Den tekniske Forenings Tidsskrift

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 3 7 . Aargang. 1913. Redaktør: Ingeniør, cand. polyt. H. K. Holm. København. Vilh. P r i o r s kgl. H o f b o g h a n d e l . TR Y K T HO S J . JØ R G EN SEN -&*CO. (IVAR JAN TZEN ) 1913.

Den tekniske Forenings Tidsskrift. INDHOLD. Medlemsliste den 1. Ja n u a r 1 9 1 3 ................ Generalforsam ling den 29. Marts 1913 . . . 173 173 173 173 193 263 269 Prisopgaver. M idler til Bekæm pelse af Røgplagen. Af P rofessor C. L. Jacobsen ............................................

INDHOLD 1913. Side R eparation af en D am p-Cylinder. Af II. K. Kongres for raadgivende Ingeniører . . . . Elektrisk V andstandsregulator. Af M s. E rstatning for P l a t i n ..................................... Vlitrailløser for A e ro p la n e r......................... Gennem skæring af Beton ve

1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 37.-Aarg. Hæfte 1. F o r te g n e ls e over Medlemmer i den tekniske Forening den 1. Januar 1913. (Hvor intet O pholdssted er angivet, er dette København.) Abel, N. A. H., T øm rerm ester Abrahamson, M. A., Ingeniør Adrian, R., Kobbersmedemester Agger, Chr.,

2 Friberg, V., Arkitekt Friis-H ansen, Ej., Ingeniør Frydenlund, I. N. S., cand. poiyt., Ingeniør Fuchs, A., cand. poiyt., Driftsbesty rer, Kastrup Fugm ann, A. J., M urermester Fugm ann, Fr., M urermester I'ussing, A., Arkitekt Fussing, H. N., M urermester Gad, R., Ingeniør, Odense Galschiøt, L.,

37. Aarg. Hæfte 1. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Iviihler, V., Fabrikant, Korsør Kærn, E., cand. polyt., Ingeniør, Christianssted, St. Croix Køhier, C., M urerm ester Køhier, O. S., D irektør Larsen. L., Snedkerm ester Larsen, Lauritz, E ntreprenør Larsen, P. S. li., cand. polyt., In geniør

MEDLEMSFORTEGNELSE. 4 Petersen, O. L., Driftsbest., Lemvig Petersen, Ph., cand. polyt., Inge niør Petersen, Thomas, Ingeniør Petersen, V., cand. polyt., Ingeniør Petersen-H inrichsen, Arkitekt Pihi, E., M urerm ester Piper, O., cand. polyt., Direktør, Horsens Pontoppidan, E. P., cand. polyt., Insp

37. Aarg. Hæfte 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 5 Kystdannelser og Kystsikring og en engelsk Kommissionsbetænkning). Af Havneingeniør P. Vedel. Geologisk og teknisk, men ogsaa geografisk, Sænkning af Nordsøens sydlige Del med Jyllands, nationaløkonom isk og retsligt frem byder Kystdan Tyskl

6 KYSTDANNELSER OG KYSTSIKRING. 8. Januar 1913. eller jevnt heldende, i sidste Fald med en mere linien, og at M ennesket ligeoverfor saadanne Virk ninger af geotektoniske Processer staar ret hjælpe eller m indre vandret Strækning ved Vandlinien, af hænger af dens Materiales Fasthed, Gennemtrængel

37. Aarg. H æfte 1. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 7 mere opbyggende Virksomhed af de atmosfæriske i Havet i Almindelighed foraarsages ved Tidevandet, Kræfter, Lufthavets æoliske Dannelser, Klitterne. vil, selv om den er stærk, ved sit jevne Tryk i Uden nærm ere al gaa ind paa disses N atur o

8 KYSTDANNELSER OG KYSTSIKRING. 8. Januar 1913. i den bredere Bølgedal forklares dette 1), idet del Ø.-gaaende, Vestkysten N.-gaaende, Nordkysten Ø.-gaaende og Østkysten N. for Dublin N.-gaaende. af den opadgaaende Bevægelse først hævede line Materiale først bevæges udad, derefter tilligemed del

37. Aarg. Hæfte 1, DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 9 leddet mellem de første, der væsentlig skyldes Erosion og er mere forskelligartede, og de sidste, der væsentlig skyldes Aflejring og er mere ens artede x). Den væsentlig af Bølgerne foraarsagede Erosion skaber Brinken og Bredden. Den af Bølg

10 KYSTDANNELSER OG KYSTSIKRING. Enderne af en næ r Land liggende m indre 0 paa dennes Læside dannede Barrer smelte sam m en, opstaar en Sløjfebarre. I Fortidssøer kendes denne Dannelse ligesom de andet Steds kun lidet kendte V-Barrer, der fra en jevn Kystlinie kunne skyde Spidsen ud i Søen (Lake

37. Aarg. Hæfte 1, HEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 11 Chesil Bank i Dorset særlig Interesse x). Den første (Fig. 2) danner en retvinklet T rekant med 9.7 km Grundlinie og halv saa stor Højde, har Overfladen 12m over alm indeligt Højvande og skraaner med Anlæg 2 ud til dybt Vand. Den enorm e Si

12 KYSTDANNELSER OG KYSTSIKRING. 100 km lange, alle ganske vist tildels opbyggede ved æolisk Virksomhed. Mægtigere og maaske mere udviklede end noget andet Sled ere Tangerne langs N o r d a m e r i k a s A t l a n t e r h a v s k y s t og G o l f k y s t. Dér er Cape Cod, Mass., Long Beach & Isla

37. Aarg. Hæfte 1. DEN TEK N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT. ovenfor det af sværere, langs Bunden rnllende Ma teriale og dels af en Aflejring nedenfor det af linere, opslem mede Dele, hvortil, naar Ansamlingen oven for er naaet tilstrækkelig højt, kan kom m e sværere Materiale, der er ført over Værket

14 KYSTDANNELSER OG KYSTSIKRING. for samtlige Høfder, eller den bør, hvis den gøres saa stor, enten være lav, saa at Materialet passerer over den. eller forsynes med et Hul, hvorigennem det kan passere. Saa mange lokale F aktorer øve Indbydelse paa det rette Valg, at det i Reglen vil være klogest

37. Aarg. Hæfte 1, DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. enhver Vandddybde. Men mellem de simple, lave Høfder, der mange Sieder, hvor Landet er af ringe Værdi, alene kunne komme i Betragtning paa Grund af deres Billighed, og de kosthare, høje og massive Værker af Beton ei. lign. ligge Overgangsformer

16 KYSTDANNELSER OG KYSTSIKRING. i Reglen at foretrække, de første for at samle og bevare Kystmaterialet uden for stor Højdeforskel mellem Ansamlingerne paa de to Sider, det sidste for mere direkte at beskytte Kysten og hyppigt som Støtte for Inderenderne af Indbygningerne. Parallel værket er vel

37. Aarg. Hætte 1. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. andres Interesser, ikke m indst Skibsfartens, skades derved. For Tilvæxt af Kysten ad naturlig Vej eller ved kunstige Værker gælder i Almindelighed, at naar den foregaar gradvis og um ærkeligt ved jevn Alluvialaflejring eller ved langsom Niveau

18 8. Januar 1913. KYSTDANNELSER OG KYSTSIKRING. hvilke den skal kunne danne Krese og Foreninger, expropriere og fordele Udgifterne, men ogsaa tilse, at andre berettigede Interesser ikke skades deraf. Endvidere ønsker Kommissionen Tiden for E rhver velse af Hævd paa Forstrandret fastsat til 60 Aa

37. Aarg. Hæfte 2. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 19 Kommunal Omlægning (Tvangsomlægning). Af Afdelingsingeniør Fr. V. Meyer. gammel Tid et Sted udenfor en By bestaaet en lille Den Folkevandring mod de større og navn lig mod de største Byer, Verden har været Vidne til, j Landsby ei. lign., o

20 KOMMUNAL OMLÆGNING (TVANGSOMLÆGNING.) gende Byer m an kan for Københavns Vedkom mende nævne Roskildevej, Frederikssundsvej,. Lyng byvej o. s. v. og som det falder naturligt at om for me til Hoved-Radialgader i et Radial-System, hvori i alt Fald een Ring-Gade let former sig, saa at sige af sig

37. Aarg. Hæfte 2. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. disses halve Bredder, altsaa det indenfor de stiplede Linier liggende Omlægningsterritorium, kunde de større Ejere paa Byggefeltet afgive de mellem dette og de stiplede Linier liggende Arealer af deres E jendom me til Gader efter at have købt

22 KOMMUNAL OMLÆGNING (TVANGSOMLÆGNING). derne paa Terrænet var bievne forøgede i Antal og Bredde, og efter at der var skaffet Kirker og andre of fentlige Bygninger passende Placering. Ganske vist vilde kun faa Grundejere have faaet deres nye Grund beliggende nøjagtig paa deres gamle Grunds Plads;

37. Aarg. Hæfte 2. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. med det særlige Form aal for Øje, at skabe bedre, navnlig sundere, Beboelsesforhold til Veje; medens Spørgsmaalet om nye Gadeanlæg har staaet i anden Række. Herved skal der imidlertid ikke dvæles, for di der overhovedet ikke synes at være tilst

24 KOMMUNAL OMLÆGNING (TYANGSOMLÆGNING). nævnelse given Lov bl. a. var overdraget at fastsætte en Plan for Genopførelsen af Byen og at fastslaa de Byggebestemmelser, der i den Anledning m aatte træf fes. Tilløb til egentlige Lovbestemmelser om koipm unal Omlægning findes allerede i Byen Basels Byg

37. Aarg. Hæfte 2. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. den tyske Forening for offentlig Sundhedspleje i sit tolvte Møde i 1885 begge bl. a. havde peget paa Tvangsomlægningen som et hensigtsmæssigt Middel ved Iværksættelse af By-Udvidelser. Det var derfor en vel forberedt Jordbund, Overborgmester i

26 KOMMUNAL OMLÆGNING (TYANGSOMLÆGNING). forslag i den preussiske Rigsdag blev det n a tu r ligvis fra mange Sider paastaaet, at den kom m u nale Omlægning betegnede et uhørt Indgreb i E jen dom sretten. Naturligvis thi m an saa i Fremgangsmaaden et Indgreb paa Ejendom sretten under en n y Form

37. Aarg. Hæfte 2. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 27 svævende som et Damokles Sværd over deres Hove Det skal endnu nævnes, at i mange Tilfælde - og der? Ganske vist vilde ogsaa en god Bebyggelse af saa i det her eksempelvis betragtede vilde m ulig den eksempelvis betragtede Bydel kunne bidfø

28 KOMMUNAL OMLÆGNING (TVANGSOMLÆGNING.) ved en Omlægning tildelt Ejendom have mere end 10 pCt. større Grundareal, end den Ejendom, den træder i Stedet for, eller have sit Grundareals Tyngdepunkt liggende i større Af stand end 797 Al. (500 m) fra Tyngdepunktet af den tidligere Ejendoms Grundareal.

37. Aarg. Hæfte 2. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Brugsgenstand, som han faar slaaet i Stykker, vil i øvrigt sikkert endda hævde ganske uden Kend skab til Grundlovsbestemmelser og Erstatningsteo rier , at han faar en nok saa fuldstændig E r statning for sin ituslaaede Brugsgenstand ved at f

30 KOMMUNAL OMLÆGNING (TVANGSOMLÆGNING). 22. Januar 191S. slemmes, at saadan Udvidelse med Taksationskom Ejendom overskaaret af en Jærnbane, er virkelig og missionens Sam tykke kan udelades, naar Kom m u saa af en saadan almindelig Art, at det kan være nen f. Eks. erstatter vedkommende Ejendoms

37. Aarg. Hæfte 2. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 31 res Antal let ses alene at skyldes rent praktiske Bil m unal Omlægning uden Forbindelse med egentlig lighedshensyn, hvorfor f. Eks. Spørgsmaalet, om Ekspropriation; m en ved Pass. 5 i den her om hand netop 500 m er den rette Maksixnuinsafst

32 KOMMUNAL OMLÆGNING (TVANGSOMLÆGNING.) melsen kunde ogsaa af den Grund udelades i M, al en kom m unal Omlægning efter dette Forslag kun kan foretages paa Grundlag af en endelig godkendt Gade-Retningsplan (M, § 40). Saadanne Retnings planer skal nemlig, forinden de godkendes, have været fremlagte

37. Aarg. Hæfte 2. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Taals med, al det er det Offentlige, som er optraadt overfor ham; men en Ejer, der gaar ud af en kom m unal Omlægning, vil ikke alene mene, at han selv har faaet for lidt, men vil ogsaa være overbevist om, at de andre 20 eller 50 Grundejere, s

34 KOMMUNAL OMLÆGNING (TVANGSOMLÆGNING.) 22. Jan u ar 1913. overførte Prioriteter; dog ikke ud over Ejendommens ved Vur proprieres, og med Hensyn til her ikke nævnte Skatter, Afgifter deringen fastslaaede Værdi. og faste Byrder af offentligretlig Karakter, at forholde efter vedkommende Loves, For

37. Aarg. Hæfte 2. 35 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. i alt Fald er tvivlsomt, om ikke Grundlovens § 82 maa antages at paabyde, at Erstatning ved Ekspropriation helt eller dog i alt væsentligt skal ydes i Penge, saaledes maatte man ogsaa bortset herfra nære overvejende Betænkelighed ved at gaa

36 OM TAKSERING AF MEKANISK ARBEJDE I HK. l'or modgaaende Selvtænding af Ladningen, forøges betydeligt; der spares herved paa Benzin-Forbruget, samtidig med at den i del hele lettere Vogn faar større Hastighed ved samme Kraft. Overdrives Om drejningerne, udebliver Ulem perne im idlertid ikke; Auto

37. Aarg. Hæfte 2. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT viser i den retfærdigere Retning; men bedre er det at afbremse Drivhjulsakselen, herved overflødiggø res enhver anden Beregning, og Arbejde spares; sær lig de dygtige F abrikanter vil ikke modsætte sig dette, der ikke forvolder dem nogen Ekstrau

22. J a n u a r 1913. MINDRE MEDDELELSER. 38 Mindre Meddelelser. udpræ get Grad ved disse sidste. Prøverne fra Bunden af Forsøgsglassene viste en stæ rkere Bakterievækst end fra Kontrolglassene. Forholdstallene af samtlige Prøver til deres Kon Paa Vandværket i Braunschw eig lagde man Mærke tro lp

37. Aarg. Etæfte 3. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 39 En Stafferingsmaskine. Af stud. polyt. Jens Lenler. Det, jeg skal beskæftige mig med i denne lille Artikel, er en Opfindelse, jeg har lavet; den er pa- af de enkelte Dele paa nedenfor beskrevne Maskine er frem med for Teknikere. Det kunde

40 ÉN STAFFERINGSMASKINE. 5. F e b r u a r 1913. Herhjem m e er der paabegyndt en Fabrikation for Skandinavien, og det ventes at kunne bringe Maskinen i Handelen i Begyndelsen af det nye Aar. Eksempel kan nævnes at sy Foret fast til Tøjet i en Frakke. Det kaldes at sy med usynlige Stik, da Synin

37. Aarg. Hæfte 3. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 41 hvor Naalen kom ud; derved opnaas, at kun det Løftningen frembringes ved, at der paa 4 er fastgjort Stykke T raad, der ligger vinkelret paa Forets Kant ekscentriske Skivestykker E L og E 2. E, trykker nu fra det Sted, hvor Naalen kom ud, ti

42 EN STAFFERINGSMASKINE. faar m an den ønskede Bevægelse af denne. Krogen Kz er drejelig anbragt i A, dog saaledes, at den kun kan drejes mod Fjederen f u der holder den i den i Fig. 6 viste Stilling. As Bevægelse er nu afpasset saaledes, at den befinder sig i sin forreste Yderstilling, et Øjebli

3 7 . A a r g . H æ f t e 3. D E N T E K N IS K E F O R E N IN G S T ID S S K R IF T . 43 T.S.M.S. Selandia. Af Ingeniørerne Aage Lønberg Holm og Georg E richsen'). Dobbeltskrue-Dieselmotorskibet Selandia er ingenlunde det første Fartøj, hvor Dam pm askinen som Frem drivningsm iddel er erstattet

44 .SELANDIA. i Lasten er forsynede med Træribber i Garnerings hager. Af Opbygninger paa Skroget findes: Bak, 2 Broer og Hytte. Bakken benyttes udelukkende som Lastrum , idet all M andskabet (der almindeligvis anbringes her) er flyttet agterud til Hytten, hvilket Opholdssted er langt behageligere

87. A a r g . H æ t t e 3. D E N T E K N IS K E F O R E N IN G S T ID S S K R IF T . 45 i et godt Herreværelse i Land. Det har overhovedet Paa Bakken staar Ankerspillet (fra Clarke Chapværet Opgaven at indrette Saloner m. in. saaledes, m an & Co.), der drives af en 40 H.K. Elektrom otor at Passag

4 ( .SELANDIA. 5. Februar 1913. der er ved Arrangementet gaaet frem med det for komme i Cylindrene. Under Prøverne viste ApparaØje, at ordne Alt saa praktisk og overskueligt som tet sig al fungere udm ærket, og gav en særdeles h u r muligt for at reducere Maskinbesætningen. tig Styring. I Søen e

37. A a r g . H æ f t e 3. D E N T E K N IS K E F O R E N IN G S T ID S S K R IF T . 47 Starte- og Udstrøm ningsventilerne. Disse Stænger er i deres øverste Ende forbundne til Ventilernes Løftearme; i den nederste Ende bærer de Ruller, der løber mod Styreskiverne. Tillige er de (se Fig. 1) lænked

48 SELANDIA . 5. Februar 1913. drejningstal, varieres ved at regulere paa Brændsels pum pernes Sugeventiler, idet disse ligesom ved de stationære Motorer holdes aabne i kortere eller læn gere Tid af Trykslaget alt efter Vippernes Stilling. Vipperne indstilles ved Hjæl af en Aksel, der bevæ ges af

37. A a r g . H æ f t e 3. D E N T E K N IS K E F O R E N IN G S T ID S S K R IF T . 49 trykke Ventilen ned spærres der for Olietilførslen til paa Dækket, hvilket navnligt i Troperne, hvor P as Maskinen. Naar Om drejningerne gaar op over ca. sagererne altid færdes paa Dækket i lyst Tøj, er af 155

50 .SELANDIA. gaar ud. Lyddæmpningen er saa fuldstændig, at der paa Dækket, selv i fuldstændigt stille Vejr, ikke høres den m indste Lyd fra Maskinerne. Hjælpemotorerne er anbragte ude i Borde, den ene om Styrbord, den anden om Bagbord. Det er almindelige stationære Firetakts-M otorer. Hver af dem

37. Aarg. Hæfte 3. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. gang og tjener Iil al pum pe varm t Vand til Bade kamrenes Varmt vandsledninger. Frysem askineriet er leveret af Tlh. Th. Sabro, Aarhus; det drives ved Kædetræk af en 8 HK. Elek trom otor og er en Kulsyremaskine. Den daglige Forbrugspum pe (Bræ

52 .S E L A N D I A 5. F e b r u a r 1913. burg-Amerika-Linien*), gaar for tredie Gang ved Vin- Vej mod Argentina. Det turde da hermed være belertid over Atlanterhavet mod Amerika, og endelig vist, at Motorskibene ikke m ere er et blot og bart forlod Suecia London den 10. Januar 1913 paa Eksperi

3?. Åarg. Hæfte 3. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. lige Salte for en stor Del atter opløstes; der aflejredes Sylvinit, bestaaende af Kalium- og N atrium klo rid, og dette Lag fik en betydelig Tykkelse: oven over Saltene aflejredes et beskyttende Dække af Dynd og Sand, som beskyttede de nedenund

54 Ka l is a l t g r u b e i é l s a s s . m indre finm alet Sylvinitprodukt, der kan bruges som Gødning, eller hvoraf der kan fremstilles Kalium klorid, hvilket Stof tilvirkes i den anden Fabrik. F ra Minen kom m er Materialet i den første Fabriks øverste Etage paa Sigter, som lader de m indre S

37. Aarg. Hæfte 3. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. ydersi ringe. Sjældne Metaller som Rubidium og Cæsium har m an endnu ikke paavist. Den elektriske Strøm lil Minens og F abrikker nes M askiner taas fra del store V andkraftværk Itheinfelden, som frem stiller trefaset Vekselstrøm paa 55 20 000

56 MINDRE MEDDELELSER. 5. Februar 1913. gav allerede efter kort Tids Forløb en væsentlig Form ind skelse af Vakuumet sig til Kende. Dette var i den første Tid, n a a r Maskinen gik med norm al Belastning, 670 mm, og faldt i Løbet af 6 M aaneder ned til 500 lil 540 mm, skønt der ikke var foregaaet

37. Aarg. Hæfte 4. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 57 Beretning vedrørende Holte-Værkets Stilling og Udvikling i teknisk og økonomisk Henseende. V ed I. K o m m u n e i n g e n i ø r A x e l H ii s , S ø l l e r ø d . Indledning. Nærværende Beretning frem kom m er i Henhold til Beslutning

58 19. Februar 1913. BERETNING OM HOLTE-VÆRKET. lag) som et Gas- og Vandværk, men under Opførelsen heraf blev det vedtaget samtidig at indrette et Elek tricitetsværk ud fra den Betragtning, at Kom bina tionen af et Vandværk og et Elektricitetsvaerk i flere Henseender, m en navnlig med Hensyn til

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 37. Aarg. Hæfte 4. Desuden: Skovbelysning i Tyvekro gen . .............................. Statsbanernes Belysning af Stationsvejen ............... Privat Belysning af Skovridergaardsstien langs Ba nen ............................... 4 Slk. 32 Lys 220 Volt 5 25

60 BERETNING OM HOLTE-VÆRKET. med Plads til ca. 275 Tons Kul, naar disse oplægges til en Højde af 2 m, ca. 340 Tons, naar de oplægges til en Højde af 2,5 m. VI. E t M y r e m a l m s s k u r 9,6 X 6 ,8 m. VII. E n K o k e s k n u s e r med tilh. elektrisk Motor og M otorhus anskaffet i Aaret 1908

37. Aarg. Hæfte 4. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. paa norm alt 30 KW., m aksim alt 35 KW. eller hen holdsvis 65 og 75 Amp. ved 460 å 470 Volt. S p æ n d i n g s f o r h ø j e r e n , der som foran omtalt blev opstillet i 1910 ved Udvidelsen af Forsyningsomraadet, bestaar af 2 Stk. Motorer a 12

BERETNING OM HOLTE-VÆRKET. 62 kommet, skal der desangaaende gives efterfølgende Oplysninger. De som Fællesudgifter (B) anførte Beløb kan specificeres saaledes: Grnnderhvervelse ................................ 24,728.96 Kr. Fnnktionæ rbygning (incl. Inventar i samme) ..............................

37. Aarg. Hæfte 4. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Gasværkets Anlægskonto pr. '/t 1908 a. b. C. d. e. f. gh. ' k. Grunderhvervelse.................................. Ledningsnæt......................................... Lygter......................................................... Retorthus..

Elektricitetsværkets Anlægskonto pr. V4 1908 A li Specificerede Udgifter Fællesudgifter A+ B+ C Anlægskapital '/4 1908 K r. K r. K r. K r. _ 2 728.96 2 728,96 58 373,51 159,60 13 887,18 113,50 8 270,00 226,00 4 756,00 13,00 1 135,00 9,00 674,00 2 954,96 63 129,51 7 172,60 19 522,18 122,

37. Aarg. Hæfte 4. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. refererende sig til hvert af de 3 Værker: 896,30 (fra draget kontant Tilskud 84.22), 1,151.44 (fradraget kontant Tilskud 331.15) og 3,821.26 Kr. (fradraget Tilskud 143.05 Kr.). Udgiften til Maalere androg henholdsvis 1,066.91, 1,056.30 og 2,209

66 19. Februar 1913. BERETNING OM HOLTE-VÆRKET. Laanets Ydelse (25,000 Kr. udbetalt 12/i 06, 200,000 Kr. 15/2 06, hvilket giver en Rente pr. 11/0 1906 af 3,178.65 Kr.). Laanet tilbagebetales derved, at der hver Term in første Gang 11. Dec. 1911 be tales ialt 11,250 Kr., af hvilken Ydelse 2 V s

37. AARG. 1913. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT __ , PLAN II

37. AARG. 1913. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT PLAN IV

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 37. AARG. 1913. PLAN V

27 pCt. Ialt var indtil 1. April 1912 betalt i Renter og Afdrag paa Gæld 214,609.50 Kr., hvoraf de 25,337.22 Kr. er Afdrag, Resten Rente. 12 er betalt i Renter og Afdrag paa Gæld, skal som Hovedresultat anføres efterfølgende Sammenstilling: Renter & Stign. Rente & Af Stign. Afdrag drag 0/ / lo /o i

68 B E R E T N I N G OM H O L T E -V Æ R K E T . niske Udvikling i det Hele, idet disse Faktorer bevirker, at der før eller senere kom m er et Tids punkt, hvor denne eller hin Del af Anlæget ikke længer kan gøre Fyldest, ikke lamger er tid s s v a r e n d e , og derfor m aa udskiftes. Efter at

37. A a rg . H æ f t e 4. Kraftanlagen auf? 1910 Side 450). (Se om staaende Tabel). Paa Grundlag af de angivne Koefficienter er Værdiforringelsen af hvert af de 3 Værker indtil x/4 1912 nu udregnel som anført i efterfølgende 3 skematiske Sammenstillinger. Værdiforringelsen for et Aktiv er først reg

19. Februar 1913. BERETNING OM HOLTE-VÆRKET. 70 Elektricitetsvæ rkets V ærdiforringelse. Vandværkets V æ rdiforringelse. Konto Anlægs An Værdifor ringelse kapital og tal Procent Tilvækst Aar pr. i Beløb t. samme Aar ialt K r. K r. O CO a. /4 1908 . . Tilv. 08/09 b. */4 1908 . . Tilv. 08/0

37. A a r g . H æ f t e 4. D E N T E K N IS K E F O R E N IN G S T ID S S K R IF T . 71 at d e r , n a a r d e t T i d s p u n k t k o m m e r , d a en e l l e r a n d e n De(l a f A n 1æ g e l s k a l f o r n y e s , ha v e s t i l s t r æ k k e l i g med Midler hertil; dog b e h ø v e r det e

BERETNING OM HOLTE-VÆRKET. 72 byggel. Ud fra de Synspunkter, som ovenfor er gjort gældende, kunde m an tænke sig at gaa 2 Veje: e n t e n 1) søge Afbetalingsvilkaarene for de først optagne Laan ændrede saaledes, at alle Fornyelser afholdtes ved L aan, e l l e r 2) fastsætte bestemte Regler for Dan

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 37. Aarg. Hæfte 4. altsaa Aktiver , m edens højre Side betegner Passiver. Højre Side af Ligningen kan sk riv es: (Ai + A2 + Am) + Arf Ih (1 + r2)n

74 BERETNING OM HOLTE-VÆRKET. 19. Februar 1913. for det oprindelige Laan, vel al m ærke, naar m an den aarlige Ydelse til Forrentning og Afdrag paa disse Laan er 7,687 %, vil der da m edgaa hen skyder det Tidspunkt, da Balancen opnaas, til holdsvis ca. 11600, 21200, 20100 og 52500 Kr. ud strække

37. Aarg. Hætte 4. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 1912/13 faas kun 2381,00 Kr. al erlægge til December Termin. Under alle Om stændigheder b u r d e Driften kunne eventuelt b r i n g e s til at kunne bære denne Merydelse ud fra det Synspunkt, al der i den færdige Vare skal haves Æ kvivalent f

76 19. Februar 1913. BERETNING OM HOLTE-VÆRKET. F or at gøre dette Forhold klart og i det Hele oplyse Forskellen mellem de to i det foregaaende omtalte Frem gangsm aader, navnlig hvad angaar Variationen af Underbalancen paa Statusvægtskaalen, har jeg paa vedføjede Plan 4 givet en grafisk Frem st

37. Aarg. Hæfte 5. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 77 Beretning vedrørende Holte-Værkets Stilling og Udvikling i teknisk og økonomisk Henseende. Ved K om m uneingeniør A xel Riis, Søllerød. (Fortsat.) Opm ærksom heden henledes paa, at der ved de foregaaende Undersøgelser kun er tagel Hensyn t

?8 BERETNING OM BOLTE-VÆRKET. 6. Marts 1&13. i de sen ere A ar h a r v æ re t i d a a rlig D riftstilsta n d , 1909 31/s 1010 b e lø b sig til ia lt 14 718,44 Kr. h v ilk e t h a r m e d fø rt et fo r sto rt K u lfo rb ru g og et i id e t d e r ved R e g n s k a b s a fs lu tn in g e n 81/B1910

87. Aarg. Hætte B. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Ga s 1e d n i n g er og V a udl e dni ng e r : Gas Nr. III er ombygget til en 7-Retorls Halvgeneratorovn med en Regenationsdybde (Afstand fra Overkant af Fundament til Overkant af Retorthusgulv) paa 1,86 m; Retorterne forsynedes med Mund stykk

80 BERETNING OM HOLTE-VÆRKET. sen. Regnes 1 hl Koks at veje 37 kg, liar 100 kg Kul givet ca. 68 kg Koks, og d e r e r t i l U n d e r f y r i n g a n v e n d t ca. 31 kg Koks, eller altsaa 31 % af Kulvægten. Disse Resultater m aa siges al være meget lidt tilfredsstillende, saavel hvad Gasudhyttet

Største Produktion eller rettere fra Værket af sendt Gasmængde faldt Lørdag den 12. Aug. med 1601 m 8 = ca. 0,37 3 7 0 (1 : 268) af Totalproduktionen og 187 /0 af M iddeldøgndproduktionen for hele Aaret, m indste Produktion Onsdag den 27. Marts med 780 m 3 = ca. 0,182 /0 (1 : 550) af Totalproduktion

5. Marts 1913. BERETNING OM HOLTE-VÆRKET. 82 Skovvejen i Holte) 36 Kr., vil det Beløb, som af Sogneraadet (Kommunekassen) skal refunderes Vær ket for den offentlige Vej belysning, bestemmes saaledes: Gasforbrug 28 500 m 3 å 7,5 Ø r e ............ 2137,50 Kr. Vedligeholdelse (Næt og Glas m. m.) .

37. Aarg. Hæfte 5. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. gaar fuldstændig til Spilde. Ikke alene h ar Gastabet givet Anledning til en forøget Kuludgift, som med F radrag af Indtægten ved Kokssalg, har andraget ca. 2850 Kr., m en Tabet har ogsaa bl. a. bevirket, al m an har m aattet sætte en Ovn til p

5. Marts 1913. BERETNING OM HOLTE-VÆRKET. 84 Elektricitetsmængde afsendt fra Værket1) Indladet i Batteriet Tab i Batteri Afladet fra Batteriet Virkningsgrad gennemsnitlig pr. Døgn pr. ialt m. H. t. m. H.t. + + /o af Maaned 7. af MiddelKWT Aars- døgn- Amp.T. Amp. T. Amp. T. Amp. T. Amp. T. Amp

37. AARG. 1913. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT PLAN VI

37. AARG. 1913. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT PLAN VII

37. AARG. 1913. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT PLAN VIII

37. AARG. 1913. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT PLAN IX

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 37. AARG. 1913. PLAN X

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 37. AARG. 1913. PLAN XI

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 37. AARG. 1913. PLAN XII

85 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 37. Aarg. Hæfte B. De Lamper, som tændes og slukkes fra Værket, tæ n des % Time efter Lygletændingens Paabegyndelse og slukkes 1/4 Time efter Paabegyndelsen af Gaslygter nes Slukning, hvorved Brændetiden bliver (se Om talen af Gaslygterne Side 81): 1911,25 G

5. Marts 1913. BERETNING OM HOLTE-VÆRKET. 86 K r. U d g ifte r : Renter og A fd r a g .................................... 17 739,67 2. V ed ligeh old else........................................ 7 681,22 3. Materialer til D r i f t ................................ 31 567,55 158,12 4. Skatter og

37. Aarg. Hæfte 5. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 87 Produktion af Gas. 1 9 0 7 -0 8 Maaned A p r il............................... M a j................................................... J u n i ................................................. Juli ........................................

BERETNING OM HOLTE-VÆRKET. 88 V I. Værkets Udvikling, a. Den hidtidige Udvikling i Produktion og Tilslut ning af Konsumenter. Hvad Fremgangen i Produktionen henholdsvis af Gas, Vand og Elektricitet angaar, frem gaar denne af Tabellerne Side 87. Produktionens Udvikling gennem Aarene bliver herefter

37. Aarg. Hæfte 5. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Beholderrum paa 2700 m 3, hvorved m an i hvert Fald vil kunne klare sig de første 10 Aar. Udgifterne ved Beholder og Rørforbindelser til samme vil form ent lig andrage ca. 40,000 Kr. Im idlertid vil det blive nødvendigt samtidig med den større

5. Marts 1913. BERETNING OM HOLTE-VÆRKET. 90 K = forbruget, bestemmes Maksimum af Ydeevne for Pumperne ved Formlen 24i, a hvori K betyder det pr. Døgn afsendte Antal KWT. (Produktion -i- Tab i Batteri), D Dynamoernes Maksi malbelastning i KW, A den af Batteriet under Døg nets Maksimalbelastnin

37. Aarg. Hæfte 5. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 91 som Værket vokser sig større og større, vil komme 3. Dieselolien er regnet at koste 2,20 Øre pr. ind paa at sondre mellem Vandpum per og Elektrici KW T i Stedet for 2,80 Øre. tetsgeneratorer, saaledes at der til disse vanskelig di Alle andre

92 5. Marts 1913. BERETNING OM HOLTE-VÆRKET. kende kommer til at gøre Tjeneste som Reserve. Herved vil m an have frie Hænder til at gøre fuld Brug af eventuelle tekniske Frem skridt. Det tilføjes, at Beregningen hvilke F orud sætninger (Selskabets eller mine) der saa gøres ganske sikkert vilde

37. Aarg. Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 93 Alkoholens Historie. Af Ingeniør, cand. polyt. H. C. Nielsen. Den kendte tyske Videnskabm and, Prof., Dr. E dm und O. von Lippm ann har nylig (Zeitschrift f. angewandte Chemie, Hefte 40) givet nogle meget interessante Oplysninger om Alkoho

94 ALKOHOLENS HISTORIE. kender Vinens Destillation; Vandets Destillation reg nes for at være ret ny, ligesaa Havvandets Destil lation, hvorved havarerede Søfolk undertiden kan redde sig fra at dø af Tørst; det destillerede Vand anbefales i Farm akopeen til farm aceutisk Brug. Det er paastaaet mege

87. Aarg. Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. den paa tiel Tidspunkt, Nedskrivningen fandt Sted, var noget ganske nyt, der m aatte holdes hemmeligt. Forskriften lyder paa, at m an skal blande 1 Del gam mel, meget stærk Vin med 3 Dele Sall og derpaa op hede den til Kogning i de dertil pass

ALKOHOLENS HISTORIE. 96 ning er Ordet benyttet i Kemien og Farm acien ind til henimod Aar 1800 (f. Eks. ferrum alkoholisatum et ganske fint Jernpulver). Teofrastus Paracelsus brugte (i Begyndelsen af det 16. Aarh.) først Ordet Alkohol (i Betydningen: den fineste, ædleste Bestand del, Kvintessents

37. Aarg. Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Formlen har im idlertid ei meget stort Fortrin. Den er simpel og indeholder kim Størrelser, der tem melig let kan kontrolleres ved Maaling paa selve Motorvognen. Denne Enkelhed har stor Betydning, idel man vil erindre, at Form len kom m er i An

98 19. Marts 1913. RETORTOVNE MED DELTE RETORTER. Retortovne med delte Retorter. I 'Journal für Gasbeleuchtung und W asserversor gung, LVI. Aarg. Nr. 4, h a r D irektøren for det kom munale Gas-, Elektricitets- og Vandværk i A n d e r n a c h givet en kort Meddelelse om Forsøg med ovennævnte Re

37. Aarg. Hæfte 6. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 99 Boganmeldelser. O p f i n d e l s e r n e s B o g ved André Liitken og Helge Holst under M edvirkning af Fagmænd. (3 Bind: I. Ad Landeveje og paa Staalskinner. (224 S.). II. Fra Barkbaad til Oceandam per. (176 S.) Gennem Hav og Luft. (238 S

19. Marts 1913. MINDRE MEDDELELSER. 100 Mindre Meddelelser. Et nyt Sprængstof. 1 Amerika er der ved Valhalla blevet afholdt en Del interessante Forsøg med et nyt Sprængstof, der bestaar af en Blanding af 80 Vægtdele Am m onium nitrat, 5 Vægt dele K alium nitrat og 15 Vægtdele Alum iniumpulver; so

37. Aarg. Hæfte 8. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 101 Havnebygmester H. C. V. Møller. Da Havnebygmester H. C. V. Møller nu efter eget Ønske træder tilbage fra Den tekniske Forenings Bestyrelse, bør alle Foreningens Medlemmer bringe ham en oprigtig Tak for de mange Aar han med aldrig svigtend

102 DEN TEKNISKE FORENINGS GENERALFORSAMLING. 16. April 1913. Den tekniske Forenings Generalforsamling, afh o ld t i København den 29. M arts 1913. Den 11. April af F abrikant E. H. Ludvigsen: Driftsbestyrer ./. Wiehe, der efter Form andens Moderne Brødtilberedelse. (Foredraget Forslag valgtes

37. Aarg. H ætte 8. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. P o r c e l l æ n s f a b r i k for Medlemmer med 1) am e r. Den 2. Juli: S o m m e r u d f l u g t til K a s t r u p G l a s v æ r k og N o r d r e R ø s e F y rt a a r n . Den meget interessante og vellykkede Ud flugt sluttede med en M i d

104 16. April 1913. DEN TEKNISKE FORENINGS GENERALFORSAMLING. Medlemmerne af Elektroteknisk Forening og Kon struktørforeningen Adgang til Biblioteket, medens Eleverne fra de øverste Klasser i Det tekniske Sel skabs Dagskole og fra Akademiet intet Vederlag yder. Den tekniske Forenings Del af det f

37. Aarg. Hæfte 8. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. I æ u m, ved hvilken Lejlighed Professor N. Steenberg var Den tekniske Forenings Repræsentant. 105 Biologisk Rensning af K lo a k v a n d ....................... 476 Om Københavns Banegaardsforhold ............... 351 Vind-Elektricitetsværker

16. April 1913. D E N T E K N IS K E F O R E N IN G S G E N E R A L F O R S A M L IN G . Den tekniske Forenings Kr. 1 Øre Indtægt. A. Medlemmer: Indbetalte K ontingenter B. 4615 00 2304 67 3505 74 73 46 10498 87 Trykte S k rifter: I. Tidsskriftet. 1. 2. 3. II. Salg af Aargang 1 9

107 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 37. Aarg. Hæfte 8. Regnskab for 1 9 1 2 . Kr. Øre Udgift. A. Møder: 1. 2. Lokale med Belysning .......................................................................................................... F o red rag sh o n o rarer, Tegninger, Lysbilleder

108 16. April 1918. D E N T E K N IS K E F O R E N IN G S G E N E R A L F O R S A M L IN G - Den tek n isk e Forenings Budget for 1913. Indbetalte K ontingenter , B. Øre 4700 oo 1435 00 2820 50 00 00 9005 00 Kr Øre Trykte Skrifter: I. II. C. Kr. Indtægt. Medlemmer: Tidsskriftet

37. A a r g . H æ tte 8. D E N T E K N IS K E F O R E N IN G S T ID S S K R IF T . 109 Renter og Forøgelse med ovennævnte 500 Kr. vok plagen) og Prisopgave 1911 (Sikringsforanstaltninset til Kr. 4826,78. ger ved Trafiken) afsluttet deres Arbejde, og Besty Der gaves Decharge for det forelagte Reg

DEN TEKNISKE FORENINGS BOGSAMLING. 110 660. Viet. Madsen: On Jurassic Fossils from East-Greenland. Kbhvn. 1904. 661. C. Holten: Et nyt Telegrafsyslem opfundet af Poul la Cour. Kbhvn. 1875. 662. H. E. Hamberg: Sur la variation diurne de la force du vent. Stockholm 1881. 663. F rank H. Taylor und W

37. Aarg. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 111 Den tekniske Forening. Møde i København Torsdag den 12. Decbr. 1912. Havnebygmester H. C. V. Møller bød Forsam lingen velkom m en og gav Ordet til Prem ierløjtnant P. Ram m , som holdt nedenstaaende Foredrag. Luftballoner. Af P rem ierløj

fiers dygtige M edarbejder vilde med, men i sin lands faderlige Godhed forbød Kongen, at Mennesker m aatte gaa til Vejrs, saa at et Faar, en Hane og en And opnoteredes i Historien som de første levende Luftrejsende. Da Dyrene kom vel fra Rejsen, gav Kongen sit Minde til en Opstigning med Passagerer,

37. Aarg. Hæfte 9. HEN TEKNISKE FOKENINGS TIDSSKRIFT. Den bestod nemlig af et brintfyldt Hylster, hvori tier inden i var et andet Hylster med almindelig Luft, der kunde opvarm es fra ei for neden anbragt F y r sted. 113 Dover, paa den engelske Side af Kanalen, hvorfra han med mange forskellig re

lu ftba llo n er. 114 komme nærm ere ind paa den styrbare Ballon, som jeg allerede har halt den .Lire at lale om i teknisk Forening. Jeg gaar nu over til at beskrive Friballonen og skal begynde med det vigtigste, nemlig den Luftart, hvormed de fyldes og som giver dem Opdriften. Jeg gaar frem i kr

37. Aarg. Hæfte 9. Er Gassens Vægtfylde f. Eks. 0,45, vejer en Ku bikmeter Gas 0,45 X 1,293 kg = 0,5818 kg ved 0 og Barom eterstanden 760 mm, hvorved Opdriften bliver 1,293 -f- 0,5818 = 0,711 kg pr. m 8 Gas. Ved anden Tem peratur og Barom eter stand foretages Korrektionen som ovenfor vist. Naar vi

lede Brint i 1783, senere er Fabrikationen bleven meget forbedret, idet m an særlig lægger Vægt paa Frem stilling af ren Brint, saaledes at m an undgaar den skadelige Tilstedeværelse af Antimon, Silen, Svovl, Syrepartikler og specieli Arsenik, der har en meget giftig Indvirkning paa Mennesker, naar

37. Aarg. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Alligevel bruges det en Del, da det har den store Fordel, at det kræver saa godt som intet Anlæg, hvor for det med Fordel kan medføres af Ekspeditioner, der til videnskabelig Brug vil sende Smaaballoner op i de højere Luftlag. Militært set er d

118 LUFTBALLONER. Fyldningen varede 1%. Time, og det viste sig, at Ballonen foruden 2 Passagerer kunde bære 39 Sække Ballast å 10 kg en ret ringe Vægt, naar man husker paa, at den danske Ballon Danmark kan bære 3 Personer og ca. 24 Sække Ballast å 12 kg. Ballasten viste sig dog tilstrækkelig til

37. Aarg. Hæfte 9. Ballonstoffer samlet et Par Tal om deres Vægt og Styrke i nedenstaaende Tabel: Ballonstofs Art Ferniseret B om uldsstof..................... S ilk e.................................... Enkelt Kautschukstof........................ Dobbelt ........................ Tredobbelt ..

120 LUFTBALLONER. Foroven er Nættet fastgjort til Ventilens ydre Træværk, saaledes at det ikke kan glide af under Fyldningen af Ballonen. Som nævnt samles Nættet i Ballonringen (cercle de suspension), der udligner Paavirkningen fra Kurv til Næt og omvendt. I Fig. 9 ser vi øverst denne Ring og forn

37. Aarg. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Statoskopet bruges lil at vise, om Ballonen i et givet Øjeblik stiger eller falder, hvad der kan være vanskeligt at se paa Barometret, naar Hastigheden er ringe. Fig. 11. To Typer af Barografer. Statoskopet bestaar af en Metalcylinder, der e

LUFTBALLONER. 122 Blæk fyldes paa Barografen, Sandballast skaffes til Stede o. s. v. alt gøres klart til Opstigning. Med store Gasrør og et passende Gastryk kan Fyldningen af en Ballon ske i Løbet af en god halv Times Tid. Fyldningen skal i Forvejen være an meldt til Gasværket, der, naar Tidspunk

37. Aarg. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. men denne Gang uden mere at forlade Jorden eller i alt Fald kun i sm aa Hop. Landingens Behagelighed retter sig efter Vind hastigheden og Terrainets Beskaffenhed; bliver K ur ven staaende, er Landingen meget glat, vælter Kurven eller slæbes den

124 LUFTBALLONER. a. at f o r m i n d s k e Aarsagerne til Ligevæg tens Ophævelse, b. at b e g r æ n s e Virkningen af disse Lige vægtsafbrydelser. a d a. Aarsagerne til Ligevægtens Afbrydelse er dels frivillige, saa som Udkastning af Ballast og Gas tab ved Aabning af Ventilen, dels ufrivillige, s

37. Aarg. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Fig. 17 viser en skematisk Tegning af en Ballon med Ballonet, der forneden er fastsyet, hvor Appendiksaabningen begynder. 125 Hvis m an m aaler v i Procent af V, faar m an følgende Tabel, udregnet af Prof. Emden. Ballonnetstørrelse 6 /0 af

126 LUFTBALLONER, lonetballon er foretaget af den dygtige franske Aeronaut Grev Henri de la Vaux. Ballonens Navn var Djinn. Den var paa 1600 m s og med et 500 m 3 Ballonet. Den tredie Opstigning med D jinn fandt Sted den 26. September 1903 Kl. 7 Aften fra St. Cloud ved Paris. Det var Grev de la Va

37. Aarg;. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 127 Fig. 20 viser Starten, Ingeniør Krebs opnaaede en anden Præm ie i Løbet for smaa Balloner (1260 ni3 Størrelsen). I Aaret 1912 var Startsledet Stutgart. D anm ark deltog med en lejet tysk Ballon med Kaptajn C. Ph. Seidelin som Fører, men o

128 30. April 1913. LUFTBALLONER. omkommet ved Luftulykker, nemlig Oscar Erbslöh, der i 1910 styrtede ned med en af ham konstrueret styrbar Ballon og Ingeniør Hans Geriche, der kort Tid inden Gordon-Bennet tløbets Afholdelse iaar styrtede ned fra mange tusind Meters Højde og slog sig ihjel sam m

129 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Vejledning til Bestemmelse af Vindstyrken efter Skala 012. Vindens Hastighed Meter pr. Sek. Anmærkninger 0. Vind stille 0 1 Røg stiger lige op, eller gaar fra een Skorsten i een, fra en anden Skor sten i en anden Retning. Vandet i en Sø er spejlblankt. 1

LUFTBALLONER. 130 tant. Fig. 24 viser en skematisk Tegning af Kræf terne. Teoretisk set afhænger Muligheden af at sende en Standballon til Vejrs kun af Opdriften d. v. s. af Ballonens Antal Kubikmeter. O p d r ift Fig. 24. Skematisk Tegning af Standballonens Stilling i Luften. Men i Praksis, og

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 87. Aarg. Hæfte 9. ske Formel, som im idlertid kun gælder, naar Bal lonen er fuldstændig fyldt, saa at der ikke danner sig de saakaldte. Lommer (Fordybninger), hvor Vinden kan faa rigtig fat: Fig. 25 viser en Kugleballon, hvor Vinden har fat i en Lomme, som er da

132 LUFTBALLONER. med Sprænglinen (n), der gaar til Kurven og er for synet med Klinke. Paa den bageste, indre Del af Hylstret findes en dobbelt Væg Ballonettet (C). Naar Ballonen er helt fyldt med Brint, ligger Væggene belt sammen. Fylder Brinten derimod ikke Hylstret helt ud, bliver der et Melle

DEN TEKNISKE FORENING-S TIDSSKRIFT. 3?. Aarg. Hæfte 9. 133 Tabel over Kabler af Staal 14,3 15,2 16,6 18,2 20,1 20,7 20,9 23,? 25,5 27,6 12,0 1000 13,5 16,3 18,8 22,7 28,8 32,5 34,8 38,3 45,3 49,1 63,0 1175 1400 1650 1950 2400 2800 2900 3350 3900 4500 5300 6,0 Diameter mm Kan taale Træk

30. April 1913. LUETBALLONER. 134 Fig. 28 og 29 viser nogle Billeder af Dragebal loner, hvori m an ser Ballonen i Brug dels ved Ob servationer fra Land dels ved Observation fra et Orlogsskib. Den anden Form for Standballon er Kugleballo nen, men med en fra Friballonen ganske forskellig Ophængning

37. Aarg;. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Efter den Tabel at dømme skulde en Kugle ballon kunne anvendes 346 Dage om Aaret ved Kø benhavn. Men den Erfaring, som alle luftsportsdri vende har gjort, er, at Blæstens Styrke som Regel vokser med Højden, de Maalinger, som m an i Udlandet,

136 LUFTBALLONER. Don tyske reglemenlerede Brintvogn har 15 m indre Beholdere og bestaar af en Forvogn og en Bagvogn, der kan protses af. Kabelvognen tjener til at oprulle Kablet og til Kontravægt for Ballonen. Fig. 32 viser en fransk Dampkabelvogn, hvor Kablet fra Trom len passerer en Række Hjul,

37. Aavg. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Modstandernes Opmarch, derunder Antal, Styr ke og Sammensætning af de enkelte større Kolonner samt deres Standpladser. Den fjendtlige Stillings Udstrækning. Del fjendtlige Artilleris Standplads. De fjendtlige Reservers Forskydninger. De fjendtl

LUFTBALLONEN. 138 paa Ballonafdelingens Optræden paa Kamppladsen; men jeg skal lige nævne to Bestemmelser fra det tyske Ballonreglement. Den ene bestemmer, at Bal lonkompagniets Chef har sin Plads ved den øverst- 30. April 1913. Tilsvarende Observationer som Feltballonerne. At fastslaa Fjendens

37. Aarg. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 139 stadig er orienteret, selv om det koster baade Opdrift, (Gas) og Ballast. En stor Hjælp for N atfart er Maaneskin, hvorfor m an fortrinsvis bør vælge Nætter omkring Fuldmaane. nen) og Charliéren (Brintballonen) opfandles med ganske kort M

140 LUFTBALLONER. bekendte General Jourdan førte Kommandoen. Den 2. Juni 1794 gik den op for første Gang til Obser vation af Fjenden i den lille Fæ stning Maubeuge i Nordfrankrig, som belejredes af Østrigerne. F orin den havde m an konstrueret en Brintovn i Maubeuge. Ballonen frem bragte en vis Sk

37. Aarg. Hæfte 9. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT get mangelfulde Resultater trods al mulig Moje og Opofrelse af Menneskeliv, lykkedes det Standballonerne (som var ankom ne fra Polen til Kuropatkins Ilær) allerede ved deres anden og tredie Opstigning 141 Italienerne brugte ogsaa Standballonen

142 30. A p r i l 1913. LUFTBALLONER. Kuglestandballon paa 300 m 3 (se Fig. 42) fra Gabriel Yon i Paris, sam t en lille Park, bestaaende af to Vogne, af hvilke den ene var en Kabelvogn og den anden et transportabelt Brintudviklingsapparat. Initiativet hertil var fortrinsvis taget af nuvæ rende La

37. Aarg. Hæfte 10. DEN TEKNfSKE FORFNfNOS TIDSSKRIFT. 143 Hastighed, Hestekraft og Økonomi. Af Aage H. Larsen, Skibskonstruktør. De senere Aars Væddestrid i Kampen om Atlanterhavsrekorden har atter og alter bragt Spørgsm aalet frem om Hastighed og Økonomi. Naar m an vil anvende U dtrykket Hasti

14- Maj 1913. HASTIGHED, HESTEKTIAFT OG ØKONOMI- 144 v Skibene konstrueres med en større Værdi af end n, = / (£ )' at ham angivet Fastsættelsen af en saadan Kurve kan kun ske ad praktisk Vej ved Analysering af Hestekraftskur ven for kendte Skibe og Nedlæggelse af en Middel linje gennem de to

37. Aarg. Hætte JO DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 2) Bølgemodstanden, givet ved Formlen b-D*-V* Rb = hvori vS = Vaad Overflade i [ j 1) Deplacementel i Tons, V Hastigheden i Knoh, /j og b Koefficienter J). dens L V (/iD t V1-83) + b Z)l V I b J - v) altsaa samme Værdi , f j F2

HASTIGHED, HESTE KRAFT OG ØKONOMI. 146 m inim um Modstand med skarpt Forskib i Forbin delse med fyldigt Agterskib og en Værdi af Parallelt M idterskib_ Længde a f Slcib V Ved en saa lav Værdi af -== som 0.30 gav fyldigt 14. Maj 1913. En anden Ting, som h ar Indflydelse paa Skibs m odstanden, er

37. Aai'g. Hætte 10 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Diagram merne i Fig. 567 giver Resultalerne af Slæbeforsøgene med en Del Modeller af alm inde lige moderne Handelskibstyper. Forholdet f n e l L er overalt 8. Bredde B Bredde ( Forholdet er overalt 2.5. Dybgang d h e n h o ld s v is Déplacé

14. Maj 1913- HASTIGHED, HESTEKRAFT OG ØKONOMI. 143 c = X V2 + y da det enorm e Kulforbrug lægger praktiske Vanske ligheder i Vejen. Dette Spørgsmaal Hk aktuel Interesse under den sydafrikanske Krig, hvor de store T roppetrans portdam pere ikke kunde indtage Kul nok til al til bagelægge Vejen v

37. A arg. Hæfte 10. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. foreligger, heller ikke Ret til at anvende nogensom helst af de Formler, hvis direkte skadelige Virk ning (forceret Omdr.) n giver sig tilkende i den nødvendiggjorte Anbringelse af den 4de Udveksling (Gear), hvormed Pasningen vanskeliggøres p

.3 VERDENS-SKIBSBYGNINGEN 1912. 150 derefter følger W hite Stars Ceranic paa 18 500 Tons, bygget hos H arland & Wolff, og som Nr. 3 Empress of Russia og Empress of Asia, hver 16 850, bygget hos Fairfield. I England er Fordelingen over de forskellige Skibsbygningscentrer som følgende: The Clyde .

37. Aarg. Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 151 Københavns Sporvejes Vogne. Af Ingeniør, cand. polyt. P. A. Flindt. Med 2 Planer. Sporvejsdriften i København skriver sig fra Aaret 1863,

28. Maj 1913. KØBENHAVNS SPORVEJES VOGNE. 152 Angaaende Valg af selve Vognkassen havde man de en- og toetages Hestesporvogne til Forbillede. Da der ikke kunde opnaas fuldkom m en Enighed om, hvilken af disse to Typer, der skulde overføres som Frem tidens Motorvogn, blev det bestemt at hygge et st

87. Aarg. Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. viser, er det ikke saa faa Dele, der skal anbringes paa en ret indskrænket Plads. Konstruktionshøjden begrænses nemlig ved Vognkassens Afstand fra Skin nerne, og denne Højde m aa ikke være over en vis Størrelse, for at Perrontrinene ikke skal

87. Aarg. Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 9Tb-oO':'l/Ci'VvDD'U'i(wvj 4*3 o-cj 4. I* cAM/VVA/VV/-MA/'roA'VA *. *z *3 * (3 Suj CD t'if'fvvvcj X ( 'ihvcowj ØTtoi =5*=j i . 'S j x. *2 n3 *1 K, m , 3 1 tvWwtE-HI ( ØWitwv /til Ølfeo-fc J) ?, #, f. 3f M b, Mx ih'

166 28. Maj 1913. KØBENHAVNS SPORVEJES VOGNE. Det første, Strømmen skal passere paa sin Vej fra Overledningen gennem Motorerne til Skinnerne, er Strømaftageren. Den bestaar af Trolleybukken, der bærer Stangen, som foroven afsluttes af et gaffel dannet Hoved, hvori der sidder en Metalrulle. Rul le

37. Aarg. Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 157 hyggeligt isolerede fra hverandre, og ved Hjælp af Strømløbet paa 5. Bremsekontakt. Under Brem snin en Gnistslukkerspole med kraftigt magnetisk Felt gen gaar Motorerne som Dynamoer, og den udviklede samt Asbestplader mellem de enkelte Kon

28. Maj 191 a KØBENHAVNS SPORVEJES VOGNE. 158 Fig. 6. res ved de ovenfor om talte Modstande, der kan ind skydes i Ankerstrømmen. Den staalstøbte Motor kasse er delt i to Dele, saaledes at m an ved Eftersyn af Anker, Magnetspoler etc. let kan borttage den nederste Halvdel. Over Kom m utatoren fin

37. Aarg. Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Fig. 8. men fra denne Afbryder gaar til en Stikdaase paa hver Perron og gennem et bøjeligt Kabel forsynet med Stikkontakter videre til Bivognens Stikdaase. En Del af Bremsestrøm men overføres paa samme Maade ved Bremsedaaser og Kabel fra Moto

I Kø b e n h a v n s s p o r v e j e s v o g n e . 160 Fig. 10. 28. Maj 191R Fig. 11. borttages og erstattes inect nyt, og dog kan det ofte M otorerne er paa faa Undtagelser nær paa 15 eller betale sig at modernisere en Vogn, i Stedet for helt L0 H.K. hver. at kassere den, da den elektriske Ud

37. Aarg. Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Fig. 12. Da det var blevet bestemt, at Vognene skulde forsynes med Beskyttelsesskærm for Vognstyreren, blev de nye Vogne straks byggede med lukkede Per roner. Skridtet blev gjort fuldt ud, idet Gitterdørene blev erstattede med Skydedøre, som

28. Maj 1913. KØBENHAVNS SPORVEJES VOGNE. 162 Med alle disse Fordelel har Bivognstrafiken gjort stærke Frem skridt, og i Øjeblikket udgør det kørte Antal Bivognskilometer om trent en Trediedel af det samlede Antal Vognkilometer. Af de tre Bivognsgrupper, de ombyggede Heste sporvogne, de aabne og

37. Aarg. Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. rende Jernskive, der er fastkilet til Vognakslen lad udenfor Polskoene. Naar Strømmen ledes gennem Magneterne, presses Polskoene mod den roterende Skive og der fremkaldes Hvirvelstrømme, som arreterer Skiven og derved brem ser Vognen. Solenoid

28. Maj 1913. KØBENHAVNS SPORVEJES VOGNE. 164 ff 4 Kig, 19. Lighed med Vognkassefjedrene paa de nye Motorvogne (Fig. 14). Ideen stam m er vistnok fra Je rn banerne, hvor Konstruktionen, saa vidt jeg ved, først blev anvendt lit Sovevogne, og den er bleven bragt lit Udførelse ved flere Sporveje

D en te k n is k e F o re n in g s T id ss k rift. 3 7 te A arg. i 913. AroLE.Aamodt Ejôtanham. P lan xm .

D en te k n is k e F o re n in g s T id ssk rift. 3 7 te A arg. 1913. P lan XIV. 2 w kkeb c S iv c y n . AcbLÎ Aaafidt otinKavn..

37. Aarg. Hæfte 11. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 3 m, hvilket har vist sis meget fordel er forøget agligt. I Tidens Lob har det vist sig at Solenoidebrem- 165 lig større end paa de lette ombyggede Hestesporvogne og deres maksimale T ræ kkraft er 800 kg. Bremse systemet- kan indstilles ved

166 KØBENHAVNS SPORVEJES VOGNE. 28. Mai 1913. Strøm og Vedligeholdelse er bleven betydeligt ned satte, saaledes at Vognen ogsaa i økonomisk Hen seende betegner et Frem skridt. Hele Befolkningen i en By af Størrelse som R an ders eller Horsens vil altsaa kunne rummes i de kø benhavnske Sporvogne.

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 37. Aarg. Hætte 12. 167 Storstads-Vælling. Af Afdelingsingeniør Fr. V. Meyer. Den Betegnelse, der staar som Overskrift over nærværende Artikel, er dennes Forfatter ikke Fader til. Det er Prof. Th. Goecke, Grundlægger sammen med Camillo Sitte af det bekendte, nu

168 STORSTADS-VÆLLING. for København. Forslaget var udarbejdet paa Grundlag af et af Byens Kommunalbestyrelse ved taget Lov-Udkast, og det blev efter en kort Første behandling henvist til et Landstingsudvalg, der imidlertid ikke naaede at faa afgivet nogen virkelig Betænkning inden Rigsdagssamling

37. Aavg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. betaler sig bedst. Dernæst tør det vist ogsaa siges, al selv Københavns nu gældende Bygningslov ikke kræver megen Skabelonisering og egentlig tillader ad skillig Afveksling. I Villa-Kvarteret paa SvanemølleTerrænet er det i alt Fald for en Ikk

170 STORSTADS-VÆLLING. ningens Forhold til Bybygningen har m an ofte an stillet en ganske træffende Sammenligning. Man har sagt, at det enkelte Hus i en By forholdt sig til Byen, betragtet som samlet Bygning, ligesom den enkelte Mursten til Fasaden af et Hus. Lad os et Øjeblik holde fast ved dette

37. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. heder skal bo Hverdagsmennesker, som l'øler sig tilfredse, naar deres Eksistens er nogenlunde sikret, og hvem enhver Jagen efter at gøre deres Individualitet gældende ligger f j e r n ........... Man bliver ved Synet af mangen ny Gade mindet o

172 STORSTADS-VÆLLING. 11. Juni 1913. Ide, der bærer dem, og som kort kan betegnes som Individualism en i Bygningskunsten, har nemlig, som tidligere berørt, ofte nok været trukket fretn i Ud landet, om m an end ikke der har forsøgt at paragraf fere den, og om den end der i alt væsentligt h ar ud

37. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 173 Den tekniske Forening. Torsdag den 9. Ja n u ar Kl. 7 7* afholdtes det første Møde, ved hvilket Hr. Docent Suenson holdt et med Lysbilleder ledsaget Foredrag: R ejsebilleder fra Nordam erika. Torsdag den 13. F ebruar Kl. l 1/2 afholdtes d

BISPEBJERG HOSPITAL. 174 Senge med 1 kirurgisk og 2 medicinske Afdelinger alle af samme Størrelse, og a t H o s p i t a l e t bør opføres paa de Kbhvns. Kommune tilhørende Grunde ved Bispebjerg Bakke, hvor der dertil udlægges et Areal paa ca. 30 Tdr. Land, og Hospitalets Bygninger bør placeres saa

37. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Fig. 2. Plan af Hospitalet. 175

176 BISPEBJERG HOSPITAL. Det til Hospitalet udlagte Terrain er efter dets endelige Udvidelse ca. 21 ha stort. Det er stærkt skraanende mod SSØ. fra ea. 25 m o. d. V. til ca. 15 m, og Terrainet skraaner videre ned gennem Lersøparken til ca. 7 m. I den nord ligste Del af Terrainet fandtes et gammelt

37. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 177 stille en interim istisk Kloakpumpestation for Hospi taarn, som tjener dels som Udlignings- og Højdebe talets Afløb. holder og dels til Vandrensning. Paa Hospitalet findes ingen Slamgruber eller I Toppen af dette T aarn er, som det vil se

178 Vekselstrøm, blev det gjort gældende, at Produktions prisen for Elektriciteten paa et saadant vilde blive ganske særlig lav, og at Kommunen ikke burde bygge BiSPE.Bje.nq hospital . 25. Juni 1913. BISPEBJERG- HOSPITAL. Transform atorer, der transform erer Strømmen ned til 220 Volt DrejestrømT

37. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. lysningen paa Operationsstuerne samt Driften af Hospitalets Kedelanlæg altid er i Orden, er der i Ma skinhuset opstillet en enkelt Dam pdynamo, som i alle Tilfælde i Belysningstiden skal holdes i Drift, og fra denne forsynes Kedel- og Maskinan

180 BISPEBJERG HOSPITAL. 25. Juni 1913. seres, og det laa da nær at udvide dem saaledes, at de samtidig kunde tjene til almindelig Passage. Disse Tunneller er derefter anlagte med en saadan Passage for Øje. N aar Patienten er afleveret i Optagelsen i Administrationsbygningen, lægges han paa en Kø

37. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. disse underjordiske Veje haft sine store Vanskelig heder al undgaa stærke Stigninger, og ved Overgan gen til Badebygningen har m an endog været nød saget til at gaa til 1 : 25. For at erholde saa meget direkte Dagslys i Tunnellerne som muligt,

182 BISPEBJERG HOSPITAL. 25. Juni 1913. En Ejendommelighed, som gentager sig ved tiere af Hospitalets Bygninger, er sænkede Gaarde udgravede tildels ligesaa dybt som vedkommende Kælderrum, hvorved disse bliver lysere og mere brugbare. Smaa lokale Lyskasser er saa godt som umulige at bolde rene, d

37. Aarg. Hætte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. lil Opstilling af Vandsenge, saaledes at der til dem kan skaffes Til- og Afløb for stadigt rindende, tem pereret Vand af den krævede Tem peratur. Alle Etageadskillelser er af Jernbeton med Li ßiSPE&jFERC, HOSPiTRL. 183 bringer Klokker i Køk

184 BISPEBJERG HOSPITAL. Disse Sække med Tøjet bringes direkte til Vaskeriet, livor Tøjet tælles under Kontrol, saaledes at den m e get ubehagelige Tælling i Sygeafdelingerne kan spa res. Sækkene for det snavsede Tøj vaskes, og Smitte fare ad den Vej er undgaaet. Udenfor selve Sygeafdelingen og me

37. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 185 rerne i Kælderen til Indblæsning af frisk Lufl med lukkede L ufthæ tter om Dagen og lil Tider ogsaa om Natten, men til andre Tider at lade Luften strømme udenom Ventilatoren, og da have aabne Lufthætter. Ventilatoren, der suger fra Closet

186 BISPEBJERG HOSPITAL. Vand. Jeg haaber at kunne kom me ned til en Tem peratur af Kondensationsvandet paa ca. 30 C., saaledes at der tabes saa lidt Varme som muligt paa Vejen over til M askinhuset; Kondensationslednin gerne er uisolerede. Dette Opvarmningsanlæg har i Sygebygningerne Fig. 10.

37. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Endvidere findes Præ parationsrum for Sterilisa tion af Forbindstoffer ikke alene for Operationsafde lingen, men for hele Hospitalet. Paa Operationsgangen er endvidere 3 én Sengs Stuer for opererede Patienter, som trænge til um id delbart Tils

188 BISPEBJERG HOSPITAL. for Indblanding af Ozon i Luften i Ligrum met samt i den Luft, der blæses ind i Sektionsrumm et. B a d e a n s t a l t e n er, som det vil ses af Fig. 14, delt i en Afdeling for Mænd og en for Kvinder med en mellemliggende fælles Afdeling for Sygegymnastik. Ovenpaa det fla

37. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Fig. 15. Russisk Bad og Tørrestue. 189

BISPEBJERG HOSPITAL. 190 haanden som Forbruget sliger; den lille Hane er øverst, fordi denne lettest kan holdes tæt. Fra denne Beholder er ført en 15 cm Ledning til en anden Be holder rum m ende ca. 9 m s, og fra hver af dem er ført en 10 cm Ledning ned til Kælderen, hvor den første forbindes til

37. Aarg. Hæfte 13. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 191 Fig. 18. Vasken bygn i ngen. absolut ens højt Tryk sam t konstant Tem peratur, er der en særlig Centrifugalpumpe og særlige Led ninger. Da der skal benyttes meget destilleret Vand i Apothek og i Operationsbygningen, er der her paa Badeby

ningen, naar Beholderen for destilleret Vand er fyldt, idet L ufttrykket i denne da trykker Vandet bort fra Fordam perslangen. Fig. 21. Kedelhus. Tagværk over Kedelrum. En Vanskelighed beredte dette Destillationsanlæg, idet Ledningerne fra det til Apothek og Operations stuer er temmelig lange, o

37. Aarg. Hæfte 14. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 193 Den tekniske Forening. Onsdag den 2. Juli afholdt Den tekniske Forening sin aarlige Sommerudflugt. Kl. 3 samledes de c. 40 Deltagere ud lor Studenterforeningens Bygning paa Vester Boulevard, hvorfra der i 10 Automobiler kørtes til K øbenh

194 DEN MYSTISKE GRÆSKE ILD. Granater er afløste af de sindrigste Tids- og An slagsrør. Selv det sorte Krudt har m aattet vige Højsædet som Drivmiddel for det røgsvage Krudt, og som Sprængmiddel for Brissantstofferne. De simple Sigtemidler er afløst af astronom iske Instrum enter, der i Forbindels

37. Aarg. Hætte 14. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. skød 200 Pund Sten, og desuden Kæmpebombarden, der udskød 1200 Pund Sten, og som 120 Okser havde hidslæbt 135 km, hvortil de havde brugt 2 Maaneder; den sprang efter faa Skud. Over Land slæbte Belejrerne 72 Skibe ind i det gyldne Horn, heltemæ

196 DEN MYSTISKE GRÆSKE ILD. 9. Juli 1913. Cremona, hvis Nevø dengang var Gesandt i Kon lige Forsyndelse, for der, da han stod i Begreb med stantinopel, paa Latin, at Konstantin kun havde 15 at træde ind i Guds hellige Menighed, en Ild ned fra havarerede Sm aaskuder at sætte mod Russernes over Hi

37. Aarg. Hæfte 14. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 197 me, savede den igennem paa langs, udhulede hver Selv den ansete Forfatter, O berstløjtnant Dr. Halvdel, samlede Delene sam m en med Jernbaand, M a x J ä h n s hylder den græske lids Salpetersatte Røret paa Hjul, bragte dets ene Ende i F o

198 DEN MYSTISKE GRÆSKE ILD. der har været anførte som Beviser paa, at Salpeter var kendt, og godgtgør, al de ganske naturlig kunne forklares paa anden Maade, blandt andet som An vendelse af det beskrevne Blæserør fra den pelopon nesiske Krig, idet det af P r o c o p i u s i Gotherkrigen fra Aar 5

37. A a r g . H æ f t e 14. D E N T E K N IS K E F O R E N IN G S T ID S S K R IF T . Saa til Slutning frem byder det Spørgsmaal sig, vil græsk Ild, som efter det udviklede i det væsent lige tænkes at bestaa af Nafta og bræ ndt Kalk, kunne tænkes at faa nogensomhelst Betydning for Nutidens Krigsfø

200 BO G ANM ELDELSER. Hovedform er for Tværsnit: det rektangulæ re med stor Bredde i Forhold til Dybden, det trapez- og det parabel formede, og indeholder udførlige Tabeller over Talvær dier for de enkelte Led i Ligningerne for Stuvnings- og Sænkningskurverne, som paa Grund af deres indviklede Fo

37. Aarg. Hæfte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 201 Den 6te internationale Materialprøvningskongres i New York 1912. Af Ingeniør, Docent E. Suenson. D et i n t e r n a t i o n a l e M a t e r i a l p r ø v n i n g s f o r b u n d afholdt sin 6. Kongres i New York i September 1912. Mellem

202 DEN 6. INTERNAT. MATERIALPRØVNINGSKONGRES I NEW YORK 1912. danske Deltagere havde Foss og Poul Larsens delse. Den 4. September arrangeret en Sejltur op foretrukket Ingeniørerne A. elskværdige M iddagsindby om Efterm iddagen var der ad Hudsonfloden til W e s t Fig. 3. P o i n t (Fig. 3), hvo

37. Aarg. Hæfte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. ligger i C e n t r a l P a r k . Museet er meget inter essant og populært ordnet; bedst husker jeg en mægtig Meteorsten og en om fattende Træsamling. E fter Kongressen var der en Exkursion, m en før jeg gaar over til at omtale denne, vil jeg g

204 D E N 6. I N T E R N A T . M A T E R I A L P R Ø V N I N G S K O N G R E S I N E W Y O R K 1912. et Tværsnit 6 Gange forstørret. Det Materiale, der ligger om kring den neutrale Flade, og som kun er svagt deform eret, ses at være finkornet, og det samme gælder det stæ rkt strakte og det stæ rkt

37. Aarg. Hæfte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. størrelse m- m. I Trolleytraad ligger Kornenes Længde mellem Vio og V20 mm, mens Bredden kun er Vi heraf. Ved Opvarmning forsvinder denne Langstrakthed, efterhaanden som Tem peraturen sti ger, og gaar m an op over 1000, bliver Bredden større e

206 DEN 6. INTERNAT. MATERIALPRØVNINGSKONGRES I NEW YORK 1912. 23. Juli 1913. skete efter samme Antal Svingninger, hvadenten Stan sigten var. De smaa Legemer giver de mindste Tal, gen svingede 150 eller 700 Gange i Minuttet. D er og Forskellen vokser med Materialets Seighed. imod spillede Overfla

37. Aarg. Hæfte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 207 bindelsens Mangelfuldhed viser sig bedst ved Slag fordi Legemerne til denne Prøve kan udbores af selve forsøg med sm aa Prøvelegemer, 8 X 10 mm i Tvær Brugsstykkerne, uden at m an ødelægger disse, mens snit og ca. 40 mm lange, udtagne saal

208 DEN 6. INTERNAT. MATERIALPRØVNINGSKONGRES I NEW YORK 1912- med indkærvede Stænger viser, skørt. Urenhederne kan ikke blot give Anledning til skæbnesvangre Brud, men befordrer ogsaa Rørenes Rusten, idet de frem kalder Dannelsen af lokale Rustgruber, navnlig hvis Fig. 14. Røret er omgivet af

37. Aarg. Hæfte 15. HEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. paa selve Sporet i en Pavse mellem to Tog. Over ingeniør Sabouret har indført den Forbedring i Ste det for Gallussyre at bruge godt flydende (eventuelt lidt opvarmet) Tryksværte; naar den Sværte, der ikke trænger ind i Revnerne, tørres fuldstæ

210 DÉN 6. INTERNAT. MATERIALPRØVNINGSKONGRES I NEW YORK 1912. 23. Juli 1913. rum, f. Eks. for hver to Etager Bygningen bliver forlængelse varierer, eftersom M aterialet stam m er fra højere, faar m an Maalelængdens Forkortelse bestemt Blokkens Top- eller Fodende. Brudforlængelsen er og kan bereg

37. Aarg. Hæfte IB. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. samme Love, som om den var af et homogent Ma teriale med konstant ElasticitelskoefTicient og kon stant Inertim om ent; er Bjælken derimod sam m en støbt med Søjler, gælder disse Love ikke. 2J1 boratorium , og af hvilke 9 ikke havde bestaaet

212 DEN 6. IN TERNAT. MATERIALPRØVNINGSKONGRES I NEW YORK 1912. udvider sig højst forskellig, eftersom Prøvelegemerne koges i m er eller m indre nystørknet Tilstand. Og endelig har han fundet, at le Chateliers Apparat efterhaanden som det slides giver større Værdier for Ud videlsen, og at Maaden,

37. Aarg. Hæfte 15- DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. fornødne plastiske Tilstand. Hvis der ved Afskal lingen viser sig porøse Steder, m aa Overfladen straks kostes over med en Mørtelvælling af samm e Blan dingsforhold som Betonens Mørtel. Denne m aa ikke være magrere end 1 Maal Cement til U/a Ma

23. Juli 1913. DEN 6. INTERNAT. MATERIALPRØVNINGSKONGRES I NEW YORK 1912. 214 Maade (Fig. 24). At ogsaa Kanterne langs Stødfugerne ødelægges, forklarer Forfatteren ikke, men heden bruges Pulverets Vægt udtrykt i pCt. af de indfyldte Skærvers Vægt. Da Skærverne ikke blot slider, men ogsaa slaar m

37. Aarg. Hæfte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 215 2. Albert Grittner har forsøgt at gøre Betonhvilket for en stor Del skyldes Cementens Forfming; og Sandcemenlen er m indre tilbøjelig til at tabe i vandiæt ved Tilsætning af A q u a b a r og B i b e r, Træ kstyrke i Aarenes Løb. Regeringe

216 DEN 6. INTERNAT. MATERIALPRØVNINGS KONGRES I NEW YORK 1912. 23. Juli 1913. 3. Gabriel Janka anbefaler at bruge Brinellsfarvers Beskyttelsesevne afhænger af Lagets T yk kelse, ikke af dets Vægt, og at Farveblandingens Metode ved Bedømmelse af Træs H aardhed. Naar Egenskaber paa samme Maade bet

37. Aarg. Hæfte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Gram, et Gramækvivalent altsaa 53 Gram, Norm al opløsningen indeholder følgelig 53 : 1000 = 5,3 pCt. af Saltet, og denne Opløsning er i Figuren betegnet som 100 pCt. N. De svage Opløsninger forholder sig om trent som destilleret Vand, og Angre

218 DEN 6. INTERNAT. MATERIALPRØVNINGSKONGRES I NEW YORK 1912. komotiver paa 4000 HK., der derpaa ombyttedes med de mest m oderne 110 Tons Damp-Lokomotiver. Kørslen foregik med en Hastighed at 66 km i I imen, 23. Juli 1913. kelse; Fig. 32 viser Facaden mod Floden, Fig. 33 den indre Gaardsplads.

219 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 37. Aarg. Hæfte 15. V, af Befolkningen Negre,og det mærkedes i Spor vognene, hvis ene Side var forbeholdt H v i d e, den anden K u l ø r t e . De elektriske Sporvogne førte os forbi en Station for traadløs Telegrafering, hvis høje Staalgitter-Taarne saas lan

220 DEN 6. INTERNAT. MATERIALPRØVNINGSKONGRES I NEW YORK 1912. gen, og da denne ønskes omgivet af neutrale Perso ner, h ar Byens Borgere ikke politisk Stemmeret. Rigsdagsbygningen, C a p i t o l , ses paa Fig. 36; i to 23. Ju li 1913. Cicerone, utvivlsomt en dannet Mand, fremkom med i Anledning

37. Aarg. Hæfte 15. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. ret saa jeg en Del galvanisk forgyldte Normallodder; slige Lodder kan forandre Vægt som Følge af en Syrerest under Guldet, og de blev derfor først brugt som Normaler, efter at m an i Løbet af et Aar havde kontroleret Vægten og fundet den konst

222 DEN 6. INTERNAT. MATERI ALPRØVNINGS KONGRES I NEW YORK 1912. Fladjernet blive trukket sammen i Rørform og derpaa blive lapsvejst ved Valsning over en D orn; et Rør, der var for stort til at valses, blev sam let ved elektrisk Svejsning. Sømløse Rør fremstilles af m as sive Stænger, saafrem t Di

223 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 37. Aarg. Hæfte 15. geniørstudiet dér; det tager fire Aar, og m an er da B a c h e l o r o f S c i e n c e , uden at der kræves nogen afsluttende Eksam en. Talbot h ar E x p e r im e n t a l E n g i n e e r i n g , Teknisk Statik og og Jernbeton under sig, m

224 DEN 6. INTERNAT. MATERIALPRØVNINGSKONGRES I NEW YORK 1912. m oderne Staalværker i U. S., som vi im idlertid kun fik et Overblik over, da Besøget foregik pr. Je rn bane. 1190 Ovne frem stillede Koks til de 12 H øj ovne, og der var baade Bessemer- og M artinværk. Man sagde mig, at M artinslaale

37. Aa.rc. Hætte 16. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 225 Trinidadasfalten og dens Anvendelse. Af Ingeniør, cand. polyt. H. C. Nielsen. Af Mineralolie dannes der i Naturen under visse Betingelser (bl. a. atm osfærisk Lufts Indvirkning) en haard, sejg Masse, den saakaldte Asfalt. Oftest er Asfa

226 TRINIDADASFALTEN OG DENS ANVENDELSE. dette Bitumen bestaar af 82 pCt. Kulstof, 10,5 pCt. Brint, 6 pCt. Svovl og 1 pCt. Kvælstof. Man havde tidligere ingen klar Forestilling om, hvorledes denne Asfalt var opstaaet; m an h ar i de senere Aar opnaaet større Sikkerhed paa dette Omraade, idet m an

37. Aarg. Hætte 18. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. mod Slid; disse Forsøg lykkedes tilsidst for De Smedt. I 1876 blev den første større Gade V e r m o n t A v e n u e i W a s h i n g t o n asfalteret med Tromleasfalt, som holder endnu; den har i 31 Aar i aarlig Vedligeholdelse gennemsnitlig

228 TRINIDAD ASFALTEN OG DENS ANVENDELSE. giver et Bundfald, der er noget m indre end den til stedeværende Asfaltbitumenmængde. F or at foretage Bestemmelsen i et foreliggende Stof m aa m an først udtræ kke Bitumenbestanddelene deraf; denne E kstraktion sker bedst efter Prettners Frem gangsm aade,

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 37. Aarg. Hæfte 13. m Den tekniske Forenings Prisopgave 1909 B. Blandt de Ulemper, som den voksende Industri h ar paaført Beboerne af Storbyer, m aa Røgplagen anses for en af de mest generende og skadelige. Efter de praktiske Resultater, der alt foreligger angaa

230 MIDLER TIL BEKÆMPELSE AF RØGPLAGEN. I. Forbrænding. Her skal nu blot mindes om, at Forbræ nding af Kul med denne Sammensætning i et alm. D am p kedelfyr sker saaledes, at først finder en tør Destil lation Sted, d. v. s. Uddrivning af de flygtige Be standdele, dernæst bræ nder disse, eller skul

37. Aarg. Hæfte 18. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. M e t o d e Nr . 1. Indfyring paa én Gang over hele Risten er den mest benyttede. Den giver god Fyring forudsat Minimum Brug af Rager, den tillader Fyrbøderen hurtigt og let at regulere Briendselsmængden i Fyret efter Driftens Behov af Damp

232 M ID L E R T IL B E K Æ M P E L S E A F R Ø G P L A G E N . 6. Daarlig K onstruktion af Anlæg, herunder ind befattet baade Kedel, Kanaler, Skorstene etc. A n o r d n i n g e r m o d Røg. Vi skal dernæ st se, hvilke A n o r d n i n g e r der hidtil er benyttet for at begrænse forannævnte Ulem p

D E N T E K N IS K E F O R E N IN G S T ID S S K R IF T . 37. A a r g . H æ f t e 19. 233 Midler til Bekæmpelse af Røgplagen. Af P rofessor ved Den polytekniske L æ reanstalt C. L. Jacobsen. (Prisbelønnet Besvarelse af Den tekniske Forenings Prisopgave 1909 B.) (Fortsat.) Det næste Skridt, m an

234 MIDLER TIL BEKÆMPELSE AF RØGPLAGEN. dingsprodukterne fra Fyret stryger over den gennemhullede Fyrbro, blandes de der med Sekundærluften, men stærkeste Forbræ nding finder som Regel først Sted et Stykke længere frem me i Trækket. Saaledes viste det sig ved nogle Rørkedler i Kø benhavns Frihavns

37. Aarg. Hæfte 19. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. plan Rist kaldes det tilsvarende Værktøj som be kendt Syvtallet). Sværdet m aa aldrig slikkes gen nem Brændselslaget, da dette i saa Tilfælde rutscher ned, og Røg dannes. Asken, som samler sig ved Ristens Fodende, m aa trækkes med megen Forsig

236 MIDLER TIL BEKÆMPELSE AF RØGPLAGEN. Overheder, 10 m 2 Risteareal, Dam pspænding 13 Atm., D am ptem peratur 365,9 Gr. C. Co. i Røggas % 76,82 79,55 74,56 12,19 G _ 3,79 Brændværdi af Kul Total VirkYirkningsgrad kg 7,88 7,95 7,65 Træstyrke 1 Kg Kul fordamper Vand kg 22,36 30,40 35,31

DEM TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 37. Aarg. Hæfte 20. 237 Midler til Bekæmpelse af Røgplagen. Af Professor ved Den polytekniske L æ reanstalt C. L. Jacobsen. (Prisbelønnet Besvarelse af Den tekniske Forenings Prisopgave 1909 B.) (Fortsat.) Im idlertid bem ærker m an, at Foreningens Tysk landsbe

238 MIDLER TIL BEKÆMPELSE AE RØGPLAGEN. 1. Oktober 1913. Hvad kan der gøres mod R ø gd a n n el se . Paa Grundlag af det foregaaende ses, at de første Krav, der, af Hensyn til Røgfrihed, bør stilles er: A t Anlæget er godt konstrueret, a t Trækken er stærk nok. Dernæst a t Anlægets Størrelse noge

37. Aarg. Hæfte 20. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. For at kunne opfylde alle de stillede Betingelser maa im idlertid selv en meget dygtig og samvittigheds fuld Fyrbødeer inden for saa vide Grænser som muligt kunne kontrollere sit Arbejde. Derfor skal han: 1. stadig af Hensyn til Røgfrihed, k

MIDLER TIL BEKÆMPELSE AF RØGPLAGEN. 240 derfor, at enhver Kedelejer for sit Anlæg og det Brændsel han benytter, lader bestemme hvor højt Knlsyreprocenten i Forbræ ndingsprodukterne kan naa op, uden at der samtidig dannes Kultilte. E rin drer m an saa, at Iltmængden i den atm osfæriske Luft er ca.

Tal) af Kul i 12 Timer Tab Lønfradrag ca. 5 % af Tabet /lo kg Kr. Kr. 19.4 19,0 18,7 18,4 18,1 17,8 80 225 315 460 610 1,25 3,10 5,00 7,35 9,75 0,10 0,15 0,25 0,35 0,50 Brugen af A pparater til stadig Registrering. Meddele ren af disse Linier nærer imidlertid den faste Overbe visning, at

1. Oktober 1913. MIDLER TIL BEKÆMPELSE AF RØGPLAGEN. KULFORBRUGET. F e b r u a r 1 9 1 0. K e d e l Nr . 1, S y s t e m : Babcock Wilcox. K u l s o r t : Engelske W esthartley. Mandag.......... Tirsdag.......... O nsdag.......... Torsdag.......... Fredag. . . . . . . Lørdag............ Søndag....

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 37. Aarg. Hæfte 20. samme Forhold v e d m e k a n i s k F y r i n g , k u n e r 0,7 t i l 1,7 g r / c b m . De tilsvarende Tal i P ro cent bliver: 2,1 5,2 pCt. og 1,0 2,5 pCt., e n b e t y d e l i g F o r s k e l i F a v e ur af m e k a n i s k F y r i n g , baa

244 MIDLER TIL BEKÆMPELSE AF RØGPLAGEN. me, at en Skorstens Røg ikke m aa overskride en vis Styrke (om Maaling heraf se nedenfor). Kontrol leres denne Røgstyrke mange Gange om Aaret og paa forskellige af Døgnets Tider, straffe Overskridelsen med Bøder, stæ rkt stigende i Gentagelsestilfælde, om nø

245 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 37. Aarg. Hæfte 21. Midler til Bekæmpelse af Røgplagen. Af Professor ved Den polytekniske L æ reanstalt C. L. Jacobsen. (Prisbelønnet Besvarelse af Den tekniske Forenings Prisopgave 1909 B.) (Sluttet.) IV. H v a d d e r b ø r g ø r e s f or at f r e m skaf

246 MIDLEE TIL BEKÆMPELSE AE RØGPLAGEN. Ham borg (1908) er i nævnte Aar opnaaet følgende hos nye Medlemmer. M a n l æ g g e r M æ r k e t i l d e n s t o r e R e d u k t i o n i T r æ k s t y r k e, U n dervisningen fremkalder. Nedennævnte Resultater er opnaaede uden kon struktive Forandringer i

37. Aarg. Hætte 21. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 247 3) Indlæggelse af Apparater for Tilførsel af Seindring, at ved disse bør helst anvendes kortflammede kundærluft. Kul, at Sekundærluften hvis alligevel nødvendig bør indføres gennem Fyrdør bliver de om trent Hvad F o r h ø j e l s e a f

248 MIDLER TIL BEKÆMPELSE AF RØGPLAGEN. For at give et samlet Billede af de Følger i øko nomisk Henseende, Bekæmpelsen af Røgen paa den foreslaaede Maade vil give Industrien, er paa 15. Oktober 1913. Hvis autom atiske F yrapparater benyt tes, yderligere ........................................

37. Aarg. Hæfte 21. 249 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Disse Ligninger gælder for Anlæget, som m an forefinder det i al Almindelighed. Indføres derefter den foreslaaede Kontrol, vil Udgiften regnet efter Middelresultatet af de Pag. nævnte Anlægs Be sparelser -blive: 60 0 0 Timer: y = 2,5 (x

250 MIDLER TIL BEKÆMPELSE AF RØGPLAGEN. 15. Oktober 1913. gen y d e r l i g e r e B e s p a r e l s e , me n skaan e r s i n e K e d l e r o g s i n F y r b ø d e r og opn a a r den s t ø r r e R ø g f r i h e d u d e n Ud gift. For større Anlæg med mange enkelte Kedler medfører Fyrapparaterne ti

37. Aarg. Hæfte 2i. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. at frem kalde Stridigheder med Folkene, m an kan da roligt hævde, a t B e k æ m p e l s e a f R ø g e n som her f o re s la a e t kun har gode Føl g e r f o r I n d u s t r i e n og i høj Grad m aa anbe fales. Der kræves kun, at Industrien sel

252 MO-LERS CEMENTEN PAA NEW YORK KONGRESSEN 1912. om den paa Kongressen stedfundne Drøftelse, hvis Genstand jeg tør forudsætte at være bekendt her hjem m e fra m in Afhandling i Ingeniøren 1912, pag. 41, om Mo-Leret som Puzzolan i Cement mørtel. Indsigelsen imod, at Mo-Ler Cementen skulde være no

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 37. Aarg. Hæfte 23. 253 Nogle Hovedpunkter af Bygningslovgivningen. Af Sekretæ r i K øbenhavns Bygningskom m ission, cand. ju r. E. Sivertsen. I. Spørgsmaalet om en ny Bygningslov for Kø benhavn er som bekendt allerede af gammel Dato, idet Forarbejderne hertil

254 NOGLE HOVEDPUNKTER AE BYGNINGSLOVGIVNINGEN. nævnte Æ ndringsforslag1) indtager med Hensyn til M indstemaalet for B e b o e l s e s r u m s indre H ø j d e . For Borgerrepræsentationen havde foreligge! Forslag om 2,55 m (Hr. Raadm and Gram), 2,65 m (Flertallet i Fællesudvalget), 2,75 m (Hr. Læg

37. Aarg. Hæfte 23. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. ningskom m issionen ikke m indst linder den nylig afgaaede Stadsbygmesters, Professor Bøneckes kyn dige og frisindede Ledelse paa dette Om raade har vidst paa en god Maade at følge med Tiden. Men herfra og til at kunne hindre en kunstnerisk sl

256 NOGLE HOVEDPUNKTER AF BYGNINGSLOVGIVNINGEN. gøres afhængig af L y s i n d f a l d e t i G a d e n , paa hvilket en højere men tilbagerykket Bygning virker ganske paa samm e Maade som en lavere men i Gade linien beliggende. Ja, Æ ndringsforslaget fører P rin cippet saa langt ud, at enkelte Del

37. Aarg. Hæfte 23. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. lerne om Bygningsprofilet det ene K ardinalpunkt i en Bygningslov, da er Reglerne om det ubebyggede Areal det andet. Det er naturligvis her de sanitære Hensyn, som m aa være de førende; det er disses Til fredsstillelse, saa langt som Byggefore

258 NOGLE HOVEDPUNKTER AE BYGNINGSLOVGIVNINGEN. Spørges der nu om de Reformer, som er ønske lige og praktisk gennemførlige med Hensyn til Reg lerne for det ubebyggede Areal, skal der kortelig pe ges paa følgende Punkter. ad 1. 2. Der bør tillægges B e b y g g e l s e n s H ø j d e større Betydning

37. Aarg. Hæfte 23. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. holde paa Reglen kan det ikke nægtes, at Konse kvenserne for Københavns Vedkommende er egnede til at vække Betænkelighed. At nævnes fortjener det, at Regeringsforslaget ophæver den tilsvarende Be stemmelse, som nu er gældende Ret i Valby og e

26C N O G L E H O V E D P U N K T E R A F B Y G N IN G S L O V G IV N IN G E N . snitshøjde, altsaa af en ganske variabel Størrelse, og det uden at det absolute M inimumsareal af 12 n r (mod Regeringsforslagets konstante Størrelser 15 å 40 m 2) i sig selv er tilstrækkelig betryggende. Med Hensyn t

37. Aarg. Hæfte 23. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. har været i stadig Drift i 30 Aar. Medens Gassen i de tidligere Højovne ikke benyttedes, udnyttes denne nu paa mangfoldige Maader, og Udnyttelsen skal alene for Tysk lands Vedkommende dreje sig om ca. 150 Millioner Kro ner om Aaret. I Slutning

BOGANMELDELSER. 262 Efter en Beskrivelse af svenske Træ oliefabrikker om tales Anlæget af Østsjællands Jernbane fra Køge til Fakse med Sidebane fra Haarløv til Rødvig, hvor Forfatteren som Ingeniør og fungerende D riftsinspektør kæ m per med de Ubehageligheder, der er, ved at staa under en Drifts

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 37. Aarg. Hæfte 24. 263 Den tekniske Forening. Torsdag den 13. November Kl. 7!/2 afholdtes det f e mt e M ø d e i 1913 under Ledelse af Forenin gens Form and H r. F a b r i k a n t Aage Hassel, ved hvilket H r. H a v n e b y g m e s t e r H. C. V. Møller hold et

264 DEN TEKNISKE FORENING. 26. November 1913- været for Dem at se dette Kæmpeværk nærm e sig sin Afslutning, og jeg er vis paa, at De fra denne Rejse ogsaa har hjem bragt rige Erfaringer, der paa mange Maader vil kom me vort Land tilgode. Jeg vil dernæ st benytte denne Lejlighed, hvor saa mange M

265 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 37. Aarg. Hæfte 24. Tjæreolie som Brændstof i Ovne. I den nyere Tid bruges Tjæreolie mere og mere lil Brændstof i Ovne, ligesom til Drift af Motorer, paa Grund af den gode Forbræ nding m an kan opnaa. 1 Ovnene bliver Olien drevet ind i Fyrrum m et gennem en S

TJÆ REOLIE SOM BRÆNDSTOF I OVNE. 266 26. November 1913. Fig. 2. Muffelovn og' Svejseovn med Tjæreoliefyring. anbringes dér, hvor der netop er Brug for dem. I ger. Hertil kom m er ligeledes den gode Regulering, Brændolien og Luften føres til Ovnen gennem SianRøgfriheden og Flam m ens Svovlfattigh

37. Aarg. Hætte 24. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. Brændselsforbruget er for Bronze og Rødgods ca. 10 pCt. af Smeltegodset, under gunstige Forhold m in 267 dre og i yderste Tilfælde 12 pCt. Ved Kokesfyr regnes med 12 pCt. og i Følge engelske Angivelser indlil 24 Kig. 5. Tjæreoliefyrede Dest

268 T J Æ R E O L I E SO M B R Æ N D S T O F I O V N E . 26. N o v e m b e r 1913. pCt. For 100 kg smeltel Metal kan regnes 10 kg Olie eller 14 kg Kokes (å 26 M. pr. t). E n Charge paa 100 kg koster altsaa med Tjæreolie 0,45 M. og med Kokes 0,36 M. i Brændsels-Udgift. Ved Sammenlig ning m aa Lønb

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 37. Aarg. Hæfte 26. 269 Den tekniske Forening. Torsdag den 11. D ecem ber afholdt Foreningen sit sjette og sidste Møde i 1913. Som Gæster deltog Medlemmerne af Konstruktør foreningen, Marine-Teknisk Selskab, Maskinmestrenes Forening og Forenin gen a f Værkstedsf

270 MINDRE MEDDELELSER. 24. December 1913. Form af Plader og Traade. Da Platinet næppe staar til rom etre, der er bestemt til at m aale særlig høje Tem pera bage for Guld og Sølv med Hensyn til Strækbarhed, lader turer. Til Frem stilling af kunstige Tandsæt benyttes Ledet sig forarbejde til P lad

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. AFDELING FOR JERNBETON. 1913. Redaktør: Ingeniør, cand. polyt. H. K, Holm. København. Vilh. P r i o r s kgl. H o f b o g h a n d e l . TR YKT HO S J . JØ R G EN SEN & CO. (IV R JAN TZEN ) 1913

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 37. Aarg. Hæfte 7. 1 Jærnbetonkonstruktioner i Nordamerika. Af Ingeniør, Docent E. Suenson. I den forløbne Sommer foretog jeg en Rejse i det nordlige Amerika, og omend Rejsens Form aal var ei andet end at studere Jærnbetonens Brug, fik

JERN BETON KON STRUKTION EB, I NORDAMERIKA. 2 Vand fra en Bruse. Paa denne Maade er Fladerne i Fig. 3 og 4 behandlede. Afrivning af Overfladen kan foretages med en Karborundum - eller Smergelsten, men Mørtlen maa Fig. 3. A fbørstet Betonflade med sorte M arm orskærver (sand Størrelse). da være

37. Aarg. Hæfte 7. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). ninger, i hvis Fagader der er gjort Forsøg paa at frembringe en kunstnerisk Virkning. Navnlig synes Fagaderne i Fig. 7 og 8 mig vel værd at lægge Mærke til, idet deres tiltalende Udseende er opnaaet ved gan- 3 Tilskue

2. A p r il 1913. JERNBETONKONSTRUKTIONER I NORDAMERIKA. 4 kun var lYs 2 Gange Bjælkebredden. Midt i Feltet var ogsaa Bjælkernes Mellemrum udstølit, saa der fremkom en kvadratisk Plade, i hvis fire H jørner den elektriske Krone, der ogsaa havde en firkantet Form , Jærnbeton, der havde en granila

37. Aarg. Hæfte 7, DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON), Til Jæ rnbetonkonstruktioner stilles der bl. a. følgende Fordringer. Betonens Blandingsforhold skal være 1:2:4 eller 1:6 eller saaledes, at Styrken efter 28 Døgn bliver 170at. Sandet skal i tør Til stand kunne passere e

6 JERNBETONKONSTRUKTIONER I NORDAMERIKA, 2. April 1913. almindelige Søjler med cp = Vz 4 pCt. og med Søjle- I meget paalidelig ud; navnlig de Sten, der dæk ker Bjælkeflangerne (Eig. 18) m aa meget let kunne baand m indst for hver 15 d eller 30 cm, m aa Spæn falde ned under en Ildebrand, hvorefte

37. Aarg. Hæfte 7. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 7 Vandet blev først ledet lil lige udenfor Mundingen; m ures i Fugerne. Hvor disse Forsigtighedsregler ikke Presset i Slangen sagdes at være 2 3at. menes at være tilstrækkelige, f. Eks. over store PortSildebensjærnet s

8 JERNBETONKONSTRUKTIONER I NORDAMERIKA, udlægges ca. 4 cm tykke Granlister med svalehale formet Tværsnit paa Betonen og rettes op med dob belte Kiler, saa deres Overflade kom m er 9 cm over Betonen; derpaa under- og omstøbes de med Slagge ljeton i Blandingsforholdet 1:10 eller saa; efter Afret ni

37. Aarg. Hæfte 7. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). langs Fugerne fra Svind eller Tem peraturforandringer; paa den canadiske K raftstation ved Niagara Falls var Fugerne fyldt med Asfall, hvilket utvivlsomt er bedre i teknisk Henseende, m en ser grim t ud, da As falten pr

10 JERNBETONKONSTRUKTIONER I NORDAMERIKA. der anbringes Jæ rnstropper, som bøjes om Pladens Armeringsjærn. Mellem dette og det øvre Betonlag er der næsten slet ingen Betonforbindelse, saa der her udelukkende stoles paa Betonens Adhæsion til Stenene. Heller ikke Inderm urene, der bærer T rap pen,

37. Aarg. Hæfte 7. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). saa jeg en Bygning med enkelt arm erede Hidslens plader, og dér havde Hulstenene Form som tre kva dratiske Rør, lagte ved Siden af hverandre. Se ogsaa Fig. 18. Fig. 20. The Garfield Park Storage Warehouse, Chicago. Fi

12 2. April 1913. JERNBETONKONSTRUKTIONER I NORDAMERIKA. at en Prøvelast lig to Gange Nyttelasten kan taales. Belastes Pladen saa stærkt, at Jæ rnet ilyder, revner den langs de i Fig. 23 viste punkterede Linier, og formentlig saaledes, at Revnerne tværs paa Sidejær- nene ligger i Undersiden, Rev

37. Aarg. Hæfte 7. over Søjlen henholdsvis henholdsvis maaltes kim DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON) var Spændingen i de diagonale Stænger 235 al og 652 at og i Sidestængerne 322 at og 521 al. Betonspændingen i Pladens Underside ved Søjlen; den var Fig. 25. størst langs

14 JERNBETONKONSTRUKTIONER I NORDAMERIKA, 2. April 1913. udelukkende K ahnjærn; i alle Bjælkerne laa der for lerne var kraftig, formentlig xf .(ærn, og en fuld uden de lige K ahnjæ rn opadbøjede, korrugerede eller kommen regelmæssig Stigning var sikret ved Hjælp af sm aa T-Jærn eller rendeform e

87. Aarg. Hæfte 7. DEN TEK N ISK E FORENINGS TID SSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). Fig. 32 viser Bygningens Jærnbeton-Gavl og SideFacade. Pillerne paa 1. Sal ses at være støbt i Form at Stenkvadere, og det var Hensigten at pudse dem med Cementmørtel; Pillerne i Stuen er i Færd med at blive beklædt

16 JERN BETON KONSTRUKTIONER I NORDAMERIKA. tynde, indlagdes smaa Træpinde med kvadratisk Tværsnit, 1 å 1x/% cm i Sideline. En 8-kantet Damp- 2. April 1913. skorsten og nogle Huse i Nærheden var byggede paa lignende Maade, m en af flade, afrundede Rullesten. Mindre Meddelelser. A rm eret B e to

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 37. Aarg. Hæfte 17. 17 Dimensionsbestemmelse af rektangulære Jernbetontværsnit, der paavirkes af et excentrisk Tryk. Af Ingeniør, cand. polyt. N. J. Nielsen. Ved Dimensionsbestemmelse af rektangulære Jernbetonsnit, der paavirkes af et ex

18 DIMENSIONSBESTEMMELSE AF REKTANGULÆRE JERNBETONTYÆRSNIT. 20. August 1913.

37. Aarg. Hæfte 17. 11 1 æ 06 2 3 b j a! h /1 a' . + mp (1 _ 7T'æ)6U /r) 2a) Mb W DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). (bh 2 1 x ~ N j [2 h ,L / /i a li . + n v * Il - T - l r2-s )J- ) og være de eneste variable Størrelser paa højre Side af Lighedstegne

20. August 1913. DIMENSIONSBESTEMMELSE AF REKTANGULÆRE JERNBETONTVÆRSNIT. 20 Tabel 1. Øf == 0 9' 9 0 Od % 0,5 % 1,0 7. 1 ,0 % øf 4 0 0 kg/cm 2 N2 Of = 5 0 0 kg/cm 2 N2 .V2 bh N2 bh N2 bh N2 Mb ~N Mb ~N Mb ~N Mb bh N Mb bh N Mb 0 0,543 950 0,634 664 0,725 512

37. Aarg. Hætte 17. C3* 600 kg/cm2 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). (5i 700 kS/cm2 (5i = 800 kg/cm2 O,- = 900 kg/cm! 21 G; = 1000 kg/cm2 d t = 1100 kg/cm2 Mb bh ~N N2 Mb bh N N2 Mb bh AT Mb hb N N'1 Mb bh N iV2 Mb bh ~N N* Mb 1,09 265 1,18 238 1,

22 DIMENSIONSBESTEMMELSE AF REKTANGULÆRE JERNBETONTVÆRSNIT. a 3 a 2+(13,8cp + l,2cp')a 1,104 (cp+9')=0. (8) 20. August 1913. Hvis den tilladelige Jernspæ nding er 1200 kg/cm2, hvortil med enkeit Armering svarer Antages et bestem t Forhold mellem 9 og 9 ', M kan m an for de Værdier af a , de

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 37. Aarg. Hæfte 17. 23 Tabel 3. h h a m 3. di, O; /M b 0,69 0 0,293 l Mb 0 0,38 0,414] fe 0,71 0,09 0,295 fMb 0,037 VMb 1020 /M 0,37 f e /M 0,403 ' b 0,74 0,18 0,297 fMb 0,075 ) Mb 1030 0,36 f e / 0,392 b 0,

DIMENSIONSBESTEMMELSE AF REKTANGULÆRE JERNBETONTVÆRSNIT. 24 Jernindlæg saaledes, at den nyttige Højde ikke overskrider 15 cm. Idet h f a = 15 = 0,335 h a 20. August 1913. hvoraf -25 x (74 + - j + 15-10,4 ~ 15 10,4 52 ~~X (74 + 4) ~ faas af Tabel 3: (74 + 52 4) = 0, = 0,306 f M

37. Aarg. Hæfte 17. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). Jærnbeton-Norm er har opstillet. En af Grundene til, at Form lerne fik deres nuværende Form , var Øn sket om at kunne behandle krydsarm erede Plader paa samme Maade som enkeltarm erede, hvad Ind spændingsgrad angaar, m

26 BOGANMELDELSE. arbejdning, Oplysninger, der desværre altfor ofte savnes i en Lærebog, og som dog spiller saa stor en Rolle til Sammenligning af forskellige K onstruktioners Økonomi. P a a de sidste to Sider af første Afsnit gives en ko rt fattet Omtale af den arm erede Betons Egenskaber og F o

37. Aarg. Hæfte 22. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 27 Jernbetonbro ved Odense. Af Ingeniør, cand. polyt. A. M. Poulsen. Fig. 1. Den Bro, som lier skal beskrives, fører Odense Havnebane over det nye Dobbeltspor. For Orien teringens Skyld skal kort meddeles nogle' Opl

28 JERN BETON BRO VED ODENSE. Skævhed, idet Midtlinien danner en Vinkel paa ca. 25 med Sporene i Udgravningen. Fig. 2. H o v e d p r i n c i p e r n e i Broens K onstruk tion er, som det allerede vil frem gaa af de hosstaaende Billeder, følgende: Brodækket, hvorpaa Spor og Ballast hviler, er en

37. Aarg. Hæfte 22. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). gennemgaaende Plankedæk. Stilladsets Konstruktion vil ses paa Fig. 3. Som Figuren viser, er Stil- 29 Behag. Stolperne opstilledes hvilende paa Fodstykker paa nedram m ede Pæle. Over det nævnte Planke- Fig. 3. ladse

30 JERNBETONBRO VED ODENSE. 29 Oktober 1913. Som tidligere berørt bestaar Dragernettet af et større Antal Dragere tværs paa Broen og ialt 4 Stkr. Længdedragere, hvoraf de 2 ligger under Skinne strengene medens de 2 andre er Kantningdragere for Brodækket. Der skal nu meddeles nogle Oplysnin ger om

37. Aarg. Hæfte 22. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). Længdeudvidelser og hindre Revnedannelser ved Be tonens Sam mentrækning. Fugens Tilstedeværelse krævede, at de tilgrænsende Dele af Brodækket styr kedes paa en særlig Maade, hvorfor der blev anordnet kraftige fra de næ

32 29. Oktober 1913. JERNBETONBRO VED ODENSE. Som tidligere nævnt under Omtalen af Tvær dragerne er Hængestængernes Jern ført ned i hine, hvor de samtidig fungerer som Bærejern i Bjælkerne. Foroven er de ført op igennem Buedragerne over de 2 midterste af disses øvre Jern. B u e d r a g e r n e ha

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 37. Aarg. Hæfte 25. 33 Nogle sjældnere Jernbetonkonstruktioner og deres Beregning. Af Ingeniør, cand. polyt. V. Hougs. Under m it ca. fireaarige Ophold i F rankfurt a/M, hvor jeg Størstedelen af Tiden var ansat som Ingeniør i Jernbetonf

10. December 1913. NOGLE SJÆ LDNERE JERNBETONKONSTRUKTIONER. 34 b) Midterløbet i Forbindelse med Hovedreposen betragtes som en Tocharniers Bue, foroven støttet paa Murværket, henholdsvis en over Vinduesaabningen spændt Bjælke, og forneden hvilende paa den ovenfor omtalte Tocharniersbue, c) som Et

eller M x = 35 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 37. Aar. Hæfte 25 yr2 ( 9 - sin 9 ), (3) hvilket Udtryk ligeledes ses at blive O for 9 = 0 . For a 65 faas M v, x t/rMcp 1,251 - sin 9 ), (3') hvilket Udtryk bliver Maksimum for cos 9 = 0,799, 9 = 36 50' max M =

NOGLE SJÆ LDNERE JERN BETON KONSTRUKTIONER. 36 G betyder i dette Udtryk Elasticiletskoefficienten for Forskydning og antages lig med -4 af den til svarende Størrelse for Jærn G = s-810 000 = 54 000 kg/cm3. Indsættes Talværdierne, faar man _ o oo 15 + 180 220 0 3,33- 158. 1808 = 0,00046 54

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR .TERNBETON). 37. Aarg. Hæfte 25. f - 3-11150-V2/652 + 1,402 = 20250 f2 = §-11150-1.9 =14100 for Strækningen de (l 2,65 m) q 1280 kg/m 2, Qt = 2,65-2,80-1280 = 9480 kg, 37 og de tilsvarende Tyngdepunktsordinater hvoraf y t 0,585 = 0,366 = y2;

38 NOGLE SJÆ LDNERE JERBETONKONSTRUKTIONER. 10. December 1913. nemgaaende Rundjern 20 mm, der opfattedes som at have været udsat for den Belastning, en Ju le Armering for liggende Bjælker for H orizontaltrykket udstilling i et stort Varemagasin fører med sig, ikke som Belastning og beregnedes i

87. Aarg. Hæfte 25. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (AFDELING FOR JERNBETON). 39 tillader en lettere og bekvemmere K onstruktion, anvendt. Monoliteten, lider en Del Skade ved Ransomes Sønder Imidlertid var der ingen af de frem kom ne Metoder, der deling i Elementer. rigtig tilfredsstillede, ind

MINDRE MEDDELELSER. 40 10. December 1913. Af hosstaaende Figurer viser Fig. 1, hvorledes m an ved en Tovbane, som blev bygget for Sukkerfabrikken Dobrovitz i Böhmen, anbragte runde B etonm aster med en gan ske lav Jernkonstruktion foroven. P aa Fig. 2 ses en Mast, som er udført af Jernbeton, p aa

OVERSIGT over Den tekniske Forenings Møder og Besøg i 1913. Foredrag af Docent E. Suenson : R e j s e b i l l e d e r f r a N o r d a m e r i k a . Foredrag af Dr. phil. V. Madsen: Ø r k e n e n og O a s e r n e i S y d - T u n i s . Foredrag af Generalmajor F. Wagner: D e n m y s t i s k e g r æ s

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C. flir C. Eberth og Marcus-Møller Internationalt Patent-B ureau A/S.) A nsøgninger om P atent. Den 23. December 1912. Indsigelsesfrist til den 17. Februar 1913. K l a s s e 2. 1. Ingeniør Philipp Eduard Foucar af Düsseldorf-Oberbilk, Ty

K l a s s e 7. 4. Maskinfabrikauter Automatic Welding Company af Menominee i Staten Michigan, Amerika: Fremgangsmaade og Maskine til Fremstilling af Metalrør. 16. Januar 1912. K l a s s e 10. 5. Ingeniører James Alexander Campbell af Ilford, England, og Herman Clarke af London: Forkoksuingsovn. 29.

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (M eddelt ved Viggo C. & C. Eberlh og Marcus-Møller In ternationalt Patent-B ureau A/S.) A nsøgninger om P atent. Den 13. Januar 1913. Indsigelsesfrist til den 10. Marts 1913. K l a s s e 8. 1. Regeringsbygmester, Diplomingeniør Felix Sonnenfeld af Schöneb

K l a s s e 13. 6. Maskinfahrikanter Société Anonyme des Etablissements Delaunay-Belleville af St. Denis, Frankrig: Anordning ved Rør-grupper til Vandrørskedler. 3. Juli 1912. (Tillægspatent til Patent Nr. 16330.) K l a s s e 21. 7. Ingeniør Shanker Abaji Bhisey af London: Ophængning til Telefonappa

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C. & C. Eberlh og Marcus-Møller Internationalt Patent-Bureau A/S.) A nsøgninger om Patent. Den 27. Januar 1913. Indsigelsesfrist til den 22. Marts 1913. K l a s s e 2. 1. Brødfabrikant Edvard Harald Ludvigsen af København: Mundstykke til

Skovlbladet fastuittet Pladejærushylster og holdes i Stilling af lige K l a s s e 86. 37. Klædevarefabrikanter Socitété Anonyme Manufacture de ledes paa Bladet fastnittede Understøtningsvinkler. 3. Oktober 1912. 21. Maskinkoustruktør Peder Jensen Pirups-Hvarre af Køben Fourrures et Tapis af Fourmies

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C. & C. F.berth og Morens-Møller Internationalt Patenl-llurcau A/S.) tagelse og kiuematografisk Projicering af Billeder med Farver. 7. o m P atent. November 1911. Indsigelsesfrist til den 7. April 1913. 28. Fabrikanter af fotografiske Art

K l a s s e 3 9. 19. Fabrikanter af og Handlende med kemiske og tekniske Pro dukter Wen jacit-Gesellschaft m. b. H.. af Hamburg: Fremgangsmaade til Fremstilling af en elastisk, plastisk Masse. 14. September 1912. K l a s s e 6 4. 26. Forlagsboghandler Peter Hansen af Frederiksberg: Frem gangsmaade

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C. & C. Eberlh og Marcus-Møller Internationalt Patent-B ureau A/S.) Ansøgninger om Patent Den 24. Februar 1913. Indsigelsesfrist til den 21. April 1913. K 1 a s s e ; 2 0. 1. Elektroingeniør Alfred Minnick af Salt Lake City, Amerika: Ano

hav; : Plejlstang'sforhindelse til dobbeltvirkende Stempelmaskiner. 30. April 1912. K lasse 48. 25. Stud. polyt. Johan Ernst Nyrop af København: Frenigangsmaade til Fremstilling af porøse Metaller. 16. November 1912. K lasse 57. 26. Handlende Graziano Appiani af Treviso. Italien: Apparat til Afkø

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C. & C. Eberlh og Marcus-Møller Internationalt Patent-B ureau A/S.) Ansøgninger om Patent. Den 10. Marts 1913. Indsigelsesfrist til den 5. Maj 1913. K l a s s e 3. 1. Rentier, Frøken Kreta Bouvier af Tadworth, England: Metode og Midle

K I a s s e 7 1. Ruhr: Fremgangsmaade til Samling af Skinner og lignende. 23. Maj 1912. K l a s s e 6 3. 25. Gaardejer Edwin Goodwin Owen af Wysox i Pennsylvania, Amerika: Drivmekanisme til Motorvogne. 27. April 1912. K l a s s e 6 4. 26. Opfinder August Lyell af Wellington, New Zeeland: An ordning

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C. & C. Eberlh og Marcus-Møller In ternationalt Patent-B ureau A/S.) Ansøgninger om Patent. Indsigelsesfrist til den 2. Juni 1913. K l a s s e 3. 1. Embedsmand George Y asliington Abraham, af Saskatoon, Canada: Mansketlaas. 20. Septc mber

Tilbagetagne Ansøgninger om Patent. Rettelse. 26. Marts 1913. Den under 15. Marts 1913 tilbagetagne Ansøgning fra Prana J. L. Menlengracht: Afstandsmaaler. Bekendtgjort den 6. Ja nuar 1913. {Nr. 16.) Gesellschaft für Tageslicht-Projektion m. b. H. var bekendtgjort den 2. April 1913. 16. December 1

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C. & C. Eberlh og Marens-Møller Internationalt Patent-Bureau A/S.) A nsøgninger om P atent. Den 21. April 1913. Indsigelsesfrist til den 16. Juni 1913. Klasse 12 . 1. Bjærgværksskoledirektør Sidney Radcliff af Bairnsdale, Vic toria: Frem

ringer trækkelige eller til Forhøjelse at deres Trækkelighed. 25. Maj 1912. (Tillægspatent). K l a s s e 4 5. 14. Gaardejer Anders Rasmussen Andersen og Karetmager Ras mus Poulsen Rasmussen, begge af Vornæs under Svendborg Amt: Halmpakker. 23. December 1912. 15. Tømrermester Niels Becli af Skaarup B

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C. & C. Eberth og Marcus-Møller Internationalt Patent-B ureau A/S.) A n s ø g n in g e r o m P a te n t. Den 5. Maj 1913, Indsigelsesfrist til den 30. Juni 1913. K 1 a s s e 3. 1. Fru Marie Sejr Christensen, gift med Maskinmester Carl Se

Den 13. Maj 1913. Indsigelsesfrist til den 8. Juli 1913. Klasse 20. 1. Motorvognfabrikanter Naamlooze Vennootsehap Protector af Amsterdam: Beskyttelsesapparat til Motorvogne. 19. December 1912. 2. Maskinfabrikant Franz Rawie af Osnabrück, Tyskland: Stop pebom, der standser Jernbanetog ved Gnidning

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (M ed d elt v e d V iggo C. & C. E b e rlh og M a re n s -M ø lle r I n t e r n a t io n a lt P a te n t-B u re a u A/S.) A nsøgninger om P atent. Den 19. Maj 1913. Indsigelsesfrist til den 14. Juli 1913. K l a s s e 4. 1. Gasmester Clifford Toon af Chri

13. Ingeniør Hans Henrik Blache al København: Anordning ved Brændstofventiler. 21. December 1912. K lasse 82. til 20. Ingeniør Christian Finckenhagen af Kristiania, Norge, og Kemiker, Dr. Gustav Jebsen, sammesteds: Fremgangsmaade til Ud skillelse af faste Stoffer af Opløsninger. 17. Maj 1912. 15

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C. & C. Eberth og Marcus-Møller Internationalt Patent-Bureau A/S.) Ansøgninger om Patent. Den 2. Juni 1913. Indsigelsesfrist til den 28. Juli 1913. Klasse 1. 1. Advokat Charles Luther Mc. Kesson af Colorado Springs i Colorado, Amerika, o

K lasse 42. 15. Kemiker Niels Christian Nielsen Halager af Aarhus: An ordning ved teleskopiske Maalestokke. 31. December 1912. K 1 a s s e 4 4. 16. Vandmester Carl Johan Sandbæk af Siege: Anordning ved Hattenaalsbeskyttere. 17. Januar 1913. K l a s s e 4 5. 17. Hjulfabrikanter Norrlands Hjulfabrik a

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C. & C. Eberth og Marens-Møller Internationalt Patent-Bureau A/S.) A nsøgn in gerom Patent. Den 16. Juni 1913. Indsigelsesfrist til den 11. August 1913. K l a s s e 3. 1 . Skræddermester Robert Bauer af Breslau: Apparat til Fast holdels

K l a s s e 2 4. 15. Gaardejer Patrick Edward Cunningham og Arbejder Reginald Horace Percival Reid, begge af Chidlows Wells, Westaustralia, samt Gaardejer Valentine Mure Fitz Hugh af Hewitts i Kent, Eng land: Gnistfanger til Brug ved Lokomotiver og andre Maskiner, Ovne og lignende. 19. August 1912.

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C. & C. Eberlh og Marcus-Møller Internationalt Patent-B ureau A/S.) A nsøgninger om P atent. Den 30. Juni 1913. Indsigelsesfrist til den 25. August 1913. K l a s s e 7. 1. Maskinfabrikant Alfred Finch Howe af Nutley i New Yersey, Amerika

15. Fabrikant af Kogekedler George William Morgan af Hamilton, Canada: Sikkerhedslaag til Kogekedler. 6 . Marts 1913. K l a s s e 36. 16. Murersvend Rasmus Hansen af København: Fremgangsmaade og Apparat til Rensning og Desinficering af Luftkanaler i Murværk og lignende. 3. December 1912. K l a s s e

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C. & C. Eberlh og Marens-Møller Internationalt Patent-Bureau A/S.) T A nsøgninger om Patent. Den 14. Juli 1913. Indsigelsesfrist til den 8. September 1913. rat til Anbringelse af Gummi eller lignende paa Konvolutter eller lignende. 12. A

Zanderholm, begge af Stockholm: Teglsten med Hulrum. 1911. 13. Marts 29. Major, Greve Erdmann Piickler af Domanze, Tyskland: Mørkekammer-Belysningsur. 30. Oktober 1912. K lasse 45. K lasse 63. 19. Maskinfabrikanter, Firmaet Heinrich Lanz af Mannheim. Tyskland: Vadskeapparat til Centrifugetaller

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C. & C. Eberth og Marcus-Møller Internationalt Patent-Bureau A/S.) A nsøgninger om Patent. 25. Overstyrmand Carl Anton August Myhre af København: Sikkerhedsvinduslukke. 10. Februar 1913. Indsigelsesfrist til den 22. September 1913. Klass

der har tilnærmelsesvis cirkelformet eller elliptisk Bevægelse. 13. Februar 1913. 18. Motorfabrikant Hans Henrik Hein sen. af Vorup: An ordning ved Motorer til Forstøvning af flydende Brændsel i For brændings- eller Eksplosionsmotorer. 28. November 1912. 19. Ingeniør, cand. polyt. Jens Christian Jen

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. i (Meddelt ved Viggo C. & C. Eberlh og Marcus-Møller Internationalt Patent-B ureau A/S.) Ansøgninger om Patent. Den 11. August 1913. Indsigelsesfrist til den 6. Oktober 1913. K l a s s e 8. 1. Vaskeriejer Thomas Christian Sørensen af København: Vaske mas

K l a s s e 31. Jærnsløberiejer Wilhelm Kurze af Neustadt a. Rübenberge, Tyskland: Transportabel Formemaskine. 31. Oktober 1912. 1 K 1 a s s e 3 4. 9. Elektriker Carl Albert Anderson af Verup, Holbæk Amt: Beskyttelsesnet mod Fluer. 12. April 1913. 10. Fabrikanter af Koge- og Stegeapparater Compagnie

Den tekniske Forenings Patentlidende 1913. (Meddelt ved Viggo C. & C. Eberth og Marcus-Møller Internationalt Patent-Bureau A/S.) Ansøgninger om Patent. Den 25. August 1913. Indsigelsesfrist til den 20. Oktober 1913. K l a s s e 9. 1. Malermester Carl Gottlieb Ferdinand Christensen Edelmann af Køben

Klasse 2 1 . Ingeniører for elektriske Anlæg Kemp & Lauritzen af Kø benhavn: Svingningsrelais. 27. Februar 1913. 7. Fabrikant af elektriske Artikler Joseph Robert Leeson af Boston: Elektriske Traadspoler og Fremgangsmaade til Fremstilling af disse. 4. Januar 1913. 8 . Fabrikanter af elektriske Maski

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C. & C. Eberlh og Marens-Møller Internationalt Patent-Bureau A/S.) A nsøgninger om Patent. Den 8. September 1913. Indsigelsesfrist til den 3. November 1913. K l a s s e 2. 1. Kiksfabrikant Wilhelm Wolff af Krefeld-Boekum, Tyskland: Appar

K lasse 8. 2. Lokomotivfører Rasmus Andersen Schuster af Tølløse By: Vadskemaskine. 16. April 1918. Elasse 10. 3. Ingeniør og Kemiker Edmund Arthur Buckle af Prestwich i Manchester, samt Partikulier John Eustace Jameson og Oliver Harris Valpy, begge af London: Behandling af Tørv og lignende med elek

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C. & C. Eberth og Marcus-Møller Internationalt Patent-Bureau A/S.) A nsøgninger om Patent. Den 22. September 1913. Indsigelsesfrist til den 17. November 1913. K l a s s e 2. 1. Greve Gustav Trolle-Bonde af Trolleholm, Sverige: Hjemmebagn

K l a s s e 15. 7. Ingeniør Georg Spiess af Leipzig-Reudnitz, Tyskland: Retteapparat ved Presser til Trykning af Hovedet paa Handelsbøger og lignende. 27. Februar 1913. K l a s s e 18. 8 . Ingeniør Paul Peters Reese af Munhall i Pennsylvania, Ame rika, og Samuel Sigourney Wales, sammesteds: Fremgang

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C.

til Overførelse af elektriske Tegn, særlig ved Kabeltelegrafering. 6. Maj 1912. 9. Elektroingeniør Arthør Illingworth Grabham af Wellington, New Zealand: Modstandsmateriale til Brug ved Regulering af elektrisk Energi til Belysningsapparater, Varmeapparater eller Kraft maskiner. 6. Februar 1913. 10.

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C. & C. Ebeiili og Marcus-Møller Internationalt Patent-B ureau A/S.) Ansøgninger om Patent. Den 20. Oktober 1913. Indsigelsesfrist til den 15. December 1913. K l a s s e 4. 1. Tandlæge Jens Adolf Boberg al København: Apparat til Tænding

K l a s s e 6 3. 16. Mekaniker Peter Vilhelm Emanuel Hansen af Frederiks berg: Anordning ved Motorcykler. 2. April 1913. K l a s s e 6 4. 17. Sagfører Peter Andreas Frederik Theilade af Brande By, Vejle Amt: Aftapningsapparat for Smaaflasker. 10. Januar 1913.' K l a s s e 6 5. 18. Ingeniør Thomas Jo

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (.Meddelt ved Viggo C. & C. Eberlh og Marcus-Møller Internationalt Patent-B ureau A/S.) Ansøgninger om Patent. Den 3. November 1913. Indsigelsesfrist til den 29. December 1913. K l a s s e 8. 1. Snedker Peder Frederiksen af København: Stativ til Tørring a

5. Ingeniør Emile Chabeault af Marseille: Apparat til Optagelse og Optegnelse af Lyd. 8. Januar 1913. 6. Gasmaalerfabrikanter, Firmaet S. Elster af Berlin: Astatisk Jævnstrøms-Watttimemaaler med Skiveanker. 5. Marts 1913. 7. Telegrafingeniør John Gott af Hove ved Brighton, England: Apparat til Overf

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved V i g g o C ., C . & T . E b e rth og M a r e n s- M ø lle r Ansøgninger om Patent. Den 17. November 1 9 1 3 . Indsigelsesfrist til den 12. Januar 1 9 1 4 . K l a s s e 6. 1. Kemiker Jokicki Takamine af New York: Fremgangsmaade og Appara

m. b. H., af Bergedorf ved Hamburg: Brandskive til Brændere til Ovne, der opvarmes med flydende Brændsel. 11. Juni 1913. 9. Maskiningeniør Karl Hjalmar Vilhelm von Porat af Stocksund, Sverige: Ildsted til pulverformet Brændsel. 14. Marts 1913. K 1 a s s e 2 8. 10. Kemiske Fabrikanter Badische Anilin

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (Meddelt ved Viggo C, C. & T. Eberlh og Marcus-Møller Internationalt Patent-B ureau A/S.) A nsøgninger om P atent. Den 1. December 1913. Indsigelsesfrist til den 26. Januar 1914. K l a s s e 8. 1. Ingeniør, cand. polyt. Johannes Frederik Christian Yttrup

K l a s s e 15. 4. Ingeniør Georg Spiess af Leipzig-Reudnitz: Presse til Tryk ning af Hovedet paa Handelsbøger og lignende. 27. Februar 1913. Kl as se 18. 5. Metallurg Joseph Russell Cornell Marsh af Cincinnati i Ohio: Blanding, bestemt til Behandling af Metaller. 7. Juni 1912. Kl as se 20. 6. F

Den tekniske Forenings Patenttidende 1913. (M ed d elt ved V ig g o C, C . & T. E b e r t h og M a r c u s - M ø lle r I n t e r n a t i o n a l t A nsøgninger om P atent. Den 15. December 1913. Indsigelsesfrist til den 9. Februar 1914. K l a s s e 2. 1. Pedel Feter Jørgensen af København: Bage

K l a s s e 5 7. 12. Forretningsfører Anselm Hårtog af Berlin: Fremgangsmaade til Belysning af Kromatkolloidlag til Gitterdybtrykforme. 30. De cember 1912. 13. Fotograf Thomas Albert Mills af London: Kinematografisk Film i Farver. 10. December 1912. Kl asse 6 8. 14. Karetmager Martin Poulsen af Dr

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 37. AARG. 1913 PLAN I