen v ed u f o ra n d re t O m d re j n i n g s t a l arbejdede med 300 eller 150 HK. Hvis man

Udviklingen af Helsingørs Havn. Skibe ved indtræffende Isgang og Uvejr anlagt Værk, der synes at have været en isoleret liggende Bølge bryder. Da der klagedes over Vanskeligheder ved Lan dingen ved den nævnte Anlægsbro og der i den An ledning fremkom Forslag fra Helsingør By om Anlæg af en Havn syd

200 Udviklingen af Helsingørs Havn. Allerede kort Tid efter at Havnen var bygget, blev det erkendt, at Besejlingen af denne under stærk sydøstlig Vind var forbunden med betydelig Vanskelig hed. For at afhjælpe denne Mangel, blev Havnens søndre Mole forlænget ved en Tilbygning af 120 Fods Længde i

Udviklingen af Helsingørs Havn. at henvise til Kysten nord for Kronborg som det Sted, hvor en Nød- og Tilflugtshavn, der i alle Ret ninger kunde tilfredsstille Skibsfartens Krav for en længere Fremtid, burde anlægges, og at fremsætte tvende Forslag til et saadant Anlæg af hvilke det ene om fattede

202 Udviklingen af Helsingørs Havn. Udv id el se n af H av n eb as s in e t. Det ny Havne bassin, der har et Areal af Tdr. g. M., indfattes af Bolværker, som paa de to paa den vestlige Side af Bassinet, nærmest den gamle Havn liggende Stræk ninger have en Højde af 5 Fod, paa de øvrige Stræk ninger

Udviklingen af Helsingørs Havn. gik der en meget betydelig Gennemsivning af Vand fra hele Udgravningens Omkres, idet Grunden hoved sagelig bestod af groft Sand og Grus. Gennemsivningen var stærkest langs den sydøstlige Side af Udgravningen, hvor Brinken bag ved det der opførte Bolværk efterhaanden s

204 Udviklingen af Helsingørs Havn. Side, for saa vidt den synlige Del angaar, af groft tilhuggede Løbere og Bindere i regelmæssige Skifter, og er foroven dækket af Kilesten af Granit, indmurede efter den nævnte Cylinderflade. Fra Foden af Sten kastningen uden for Molen, der paa Plan 19, Fig. 4 er

Udviklingen af Helsingørs Havn. bibeholdes, medens største Delen af Stenene i dens udvendige Stenkastning optoges, ligesom Optagningen af Molen i det hele taget lettedes. Tømmerkisterne byggedes paa Havnepladsen s. ø. for det ny Havne bassin, førtes paa Ruller hen over Kajen til Bolværket og sattes

206 Udviklingen af Helsingørs Havn. om Maalingerne af 1855 og 1871 er bemærket, synes det af en Sammenstilling mellem de forskellige Opmaalinger (se Fig.) at fremgaa, at den uden for den østlige Halvdel af den søndre Mole mod Dybet fremspringende Brink i et Aarhundrede ikke har været nogen For and

Udviklingen af Helsingørs Havn. som det fremgik af en ved Udgangen af 1893 udført Opmaaling, siden 1887 holdt sig i det væsentlige uforandret. Det anførte maa siges at have bekræftet, at en Beskyttelse af Grunden uden for Molens Fod har været nødvendig, og at Strømbryderne i det hele taget have gjo

208 Udviklingen af Helsingørs Havn. Nedrivning af den gamle Havnekontorbygning, opførtes ved Havnegade en ny Bygning, hvori foruden Havne kontor indrettedes Lokaler for Havnekomiteen og Lods væsenet. Efter Afslutningen af de ovenfor beskrevne A r bejder til Forbedring og Udvidelse af Helsingørs Ha

209 Det Store Nordiske Telegrafselskabs og Privatbankens Bygning paa Kongens Nytorv. A f Arkitekt F. T. E. Blichfeldt. Da de tvende ovennævnte Selskaber i sin Tid besluttede i Forening at lade opføre den store Byg ning, som indtager Pladsen mellem Gotersgade og Ny Adelgade. blev det samtidig beste

210 Det Store Nordiske Telegrafselskabs og Privatbankens Bygning paa Kongens Nytorv. Ydermurene ere opførte af haardt brændte Sten med indmurede Led o. s. v. af Bremer Sandsten, forstøbte med Cement og samlede med Bronceklammer og Dupper. Indmuringen er foretaget paa den Maade, at hvert andet Skif

Det Store Nordiske Telegrafselskabs og Privatbankens Bygning paa Kongens Nytorv. ligeledes af Granitskærver og af Blanding 1-3-6 op til 5 Pod over daglig Vande. Da saaledes hele Gruben stod færdig i Beton, blev den holdt tør ved Hjælp af gravede Brønde uden for Gruben, og fra disse pumpedes Vandet o

Det Store Nordiske Telegrafselskabs og Privatbankens Bygning paa Kongens Nytorv. 2 Hovedtrapper, og dette Materiale har vist sig godt og holdbart samt af en smuk Farve; navnlig til Trapperne har det vist stor Modstandsevne mod Slid. Loftet i Banklokalet i Stueetagen var tænkt ud ført af glasseret L

Mindre Meddelelser. lige under Trykventilen til venstre. I Fordækslet fører en tilsvarende Kanal fra over Sugeventilen til venstre til under Trykventilen til højre. Pumpens Virkemaade vil nu let kunne forstaas. Lad os tænke os en Drej ning af Vingeakslen imod Solen , saaledes at Rum met under Vingen

214 Mindre Meddelelser. Dæksel udskaaren Not k. Om den ydre Ekscentrik y sidder en Bøjle z, der paa sædvanlig Maade slutter sig til en Ekscentrikstang e, og denne paavirker et Tælleapparat t. Naar Apparatet drejes i ubelastet Tilstand, vil Ekscentrikstangen forblive i Ro og altsaa ikke paavirke Tæ

Mindre Meddelelser. Opfinderen af den her omhandlede Konstruktion har tillige udtænkt et meget enkelt Tegneapparat til Anbringelse paa Kraftmaaleren og til kontinuerlig grafisk Optegning af Kraftens Variation. Det Diagram, som derved erholdes, giver blandt andet Oplysning om de til forskellige Tidsp

Mindre Meddelelser. Boganmeldelse. Bogfortegnelse. 216 Vandfald, skal det ledes ind i et Slags Reservoir, ud sprængt i Klippen, og herfra forsyne et System af Tur biner, idet Vandet føres ned igennem en ligeledes i Klippen udsprængt Tunnel under Gullbn og de to Toppøer. Tunnelen, der ender ved d

217 8de Møde 1894 afholdt i København den 13de December. Mødet lededes af Formanden, Oberst Hoskiær, som gav Ordet til Oand. polyt., Driftsbestyrer WindfeldHansen, der holdt nedenstaaende Fored rag om Elektricitetsmaalere. Om Elektricitetsmaalere. Al Cand. polyt., Driftsbestyrer Ib Windfeld-Hanse

Om Ëlektricitetsmaalere. 218 kunne konstrueres baade som Ampère- og Watttimemaalere. Der er heller ikke stor Forskel paa Elektricitetsmaalere for ensrettede Strømme og Veksel strømme, kun at man til Vekselstrømme altid maa bruge Watttimemaalere. Ëlektricitetsmaalere kunne konstrueres efter for ske

Om Elektrioitetsmaalere. Strømmen Retning, den tidligere positive Plade blev nu den negative og tiltog i Vægt, indtil Vægtstangen droges ned til den Side. Paa denne Maade tilvejebragtes en op- og nedgaaende Bevægelse, som overførtes til et Tælleværk. Maaleren viste sig dog heller ikke i denne Form p

220 Om Elektricitetsmaalere. Energi. Ved Vekselstrømme derimod kan kun Watttimemaalere benyttes. III. Elektricitetsmaalere, baserede paa den elektriske Strems dynamiske Virkninger. Til denne Gruppe høre de saakaldte Motormaalere samt de selvregistrerende Dynamometre. A f Motormaalere er den mest b

Om Elektricitetsmaalere, et magnetisk Felt, som er tilstrækkelig stærkt til, at Apparatet kan registrere selv for svage Strømme. Maaleren kan bruges baade til ensrettede Strømme og Vekselstrømme, men kan kun benyttes som Ampéretimemaaler. Den tager kun ringe Plads og registrerer ret godt. 221 IV.

222 Mindre Meddelelser. vertor, der er drejelig om tvende Tappe, og den er ophængt saaledes i halvt liggende Stilling, at dens Munding er rettet skraat nedad. Eaajærnet indføres gennem en paa Beholderens Overside anbragt Aabning, der holdes tillukket mellem hver Paafyldning. Ud tapningen af Eaajær

Mindre Meddelelser. i Bessemerkonvertoren foreløbig blæste Jærn, efter at dette er overført til Martinovnen. Tidligere anvendtes Thomasmetoden paa dette Værk, men da det skortede paa tilstrækkelig fosforholdigt Jærn, forsynedes Konvertorerne med et surt Foder og anvendes nu til at forberede Jærnet f

224 Mindre Meddelelser. indeholde derpaa en stedse voksende Mængde af kulsure Salte, jo nærmere man kommer ind imod Rørets Akse, indtil Kedelstenene i Nærheden af denne ganske har tabt sin Struktur som Sten, men derimod viser sig slamagtig. Netop disse Omstændigheder besværliggøre Rensningen af de

Mindre Meddelelser. Undersøgelse af Jternbroer. I nogle tidligere her i Tidsskriftet fremkomne Meddelelser (s. Side 125) ere Resultaterne anførte angaaende en Del Undersøgelser, foretagne med Materialet fra ældre Jærnbroer, til Be dømmelsen af den Indflydelse, som de gentagne Varia tioner i Paavirk

226 Mindre Meddelelser. Stykker paa c. 500 Meter Længde, der ere adskilte fra hinanden ved Hjælp af de saakaldte AfdelingsIsolatorer. Enderne af Ledningsafdelingerne ere for bundne gennem Afbrydere, som under almindelige Om stændigheder ere lukkede, saaledes at Strømmen kan passere hele Ledningen.

Mindre Meddelelser. og 1 Tomme. Blandt de øvrige Forsøg, der omtales, nævnes endnu, at Trykket paa en Cylinder eller en Kegle forøges med omtrent 20 pCt., naar Vinden hindres i at undslippe paa den eneSide af Legemet, men noget tilsvarende kunde ikke konstateres for prismatiske Legemers Vedkommende

228 Mindre Meddelelser. hvad der herom forelaa andet Steds fra, ydede kraftig Opfordring til at foretage Forsøg med Mosaikbrolæg ning paa kortere Strækninger og under forskellige Slidforhold. Hvad angaar de øvrige Forhandlinger om de mere almindelige Spørgsmaal vedrørende Køre banens Vedligeholde

Boganmeldelse. store Beholdere, der hverken kunne renses eller desinficeres paa betryggende Maade og ved deres Tømning udbreder mere eller mindre Stank i Nærheden. Liernurs forbedrede Grubesystem med Luftudsugning i lufttætte Ledninger er vel en Forbedring ved dette System, men har paa Grund af tekn

230 Boganmeldelse. for Indførelsen af dette System stadig ere bievne bedre og bedre, efterhaanden som Behandlingen af Spørgsmaalet er skredet fremad. K r e s l æ g e H o f f fremhæver i sin Afhandling de store Ulemper i Forbindelse med Smittefaren, der følger med det nuværende Renovationssystem, m

Boganmeldelse. n in g s in s p e k tø r M eyer om I n d re tn in g af u n d e r j o r d i s k e N ø d t ø r f t s a n s t a l t e r samt en kort Beskrivelse af, hvorledes saadanne Anstalter ere indrettede i engelske Byer. Anstalterne i London have kostet fra 20 000 til 65 000 Kr . ; men Benyttelsen

232 Den tekniske Forenings Læsestue. Østergade 48 (Pilestræde 1). Den tekniske Forenings Læsestue paa Østergade Nr. 48 (Pilestræde Nr. 1), 2den Sal, Indgang fra Pile stræde, er aaben hver Dag, Søn- og Festdage undtagne, fra Kl. 6 8. De fremlagte Tidsskrifter ere for Tiden (Marts 1895): 1. 2. 3. 4.

Pl 1 Den tekniske F o r e n in g s T id s s k r ift 18Ie A a r g . 1 8 9 4 -9 5 . TOV-JÆRNBANER I KANSAS CITY.

Den tekniske F oren in g s T id ssk rift 184? A a rg . 1 8 9 4 -9 5 . NOGLE NYERE ARBEJDSMASKINER, VÆRKTØJER o. dsl. FRA SPECIALUDSTILLINGEN I INDUSTRIFORENINGEN I KØBENHAVN 1894. Pl .2.

Den tekniske F o ren in g s T idsskrift - 18ie A a r g . 1 8 9 4 - 95 . FREDERIKSHAVNS HAVN. prs.

Den tekniske F o r e n in g s T idssk rift 18te A a r g . 1 8 9 4 -9 5 . FREDERIKSHAVNS HAVN. Pl. 4.

P l 5. D en tek n isk e F o r e n i n g s T id s s k rift / / 1815 Aars? 1 8 9 4 -9 5 . KØBENHAVNS FRIHAVNSANLÆG.

Den, tekniske F o r e n in g s T id s s k rift 18 ie A arg. 1 8 9 4 -9 5 . KØBENHAVNS FRIHAVNSANLÆG. Fangedæmninger ved Københavns Frihavn. Pl. G.

Den tek nisk e F o r e n in g s T id s s k r ift KØBENHAVNS FRIHAVNSANLÆG. 18ie A arg. 1 8 9 4 -9 5 . Kaj mure og Bolværker ved Københavns Frihavn. Pl.7

Den tekniske F o r e n in g s T id s s k r ift KØBENHAVNS FRIHAVNSANLÆG. 1 8 i A arg. 1 8 9 4 -9 5 . Bølgebrydere ved Københavns Frihavn, Pl 8.

Den tekniske F o re n in g s T id s s k rift 184? Aardl 1 8 9 4 -9 5 KØBENHAVNS FRIHAVNSANLÆG. Østmolen og Fyrene ved Københavns Frihavn. Langelinieskuret med Forlængelse. Pl. 9

Den tekniske F o re n in g s T id s s k r ift 18te A arg. 1 8 9 4 -9 5 KØBENHAVNS FRIHAVNSANLÆG. Pl.10.

Den tekniske F o r e n in g s Tidsskrift. KØBENHAVNS FRIHAVNSANLÆG. 184? A arg. M 9 4 - 95. Viadukter ved Københavns Frihavn. Pl 11

Den tekniske F o r e n in g s T id s s k r ift P84e kvaJidl 189 4 -9 5' KØBENHAVNS FRIHAVNSANLÆG. Toldafspærring om Københavns Frihavn. Pl il

Den tekniske F o re n in g s T id s s k r ift 18ie A arg. 1 8 9 4 -9 5 KØBENHAVNS FRIHAVNSANLÆG. Bygninger i Københavns Frihavn. Pl 13

Den tekniske F o re n in g s T id ssk rift 18i Aars? 1 8 9 4 -9 5 . KØBENHAVNS FRIHAVNSANLÆG. Pakhus I, Skur I og Varmestation med Skur i Københavns Frihavn. ~ Pl 14.

Den tek nisk e F o re n in g s T id ssk rift 18te A arél 1 8 9 4 -9 8 . KØB ENH AVN S FRI BAVN SAN LÆG, Silo- og Loftspakhus samt den elektriske Centralstation i Københavns Frihavn. Pl,15.

ri. ib Den tekniske F o re n in g s T id s s k r ift 18ie A arg. 1 8 9 4 -9 5 TØRVEINDUSTIIEN I OLDENBURG OG HANNOVER. R,Dolbergs Vandremaskine for Højmoser.

- 184? A arg. 1 8 9 4 -9 5 PARISS FORBINDELSE MED HAVET. n i /

Den tekniske F o r e n in g s T id s s k r ift Pl 19 184? Aarg'. 1 8 9 4 -9 5 . HELSINGØRS HAVN.

HELSINGØRS HAVN.

Den tekniske ..Forenings T idssk rift 18ie Aar. 1 89 4 -9 5. ELEKTRICITETSMAALERE. Pl 21