Den tekniske Forenings Tidsskrift

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 31te Aargang. 1 9 0 7 . Redaktør: Ingeniør, cand. polyt. Ivar Jantzen. København. Vilhelm P rio rs kgI. Hofboghandel. J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover). 1907.

Den tekniske Forenings Tidsskrift. INDHOLD. Side Medlemsliste d. 1ste April 1907 .................. 27 Generalforsamling d. 24. Maj 1907 . . . . 57 Plan Foredrag i Foreningen m. m. Knippelsbros Ombygning. Af Havnebyg mester H. C. V. M ø lle r .......................... Kjøbenhavns Banegaard.

IN D H O L D 1907. Side S id e Kedelplader af Nikkelstaal. Af IV. S. B. 89 BerlinSet. Petersborg via Stockholm. Af W. S. B................................................... 90 Jærnbeton. Af E. S u en son ............................117 En Bro med 33 Spor. Af W. S. B. . . 118 Brolægningen i Berli

Knippelsbros Ombygning. Foredrag holdt i den tekniske Forening den 14. Marts 1907. Af Havnebygmester H. C. V. Møller. (Med 2 Planer). Forinden jeg gaar over til nærmere at omtale det nu her i Byen i Gang værende større Bygnings arbejde, der skal tjene til at afløse vor nuværende Knippelsbro med e

2 KNIPPELSBROS OMBYGNING. lige Købmænd byggede en Del Huse, der senere kaldtes Nybørs eller de seks Søstre ; bag denne Dæmning udgravedes en lang Kanal, som løb midt i den nuværende Slotsgade langs hele Børsens og Nybørs Fatjader, og som først tilkastedes samtidig med Anlæget af den nuværende Knip

31. Aarg. Hæfte 1. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. underkastet en Hovedreparation, der androg 1714 Rigsdaler; der opførtes samtidig nye Portpartier, de saakaldte Hommage Porte , af Tømrermester Bøge Junge for 130 Rigsdaler, indbefattende Tømmermaterialier og Arbejdsløn. Foruden disse større Re

4 KNIPPELSBROS OMBYGNING. kand ieg ikke nyde det tørre Brød at leve af. leg kand nu ikke hidse den ringere end 10 Mand og Hvermand maa ieg give 2 Skilling for at hidse; det er 1 Mark og 4 Skilling for hvert Fartøy der gaar igiennem og jeg faar kun 1 Mark af et Fartøy som gaar igennem. Desforuden h

Fig. 1

6 3. April 1907. KNIPPELSBROS OMBYGNING. faldes at opsætte en meere Solid Bro fra Grunden, og Ganske af Muur, som meere varig; Da er efter Fortælling sagt, at det i ældre Tider er proponeret at til Kaste Slots Graven bag Børsen og der fra bygge en Broe lige over imod Torve Gaden paa Christianshav

31. Aarg. Hæfte 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Landmilitær etatens, Stadens og Havnens Kasser. Den nye Bros Sejlvidde var 81' 10 og Vanddybden i Sejlaabningen 24 Fod, medens Vandsluget ved Broen kun var 3427 Kvadratfod paa Grund af de mægtige Stenkister, der paa begge Sider af Sejlløbet var

8 KNIPPELSBROS OMBYGNING. fattende Omformninger af Kystlinierne paa begge Sider af Havnen paa dette Sted, og under 20. Juli 1900 afsluttedes en Overenskomst mellem Kommunen og Havnevæsenet, omfattende følgende Hovedbe stemmelser: 3. April 1907. af Pynten ud for Brogade og Asiatisk Kom pagni (Hav

31. Aarg. Hæfte 1. BEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 9 det, at den skulde bygges som en Klapbro med en fri Gennemsejlingsaabning af mindst 70' og en Bredde af 42' saa vidt muligt maalt mellem Inderkanterne af Hoveddragerne (heraf 22' til Kørebanen og 10' til hvert af Trottoirerne). Broens Stigni

10 KNIPPELSBROS OMBYGNING. 3. April 1907. med de forhen omtalte fremspringende Landpiller gav en samlet Reduktion af Farvandsbredden af hen holdsvis 50' og 40'. S i n u s o i d e - B r o e n s Klapper (F i g. 4) stemmede imod hinanden i lukket Stilling, og de høje Klapdragere i Nordamerika prakt

31. Aarg. Hæfte 1. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. skæmmende i det forholdsvis smalle Luftrum mellem Bygningerne paa begge Sider af Havnen. Denne 11 høje, indbyrdes forsvarlig aflaasede Klapdragere vilde imidlertid til en vis Grad modvirke Vibrationerne, som Fig. 5. __ X , .rt w j.r V . m l

12 KNIPPELSBROS OMBYGNING. 3. April 1907. Sinusoide-Broen, og Nærmelsen af de over Kørebanen anbragte Kontravægte ned til Brobanen under Klap pernes Tilbagerulning krævede en væsentlig længere Strækning af Broen afspærret under Klappernes Ma nøvrering, hvilket var til Gene for Færdselen. A l lige

31. Aarg. Hæfte 1. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 13 Professor Ostenfeld, som har bistaaet Havnevæ senet ved en Del af Projekteringsarbejderne til det heromhandlede Broanlæg, skitserede en Type, (Fig.8), ved hvilken Klapperne ved Stænger med Charnierer ved begge Ender vare ophængte til Toppen

14 KNIPPELSBROS OMBYGNING. ikke paakræves særlig brede Strømpiller, hvilket re ducerer Anlægsudgiften. Chicago-Broen har en fri Sejlvidde af 140', en 35' bred Kørebane og to 8' brede Trottoirer; Brobanens Højde over Vandspejlet er her saa stor, ca. 20', at selve de faste Brofag agerer Kontravægte,

31. Aarg. Hæfte 1. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Fordelene ved at anbringe Kontravægtene paa denne Maade er iøjnefaldende ved Klapper af stor Længde og Vægt, hvor det altid vil knibe med at give Klap halerne en tilsvarende stor Længde ; Kontravægtenes Rumfang bliver væsentlig mindre, end naar

16 KNIPPELSBROS OMBYGNING. AxelBerg. 2. Trottoirerne paa Klapperne gjordes 11' Fod brede og paa de faste Bropartier 1372' brede (under Taarnene dog kun 10'). 3. Bro banens Stigning forøgedes fra 1 : 6 0 til 1:50. 4. Der blev af arkitektoniske Hensyn givet Bro banen samme tragtformede Udvidelse

31. Aarg. Hæfte 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Efter Basculeringen foretages ligeledes ad hydrau lisk Vej Aflastningen af Kontravægtens Tryk paa Klaphalen, saaledes at denne frigøres og Klappernes Egenvægt tilligemed den tilfældige Belastning paa Klappartiet optages af Vederlagstrykkene ved

JÆRNBETONENS BRANDSIKKERHED, TEMPERATURUDVIDELSE trapper staar sig langt bedre, specielt frembyder Jærnbetonkonstruktioner baade som Trapper og Etageadskillelser en Sikkerhed ved Ildsvaader, der næppe overgaas af nogen anden Konstruktion. For at denne Sikkerhed skal være til Stede, regner man, at d

31. Aarg. Hæfte 1. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. sin Interesse at faa en kort Oversigt over Fabrika tionens Udvikling og dermed Forstaaelsen af, hvad det drejer sig om. De to Hovedfaktorer i Glødenetfabrikationen er: Vævenes Materiale og Saltenes kemiske Renhed, og begge har de i Tidens Løb u

20 NYERE GLØDENET. 3. April 1907. Det er vanduopløseiige Forbindelser og kan der hvilken man fælder Thoriumhydroxyd med Brint for ikke bibringes Traadene ved Imprægnering direkte. overilte, som reagerer s v a g t surt. Plaissettys Pa De maa dannes i dem, og dette sker ved at behandle tent vilde a

31. Aarg. Hæfte 1. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. usædvanlige Lysstyrke ikke som noget hidtil ukendt, men Patentet synes da ogsaa at gribe ind i et alle rede 1899 af Dr. Drossbach & Co.s kemiske Fabrik i Freiberg udtaget Patent. Dette gaar ud paa til Imprægnation af alm. Net at anvende Thorium

3. April 1907. TIDSSKRIFTARTIKLER, 22 Lemberg*. Neuere Versuche über die Haftfähigkeit des Eisens am Beton. Ueber Berechnungsnormen für Tragwerke aus Beton-Eisen. Die direkte Bestimmung von Eisenbetonquerschnitten mit doppelter Eiseneinlage*. Ztschrft. d. Ver. d. Ing. Nr. 8 : Schiffsvibratione

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 31. Aarg. Hæfte 2. 23 En Oversigt over de forskellige Lønningsmaader. Ved Dr. polit. Edv. Ph. Mackeprang. Vi skal nedenfor gennemgaa de forskellige Maa- Dette Præmietillæg kan igen gives paa forskel lige Maader. Idet man gaar ud fra følgende Eks der, hvorpaa A

24 EN OVERSIGT OVER DE FORSKELLIGE LØNNINGSMAADER. Sporvejsdriften, hvor der kan gives Præmie baade for ringeElektricitetsforbrug og for hurtig og præcisKørsel. Ved A k k o r d l ø n betales Arbejderen ikke efter den medgaaede Tid, men efter det præsterede Ar bejde, lige meget om han har været lan

/ 31. Aarg. Hæfte 2. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. hvor Akkordpræmien jo er Tillæget l - ! ved at gøre dette Tillæg mindre, f. Eks. til Tredjedelen, faar vi det saakaldte 7/a k e?/- Pr æmi esy st em, hvis Ligning er T __ f Medens i det tidligere nævnte Eksempel under Akkordlønnen den daglig

26 17. April 1907. EN OVERSIGT OVER DE FORSKELLIGE LØNNINGSM A ADER. Blandt Gruppeakkordsystemets Mangler kan blandt andet nævnes, at det særlig ved mere om fangsrige Arbejder er vanskeligt at udmaale A k korden saaledes, at ikke en af Parterne, Arbejdere eller Arbejdsgiver, finder sig forfordelt

31. Aarg. Hæfte 3. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 27 F ortegn else over M e d le m m ern e i den tekn iske Forening den 1. April 1907. (Hvor intet Opholdssted er angivet, er dette København.) Abel, N. A. H., Tømrermester Blom, F V., Etatsraad, Arkitekt, Tøm Dahlstrøm, Y. II., cand. polyt.,

28 Fussing, II. N., Arkitekt, Murermester Fussing, V., Tømrermester, Hellerup Gad, R., Ingeniør, Odense Garde, G., cand. polyt., Direktør Gerstenberg, A., Ingeniør Gjellerup, A. R., Arkitekt Glad, Johs., Fabrikant Glud, P., Fabrikant Gnudtzmann, J. E., Arkitekt, Docent ved polyteknisk Læreanstalt

31. Aai'fr. Hæfte 3. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Larsen, L. C., cand. polyt.,Baneingeniør Larsen, Lauritz, Entreprenør Larsen, P. N., Tegner ved Ingeniør korpset Larsen, P. S. H., cand. polyt., Ingeniør Larson, C., Ingeniør Lauridsen, J. P., Fabrikejer, Vejen LeH'land, A. O., Direktør, Arki

30 Salto, A. V., Kaptajn, Odense Schcller, J., Tegner ved Artilleriet Schibbye, A., Rentier Schibbye, J., Konsul Schierbeck, C. J., cand. polyt., Ingeniør Seliierbeck, F., cand. polyt., Afdelings ingeniør ved Statsbaneanlægene Schiødt, F. V., Ingeniør Schiøtz, C., Murermester Schlichtkrull, P. Chr.

31. Aarg. Hæfte 3. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 31 Om Malerfarvers Dækkraft. Af cand. polyt. P. H. Spang. Fælles for almindelig brugte Malerfarver er det, at de bestaar af tørrende eller delvis flygtig Olie (i Reglen Linoliefernis, eventuelt med Terpentinolie), hvori er ud revet et fint Pu

82 OM MALERFARVERS DÆKKRAFT. len mellem den indfaldende Straale og Normalen til Pulverkornet i det Punkt, som Straalen rammer. Denne Normal vil nu i en stor Mængde Tilfælde have saadan Retning, at den reflekterede Del af Lyset ikke straks kastes ud bort fra Fladen, men i en Mængde Tilfælde kastes

31. Aarg. Hæfte 3, DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 33 være sorte. Det bliver de ogsaa, livis man maler dem S t o f e r a n v e n d e l i g t s o m h v i d d æ k k e n d e M a l e r f a r v e t i l L i n o l i e f e r n i s er a l t s a a , med Kønrøg, hvis Korn er forholdsvis kun meget lidt

OM MALERFARVERS DÆKKRAFT. 34 Kaldes Brydningsforholdet overfor det tomme Rum (eller Luft) for Fernis n og for Pulversubstansen N, saa er Lysstraalens Retningsforandring paa Grund af Brydning ved Overgang fra Fernis til Pulverkorn be stemt ved sin i sin b N, n A f denne Ligning ses, at hvis N n,

31; Aarg. Hæfte 3. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Kaldes denne Grænsevinkel I, Ligning: r n sin i ~ n gælder følgende T a b e l I. N ' Den Vinkel, som rummer alle de Straaler, der kan lide fuldstændig Tilbagekastning, er 90 / = F. Af Ligningen Yl cos F = cos (90 I) sin i = 1,48 1,

36 OM MALERFARVERS DÆKKRAFT. blot ikke skjule mørke Streger, Aarer ei. lign. i Under laget, men vil heller ikke, hvis Undergrunden er ens artet f a r v e t , skjule, dække, denne Farve. Men en Farve, som kan give Lyset saadanne Retningsændrin ger, at Lys tilbagekastet fra én Del af Undergrunden fa

37 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 31. Aarg. Hæfte 3. T a b e l II. Stoffets kemiske Sammensætning Pulverfarve eller Stregens Farve ved de reneste Varieteter Krystalfladens eller Brudfladens Is H ,0 hvid (farveløs) Glasglans Vand h Stoffets Navn Kryolit Alkohol Æter Linolie Terpent

33 OM MALERFARVERS KÆK KRAFT. 1. Maj 1907. T a b e l II (Fortsættelse). Farven af det Lys, Pulverfarve eller Stoffets Navn Realgar Sammensætning A sS Orpiment Meget tungt Bly glas Tinsten Senarmontit Valentinit Rutit A sA SnO, S Stregens Farve ved de reneste Varieteter D 1,792 5,00

31. Aarg. Hæfte 3. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. efter Sammensætningen er der Grund til at antage, at det første (Forbindelse af ZnO med A IJ)3) har ret højt Brydningsforhold, formodentlig lidt tinder 2, og at det andet (Forbindelse af CoO med Al20 3) ogsaa har højere Brydningsevne end de fle

40 1. Maj 1907. OM MALERF ARVERS DÆK KRAFT. Da Svovlzinken har Brydningsforholdet 2,37, kan man slutte, at denne Værdi for N er tilstrækkelig til at give et Stof udmærket god Dækkraft. Hermed stemmer det ogsaa godt, at de fire andre Malerfarver, hvis Brydningsforhold er opført i Tabel len, nemlig

31. Aarg. Hæfte 3. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Det vil nu indses, hvorfor man ikke kan bruge de almindeligste farveløse Stoffer til hvid Oliemaling. Yar det Kornenes Form, Størrelse, større eller mindre Optiske Homogenitet, Klarhed (Gennemsigtighed) eller amorfe Tilstandsform, der var det a

42 om m å l e r f a r v e r s d æ k k r a f t . ved Tilbagekastning og Brydning i Grænsefladerne mel lem Taverne med den store Lysbrydningsevne og det Taverne omgivende Fluidum (Luften) med den lagt svagere Lysbrydningsevne. Den her nævnte Fordring, som maa stilles til et Stof, for at det i Pulver

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 31. Aarg. Hæfte 3. en anden Retning end det omgivende Stof har ledet den, og heller ikke at absorbere den, saa forholder Blandingen af de to Stoffer sig som et optisk homogent Legeme. Jo længere Findelingen gaar ned under en Grænse, der ligger noget under 0,6 p (

44 OM MALERFARVERS DÆKKRAFT. skyttelsesmiddel for Jærn; sammenlign Reklamen for den tyske Schuppenpanzerfarbe). Endelig skal nævnes, at der som Aarsag til den forskellige Dækkraft lios Blyhvidt fremstillet efter den hollandske (tyske) og den franske Metode er fremført den forskellige Tæthed, som P

31. Aarg. Hæfte 3. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 45 Boganmeldelser. M. Strukel: Der Grundbau, Forelæsninger holdte ved det finske polytekniske Institut i Helsingfors. Hel singfors (Helios Forlag) og Leipzig (A. Twietmeyer) 1906. j Pris 18 Rink. Denne i det tyske Sprog nu foreliggende 2den Ud

46 1. Maj 1907- TIDSSKRIFTARTIKLER, Ztschrft. f. Dampfk. u. Maschbetr. Nr. 15: Vei'brennungsverluste und endotherme Reaktionen*. Journ. f. Gasb. u. Wasservers. Nr. 10: Bakteriologische Unter suchung des Wassers*. Maskinbygning. Tekn. Ugebi. Nr. 15 (Ingaf'd.j: Regulering af centrifugalvifter og pu

31. Aarg. Hæfte 4. HEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 47 Kjøbenhavns Banegaard. Kortfattet Referat*) af Foredraget i Den tekniske Forening d. 11. April 1907 af Kommiteret C. F. S. Ernst. (Med 1 Plan.) Den historiske Udvikling af Københavns Banegaardsforhold er illustreret paa Fig. 1. Øverst tilh

KJØBENHAVNS BANEGAARD. 48 blev derfor snart klar over, at Banegaarden var util strækkelig, og nedsatte da en Kommission, der skulde gøre Forslag til Forbedringer. Resultatet af denne f ø r s t e K o m m i s s i o n 187881 blev dog kun ringe, idet man indskrænkede sig til mindre Udvidelser paa den

31. Aarg. Hætte 4. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Fig. 3 49

50 KJØBENHAVNS BANEGAARD. Ved L o v e n a f 2 9 d e M a r t s 1 9 0 4 blev Sagen ordnet, saaledes som F i g. 2 skematisk viser. Det der vil føles mest som en Ulempe ved denne foreløbige Ordning, er Nedlæggelsen af Personstatio nerne ved Nørrebro og Frederiksberg. Lovforslaget in deholder dog en ud

51 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 3t. Aarg. Hæfte 4. FI. 5. en særlig Bro over Sporene faar Adgang til de forskel lige Perroner. vil der blive Plads for Anlæg og Plæner, idet Ryttere og Cyklister ikke vil faa saa stor Plads som nu. Ved Skæ ringen med Frederiksborggade anlægges en underjordi

52 KJØBENHAVNS BANEGAARD. V i a d u k t e n v e d T a g e n s v e j under Opførelse paa Fig. 9 (Visintinidragerne). C e n t r a l s t a t i o n e n s H o v e d b y g n i n g ses i Plan paa Fig. 10. Princippet ved dens Indretning liar foruden Deling i Nærtrafik og Fjærntrafik været at undgaa Krydsn

31. Aarg. Hæfte 4. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Fig. 10. 53

54 15. Maj 1907. KJØBENHAVNS BANEGAARD. Fig. 12. Naar de ankommende Rejsende ad de for dem be stemte Trapper kommer op i Hallen, ser de straks for sig den 425 Fod lange Udleveringsskranke, hvor de mod tager Rejsegodset. De gaar derefter tilhøjre ud til Ga den langs Tivoli, hvor Droskerne holder.

31. Aarg. Hæfte 4. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 55 10 Fod lavere end Gaden paa den modsatte Side af Byg ningen, har man mod Beventlowsgade kunnet indskyde en Mellemetage i Bygningen (se Fig. 10 tilvenstre), i hvilken der til Beventlowsgade indrettes Udgang med Bagageudlevering for ankommend

Ordning ved at holde Pladsen fri ud til Vesterbro og om danne Bebyggelsesplanen paa den gamle Station saaledes, at man lægger Gader paa begge Sider langs den forsæn kede Bane, saaledes som antydet paa Fig. 15, hvorved man vil faa et bredt og smukt aabent Bælte med Udsigt til Stationen omtrent helt n

31. Aarg. Hæfte 5. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 57 Den tekniske Forenings Generalforsamling, afholdt i Kjøbenhavn den 24de Maj 1907. Generalmajor F. Wagner, der efter Formandens Forslag valgtes til Dirigent, meddelte, at Generalforsam lingen var lovlig indvarslet, og at D a g s o r d e n e

58 GENERALFORSAMLING. 29. Maj 1907. Efter at Forhandlinger mellem Dansk Ingeniør ! Læsekreds, har fremdeles vist sig saa formaalstjenligt, at forening, Elektroteknisk Forening og Den tekni man har fortsat i det paabegyndte Spor og i det afvigte ske Forening om en Sammenslutning mellem Ingeniø For

31. Aarg. Hæfte 5. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. vigte Foreningsaar henvendt sig til Den tekniske For ening og Dansk Ingeniørforening med Forslag om en Sammenslutning af de to Foreningers og Læreanstaltens Bibliotek med Læsestue paa Læreanstalten. Den tekniske Forenings Bestyrelse har stillet

Den te k n is k e Forenings Kr. Øre In d tæ g t. A. 15. M edlemmer: Indbetalte Kontingenter Trykte Skrifter: I. T i d s s k r i f t e t . 1. Aargangen 190607 2. Ældre Aargange II. C. ..................................................................... Kr. 50 1074 66 3203 64 468. 06 46.

Regnskab fo r 190607. Kr. Øre U d g ift . A. B. Møder: 1. Lokale, Bud m. m.............................................................................................................. Kr. 2. Foredragshonorarer, Tegninger, Beferater m. m................................ '..................... T

Den tekniske Forenings Budget for 1907 08, I A. B. Trykte Skrifter: I. T i d s s k r i f t e t . 1. Salg af Aargangen 190708 ......................................................... Kr. 2. Salg af ældre Aargange................................................................... 3. Diverse Indtæ

31. Aarg. Hæfte 5. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Regnskabet udviser, at de samlede Indtægter har været Kr. 10 882,16 medens Udgiftsbeløbet har været Kr. 11 455,82, saa at der fremkommer et Underskud for Aaret paa Kr. 573,66. Paa Indtægtsiden har der været nogen Nedgang i Indbetalte Kontingent

DEN TEKNISKE FORENINGS BOGSAMLING. 64 Gr. Gr. No. 11. 467. 5. 22. 22. 468. 469. 470. 22. 471. 18. 472. 22. 473. 12. 474. 21. 475. 10. 10. 476. 477. 10. 478. 10. 14. 479. 480. 10. 481. J. L. Lewieki: Bericht über rauchfreie Dampfkessel Anlagen in Sachsen, m. Atlas. Leipzig

31. Aarg. Hæfte 5. 65 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Indmurede Altaners Sikkerhed. Af Ingeniør E. Suenson, Docent ved den polyt. Læreanstalt. Det forekommer jævnlig i Hus bygningen, at A l taner, Balkoner og lignende Konstruktioner, naar de udføres i Jærnbeton, simpelthen indspændes i en Mur

INDMUREDE ALTANERS SIKKERHED. 66 moment af Formlen W = M : G , hvor M er det bøj ende Moment og G den Randspænding, det frem kalder. M og

31. Aarg. Hæfte 5. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Om Indstilling af Meyers og Riders Glidere. Af Maskiningeniør, cand. polyt. J. Gottlob. 67

68 OM INDSTILLING AP MEYERS OG RIDERS GLIDERE. I tyske Bøger, bl. a. Hutle, træffer man ofte an ført, at Gliderstangen ved Meyers Glider skal liave for skellig Stigning for de skrneskaarne Stykker, for at man bedre kan opnaa ligelig Dampfordeling i de to Slag, og ligeledes at de afskærende Kanter

31. Aarg. Hæfte 5. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. besad den i høj Grad den i lignende franske Værker næ sten sædvanlige Klarhed og Letlæselighed. Ilet nu foreliggende 1ste Bind af 3die Udgave er næsten et ordret A ftryk af 2den Udgave; i de første 335 Sider er der næppe forandret et eneste Ord

70 29. Maj 1907. TIDSSKRIFTARTIKLER. Roumanian Government.* The Apollo all-gear lathe.* Nr. 2156: The demolition of the great wheel at Earls Court.* Bodsworths heating furnace.* Nr. 2157 : The Burroughs adding and listing-machine.* Design and arrangement of steam-turbines.* Nr. 2158: 105 mm. a

31. Aai'!/. Hæfte 5. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Skorsten paa 154 Meters Højde, som det verdensberømte Firma Alphons Custodis skal opføre ved Boston & Montana Smeltehytter, Great Fails, Mont., til Bortsugning af Luftarterne fra Smelteovnene. Til Fremstilling af de gennemhullede Radialsten,

72 FORENINGSMEDDELELSE. ger i Amerika at ' Mat e r i e l til den s y d ma n s c h u r i s k e J ærn bane til et Beløb af 12 Mili. Dollars. Prisen for Staalskinner, af hvilke der er bestilt 63,000 Tons, er høj, nem lig 28*/229 Dollars pr. Ton, hvad der er gjort for at sikre en hurtig Levering. Hos

31. Aarg. Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 73 Hurtigdrejestaal. Af Møntfuldmægtig, cand. polyt. H. C. Nielsen. Det saakaldte Hurtigdrejestaal udmærker sig ved i Modsætning til andet Staal at kunne taale en forholds vis betydelig Opvarmning efter Hærdningen, uden at Staalets Haardhed d

74 HURTIGDREJESTAAL. fuldstændig klar over de kemiske Forhold ved Hurtigdrejestaalets Sammensætning og Hærdning, er man kommet temmelig vidt i Undersøgelser angaaende dette Materiales Anvendelighed; navnlig i Tyskland har man paa dette Punkt været virksom, og Prof. Dr. Ing. Hermann Fischer har nyl

31. Aarg. Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. der gaar altfor stor en Del af Kraften til at drive selve Maskinen. I saadanne Værksteder maa man langt hel lere søge ved de Arbejder, der kræver megen Spaanskæring, at forcere Arbejdet paa andre Maader f. Eks. ved kunstig Køling, hyppig Staalv

76 12. Juni 1907. MINDRE MEDDELELSER. almindelig Mursten udholder Anstaltens Frostprøve. Kalksandstenene er ved Frostprøven skallede af eller Ma teriale er smuldret af dem. Antvorskov pr. Slagelse den 31. Maj 1907. V. Scliou. Beton-Gulvbjælker. Et nyt System af armerede Beton-Gulvbjælker er konst

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 31. Aarg. Hæfte 7. 77 Københavns Tvangs- og Arbejdsanstalt 1768 til 1908. Ladegaarden, som den var, som den er, og som dens Afløser skal være. Foredrag holdt i Den tekniske Forening den 14. Februar 1907 af A. C. Øst, Anstaltens Inspektør. Det var i 1768, at Kø

78 KØBENHAVNS TVANGS- OG ARBEJDSANSTALT 1768 TIL 1908. Ude ved Kallebodstrand laa den Gang en Kommu nen tilhørende Ejendom P e s t h u s e t , omtrent dér, hvor senere Belvedere laa. Den var Opholdssted for afsindige og uhelbredelige Syge, og disse Stakler flytte- Ladegaarden mod Aaboulevarden.

31. Aarg. Hæfte 7. 79 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. væk i den sikre Forvisning, at Folkene, for ikke at tabe j Kreditten, nok senere skulde indløse dem. Lemmerne, som de Indlagte kaldtes, var delte i to Afdelinger eller Klasser. Første Klasse omfattede en hver, der var forsørgelsesberettiget

80 KØBENHAVNS TVANGS- OG ARBEJDSANSTALT 1768 TIL 1908. strikkes, der sorteres Kryolit og pilles Tovværk, og ende lig findes et ikke ubetydeligt Væveri og Dugmageri. Udenfor Bygningerne beskæftiges de Indlagte med Markarbejde, Brændesavning og Udpinding, idet An- Ydre Gaard med Tilgangsvognen. st

31. Aarg. Hæfte 7. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. slog Stadsingeniøren at tage den nødvendige Fyld til Hævning af Byggepladsen fra en bred Grav, der skulde omgive hele Terrænet, og denne Plan vedtoges. Den 22. August s. A. fremsendte jeg til Magistra tens 3. Afdeling en Plan til Bygningernes B

82 KØBENHAVNS TVANGS- OG ARBEJDSANSTALT 1768 TIL 1908. 26. Juni 1907. Bygningerne, der hviler paa Betonfundamenter, er opførte af røde Sten til Stueetagen eller for de højere Bygningers Vedkommende til første Sal, den øvrige Del af Bygningerne har berappede, hvidkalkede Vægge med enkelte røde Baa

31. Aarg. Hæite 7. 83 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. gaar, skal jeg give en lille orienterende Oversigt, idet jeg vil tage de tidligere nævnte Grupper hver for sig. I Gruppe I findes altsaa A d m i n i s t r a t i o n s b y g n i n g e n . Denne, der bestaar af Stue og første Sal, har i Stu

84 KØBENHAVNS TVANGS- OG ARBEJDSANSTALT 1768 TIL 1908. 26. Juni 1907.

kastes Sektion, vil de snarest blive bragte til det Kapel, -hvorfra Begravelsen skal foregaa. I Gruppe I I I har vi længst mod Nord Vaskeri og Køkken, forbundne ved en Gaard med et Skillerum midt igennem. V a s k e r i e t er den vestlige Bygning. I Stue- P T j l o -1 1 IiH i i Kryolitstalden

86 KØBENHAVNS TVANGS- OG ARBEJDSANSTALT 1768 TIL 1908. og tredie Sal findes i hver Rygning og Etage tre Vaske indretninger og fire Sovesale. Hver Sovesal er beregnet paa 26 a 28 Mand og ved Siden af hver Seng, der er monteret med Madrats, Fodog Skraapude, to Lagen og tre Uldtæpper, anbringes en T

31. Aarg. Hæfte 7. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 87 Fortegnelse over vigtigere Tidsskriftartikler. * betyder illustreret. H u s b y g n i n g , V e n t i l a t i o n og Op v a r mn i n g . Tekn. Tidsskr. (Arkt. Nr. 6): Osoarsteatern i Stockholm.* Tekn. Ugebi. Nr. 23 (Arkt.afd.): Eidsvoldsmo

TIDSS KEIFT ARTIKLE R. Schweiz. Bauztg. Nr. 22: Neue Einrichtungen der SchiffsWerft e in Romanshorn.* Riga Ind.-Ztg. Nr. 9: Neues Kittverfahren.* Nr. 23: Eine eigenartige Verwertung von Wasser kräften zur Erzeugung von Pressluft.* Nr. 24: Neuere Pumpmaschinen des Hamburger Wasserwerkes,* Der Frahms

31. Aarg. Hæfte 7. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Temperatur, der er langt højere. Som det ses er For søget under konstant Belastning det bedste, da der baade er brugt Pumpe og en urenset Kedel, som i Sam menligning med de andre Omstændigheder virker uhel digt paa Virkningsgraden. Tabeller eft

90 26. Juni 1907. MINDRE MEDDELELSER. lerede saa vidt fremskreden, at man kunde fremstille Rør af Nikkelstaal med næsten ganske det samme Antal Operationer, som er nødvendige for de almindelige Rør. Allerede i Aaret 1903, paa Jærnbanekonferencen i Saratoga, fremvistes Prøver, som særlig udmærkede

31. Aarg. Hæfte 8. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 91 Meterlovens Gennemførelse og Justervæsenets Ordning i Danmark. Af Justermester, cand. polyt. K. Monrad. Ved den i sidstforløbne Rigsdagssamling ved tagne og af Kongen under 4. Maj d. A. stadfæstede Lov om Indførelse af det metriske System

92 METERLOVENS GENNEMEØRELSE OG JUSTERVÆSENETS ORDNING I DANMARK. ninger, der for Danmarks og Norges Vedkommende er følgende: mD = l m + 2,7 -f- 8,624t -f- 0,00100t2 og mN = 1 m + 0 , 5 + 8,642t + 0 ,0 0 1 0 12, hvor (li, den saakaldte Mikron, er lig med T0V g mm., og t er Temperaturen i Grader Ce

31. Aarg. Hæfte 8. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Disse er: 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Længdemaal (Meteren): Decimeter = Tj Meter. Centimeter = TJ0 Meter. Millimeter = Meter. Dekameter = 10 Meter. Hektometer = 100 Meter. Kilometer = 1000 Meter. Myriameter eller 1 Metermil = 10000 Meter. Sømil = 1852 M

94 METERLOVENS GENNEMFØRELSE OG JUSTERVÆSENETS ORDNING I DANMARK. den tvungne Justering skal udvides, men i det væ sentlige bevares i dets nuværende Omfang, og der vil saaledes, i alt Fald foreløbig, ikke blive Tale om, at Gasmaalere m. il. eller Vægte i Almindelighed, lige saa lidt som Flasker og

31. Aarg. Hæfte 8. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Redskaber, kunde det maaske være rigtigt at aabne Adgang til Justering af Bismere af en noget finere og saaledes ogsaa nøjagtigere Konstruktion, idet det maa erkendes, at de hidindtil anordnede, fra Justerkammeret udgaaende, Haandbismere vel er

96 METERLOVENS GENNEMFØRELSE OG JUSTERVÆSENETS ORDNING I DANMARK. vil blive tilladt brugte endnu i lang Tid og saaledes ogsaa stadig vil kunne blive omjusterede, er For holdet noget andet med Maalene, som, af Hensyn til deres Inkommensurabilitet med metriske Maal, ifølge Loven ikke maa bruges til

HEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 31. Aarg. Hæfte 9. 97 Træs Fjender i Havvand og Beskyttelse imod dem. Af Ingeniør P. Vedel. At Vandbygningsværker i Havet, naar de er af Træmateriale, har en begrænset Levetid, er vel bekendt. Træ er over Vand, naar det er udsat for Væde og Tørke og Vejrligets

98 TBÆS FJENDER I HAVVAND OG BESKYTTELSE IMOD DEM. (Spence Båte & Westwood angiver rigtignok det mod satte) og, antages det, talrigere end Hannerne og bærer imellem 34 Par, under Kroppen siddende YngellaLIMNORIA LIGNORUM. meller gennemsnitlig 12 (8 17) Æg af e. 0,4 mm Dia meter eller de deraf udv

31. Aarg. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. at vise nogen Standsning af Angrebet i Vintermaanederne men vel en forøget Virksomhed i Foraaret og en Nedgang eller Standsning i Virksomheden i Sommer tiden Juli til September. Om Træets Overflade er glat eller ru, spiller mindre Rolle, skønt

TRÆS FJENDER I HAVVAND OG BESKYTTELSE IMOD DEM. ioo og en lille Sidegren, de nedre længere, maaske som Halv delen af Dyrets Længde, og stærkere med enleddet, stort og mere eller mindre ovalt, tæt behaaret Yderstykke og ingen Sidegren. Benene er korte og stærke. Halens tredie forreste Led har bagt

81. Aarg. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. meget haarde Stenarter, saaåom Flint, Gastroeliæna (hians, rostrata) i Koralkalk f. Eks. i Vestindien, Asper gillum, Clavagella etc. samt P æ l e o r m e n e T e r e d o (navalis, norvegica, dilatata, pedieellata, megotara, Thompsoni og de kun

102 TRÆS FJENDER I HAVVAND OG BESKYTTELSE IMOD DEM. andre Muslinger Infusorier, hvilket bl. a. kan ses deraf, at Kalkskallen som omtalt kan lukkes ved Inderenden hos udvoksne Dyr. Naar Dyret borer, er det altsaa kun for at finde Ly og Beskyttelse i Træet og ikke for at uddrage Næring af det fine T

31. Aarg. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. ned under 1 % , altsaa under hvad Limnoria fordrer. Men enkelte foretrækker Brakvand, nogle ogsaa ret mudret Vand, og i Indien lever en Art, N au sitora Dunlopei i helt fersk Vand f. Eks. i Ganges Floden, over 100 Km. fra Havet. Eksempler paa Ø

104 TRÆS FJENDER I HAVVAND OG BESKYTTELSE IMOD DEM. den forfølger den, ind i dens Gange i Træet fra Mud deret, hvori den ellers lever; den er Pæleormens værste Fjende. * * * Naar det gælder at b e s k y t t e B y g n i n g s v æ r k e r a f T r æ imod Angrebene af P æ l e k r e b s , hvad ente

31. Aarg. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Omraader saa værdifulde orientalske Teaktræ siges ikke at modstaa Teredoen. A f de nævnte Træsorter er en Del forsøgte blot for deres Haardhed, hvilket ogsaa gæl der de forskellige paa forskellige Steder som Jærntræ betegnede. I andre maa arom

106 TRÆS FJENDER I HAVVAND OG BESKYTTELSE IMOD DEM. iies at følge mindre Opløseliglied i Vand, maaske paa Grund af større Indhold af Naftalin. A f Kreosot oliens forskellige Bestanddele: Phenolerne Karbolsyre og andre Tjæresyrer, der lader sig udtrække med Natron lud, Naftalin, Anthracen og Beg sp

31. Aarg. Hæfte 9. HEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. ligesom for lufttørret Træ i en Ophedning til maaske indtil 110 C. i Vacuum al' 5060 cm. tilstrækkeligt langsomt til at undgaa, at Træet revner, og tilstrækkeligt længe, til at det udtømmes, Tilledning af forud til 50 100 C. opvarmet Kreosotol

108 TRÆS EJENDER I HAVVAND OG BESKYTTELSE IMOD DEM. Have, saasom langs Frankrigs og de forenede Staters sydlige Kyster, fordres 290 300 Kg. for savskaaret Tra og 300 400 Kg. for runde Pæle. Eksempelvis er til Kjøbenhavns og Aarhus Havne i Horsens behandlet Træ (pommersk Fyr), der henholdsvis i svæ

31. Aarg. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. tjære, Harpiks, Svovl og stødt Glas, Peaces Kompound, bestaaende bl. a. af Paraffin, Kalksten, Kaolin, Sav smuld etc., Marine Cement, indeholdende en stærk Gift, eller Dobbes Imprægnerolie, bestaaende af Kul tjære, Benzin, Linolie og enten Stry

110 TRÆS FJENDER I HAVVAND OG BESKYTTELSE IMOD DEM. Frihavnen og Rhedanlægene, og det samme gælder Stats banerne ved Færgehavnene; det har været Plader No. 19 B. W. G., de sidste å 11,4 Kg. pr. m.2, og 50 og 75 mm. G. å 6,9 Kg. pr. m.2 og 75 eller 100 mm. Søm å 7,5 eller 11 Kg. pr. Mille eller, fo

31. Aarg. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. VS. Groth & Ørsteds Laboratorium , da der daarligt nok kom Analyser til Beskæftigelse af de to Inde havere, og til det nuværende Laboratorium, hvor en Snes Vlennesker knap forslaar til Arbejdets Ud førelse. I det Festskrift, Laboratoriet har ud

112 TIDSSKRIFTARTIKLER. 30. Cwt. hydraulic pedestal crane.* Pile-tapering ma chine* Milling-machine.* The Engineer Nr. 2685: 12000 H-P rolling-mill engine.* A new turbine pump.* Petrol lurry.* Multiple punching machine.* Nr. 26S6: Refrigerating and ice making machinery * Paraffin motor car e

31. Aarg. Hæfte 10. 113 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Injektør-Teori. Injektør Princippet ses af Fig. 1. Gennem Af spærringsventilen A tilledes Dampen og trænger gennem Tuden B ind i Kummet E , hvorfra Dampen kan undvige til fri Luft gennem I), der er en Ven til, som kun kan aabnes udad. Dam

7. August 1907. INJEKTOR-TEORI. 114 sætte mere end ca. 15 kg. Yand paa Kedlen. Yed 3 kg. pr. om.2 vil det blive ca. 19,4 kg. Vand. Beregner man for forskellige Tryk disse Græn ser og sætter dem ind i et Koordinatsystém, faas Kurven, som vist Fig. 2. P = 1 0 0 0 .7 .22 4,115 (2 + 20)2 Den tænk

(?, men den si øder kun mod det. i Tuden staaende Vand og strømmer bort sammen med det øvrige. En saadan Opstilling kan forøvrigt ogsaa bruges til direkte Drift af hydrauliske Presser, hvorved alle Stempelpumper kan spares. Skal en I n j e k t o r i k k e b e f o r d r e n o g e t Y a n d , m e n k

116 7. August 1907. INJEKTØR-TEORI. B _ lQOOOfftft Ti . altsaa nøjagtigt det samme Udtryk som for Ud strømnings-Arbejdet. Viikningsgraden bliver da . , tøi + S i)P 1 T1 ' ( 10) 2000glPl det Leddene med A har ingen Betydning herg2 Anvendt paa Eksempel (2 + 20) 7 .4,115 2 0 0 0 .2 .7 0,

31. Aarg. Hæfte 10. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Injektoren bruges undertiden t i l at h æv e V a n d me d i S t e d e t f o r ti l K e d e l f ø d n i n g , og i saa Tilfælde skal der bruges saa lidt Damp som muligt, da Opvarmningen ingen Nytte er til og mangen Gang skadelig. For at undersø

118 7. August 1907 MINDRE MEDDELELSER. lært. De var indstøbt i Betonprismer af kvadratisk Tværsnit, og Ved alle Forsøgene sprængtes disse Pris mer, idet der udgik radiære Revner fra Jærnene, inden disse begyndte at glide. Jo mere Beton, der er udenom Jærnet, des vanskeligere sker denne Sprængning

31. Aarg. Hæfte li. HEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 119 Om Presgas. Af Ingeniør, rand. polyt. A lf Stage. Skønt Udviklingen af Presgassystemerne og der med Bestræbelserne for en yderliggaaende Udnyttelse af Gassens Varmeevne til Frembringelse af Auerlys først har taget Fart i dette Aarhundred

120 OM PRESGAS. for kunstigt forstærke Gastrykket, og det er herpaa alle Presgassystenier gaar ud. Gassen bliver derved i Stand til at suge mere Luft til sig i Brænderen, den formaar at overvinde den forøgede Modstand i de længere Brænderrør, som er nødvendige, for at Blandingen ret kan fuldbyrdes

31. Aarg. Hæfte 11 TI EN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. De m o d e r n e P r e s g a s s y s t c m c r , som med deres Patenter synes at omslutte alle de Muligheder, Auerbelysningen ad disse Veje kan udvikle, deler sig efter to forskellige Principper, af hvilke det ene kun repræ senteres af eet Sy

122 OM PRESGAS. vende Pumper. For at komme ud over denne Begrænsning har man konstrueret endnu en Slags Selas- 21. August 1907. udmunder Gasledningen. Aabnes for Gassen, hæver Klokken sig, men samtidig suger den Luft til sig gennem Fig. 2. apparater, hvor Blandingen af Gas og Luft foregaar i en

31. Aarg. Hæfte 11 HEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. konstant ved en Regulator, faar man stedse med givne Dimensioner samme Blanding. Naar Klokken liar naaet sin højeste Stilling, lukker den for Gassen, og Blan dingen suges da af en Stempelpumpe eller en roterende Pumpe til Brænderne. Klokken syn

124 OM PRESGAS. 21. August 1907. at Vaageblussene ogsaa forsynes fra selve Apparatel. Ved Hjælp af en Regulator sættes Maskinen i Gang, naar Trykket i Apparatet er faldet under en vis Højde og standses atter, naar Trykket er genoprettet. An gaaende Økonomien foreligger der forskellige Angivelser,

31. Aarg. Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Det har sine Mangler at benytte Stempelpumper ved Fresgasanlæg, bedre i disse Henseender er Brugen at' en roterende Blæser, paa hvilken Pha r o s l y s e t grunder sig. Man slipper her først og fremmest for Pumpestødenc, for hvis Skyld man ell

126 OM PRESGAS. har vundet megen Udbredelse, undgaas delle, idet Apparatet drives ved Vandmotor, hvis Vandtilførsel reguleres af en Svømmeklokke. Selve Gaspumpen gaar lydløst, idet Pumpestemplet er en Klokke, som gaar i Vand, og som ved sin op- og nedgaaendc Bevægelse skatfer Gassen til Svømmeklok

31. Aarg. Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT, stcmet. De stive Presgasflammer egner sig ogsaa bedre ene) de alm. til at brænde omvendt. Kun i Ret ning af Lampernes Tænding staar Prcsgassan ikke gun stigere end den alm. Gas, og det vil altid forblive et stort Savn. Men jo færre Lamper, des

128 TIDSSKRIFTARTIKLER. Glasers Annalen Nr. 722: Ist das Zucken der Lokomotiven eine störende Bewegung?* M a sk in b y g n in g . Tekn. Ugebl. Nr. 27 (Ingafd.): Eksplosionsmaskiner.* Tekn. Tdskrft. (Mekanik Nr. 8): Automobilutställningen i Stockholm 1907.* Norden Nr. 28: Om olika tolkningar af eld

31. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 129 Mindre Meddelelser. En armeret Betonform for Betonledninger. I Stedet for som ellers ved Støbningen af Be tonledninger at anvende en indre Kærne af Træ, der atter fjernes, naar Betonen er tilstrækkelig afbunden, er der i Amerika anvendt

130 MINDRE MEDDELELSER. ham ved regelmæssig at hælde Mælk gennem det 35' lange Rør, og man talte ogsaa med ham, men kom til det Resultat, at det vilde være umuligt at redde ham ved at grave den sammenstyrtede Tun nel ud paa Grund af det løse Materiale, hvormed den var fyldt. Man besluttede da at f

31. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. bestaa i dels at uddybe den gamle Kanal ialt 2 m. og dels at gøre den bredere 34,75 m. i Vandlinien. Kun paa 2 Steder, nemlig ved OberEiderseen og Levensau er der valgt ny Linjer. Der bliver anlagt 11 Vigesteder, af hvilke de 4 største hve

4. September 1907. MINDRE MEDDELELSER. 132 enede Stater kun 117 947 Kg., og Prisen pr. Kg. omtrent 14,30Frcs., i 1906 var Produktionen naaet til 6 344 650 Kg. og Prisen nede i 3,92 Frcs. pr. Kg., altsaa i Løbet af 15 Aar en Forøgelse i Produktionen med 5 277 pCt. og en Formindskelse i Prisen med

31. A arg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 133 C få e rr S d o c e n t V e d c /e n y o f/e fu jfe -læ re a n s ta lt y ? r £ i /e £ f cC T S . y f n t t f /f i a n n tttizdderaf2annekr y e (je d 2 )e re j'Itd /n rd e ts e a f DEN TEKNISKE FORENINGS Slestyretse, z Id t i e

134 STENKULSTJÆRENS DESTILLATION. 18. September 1907. Stenkulstjærens Destillation. Af Møntfuldmægtig, cand. polyt. H. C. Nielsen. Naar man opheder et af de almindelige Brænd selsstoffer, Træ, Tørv eller Kul uden Luftens Ad gang, forflygtiges som bekendt en Del af Materialet, og sker Ophedningen

31. Aarg. Hætte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Blandinger i Handelen fra Destillationsanstalterne: Imprægneringsolie (Karbolineum), Beg og en Del Olier med forskellige Anvendelser og Benævnelser (f. Eks. Waschoel, Putzoel, Opløsningsnafta); flere af disse Olier kendetegnes ved deres Kogepu

136 STENKULSTJÆRENS DESTILLATION. linger mellem Kølerørene og Fællesrøret er der an bragt Tregangshaner, hvorved man efter Behag kan lede det fortættede til højre eller til venstre i Fælles røret, og derfra kan man ved Hjælp af Stiklednin gerne udvælge et Forlag; man kan alletider sørge for at hav

31. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. kalder deres Destillation kontinuert, men ved nøjere Eftersyn viser det sig, at dette Navn ikke er kor rekt. Som Eksempel paa en saadan saakaldt kon tinuert Destillation skal her meddeles Fremgangsmaaden paa en stor østrigsk Fabrik, som jeg ha

i 38 STENKULSTJÆRENS DESTILLATION. som er forsynede med Høreapparater; efter at Olien er blandet og rørt godt sammen med en vis Mængde Svovlsyre, lader man Blandingen henstaa i Bo, ind til den har delt sig i 2 skarpt afgrænsede Lag: nederst Syren, som har optaget forskellige Uren heder, og ovenove

31. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Fenolnatriumet sønderdeles med Svovlsyre, hvilket sker ved kraftig Omrøring af de to Vædsker i blyforede Trækar eller i Støbej ærnsbeholdere, faar man, naar Sønderdelingen er fuldendt, og det hele har henstaaet en lille Tid, toVædskelag: øvers

140 STENKULSTJÆRENS DESTILLATION. skellig Beskaffenhed efter den Grad, hvortil Destil lationen er fortsat; hvis der destilleres meget Anthracenolie over, vil Destillationsresten være saakaldt haardt Beg, det vil sige Bege, som smelter ved henimod 150 C.; er Destillationen standset noget tid ligere

31. Aars. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. føres gennem den varme Taglak. For at den flydende varme Lak kan faa Tid til at trænge rigtig ind i Pappet, føres dette i Peglen ved Hjælp af Lederuller en Omvej nede i Karret, saaledes at Pappet kommer til at passere flere Gange frem og tilba

18. September 1907. MINDRE MEDDELELSER. 142 med 4 Stk. 6 hurtigskydende Kanoner, medens der paa Promenadedækket kan opstilles endnu 4 Kano ner paa hver Side i Midterdrejnings Pivoter med en Gennemtrængningsevne af 43/4 Panser paa 5000 Yards Afstand eller 6 i 3000 Yards. Lusitanias overordentlige

31. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. fremstiller det ønskede Antal Tryk med den ønskede Farve i nøjagtig samme Maal som Originalen og uden at beskadige denne. En foretagen Prøve med en Kalke paa Lærred har godtgjort, at man ved Metodens Anvendelse faar smukke Aftryk med tydelige

144 ]8. September 1907. TIDSSKRIFTARTIKLER. Scientf. Amer. Nr. 6 : A resolution in postal car construction*. Spplmnt. Nr. 1651: A machine for laying rails in streets*. Nr. 7 : The largest locomotive ever constructed*. Dull. Soc. dEncour. Nr. 7: Sertissure pour tuyaux Kronauer (Eng. News.)*. Foye

31. Aarg. Hæfte 14. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 145 Danske Konstruktørskoler. Af Tegner ved Artilleriet J. Scheller. Det tekniske Selskabs Skole i Kjøbenhavn. November 1843 oprettedes T e k n i s k I n s t i t u t , der 1876 efter Sammenslutning med nogle andre Haandværkerskoler fik Navn

DANSKE KONSTRUKTØRSKOLER. 146 2. Oktober 1907. begge Afdelinger normalt være: 1. At Aspiranten enten er antaget som Svend eller har gennemgaaet en Værkstedsuddannelse paa 4 Aar, en Fordring, der dog under særlige Forhold ved paaviselig Mo denhed kan indskrænkes efter derom til Skolen ind givet An

31. Aarg. Hæt'te 14. 147 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Dampturbine-Lokomotiver. Da Dampturbiner har vundet en stor Udbredelse i de sidste Aar, kan det være interessant at under søge Muligheden af Turbinernes Anvendelse ved Lokomotiver. Det er bekendt, at Dampturbiner arbejder for holdsvis da

DAMPTURBINE-LOKOMOTIVER. 148 dygtig. Herved er vi imidlertid kommen til den laveste Hastighedsgrænse for Turbinen. En For øgelse af Hastighedstude-Antallet over tre vil for ringe Virkningsgraden, ligesom Mekanismen kom pliceres meget ved flere end 12 Tryktude. Turbine-Lokomotivet kan udføres efter

31. Aarg. Hæfte 14. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. strueret af Allgemeine Dampfturbinenbau-Gesellschaft m. h. HA i Nürnberg. Figuren viser et saadant Lokomobil med en ovenpaa Dampkedlen opstillet 50 E. H. K. Turbine, som trækker en Dynamo paa den ene Side, og som ved en Remskive med Rem kan sæ

MINDRE MEDDELELSER. 150 2. Oktober 1007. Blok (30,5x30,5 m.), der er dannet ved at støbe flydende Slagge i en med Støbejernsplade foret Grube; Skorstenen har selv en Sokkel 13x13 ms Grundflade 2,5 ms Højde. Her er Skorstensvæggen massiv de nederste 6 Meter, derefter er den delt i to med et afbryd

31. Aarg. Hæfte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 151 Revisionen af Den tekniske Forenings Bestemmelser for ensartet Levering og Undersøgelse af Portland-Cement. Det af Delegerede fra A k a d e m i s k A r c h i t e k t f o r e n i n g , D a n s k I n g e n i ø r f o r e n i n g og D en t e

maalerens Stift nedsænkes forsigtigt paa Overfladen. Konsistensen er normal, eller den for Cementen passende Vandmængde er til Stede, naar Stiften bliver staaende i en Højde af 46 mm. over Be holderens Bund. Højden aflæses paa en paa Apparatet anbragt Maalestok. Heraf udledes altsaa den Vandmængde,

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 31. Aarg. Hæfte 15. Ved hurtig størknende C em enter kan S ty rk e talle n e vise sig noget lavere, h v o rfo r disse altid skal være ledsagede a f Angivelse a f S tørkningstiden. De angivne S ty rk e ta l skal væ re M iddeltal a f F o r søg med 10 P rø veleg e

BESTEMMELSER FOR PORTLAND-CEMENT. 154 teristiske Udtræden a f V a n d med begyndende Slam sætning. kan kun frem stilles Blanding til 1 Prøvelegeme ad Gangen, og Sammenrøringen maa foretages saa hurtigt, at Størk ningen ikke begynder under Forarbejdelsen. Ved hurtig størknende Cementer Træ kprøver

155 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 31. Aarg. Hæfte 15. Motivering af Udvalgets Forslag af Oktober 1906. 1ste Side, 1ste Spalte, Linie 1 fra oven*). Da Definitionen af Portland-Cement i de nugældende Bestemmelser er temmelig vag, saaledes at et Produkt, som afviger betydeligt fra almindelig P

16. Oktober 1907. BESTEMMELSER FOR PORTLAND CEMENT. 156 Iste Side, 2den Spalte, Linie 4 fra neden. 2den Side, 1ste Spalte, Linie 6 fra neden. I Bestemmelserne staar anført, at Mørtelen har Normalkonsistens, naar Konsistensmaalerens Stift bliver staaende i Mørtelen i en Højde af 5 mm fra Beholde

31. Aarg. Hæfte 15. D E N T E K N I S K E F O R E N IN G S T ID S S K R IF T . nu almindelig anvendte Udtryk Træ k , T ryk , Træk prøver Trykprøver . Ligeledes foreslaas det at anvende Ordet Prøve legeme i Stedet for Prøvestykke , idet Ordet Prøve stykke vel nærmest betegner et mindre Stykke udta

158 16. Oktober 1907. B E S TE M M E LS E R FO R P O R T LA N D CEM ENT. Hammerapparatet maa være anbragt paa et ikke fjedrende Underlag, da der ellers kan indføres store Fejl i Styrke resultaterne. Desuden foreslaar Udvalget at stryge Henvisningen til Beskrivelsen af Hammerapparatet, da dette nu

31. A a rg . H æ fte 15. D E N T E K N I S K E F O R E N IN G S T ID S S K R I F T . 159 Meddelelser om en Rejse til Hamburg i Sommeren 1907 for at undersøge Brolægningsforholdene m. m. i denne By. Af Ingeniør ved Københavns Vej- og Kloakanlæg, cand. polyt. C. T. V. Mathiesen. Rejsens Maal var a

160 B R O L Æ G N IN G S F O R H O L D E N E I H A M B U R G . 16. Oktober 1907. almindelig Brostensform af Slagger fra Jern- og K ob gerne bliver saa ensartede og smaa som muligt, hvad der berværkerne. Det Materiale, som særlig anvendes, er de saakaldte Kupferschlackensteine fra Mansfeld. Pris

31. A a rg . H æ fte 15. D E N T E K N I S K E F O R E N IN G S T ID S S K R I F T . Indvirkning frøs fuldstændig i Stykker. Man blev der for i Tidens Løb klar over, at det ikke var heldigt at anvende Ileg eller Tjære. Derefter kom man ind paa at gøre Forsøg med Asfalt, som man forventede ikke i v

B R O L Æ G N IN G S F O R H O L D E N E I H A M B U R G . 16*2 ger o. lign. billigt Materiale som Underlag. Over Slag gerne lægges et Lag groft Grus eller, hvad man med Held har anvendt, Vej afskrab, der binder godt sammen med Underlaget. Som Dæklag anvendes Grus, der dog ikke maa være for lerhol

31. Aarg. Hæfte 15. D E N T E K N I S K E F O R E N IN G S T ID S S K R I F T . var bygget af den nordlige Halvdel paa Grund af Forsinkelse i Bygning af Transportsporet, paa hvilket Materialet skufle tilføres. I 10 Aar er der næsten uafbrudt arbejdet i Værkstederne paa Overbygningen, og i tre Aar

164 N E r S T Y R T N IN G A F C A E T IL E F E R B R O E N F E D Q U E B E C . været regnet med en langt større Sikkerhedskoef ficient for Fortkbroen end for St. Lawrencebroen. T Virkeligheden kan Nyttelasten fordobles forForthbroen uden at bringe Spændingen i Hoveddragernes Materiale op til de T

31. Aarg. Hæfte 15. D E N T E K N I S K E F O R E N IN G S T ID S S K R I F T . var i Færd med at løftes. Det blæste lidt, men ikke saa meget, at det generede Arbejdsfolkene, eller havde nogen Virkning paa Broen, som uden Skade havde gennemgaaet meget alvorlige Storme. Der var ingen væsentlige For

166 NEDSTYRTNING AF OANTILEVERBROEN VED QUEBEC. Bridge Companys Billigelse, hedder det, at der ikke er givet Anledning til sekundære Spæn dinger . I samme Tidsskrift for 10de August 1907, gengivet i Engineering for 20de September, findes Tegninger af alle Detailler af Ankerarmens og Cantileverarme

31. A a rg . H æ fte 15. D E N T E K N I S K E F O R E N IN G S T ID S S K R I F T . genial Dristighed byggede han et System op, der paa væsentlige Punkter brød med nedarvede Forestillinger og kun i ringe Omfang byggede videre paa tidligere Ti ders Udvikling. Ved en gennemført Tvang stampede han d

168 BOGANMELDELSE. om, i hvilken Retning den bør ændres. Men det er klart, at sligt forudsætter Kendskab til Lovens Bestem melser og de almindelige Synspunkter, der ligger til Grund for dens Fortolkning. Som et lille Eksempel blandt mange skal nævnes, at Raadet har resolveret, at Vinduespudsning h

31. A a rg . H æ fte IB. D E N T E K N I S K E F O R E N IN G S T ID S S K R I F T . tegner det aldeles overvejende Antal Forsikring. Af 2133 forsikrede var 1958 forsikrede i anerkendte Forsikrings selskaber, 42 i ikke anerkendte, og kun 133, hvoraf 59 beskæftigedes af Stat og Kommune, var ikke f

170 TIDSSKRIFTA RTIKLER. E n g in e e rin g N r. 2176: L o c o m o tiv e w h e e l-b a la n c in g m a c h in e .* N r. 2177: D ru m m o n d s s c r e w -c u ttin g la th e s .* M o r ris o n s c o n d e n s in g p la n t.* D ro p -fo rg e d fis h -p la te s .* T h e p re s e n t p o s itio n

31. A a rg . Hæfte 16. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 171 Heinischs Tubelukningsmaskine. Paa en praktisk lille Maskine til Lukning af Bliktuber har en dansk Mand, Forretningsfører Heinisch, faaet Patent. Tuberne fyldes først paa sædvanlig Maade, nemlig idet den med Skruehætte forsynede Top a

172 N IT T E R . 30. O k to b e r 1907. N itter. ,1 en paa Fransk udkommen Bog af Ch. Frémont E t u d e e x p é r i m e n t a l e du r i v e t a g e er der anstillet en meget indgaaende Undersøgelse af Nitninger, hvoraf der her skal fremsættes nogle Punkter. For nøjagtig at bestemme Hammerens o

31. Aarg. Hæfte 16. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 173 Klapbroer af Rail Typen. Den første Bro af denne Type var en dobbelt sporet Jatrnbanebro med een Klap over Miami Erie Kanalen; den næste var en enkeltsporet Jærnbanebro over Illinoisfloden ved Peoria med en Spænd vidde for Klapperne af 14

174 EN N Y BUEBRO VED N E W Projektet skyldes den bekendte Brobygger Gustav Lindenthal og Arkitekt Henry Hornbostel. Broen skal være et arkitektonisk Sidestykke til Brooklynbroen og skal med sine mægtige Endepiller YORK. 30. O k to b e r 1907. og den smukke Bue danne en vældig Port mellem Long

31. Aarg. Hætte 16. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Turbine Krydser. Den 27. Juli løb Krydseren Salem til Marinen i U. S. A. af Stablen paa Fore River Ship Building Co. Værft i Quincy. Den havde følgende Dimensioner: L æ n g d e ................................................ mellem Perpendik

176 M IN D R E M E D D E L E L S E R . Maskinen var paa 500600 IHK, konstrueret af E. Capitaine og bygget paa William Beardmore & Cos Værft i Dalmuir ved Glasgov. Maskinen er enkeltvirkende og har fem Cylindre af Diametre 610 m, m. med 650 m. m. Slaglængde. Da Maskinen er konstrueret til Skibsbrug

31. A a rg . H æ fte 17. H E N T E K N I S K E F O R E N IN G S T ID S S K R I F T . 177 Grafisk Behandling af kontinuerlige Dragere med elastisk forskydelige Understøtninger. Af Professor ved den polyt. Læreanstalt A. Ostenfeld. (M e d en P la n .) Den i min tidligere Afhandling (Telcn. Foren.s

har samme Betydning som for Størrelserne b, har man: b r _ l,r = F r _ !,r , b ' rr = U ' r,r, b r,r = 7 r, b r + 1 ,r = 7 ' r+ 1 . , Med de nu forklarede Betegnelser er Ligningerne (2) almengyldige uden Hensyn til den nærmere Be skaffenhed af Drageren (Gitter- eller massiv, med konstant e

31. Aarg. Hæfte 17. = 7 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 7 v s - = h . ' =r f + t w v (13) (14) Naar man indfører Udtrykkene (9) i Grundlig ningen b'r + br = O, ses det, at Linierne S'rST og T'r Tr (Fig. 2 a) maa skære hinanden i Or, ganske som ved faste Understøtninger; imidlertid er S

180 GRAFISK BEHANDLING AF KONTINUERLIGE DRAGERE. første Retningsfigur (smign. Betegnelserne i Pig. 2b) skal da trækkes vandret. Hvad her er sagt om Endeunderstøtningen til venstre, gælder naturligvis ogsaa om den til højre, og vi forestiller os derfor i det følgende, at Sl utl i n i e p o l y g o

31. Aarg. Hæfte 17. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 181 gernes bekendte Led, hvortil ogsaa Leddene med X, her skal regnes, eller anderledes udtrykt: 2. F o r a l l e F o r s ø g s p o l y g o n e r a f 2den Orden l i g g e r F -P unkterne paa faste V e r t i kal er, h v i s B e l i g g e n h

182 GRAFISK BEHANDLING AF KONTINUERLIGE DRAGERE. 13. November 1907. Saaledes som Fremgangsmaaden her rent prin cipielt er udviklet, vilde den dog neppe være prak tisk gennemførlig. Imidlertid kan man ved Hjælp af de ovenfor angivne Egenskaber for Forsøgspoly gonerne af 2den Orden give Konstruktio

31. Aarg. Hæfte 17. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 183 man f. Ex. en Række ubelastede Fag ved venstre punkt med Axen o. s. v .; naturligvis behøver man Ende, og vælges l ste Side a0 a4 i Forsøgspolygonen kun at forandre paa de tre sidste Sider, som der af 2den Orden i Axen, saa ligger F-Punkt

ved Tredeling af Bjælkelængderne; Q-Punkterne og de karakteristiske Punkter ligger paa Trediedelsvertikalerne . Or-Vertikalen ligger i Afstanden (/r+ 1 Zr) til højre for rte Understøtning. Naar I betegner det konstante Inertimoment, er endvidere: r ~ 6 jE7 , r _ 3£7 , r _ 3E i ' _kr i .

31. Aarg. Hæfte 1?. HEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. nater i Faget lige store og lig af Toppunktsordi naten i den simple Momentflade; de afskæres der for paa Trediedelsvertikalerne af Forbindelseslinierne mellem Parabeltoppunktet og Understøtningspunkterne. T a l e x e m p e l l (Fig. 10, IIII,

iS6 GRAFISK BEHANDLING AF KONTINUERLIGE DRAGERE. hermed er alle Q-Ordinaterne bekendte og kan af sættes efter den ovenfor angivne Momentinaalestok. Der er nu konstrueret en Forsøgspolygon af 2den Orden, idet de to første Sider er valgte i Axen (dette kan gøres her, hvor Q-Punkterne ikke ligger i

b 'r = [ K 'r + R 'r + (c t r Ar r _ i 4 P 'r A r + $ 'r + P 'r] - txr Z r i 4 - P ' r Z r) og analogt for br; og ved Benyttelse af (25) bliver altsaa Ligningen b'r -f- br = 0 til: [Ii'r + [Iir + 0 'r + d , r + 187 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 31. Aarg. Hætte 17. 0 R U

GRAFISK BEHANDLING AF KONTINUERLIGE DRAGERE. 188 under S' og S, eftersom r' og r ligger over eller under s' og s; Overførelsen kan altsaa foretages rent mekanisk ogsaa for Fortegnenes Vedkommende. Efterat de karakteristiske PunkterS er bestemte, konstrueres Slutliniepolygonen i Fig. l i f t gansk

31. Aarg. Hæfte 17. IV. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Uelastiske Endeunderstøtninger. Hidtil har det været forudsat, at Endeunder støtningerne var elastiske ligesom Mellemunder støtningerne. Principielt kan man ganske vist be tragte det blot som et specielt Tilfælde, naar denne Elasticitet

GRAFISK BEHANDLING AF KONTINUERLIGE DRAGERE. 190 af ap + iOp+ 2 og fortsætter paa sædvanlig Maade til højre Ende af Bjælken. At en Mellemunderstøtning er uelastisk, har saaledes kun til Følge, at Konstruktionen saa at sige deles i to Dele. 13. November 1907. Til Slut skal endnu blot gøres opmærk

31. Aarg. Hæfte 17. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Resten af de 5 Grundstoffer findes derimod i den raa Gas paa følgende Maade (se hos'føjede skematiske Oversigt). 1) N o g e t af K u l s t o f f e t o g n oget af Bri nt en gaar i kemisk Forbindelse med hinanden og danner ikke en en kelt, men

192 OM GASVÆRKERNES BIPRODUKTER. des tykkere er i Eeglen Tjæren og des mere vand holdig, idet den tykke Tjære holder mere haardnakket paa Vandet. Her i København (med Frederiksberg) produ ceres der aarlig ca. 35000 Tønder Tjære til en sam let Pris (for Tiden) af ea. 200000 Kr. Man faar ca. Vs T(i

31. Aarg. Hæfte 17. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. miske Sammensætninger, disse Farvestoffer kan have, men kun med et Par Ord omtale den Teori, som her har udviklet sig for Farvestofindustrien, og som nærmere er udformet af en Tysker O. N. Witt. Han lærte os, at der var visse saakaldte Kromofo

194 OM GASVÆRKERNES BIPRODUKTER. 13. November 1907. gennem Apparatet, medens Gassen passerer op igen A f Antracenet vindes iøvrigt ved Iltningspro nem Apparatet. cesser An trachinon og deraf igen A l i z a r i n og alle Den Ammoniak, der er i Gassen, optages da af de deraf adedede A l i z a r i n

31. Aarg. Hæfte 17. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. vendes til de saakaldte Gasbedøvninger, fosforsurt Ammoniak o. s. v. Man kan ogsaa af svovlsurt Ammoniak frem stille de andre Kvælstofforbindelser, som anvendes i Tekniken i stor Maalestok, navnlig Nitroglycerin til Dynamit og Nitrocellulose t

13. November 1907. OM GASVÆRKERNES BIPRODUKTER. 196 af Gassen er den bleven omtrent til den dobbelte Vægt. Man bruger aarlig her i København med Frede riksberg ca. 1000 Tons Myremalm, og man sælger altsaa den dobbelte Vægt brugt Rensemasse. Myremalm koster oa. 8 y 2 Kr. pr. 1000 Pund. R ensning

31. Aarg. Hæfte 17. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Trans-Pacific Tjeneste mellem San Franciseo, Japan og Kina. Den hedder Tenyo Maru og er bygget paa Mitsubishi Værft og Maskinværksteder i Nagasaki. Det er en tre-skruet Turbinedamper til 13 500 Tons gross. Det er ikke alene den største Handels

198 TIDSSKRIFTARTIKLER. machine.* An electrically-controlled single-lever testingmachine and some torsion tests.* Nr. 2180: Express locomotive for the Prussian State Railways.* Unwatering plant for the Lindal Moor iron mines.* Mortons portable rivet furnace.* The Engineer Nr. 2701: North-Eastern

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Bl. Aarg. Hæfte 18. 199 Æ ndringsforslag til Forslag til Bestemmelser for ensartet Levering og Undersøgelse af Portland-Cement af Oktober 1906. 1) Titlen ændres til: Almindelige Bestemmel ser for Levering og Undersøgelse af Portland-Ce ment. 2) En Tilsætning ef

200 BESTEMMELSER FOR PORTLA ND-CEMENT. 27. November 1907. Motivering af Ændringsforslagene. 1) Ubetinget ensartet Levering bør formentlig ikke tilsigtes. Den Cement, der ikke kan modstaa Indvirknin gerne af stærkt saltholdigt Havvand, kan muligen være fortræffelig til en Bygning paa Landjorden. B

31. Aarg. Hæfte 18. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 201 Et nyt Smøremiddel. Direktøren for the International AchesonGraphite Co., Niagara Falis, N. Y ., Mr. Edward G. Acheson, beretter, at da ban i Aaret 1901 var beskæftiget med en Række Forsøg, angaaende Fremstilling af Digler af kunstig Graf

202 ET NYT SMØREMIDDEL. Deflocculeret Grafit i Vand har Mr. Acheson med Held benyttet som Smøremiddel i Stedet for Olie. I sit Laboratorium har han en Aksel, der maaler 25/i6 ins- i Diameter og gør 3000 Omdrej ninger pr. Minut. Denne Aksel hviler i et Leje, der er 10 ins. langt, og som en Maaned i

3L. Aarg. Hæfte 18. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Selv har han gjort Forsøg med sit Produkt som Smøremiddel for Benzinmotorcylindre paa Automo biler og herved godtgjort, at Olieforbruget reduce res i væsentlig Grad. Han kørte 4000 miles med en Packard Nr. 30 uden at behøve at foretage de elle

FORRETNINGSNOTITSER. 204 Krumme Brodragere. Den Linie af Metropolitain Banen i Paris, der gaar fra Place dItalie til Place de la République, gaar over Seinen paa en stor Buebro, medens den paa den højre Seinebred føres over Kajgaden paa en meget stærkt kurvet Bro, bestaaende af 2 Fag paa henholdsv

31. Aarg. Hæfte 19. He n t e k n is k e f o r e n in g s t i d s s k r i f t . 205 Nogle Træk af Petroleums Historie og Tilblivelse. Af Ingeniør, cand. polyt. Alf Stage. Sfenolien Petroleum tilhører den i Natu ren vidtudbredte Gruppe: de biluminøse Stoffer. De res Oprindelse synes de at have

Ö06 PETROLEUMS TILBLIVELSE OG HISTORIE. ring. Det egentlige Gennembrud skete dog ikke paa disse Egne dertil stod Civilisationen paa et for lavt Trin, og de idelige Stridigheder tillod ingen Va righed af tekniske Fremskridt. I Begyndelsen af det 19de Aarh. havde man der imod flere Steder i Nordame

31. Aarg. Hæfte 19. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. kert ikke noget andet Folkefærd formaaet at beme stre saa hurtigt og let som Amerikanerne. Alle An strengelser sattes ind paa Forbedring af Transport forholdene. Alt, hvad der fandtes af Vogne og Last dyr, Baade og Skibe, blev optaget. Havde m

208 PETROLEUMS HISTORIE OG TILBLIVELSE. cuumdestillationen har ført til Fremstillingen af en hel Række forskelligartede Smørematerialer, og Ben zinhandelen har i de seneste Aar taget et uhyre Op sving. P e t r o l e u m s b e n z i n e n anvendes jo ikke alene til Tøjrensning og Ekstraction, men d

ál. Áarg. Hæfte Í9. I)ÉN TÉKNÍSÉE FORÉNÍNGS TIDSSKRIFT. de rige Forekomster netop dernede, men de findes aldrig i saadanne Lag. Tværtimod tyder ved de fleste Petroleumsforekomster alt hen paa et velud viklet organisk Liv. Det kan da ogsaa betragtes som den almindelige Mening, at Stenolien er opsta

2lO Pe t r o l e u m s h ís t o r íe og t il b l iv e l s e . at Dyreligene er bievne destruerede ved Forraadnelse, saaledes at det kvælstofholdige for største De len er forsvundet. Denne Proces er foregaaet uden Tilgang af Luft, i hvert Fald kun i ringe Grad, den er gaaet langsomt for sig, og Fe

31. Aarg. Hæfte 19. 211 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. nikere, fordi man kunde antage, at P r o d u k t i o n e n af p o l y t e k n i s k e K a n d i d a t e r burde ho l de T r i t d e r m e d , thi Fremgangen i Raajærnsproduktionen er jo en Følge af Fremgangen i alle de tek niske Virksomhe

212 STIGNINGEN I ANTALLET AF POLYTEKNISKE KANDIDATER. Ganske vist vil der vel herhjemme i de første Aar blive Anvendelse for ikke faa Elektroingeniører, men der er jo heller ikke slaaet saa faa Studerende ind paa denne Vej, og ganske vist har der hidtil nærmest været Mangel paa Maskiningeniører, m

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 31. Aavg. Hæfte 19. besøgt de flesle senere Verdensudstillinger, f. Eks. Chicagoudstillingen, og Stockholmer - Udstillingen 1897. Fra disse hjembragte han ogsaa mange Gen. stande, som er bleven indlemmede i Samlingen. Paa denne Maade er den nu naaet til at omfatt

214 MINDRE MEDDELELSER. 11. December 1907. Mindre Meddelelser. Fiskefangst med Motorbaade. Det svenske Konsulat i Rotterdam meddeler, at i den nederlandske Tidende Handelsberichten forekom mer en Artikel, hvori Opmærksomheden henledes paa den tiltagende Brug af Motorbaade ved Fiskeriet paa Kysten

81. Àarg. îîæfte 19. DEN TËKNÎSKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Bligh, H. G., The Practical Design of Irrigation Works. 414 S. med Afb. Kr. 21,00. Bottone, L. R-, Magnetos for Automobilists. 96 S. m. Fig. Kr. 2,00. Chabot, de, Les Automobiles et leurs moteurs. 339 S. m. 171 Fig. Kr. 6,00. Grimshaw, R, La

11. December 1907. TIDSSKRIFTARTIKLER. 216 Teknikern Nr. 538: 0m lokomotiv med öfverhettning.* Nr. 541: Om Corliss-ängmaskinen.* Bertlieaus bfitmotorer.* Engineering Nr. 2181: The Nash automatic bottle-washing machine* Nr. 2182: Aerial wire ropeway.* Blowing-engines driven by blast-furnace gas;

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 31. Aarg. Hæfte 20. 217 De københavnske Bygningsmyndigheder og deres Forhold til de Byggende. Det er med den største Ulyst, at jeg bringer den i det følgende refererede Sag frem for Offentlighe den, men jeg ser ingen anden Udvej til at standse de Angreb, der i d

218 DE KØBENHAVNSKE BYGNINGSMYNDIGHEDER OG DE BYGGENDE. sat Fald maa det blive Bygningskommissionens Sag at træffe de fornødne Forholdsregler. At paalægge Bygherrerne, der i Forvejen har engageret en kon trollerende Ingeniør, at de yderligere skal engagere een, til at kontrollere den første, strid

31. Aarg. Hæfte 20. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. var berettiget tii at fremkomme med den efter de Meddelelser, han havde faaet af Stadsingeniøren. Har denne da under Haanden udtalt sig om mine Konstruktioner? Hvis der er fundet andre svage Punkter end det nævnte, hvorfor faar jeg det da ikke

220 BESTEMMELSER FOR PORTLAND GEMENT. Prøvelegemet behandles ganske paa samme Maade som nævnt ovenfor muler Trækprøver. Ved hurtig størknende Cementer kan der kun tages Materiale i Arbejde til 1 højst 2 Prøvelegemer ad Gangen, og Af vejningerne maa rette sig derefter, ligesom Opblan dingen maa ske

31. A a rg . H æ fte 20. D E N T E K N I S K E F O R E N IN G S T ID S S K R I F T . 221 Paa en Forespørgsel af sidstnævnte, om hvorle des en Forbruger i Praksis burde forholde sig, naar han ønskede en Leverance med Afvigelser fra Ce mentnormerne, anbefalede H. C. V. Moller al for handle videre

M IN D R E M E D D E L E L S E R . 222 I mange Industrier gælder det om at have fuld stændig kalkfrit Vand, f. Eks. i Tekstilindustriens Vaskerier og Farverier, hvor man bruger store Mængder Sæbe. Kalksaltene vil nemlig omsætte sig med Sæben og danne uopløselige Kalksæber og saaledes gøre en Del a

1 Den tekniske Forenings Patenttidende 1907. (Meddelt ved Budde, Schou & Co.). Bekendtgjorte Ansøgninger. }f. Marts 1907. Indsigelsesfrist til den 29. April 1907. 1. H. Breker. Köln: Fremgangsmaade og Indretning til uafbrudt Mæsk- og Urtfremstilling med en klisterlioldig Urt givende Metode tor Bryg

2 9331. Samme: Automatisk Pistol med efter Længden be vægelig samt drejelig Pibe og med et med denne i Affyrings øjeblikket fast forbundet Bundstykke. 9332. Fabrikantfirmaet Arcanum, London: Apparat til Fremstilling af Mineralvand in. m. 9333. 11. A. Petersen, Skodsborg: Petroleumsgasudvik lingsappa

3 Den tekniske Forenings Patenttidende 1907. (Meddelt ved Budele, Schou & Uo.). Bekendtgjorte Ansøgninger. Den 18. Marts 1901. Indsigelsesfrist til den 13. Maj 1901. 1. W. J. Dralionowsky, Miroschau og G. Lentschaft, Hiihcnschonliausen: Elektrisk Apparat til Fjærntænding af Gasklus. (30.6.06). 2. B

4 6. Fabrikantfirmaet Emaillierwerk Horn, Gebrüder Koopmann, Hamburg: Kogekar med Indsats, der kan indstilles i Højden. (14.12.06). 7. J. P. Martinussen, Kbb.: Sammenklappeligt Sæde til Transport af Børn. (24.8.06). 8. B. A. O. Prollius, Kbb.: Fremgangsmaade til An bringelse af Mellemstykker paa Ind

5 rat, indrettet til at anvendes paa vanskeligt tilgængelige Brandsteder. 9405. Deutsche Gasgliihlicht Aktiengesellscliaft (Auergesellschaft), Berlin: Holder af Kul til metalliske Lyslegemer ved elektriske Glødelamper. 9406. J. Lux, W ien: Fremgangsmaade til Fremstilling af meget tynde Metaltraade t

6 9478. H. Hansen, Oster-Langstedt: Høelevator. 9479. H. L. Hartenstein, Constantine: Kemiske Forbin delser til Brug ved Opliedning, særlig ved Fremstillingen af Kalciumkarbid. 9480. J. L. Jensen, Stenmagle: og N. Pedersen, Ordrup: Præparat til Bestrygning af Tagdækningsmateriale. 9481. H. Adler, Kb

7 Den tekniske Forenings Patenttidende 1907. (Meddelt ved Buclde, Scliou Bekendtgjorte Ansøgninger. Den 29. April 1901. Indsigelsesfrist til den 21f. Juni 1901. 1. J. Lange, Kbh.: Anordning til Fordeling af Urten i forskellige Eddikedannere. (29. 12. 06.) 2. A. C. H. Raskfeld, Kbk.: Fremgangsmaade

8 5. W. Menzel, Hannover: Anordning til at forebyggeAabning og Afspærring ved Kikkerter o. lign. Instrumenter. fejlagtig Anbringelse af Smeltesikringer. (30. 7. 06.) (30. 7. 06.) 6. Fabrikantfirmaet Babeock & Wilcox, London: An 17. II. B. E. Frost, Kbh.: Anordning ved Centrifuge ordning ved Kæderist

9 Den tekniske Forenings Patenttidende 1907. (Meddelt ved Budda, Schou & Co.). Bekendtgjorte Ansøgninger. Den 27. Maj 1907. Indsigelsesfrist til den 22. Juli 1907.. 1. V. Bauer, Riga: Petroleumsgasglødebrænder. (9.1.07). 2. J. C. Schmidt, Kbh.: Anordning ved Skærehjul. (13. 9.06.) 3. O. de Fine Ski

10 22. Rheinische Metallwaaren- und Maschinenfabrik, Düs seldorf-Derendorf : Anordning ved Kanonreculskyts til auto matisk Aabning af Bundstykket. (20.12.06). 23. C. A. Halling, Stockholm, og J. T. Lindahl, smsmtds. : Anordning ved Slamcentrifuger. (17. 12.. 06). 24. J. Kunick, Berlin : Apparat til

11 9611. P.Schauer, Berlin: Slaugeventil. 9612. P. M. Madsen, Kristiania: Anordning ved Fræser for Høvlemaskiner. 9613. P. Nielsen, Hillerød: Anordning til Regulering af Kraftoverførelse ved Remtræk. 9614. G. Kirkegaard, New York: Lukke til Flasker ei. Krukker. 9615. J. A. Badjou, Evere-Bruxelles, M

12 9684. T. Druzbach, Flensborg, og H. Jensen, smstds.: Kokkenbord. 9685. A. Kaysser, Höchst a/M .: Fremgangsmaade og Maskine til Udskæring af koniske og cylindriske Propper. 9686. K. Hering, Celle: Kontrolur til Brug ved Køre tøjer, navnlig Fragtvogne. 9687. E. L. Bazin, Nantes: Indretning til Udny

13 Den tekniske Forenings Patenttidende 1907. (Meddelt ved Budde, Schou & Co.). Bekendtgjorte Ansøgninger. Dm tlf. Juni 1907. Indsigelsesfrist til den 19. Aug. 1907. 1. J. W. Hårdt, Hamburg: Gasglødelyslampe til Belys ning med spredt Lys. (25.3.07). 2. L. O. Lausen og K. Steensgaard, Hurup: Anordni

14 eller lign. ved Hjælp af et elastisk Overføringslegeme. (6.6.06). 8. P. B. I)

15 Den tekniske Forenings Patenttidende 1907. (M edd elt ved Hudele, Scliou é Bekendtgjorte Ansøgninger. Den 22. Juli 1907. Indsigelsesfrist til d. 16. September 1907. 1. O. Beier, Oelde & F. Hardenberg, smstds.: Vaskema skine. (4.4.07). 2. 1). Drawbaugh, Camp Hill & B. li. Gamble, Bowmandsdale: F

16 7. M. Carty Wireless Telephone Co., San Francisco: An ordning til traadløs Overføring af Lydbølger. (15.3.07). 8. E. E. C. Fieisclier, Roskilde: Stedsebrændende, hori sontalt liggende, lukket Magasinfyrsted. (22.2.07). 9. A. C. Andersen, Aarhus: Beslag til Samling af Senge. (3.4.07). 10. A. Ferra

17 9804. C. Steffen, Wien: Fremgangsmaade til Behand ling af Kartofler til Fremstilling af Stivelse eller Alkohol un der samtidig Udvinding af et næringsstofrigt Kraftfoder. 9805. H. Helere, Marxloch, og H. Leygraf, smstds.: Sik kerhedsskærm til Sporvogne. 9806. K. J. Breh, Köln, og Ü. Kahnert, smst

18 9879. -Samme: Paa Overlavetten anbragt Aftrækkeran ordning til Skyts med Reeul inden for Lavetten. 9880. J. Wolf, Köln: Presse-, og Blæsemaskine for Glasgenstande. 9881. A. J. Willuinsen, Herlufsholm: Anordning ved Trykmaalere. 9882. Aktieselskabet Aaes Laas Yerdenspatent, Kbh.: Sikringsanordning

19 Den tekniske Forenings Patenttidende 1907. (Meddelt ved Budde, Schou & Co.). Bekendtgjorte Ansøgninger. Den 19. August 1907. Indsigelsesfrist til den lb. Oktober 1907. 1. C- Abel, Wien, og F. Pervesler, smstds. : Elektromag netisk Gastænder. (30.3.07). 2. B. Kossmann, Köln: Fryseapparat. (16.4.0

20 9953. A. Moralt, Bad Tolz : Bremseantrækningsanord2. Københavns Telefon-Aktieselskab, Kbh.: Apparat til nirg, der fastholdes ved Gnidningsmodstand. automatisk Fordeling af Ekspeditionen paa Telefoncentraler. 9954. Fabrikantfirmaet Rheinische Metallwaaren- und (21. 11.06). Maschinenfabrik, Düssel

21 Den tekniske Forenings Patenttidende 1907. (Meddelt ved Budde, Schou & Co.). Bekendtgjorte Ansøgninger. Den 16. Septbr. 1907. Indsigelsesfrist til den 11. Novbr. 07. 1. Dansk Aktieselskab for Selas Belysning, Kbh.: Nedadvendende Gasglodelampe. (14.2.07). 2. Samme: Fremgangsmaade til Fremstilling

22 2. I. Mosciki, Grambach: Apparat til Fremstilling af Kvælstofilter ad elektrisk Vej. (28.8.06). 8. J. Bruun, Kbh.: Anordning til ved Vandstandsglas at gøre Vandstanden synlig. (24.4.07). 4. J. M. Crozier, Minneapolis: Kogerør til Rørkedler. (17.1.07). 5. Maschinenfabrik Roekstroh & Schneider Nach

23 14. C. E. Nilsson, Kbh.: Anordning ved Smørekopper med automatisk Vedligeholdelse af konstant Oliestand. (13. 6. 07). 15. M. J. Wulffsen, Frbg.: Selvlukkende Vandhane. (11.4. 07). 16. F. Bachstein, Dresden, og B. E. Enge, Obeilossnitz: Anordning til Opnaaelse af skarpe fotografiske Optagelser fra

24 10034. V. Vender, Milano: Fremgangsmaade til Frem stilling af praktisk talt frostfri Sprængstoffer, der har pla stisk, hornagtig Konsistens. 10035. E. Krause, Steglitz, og M. Blumgart & Co., Ber lin : Imprægneret Tandborste. 10036. A. Fischer, Augsburg: Smøræltemaskine. 10037. Daimler-Motoren-Ges

25 Den tekniske Forenings Patenttidende 1907. (Meddelt ved Budde, Schou db Co.). Bekendtgjorte Ansøgninger. Ben 21. Olctbr. 1907. Indsigelsesfrist til den 16. Decbr. 1907. 1. P. J. Hansen, Kbh.: Hægte. (2 0 .6 .0 7 ). 2. A. M. Plaissetty, Paris: Fremgangsmaade til Fremstilling af Glødenæt af kunsti

26 Varmeanlæg med forstærket Cirkulation. (23.10. 06). 15. 0. Lambrecht og W. Schulz, begge af Mosleshöhe ved Ol denburg: Byggestilladsholdcr. (12. 2. 07). 16. C. J. Myrsten, Söderkulla i Nickby: Fodervægt. (16. 3. 07). 17. 0. N. Frankmann, Marieberggaard: Anordning ved Roeoptagemaskiner. (3. 4. 07)

27 Den tekniske Forenings Patenttidende 1907. (Meddelt ved Budde, Schou & Co.). Bekendtgjorte Ansøgninger. Den IS. Novbr. 1907. Indsigelsesfrist til den 13. Jan. 1908. 1. P. E. V. Jacobsen, Jyderup Stationsby: Benklædeklemme til Brug tor Cyklister og lign. (20. 7. 07). 2. S. Olrik, Kbh.: Strøinpe

28 Den 2. Decbr. 1907. Indsigelsesfrist til den 27. Januar 1908. 1. H. C. Hansen og L. Pedersen, begge af Sæby: Pladelukke til Samling af Metaltraad. (16. 3. 07). 2. G. Dillberg og A. Gadd, begge af Övedsgard: Fremgangsmaade til Konservering af Fiskegarn, Sejldug og lign. (15. 8. 07). 3. C. Christen

29 10163. A. H. Andersen, Nakskov: Kæpstok til Arbejdsvogne. 10164. Parthaverne i Dødsboet efter Ingeniør G. G. Miettinen, Kemi, og A. Seppanen, Uleåborg: Flergangsventil til Kompoundomstyringsturbiner. 10165. Maschinenfabrik Eockstroh & Schneider Nachf., A.-G., Dresden-Heidenau: Ind- og lidrykker t

30 10242. L. Gottscho, Berlin, og H. von Schütz, Zoppot ved Dan Apparat til Tørring af Landbrugsprodukter. 10243. D. Drawbauch, Camp Hiil, og B. E. Gamble, Bowmansdale: Fremgangsmaade til Fremstilling af et kunstigt Brændsel. 10244. F. Gloystein, Bremen: Éegistreringsapparat med elek trisk Overførel

Den tekniske Forenings Tidsskrift 31 Te Aarg. .1907 Pl. 3.

Den tekniske Forenings Tidsskrift. 31te Aargang. 1907. Pl. 4.