Den tekniske Forenings Tidsskrift

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT * U D G IV E T AF BESTYRELSEN R E D A K TØ R : IN G E N IØ R C A N D . POLYT. H. K. H OLM O R G A N FOR D A N S K K Ø L E F O R E N I N G 49. AARGANG 1 925 KJØBENHAVN V I L H. P R I O R S K G L HOFBOGHANDRL TRYKT HOS .1. JØRGENSEN & CO. . IVAR JANTZEN 1925

INDHOLDSFORTEGNELSE Side Originale Artikler og Afhandlinger. Skib til søværts Transport af Jernbanetog med særligt Henblik paa Overførsel af Landbrugsprodukter til England. Af Kaptajn C. Hedemann ............................... 1 Om Frysning og Opbevaring af Fisk. Af Ingeniør Val demar B e r t e l

49. Aarg. Nr. 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 1 Skib til søværts Transport af Jernbanetog med særligt Henblik paa Overførsel af Landbrugsprodukter til England. F o red n g afholdt i Dansk Trafikforening d. 12. Dec. 24 af Kaptajn C. Hedemann, M. I. F. mene af kraftige Bugserbaade slæbes til B

2 SKIB TIL SØVÆRTS TRANSPORT AF JERNBANETOG 1 . Januar 1925 Dækket, Færger med Vogne saavel paa Dæk som skadigelser under Sørejsen formindskes betydelig, paa Mellemdæk og almindelige Skibe og alle Over naar Varerne sendes i allaasede Vogne. slagene er beregnet dels til 18 og dels til 20 Knobs Afs

49. Aars. Nr. 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT bliver uforholdsmæssigt stort og derfor, naar V o g n k a p a c i t e t e n sammenlignes, langt billigere end Dampfærgerne, men samtidig alt det om, at Foran staltningen med at faa Vognene ombord blev saa enkelt, saa lidt kompliceret som mulig. P

4 SKIB TIL SØVÆRTS TRANSPORT AF JERNBANETOG Spor, tager Taljerne i Galgen fra modsat Side og løfter Vognen fri af Sporet og den svinges hen til det Spor, hvor den skal staa, og der fires af. Først sættes Vognene paa de yderste Spor og derefter paa de mid terste. Efterhaanden som Vognene kommer ned

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 1 5 M. a. O. de engelske Vogne kan køre paa de danske Baner, men ikke omvendt. Buffernes Højde og A f Stirrids, Proviantrum, Hospital, Baderum, Vaske- og Toiletrum samt 2 Reservelukafer. At Besætningen bliver saa stor, skyldes Betjenin gen af de ma

6 SKIB TIL SØVÆRTS TRANSPORT AF JERNBANETOG Da det var ønskeligt, at Vognene i k k e b l e v f o r l a n g e af Hensyn til Skibets Luger m. m. og da der vilde blive Brug for Kølevogne ved Forsendelsen af Landbrugsprodukter, indrettede vi Fryserum i Vog nenes øverste Del i Modsætning til, at de alm

49. Aarg. Nr. 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT tydning, og det er en Udgift, som kommer, efferhaauden som Udviklingen skrider frem. Transporten af Landbrugsprodukter lægger f T. Beslag paa et betydeligt Antal Jærnbanevogne, an skaffes der nu særlige Vogne hertil, bliver de nuvæ rende Godsvogne

8 SKIB TIL SØVÆRTS TRANSPORT AF JERNBANETOG et Tilskud, der mulig skulde ydes, for at opnaa de med denne Transportmetode forbundne Fordele, har vi stillet en Beregning op. Det er klart, at et Skib paa een Rute betaler sig, paa en anden ikke; Skibe i Fragtfart maa ofte gaa i Ballast, de faar Ligged

9 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 1 syn til den tidligere omtalte Afgift for Brugen af Vog nene. Og trods det gode Tilbud om Fragten af Land brugsprodukter, har vi i Overslaget dog regnet med en Tomgang paa */s eller 12Vi pCt. af Hensyn til Mu ligheden af knap fyldte Vogne. Drift

10 SKIB TIL SØVÆRTS TRANSPORT AF JERNBANETOG Men Hovedfordelene ved denne Transportmetode er der slet ikke taget Hensyn til i Overslaget, nemlig den s t o r e V æ r d i , som Varerne vinder i K v a l i t e t o g K v a n t i t e t , og denne Fordel har en Be tydning, som langt overskrider saavel U

49. Aarg. Nr. 1 ti DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Behandlingen af Flæsket en stor Betydning fremgaar bl. a. af ei Cirkulære, som det canadiske Landbrugs ministerium nylig har udsendt indeholdende en Ad varsel til canadiske Svineavlere angaaende den Skade, der tilføjes Svinekroppe gennem Slag,

12 1 . Januar 1925 SKIB TIL SØVÆRTS TRANSPORT AF JERNBANETOG gaaende Jærnbanevogn udsættes mindre for Tempera tursvingninger foranlediget af stærk Sol eller stærk løftedes iland og tømtes af Importørerne og saa sattes ombord igen tomme eller med tilfældig Last fra Pak Kulde. husene. Transportm

49. Aarg. Nr. 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Aaret. I Rapporten anføres, at det er meget vanske lig at faa en Annonce optaget, dai den Side er forud bestilt længe forvejen. Den Reklame, der kan opnaas, ved at anvende vort Transportsystem, koster derimod saa at sige intet. SI u t n i n g s b e

14 FORTEGNELSE OVER MEDLEMMERNE 1. Januar 1925 F ortegn else over Medlemmerne i Den tekniske Forening den 1. Januar 1925. Abrahamsen, M. A., Ingeniør, Kbhvn. C., Baadsmandsgade 43. Adamsen, C., Installatør, Kbhvn. B., Vesterbrogade 88. Agger, Chr., Ingeniør, Hellerup, Svanemøllevej 84. Albrects

48. Aarg. Nr. 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Jarvis, A. C., Kaptejn, Ingeniør, Kbhvi. W., Østerbro gade 40. Jensen, C. P., Konstruktør, Kbhvn. F., Falkonérallé 19. Ernst, Murermester, Kbhvn. Str., Rosbæksvej 15. - J. E., Arkitekt, Kbhvn. F., Godthaabsvej 90. J. L. V. W ., Telefoningeniør, K

FORTEGNELSE OVER MEDLEMMERNE 16 Larsen, H., InstaHatør, Kbhvn. V., GI. Kongevej 140. Lauritz, Entreprenør, Kbhvn. N., Griffenfeldtsgade 37. P. S. H., Ingeniør, cand. pplyt., Kbhvn. V., Chr. Winthersvej 7. Lenler, J., Ingeniør, cand. polyt., Aalborg, Danmarks gade 26. Lerche, G., Driftsbestyrer,

49. Aarg. Nr. 1 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Ph., Ingeniør, cand. polyt., Kbhvn. V., Schlegelsallé 6. Th., Ingeniør, Kbhvn. 0 ., Lundsgade 10. Viggo, Ingeniør, cand. polyt., Gjentofte. Pihi, Carl, Ingeniør, cand. polyt., Kbhvn. V., Uraniavej 12. E., Murermester, Kbhvn. K., Vendersgade 24.

18 FORTEGNELSE OVER MEDLEMMERNE 1 . Januar 1925 F o rtegn else over Medlemmerne i Dansk Køleforening den I. Januar 1925. Andersen, S. A., Ingeniør, cand. polyt., Kbhvn. V., Adolph Steens Allé 6. A/S Atlas, Maskinfabrik og Jernstøberi, Kbhvn. L., Nørrebrogade 198. Balke, A., Ingeniør, Kbhvn. K.,

49. Aarg Nr. 2 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 19 Om Frysning og Opbevaring af Fisk. Af Ingeniør Valdemar Hertel. I et Land som Danmark, der paa saa godt som alle Sider er omgivet af Vand, burde Fiskeindustrien spille en betydelig større Rolle end den i Øjeblikket gør. Saaledes burde der ved

20 OM FRYSNING OG OPBEVARING AF FISK ledes at den laveste Temperatur fortrinsvis anvendes for de største Fisk. Forholdet er det, at jo hurtigere Frysningen finder Sted, jo mindre Forandringer finder der Sted i Vævene under Frysningen og den senere Optøning, thi hurtig Frysning medfører at Cellesaf

49. Aarg. Nr. 2 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 21 Frysning af Fisk, vil bedst fremgaa af et Par Eks empler. Antager vi, at der til Fryserummet indkommer 2) For at omdanne det opstaaede Vand til Is skal der bruges: 0,75-50-80 = C Calorier. 1000 kg, og at Fiskens Temperatur ved Ankomsten er +

22 OM FRYSNING OG OPBEVARING AF FISK 1. Februar 1925 Fisken skal transporteres. Dog ved omhyggelig Be handling vil denne Ulempe kunne reduceres betyde Af ovenstaaende vil det klart fremgaa, at den Ha stighed, hvormed Fisken taber i Vandindhold, af lig, og i hvert Tilfælde vil Fordampningen fra

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 2 Diameter af Fisken i Meter Fisk med om trent denne Diameter 0,01 0,025 0,05 Meget tynd Fisk Sild Kuller lidt et større Vægttab, blive forbedret ved Optøning Frysetid i Luft Frysetid i Salt vand af ~ 15C. af -f- 15 0 T im e r T im e r 1,255 3

24 OM FRYSNING OG OPBEVARING AF FISK Fig. 2. Anlæg for Fiskefrysning. 1. Februar 1925

49. Aarg. Nr. 2 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Lagerrummene, der holdes paa en Temperatur af 25 ringen af Fiskene, den anden for Frysningen af Fi- -4- 7, har et samlet Gulvareal af ca. 400 nr og der kan ialt her opbevares ca. 550 ts. frossen Fisk. I skene. Drivkraften er i dette Tilfælde Ol

26 OM FRYSNING OG OPBEVARING AF FISK sioner er ca. 2,7 X 2,2 X 2,3 Meter og der er over alt isoleret med 100 mm Kork. Der findes ialt 4 meget af Isen er smeltet, at Blokken let kan glide ud, hæves Cellerne op igen og anbringes i et Vippeappa rat, der slynger de færdige Isblokke ud af Cellerne, hv

49. Aarg. Nr. 2 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT delser maa der anvendes isolerede Kølevogne, men Isforbruget vil dog næppe blive stort. Selve Behandlingsmetoden er dog som sagt ret kost bar, og det vil sikkert heller ikke være let at gennem føre den Hygiejne, som er nødvendig ved Fiskens Behandl

28 TEK N ISK BIBLIOTEK af Brandfare, Forskellige Publikationer. Die Eisen bahntechnik der Gegenwart. Bd. 2, Abschn. 2, 3; Bd. 4. Federal Power Commission, Report on the uses of the upper Columbia River. 1923. - Gavrian, P. le, Les chaus sées modernes. 1922. Hallakorpi, I. A., Knstannusten jaon

49 Aarg. Nr. 2 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 29 Boganmeldelse. J. Munch-Petersen: K u l t u r t e k n i s k Vandbyg n i n g . Grundlag for Forelæsninger paa den polytekniske Læreanstalt. Første Del: Vandets Forekomst og Egen skaber, Vandets Kredsløb. I Kommission hos G. E. C. Gad, København

30 MINDRE MEDDELELSER Navnlig for Praktikeren vil en med Værkets sidste Del følgende Literaturfortegnelse forøge dettes Værdi. Efter den udkomne Del af Bogen at dømme, har man Grund til at tro, at dette Værk ikke alene vil blive til Gavn og Glæde for Professorens Elever paa Læreanstalten, 1. Febr

49. Aarg. Nr. 2 31 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Ideen at valse Filene i Stedet for at smede dem blev givet 1864 af B. H. Dodge. 1866 fremstillede William Sellers & Co. en automatisk Maskine til Skæring af Tandhjul, men det var først den i 1877 af Brown & Sharpe byggede Tandhjulsskæremaski ne

32 MINDRE MEDDELELSER elektriske Ovn af Marmor og Sukkerkul, men den prak tiske Fremstilling skyldes L. Wilson og Dickerson. Poul Héroult konstruerede Kathodeovnen for kontinu erligt Arbejde, der danner Grundlaget for den elektriske Fremstilling af Aluminium efter Smeltemetoden. 1892 fremstillede

19 33 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Aarg. Nr. 3 Teknisk Forenings Prisopgave 1922. En Redegørelse til Belysning af den teknisk-økonomiske Side ved den danske Færgefart og Forslag til dens Forbedring, samt en Udredning af Spørgsmaalet om den teknisk-økonomiske Mulighed for Jernbane-Færgefor b

34 DEN TEKNISKE FORENINGS Sejllængde Tarifafstand km km Korsør N yborg............... . . . . 26 40 Fredericia S t r i b ............ . . . . 2,75 10 Oddesund Syd Oddesund Nord 2,5 10 Glyngøre Nykøbing M. . . . . . 3,75 10 MasnedøOrehoved . . . . . . . 3,5 10 Helsingør Helsingborg . . . . . 5 10

49. Aarg. Nr. 3 35 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT standene er dog af Hensyn til Færgedriftens større Kostbarhed ansat en Del højere end Sejllængden. For Personer samt for Gods, lev. Dyr m. m., der læsses i Jernbanevogne, er Taksterne de samme som for tilsvarende Tarifafstande paa de af Staten

36 DEN TEKNISKE FORENINGS 1913/14 1922/23 K r. 3 446 300 5 659 600 482 300 Tilsammen . . . 3 956 800 9 588 200 1922 1. Marts 1925 regnskab. Herhen hører ogsaa Afskrivninger paa Færger og Skibe (1913 14: Kr. 373 297, 1922 23: K r. P erson b eford rin g ...................................

37 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 3 for det nævnte Krav. Overfarter som Oddesund Syd Oddesund Nord og Glyngure-Nykøbing M. bor saa- maa man derfor begynde med Opstilling af en Ren tabilitetsligning, hvorfra der kan udledes et Maximum ledes betragtes i Sammenhæng med de paagælde

38 DEN TEKNISKE FORENINGS Bæreevnen P kan udtrykkes ved Ligningen p = j - ( W i + W2 + W3 + W4), hvor J = W4 = W2 = W3 W4 = Skibets totale Deplacement, Skrogets Vægt, Udrustningens Vægt, Maskinanlægets Vægt, Brændstoffets Vægt. w 4 + tv2 + w 3 + w 4 = saaleder bliver B = k1- V(J I W ) .

39 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 3 I Ligningen ovenfor bliver saaledes, idet V og J er konstant, Maximum identisk med Minimum af A Deplacementet, L Længden i Vandlinien, W t + W 2 + Wg + 2- Wt. Det gælder altsaa ved de rette Hoveddimensio b0 = en V og varierende fL som ef

40 DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE 1922 1. Marts 1925 TABEL I. Udregnede Værdier ved konstant Deplacement og Hastighed og varierende Dimensionsforhold for et Storebælts Projekt. 1 L/B _v * 2 d B 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 /, ' B d ß H W, w , S I.H.K. Ws K 14 15 £V

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 3 forøgede Godsmængde, der skyldes den forøgede Sporlængde. Med Hensyn til Valget af en Maskintype til et saa dant Færgeprojekt vilde man indtil for faa Aar si den ikke have været i Tvivl om, at en god Tregangs maskine var det eneste rigtige og

DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE 42 1 Marts 1925 1922 Nuværende Færgetype Szc (Li k ? F 1

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 3 Dette stiller sig til Sammenligning, som angivet i Tabel IV. TA B E L IV. Sammenligningstabel over Passagerantal ved nuværende og projekteret Storebæltsfærge. 43 Hele Stabilitetsspørgsmaalet er ved en Færge væ sentlig lettere at løse end ved et a

44 DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE 1922 1. Marts 1925

49. Aarg. Nr. 3 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT bedste Sikkerhedsfaktor i Forbindelse med øgede Fly K o n s t r u k t i o n e n s S t y r k e maa være saadan, at den fornødne Styrke saavel for Konstruktionen som Helhed som for lokale Paavirkninger er til demidler. Stede. Her ligger Forholdet

46 DEN TEKNISKE FORENINGS &d e d

49. Aarg. Hæfte 3 DEN TE KNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT PR O JE K T C 47

48 DEN TEKNISKE FORENINGS dertil som den simple Aarsag, at Restaurationen er der. Efter en kort Jernbanekørsel fra Udgangs- el : ler Knudestation eller Restaurationsfærge vil Restau rationen i disse Færger næppe savnes og er i Virke ligheden nærmest en Luksus. Projekt B er udarbejdet paa det h

49. Aarg. Nr. 3 Færgernes 49 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Vedligeholdelse. Som et Led i Økonomien indgaar ogsaa Vedlige holdelsen af Færgerne. Denne henhører under Sø fartsafdelingen, og da Materiellet hverken er klasset eller forsikret, ligger dette udelukkende hos denne. Det er givet, at

50 DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE De Udveje, der kan være Tale om, naar Trafikens Vækst kræver en Forøgelse af Transportmidlerne, bli eller Faar. Kunde man henvise disse til Godsfærgerne og i Stedet for overføre Togenes Personvogne, kunde de Rejsende undgaa Omstigningen, som i daarligt Vejr ka

49. Aarg. Nr. 3 51 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT I PR O JE K T A v

52 DEN TEKNISKE FORENINGS hvilken Andel der kunde beregnes som Indtægt for Færgestrækningen. En Optælling af vestgaaende Vogne over Storebælt i 4 Uger i Foraaret 1922 gav følgende Resultat: Samlet Autal Godsvogne 3. -9 . April 1922. . . . 1578 10. 16. . . . . 882 1. 7. Maj . . . . 1236 8 .-1 4

48. Aarg. Hæfte 3 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Fragtindtægterne formindskes, maaske endog vil stige. medens Udgifterne Set fra et jernbane-økonomisk Standpunkt vil der for en yderligere Udvidelse af Storebælts-Ruten være at foretrække, særlig naar man tillige tager i Betragt ning de tilslu

DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE 54 blive benyttet af Motorfolkene, som vil spare en Del Tid, idet Ventetiderne ved Færgen kan afkortes, og man bliver uafhængig af Togforsinkelser, ligesom der kan bydes Vognene en mere skaansom og lempelig Behandling end ved Overførsel med de almindelige Færger.

49. Aarg. Nr. 3 55 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT organiseres saaledes, at der anskaffes en ny og kraf tig ren Isbryder, der alene eller ved Samarbejde med een af de ældre Brydere baner Vej for Overførelse af Færgerne. Ved et Samarbejde mellem 2 Brydere, hvoraf den største og kraftigste gaar f

56 DEN TEKNISKE FORENINGS Størrelsen af de forskellige Skibe og deres øvrige konstruktive Forhold vil fremgaa af Tabel VII. &T S Gods og Tara Passagerer Fart Dimension M H I Deplacement TABEL VII. Teknisk Sammenligning mellem forskellige Transportmidler for projekteret Danmark Norge Rut

49. Aarg. Nr. 3 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT PR O JE K T 1) 57

58 DEN TEKNISKE FORENINGS PROJEK1 F PRISOPGAVE 1922 1. Marts 1925

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 3 og Hirtshals i Betragtning. Fra norsk Side er nævnt forskellige Byer, bl. a. Christianssand, Brevik, Larvik og Frederiksstad. Den korteste Søvej er Hirtshals Christianssand, men det er af forskellige Grunde usandsynligt, at denne Linie har nogen Mu

60 DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE 1022 1. Marts 1925 Før Krigen befordredes aarlig over Færgeruterne: De forannævnte Varer, som antagelig vil udgøre Hovedmassen af det Gods, som vil komme til Befor T ons dring, er af saadan Beskaffenhed, at Godsvognenes Helsingør H e ls in g b o rg ........

49. Aarg. Nr. 3 61 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT dese med Sveriges rigeste Egne, men kan ogsaa danne et Mellemled for Samkvem med Norge. A f standen mellem Oslo Fredericia ad denne Rute er: Kr. Lønninger, Emolumenter, Uniformer m. m .................. 350 000 Brændsel m. m .................

62 DEN TEKNISKE FORENINGS ca. 99 000 Tons Kød og Flæsk, 14 000 Æg, 37 000 Smør, 3 000 Fisk. Under Krigen dalede denne Udførsel stærkt, men i 1922 23 naaede den atter sin tidligere Størrelse, idet der da over Esbjerg udførtes: ea. . 92 000 Tons Kød og Flæsk, 26 000 Æg, 44 000 Smør, 10 00

49. Aarg. Nr. 3 DEN TEKNISKE FORENINGS T1DSSKRIF1 lade Varerne forsende i direkte Vogn, selv om Frag ten derved fordyres noget, idet han da kan købe mindre Partier direkte fra Produktionsstedet og undgaa Mellemhandler, et Forhold som f. Eks. spiller en stor Rolle ved den svenske Trælastimport. Lig

DEN 64 TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE get, at alle tre Besvarelser indkøbtes for 1000 Kr. hver, idet det tillige henstillede til Forfatterne af to af de indsendte Besvarelser, at de optog et Samarbej de for eventuelt at fremkomme med en fyldestgørende Besvarelse af den stillede Opgave, samt at en

49. Aarg. Nr. 4 65 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Om Opbevaring af Frugt i Kølehuse. Foredrag holdt i Dansk Køleforening af Ingeniør, cand. polyt. Erik Holten. Ved Udførelse af et Køleanlæg er der i Almindelig hed to væsentlige Hovedfaktorer, der har Betydning, nemlig paa den ene Side Brugere

66 OM OPBEVARING AF me Fordamper spiralerne direkte i det Rum, der skal afkøles, eller man kan lade Fordamperspiralerne være neddykket i en Beholder med Saltvand (Refri geratoren) og derfra pumpe det afkølede Saltvand gennem Kølerør anbragt i Kølerummet. Det første System kaldes direkte Fordam

49. Aarg. Nr. 4 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 67 Enkeltheder med Hensyn til Opbevaring og Behand ling af alle de forskellige Havesager, der kan være Tale om. Dette vilde tage en meget stor Plads og bør desuden behandles af mere specielt kyndige Folk. Hvad jeg i det følgende skal anføre, kan d

68 OM OPBEVARING AE med er dog for mange P æ r e r n e . Dem er der mere Spekulation i, og ved rigtig Behandling egner de sig i Virkeligheden ogsaa fortrinligt til Opbevaring i Kø lehus i hvert Fald i 3 å 4 Maaneder. For det første formindskes Forraadnelsesprocenten ganske overor dentligt ved Opb

69 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 4 turen skal kunne holdes nogenlunde konstant uden altfor store Svingninger gennem hele Lagringspe rioden. Foruden til Opbevaring af Frugt, anvendes Køle anlæg imidlertid ogsaa i stor Udstrækning indenfor et andet Omraade af Havebruget, nemlig ti

70 OM OPBEVARING AF FRUGT I KØLEHUSE I. April 1925 nogenlunde konstant hele Døgnet igennem. 4) Fugtighedsgraden af Luften i Kølerummet maa kunne holdes nogenlunde lav. 5) Luften i Kølerummet maa kunne fornyes ude fra med passende Mellemrum. 6) Kølerummet maa være absolut rent og frit for Lugt

48. Aarg. Hæfte 4 DEN TEKNISKE FOHENINGS TIDSSKRIFT 71 En almindelig Bryggerilagerkælder er saaledes for fugtig, hvilket ogsaa gælder et almindeligt Smør-Køle rum eller et Ostelager paa et Mejeri. Saadanne Oste lagre er heller ikke kolde nok til Opbevaring af Frugt, medens Kølerummene paa Slagter

72 OM OPBEVARING AF FRUGT I KØLEHUSE 1. April 1925 brydning af den elektriske Strøm under hvilken Temperaturen vil stige lidt. Ved smaa Anlæg kan man dog ogsaa opstille Refri geratoren uisoleret og direkte i Kølerummet. Ligeledes vil en saadan Maskine være i Stand til at afkøle Frugten i pas

49 Aarg. Nr. 4 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 73 Imidlertid er det fra Amerika, at man maa vente sig mest, fordi Samarbejdet mellem de to Tekniker dér har varet længst og er udnyttet til de mindste Fig, 10. Importeret Frugt i Kølehus i Loudon ogsaa skal være varsom med, hvilke andre Havesa

OM 74 OPBEVARING AF 1. April 1925 FRUGT I KØLEHUSE Tons Frugt. Her vil Udgiften til Elektricitet ved fuld Man kunde nu sige: Ja, dette er meget godt alt sammen, og det er meget rart at vide, at det rent teknisk kan lade sig gøre saadan og saadan at opbe vare Frugt men hvad koster saa et Anlæ

49. Aaig. Nr. 4 75 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT å 200 Kr. pr. Maaned, hvilket for et 100 Tons Anlæg giver 0,15 å 0,20 Øre pr. kg pr. Maaned. Man faar altsaa paa denne Maade ved et 100 Tons Anlæg en Grundudgift paa ca. 6,5 Øre pr. kg til For rentning og Amortisation, og dertil for Elektricite

76 NATURLOVEN GENNEM Med den nyere Tid rykker imidlertid Begrebet Lov ind i den videnskabelige cg filosofiske Tænk nings Midtpunkt. De store Filosoffer og Naturfor skere i det 17. Aarh. betragtede Naturen som en Me kanisme, hvis Love har en Verdenslovgiver til Op hav. For Descartes er Naturlovene

49. Aarg. Nr. 4 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT visse Erfaringer er gjort, eller hvilke Betingelser vi maa virkeliggøre, for at bestemte andre Begivenheder kan indtræffe. Der hersker ofte den Tro, at Naturloven udøver en ydre Tvang paa Kendsgerningerne, medens Loven dog kun udtrykker den relati

78 MINDRE MEDDELELSER k e n d t e1) . Vi maa i saa Henseende skelne mellem Bøl gebevægelse paa uendelig stor Vanddybde og Bølgebevæ gelse paa ringe Vanddybde. b. Bølgebevægelse paa ringe Vand dybde. For denne Bevægelse f o r e l i g g e r k u n f a a U n d e r s ø g e l s e r , m e n m a n k a n

49. Aarg. Nr. 4 men d e e r Teorien fuldkom i højere 79 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT absolut nødvendige til V i r k e l i g h e d e n og m e n V id e ns ka b, ved Grad end hidt il kan f o r at k n y t t e f o r at f a a en h vi l k en man beherske Na turen. Ved at sammenholde denne Udtale

i. April 1925 MINDRE MEDDELELSER 80 almindelige praktiske Oplysninger indeholder en Del nyt tigt Tabelmateriale for Fagenes Udøvere, anbefales de paa det bedste. løvrigt henvises til nedenstaaende Bestillingsseddel, hvor Der vil senere blive udsendt en yderligere Meddelelse angaaende Detaillerne

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 5 81 Om Vindkraftanlæg. Ved Ingeniør I. F. Johansen. I. Solen udsender som Straaleenergi saa store Ener gimængder, at den Del, der træffer Jorden, vil være fuldt ud tilstrækkelig, om man da kunde opsamle den let, til at man helt kunde undlade at an

1. Maj 1925 OM VINDKRAFTANLÆ G 82 er ikke Enheder paa 100 eller 1000 HK, men 10,000, 50,000, ja, endnu højere Ydelser, og overfor denne Opgave staar Vindmøllen haabløs. Set fra et kon struktivt Synspunkt er hele Sagen i et galt Leje, de uhyre Vindfangs ringe Styrke overfor hastige Pulsa tioner af

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 5 83 los, i frit Spil, medens Skibet gaar gennem Vinden. Balanceforholdet staar mellem Skibets Inerti paa den ene Side og Vandmodstanden og Rormomentet paa den anden, eventuelt assisteret af en Del af Rejsnin gen, som kastes bak, og man maa beundre

84 OM VINDKRAFTANLÆ G godt, f. Eks. paa en lille øde 0 eller en udsat Kyst, saa er Grundarealet billigt, og hvis man da kan bygge det simpelt, saa at Vedligeholdelsesomkostningerne er faa, saa kan Energien omsættes i en rentabel Form. Ma skinen bliver da et flermastet System i Lighed med det, der

85 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 5 ning) samt Fladens Krumning i Længderetningen. Variationen angaaende Fladens Størrelser har ringe Betydning her, idet den afhænger af Kanternes Ind virkning og er næsten uvæsentlig ved Arealer over ca. 1,2 m2 . Breddeforholdet spiller derimod e

1. Maj 1925 OM VINDKRAFTANLÆ G 86 .sesretning og har altsaa en Komposant i denne Reta ning til Fremdrivning lig med P cos og en radial HK, og ved n 2 eller en Vindhastighed af 12 m pr. Sek. eller ca. Beaufort 6 vil det svare nær til den tid ligere fundne Værdi af 1.4 m2 Sejl pr. IIK. ct Komp

den 49. Aarg. Nr. 5 t e k n is k e 87 f o r e n in g s t id s s k r if t Flade, og selv om man ikke fuldstændig kan danne sig et Skøn over Arbejdet ved Sejlskibet udover det til Fremdrivningen fornødne, bør man dog nok holde sig for Øje, at den buede Flades Kurve udviser en Gennemsnitsværdiforø

88 OM VINDKRAFTANLÆ G 1. Maj 1925 hed af Fladeelement er derfor uholdbar, for ikke at Maskinen skal være indstillelig for forskellige Vind sige noget værre, og den eneste Maade, hvorpaa Sam- retninger. Fig. 6 angiver, hvorledes de almindelige menligningen kan udføres, er ved at se, hvormeget Kra

49. Aarg. Nr. 5 89 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT hævet hele Hjulstellet skul have ydre Form for mind ste Luftmodstand maa forstaas som en Selvfølge. At ligeledes Centrallejet O er et Rulle- eller Kugleleje, og at Mastebevægelsen og Transmissionen bevæger sig i Kuglelejer turde være naturligt.

90 OM VINDKRAFTANLÆ G 1. Maj 1925 230 Timer Vindstille ....................... ......... 0 4 mp pr. Sek............. ........... 1870 0 4 m pr. Sek............. ........... 1550 og der tumles derfor meget med Udnyttelse af Jordens mange Vandfald. Disses Forhold er i Øjeblikket om trentlig følge

49. Aarg. Nr. 5 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Præg paa Civilisationens Form. Men det taler altsaa om, at Energitørsten er umaadelig, eller som Tyskerne har udtrykt det: Verden er ved at gaa ind i en ener getisk Tidsalder. Forholdet er nu i Modsætning til for en halv Snes Aar siden dette, at hv

92 FÆ RGEPLANER m. ni være til at opholde sig med godt og tørt Vejr og Vin den agterind. En Afspærring tværs over Promenade dækket som vist, saaledes at der paa en saa frem hævet Maade skelnes mellem 2. og 3. Kl.s Rejsende, forekommer ikke tiltalende. En fælles Spisesalon maa ganske bestemt fraraa

49. Aarg. Nr. 5 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT mentlig ogsaa afføde en Del Olielugt i Færgen, der vil virke generende for Passagererne. At Økonomien er overordentlig afhængig af, at der ikke sejles tom eller med tomme Vogne, er ind lysende, men naar Godsvogne, som det hænder, er tilstede, maa F

94 FÆ R GEPLANER m. m. 1. Maj 1925 Konstruktion og Bundforholdene i Færgelejerne i Isbryderfærger, der, foruden at kunne virke som Korsør og Nyborg ikke maa ske. Nævnte Færges almindelige Isbrydere, tillige, ved at have Spor paa Forenede er fremdeles indrettet til at passe i Gjedser Dækket, naar

49. Aaig. Nr. 5 95 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Hvad der Pag. 49 siges om Færgernes Vedlige holdelse kan ganske tiltrædes, saa specielle Fartøjer vil altid, navnlig naar de bliver ældre, kræve store Beløb til Eftersyn og Vedligeholdelse. Traadløs Telegraf findes saavel paa Gjedserfærgerne so

MINDRE MEDDELELSER 96 1. Maj 1925 Mindre Meddelelser. Brandværns-Kursus. Dansk Brandva-rns-Komité, hvis Arbejde bl. a. vil være kendt fra den i Aaret 1922 arrangerede Brandværnsudstil ling, agter i Dagene 8. 13. Juni 1925 med økonomisk Støtte fra forskellig Side at afholde et Brandværns-Kursus i

49. Aarg. Nr. 6 97 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Teknisk Forenings Prisopgave 1922 om Færgefart. Af Ingeniør, cand. polyt. Man kan ikke give en Redegørelse til Belysning af den teknisk-økonomiske Side ved den danske Damp færgefart eller besvare Spørgsmaalet om, hvorvidt Etablering af Jærnban

98 DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE 1922 Hjulfærge fra Lillebæltoverfarten. Virkelig Betydning som Jærnbanefærgefart vil Forbindelsen Faaborg Mommark dog først faa, naar de alsiske Baner faar I. Færgefartens teknisk-økonomiske Forhold. At erstatte almindelige Skibe med Færger, der paa et Dæk kan

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 6 Liggepladser Færgelejer 1 1 1 Københavns Frihavn .......... Helsingør ..................... ......... 2 K allundborg................. ......... Korsør ........................... ......... Masnedø ....................... ......... 3 2 1 Ore

100 DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE 1922 nes Lønninger og Kostudgifter ude af Betragtning, hvorved Virkningsgradens Nævner kun kommer til at indeholde en Funktion af Brændselsudgifterne, som bør sættes proportionale med Bugserhestekraflen. Endvidere kan som Forsvar anføres, at Besæt ningens Lønn

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 6 placementsforøgelse, der paa denne Maade giver sig 101 For Projekterne Nr. 28 30s Vedkommende er r] ' kendeligt Udtryk paa Kurven og dermed paa disse vel udregnet, men den tilsvarende Kurvedel er ikke Skibes Økonomi. For saa vidt man ved Bere

102 DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE 1922 0,36 er da Overfartens Ækvivalensfaktor. Paa lignende Maade gennemføres Beregningen af ning i Udgifterne, som ikke menes at ville være frem kommet, dersom man udelukkende havde anvendt de Ækvivalensfaktorerne for de øvrige Overfarter (se Sp. 9). gamle,

49. Aarg. Nr. 6 103 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT større Færger paa de stærkt trafikerede, korte Over farter. Hertil maa dog føjes den Bemærkning, at Anven delsen af større Færger (i Henhold til det under 1 anførte tosporede Færger) paa de korte Overfarter vil kræve en delvis Ombygning af Fær

1903 1908-10 1922 1922 1903 (1905) 1900 1903 1909 1916 Kronprinsesse Louise . . . Alexandra, T h y r a ............ Kronprins Frederik ........... S t r i b .................................... Korsør, N yborg .................. Sjælland ............................... K jøbenhavn.....

105 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 6 Tabel 2. Tariflængder af Overfarter (km) 6,08 1,48 1,69 1,93 1,49 23,65 3,66 4,84 2,93 0,38 0,39 0,34 0,30 0,39 0,29 0,16 0,39 1,49 26,00 2,75 2,50 3,75 3,50 89,00 5,00 30,00 45,00 8,9 21,0 23,2 15,5 16,6 7,7 11,6 6,4 9,7 23,4 53,8 67,6

106 DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE 1922 Ad. 1. Den Udgift, der er forbundet med Indlad ning og Udladning af Gods, bortfalder og erstattes af den Udgift, der er forbunden med at køre de la stede Vogne om Bord paa Færgen. Denne Udgift er som tidligere anført ikke større end den Udgift, der er for

49. A a ig . N r. DEN 6 TE K N IS K E F O R E N IN G S 107 T ID S S K R IF T i 1 o 4* -4* y i UJ O t.s O O t c o ctf G CL co CM tab E O CL co tb E

1. Juni 1925 DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE 1922 108 4 pCt. Rente af 9 Mili. Kr................... 0,36 4 pCt. Afskrivning ............................. 0,36 gennem en Forbedring af Uriftsmateriellet og dels ved en Tilrettelægning af Driften saaledes, at Færger og Personel udnyttes fuldt ud.

49. Aarg. Nr. 6 t o r 1' æ r g e r. 109 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Besparelsen i Brændselsudgifter pr. Tur vil sikkert Disses samlede Transportevne og nyt tige Sporlængde er: 2 450 900 t Vognlast 2 150 300 m nyttig Sporlængde 2 1200 2400 Passagerer. Den gennemsnitlige Transportevne

l.J u n i 1925 DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE 1922 110 ca. 32 Enkeltture pr. Dag. dels fordi Færgernes Anskaffelsespris beror paa et groft Skøn, dels og væsentligst fordi vi har været nødt til at støtte os paa Opgivelser vedrørende de smaa dampdrevne Færgers Driftsudgifter. Følgelig Hver T

49. Aarg. Nr. 6 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 111 Til denne haseres paa Post- og Passagertrafik samt Gods n æ r m e l s e v æ r e l i ge s t o r t me d det o m vendte F o r ho l d mellem B e f o r d r i n g s trafik af den ovenfor beskrevne Art. I det følgende skal Mulighederne for en Fæ

112 DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE 1922 a. Anbringelse af saavel Spor som Luger paa Spor dækket. b. Færgens vekslende Belastning indvirker paa Stabilitetsforholdene. Høj- og Lavvande samt Færgens vekslende Be lastning volder Vanskeligheder ved Ind- og Ud rangering af Jernbanevognene. c. A

49. Aarg. Nr. 6 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT St. Bredde paa Sp. B .................... 18.8 m Dybgang til KYL. d ......................... 6,0 Deplacem ent...................................... 7500 t Nyttig Sporlængde ......................... 400 m Hestekraft ..............................

DEN TEKNISKE FORENINGS PRISOPGAVE 1922 114 neme for den tyske Færge Deutschland, den en gelske Færge Train Ferry Nr. 1 samt for de sven ske Færgeprojekter F I 18 og F II 20, og det ovenfor beskrevne Projekt vil paa dette Sted være af Interesse, se T a b e l 3. 4. V a l g af e n g e l s k Havn som

49. Aarg. Nr. 6 115 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT blive den samme i to paa hinanden følgende Uger, men den kan dog fastlægges forud. b. T r a n s p o r t e n . Forudsættes det, at der til Færgefarten anvendes Jærnbanevogne, der kan rum me 10 t Landbrugsprodukter, og at hver Færge gen nemsnitl

116 l.J u n i FLETTNER ROTORSKIB J. A. Prior, Railvvay steam ferries in Denmark 1897. E. Læssøe Barfoed, Jærnbanefærgernes utvikling og an vendelse. J. Munch Petersen, Rødby-Femarn Ruten 1914. Samme, Jernbaneforbindelsen Sjælland Lolland-Falster (E. Jensen), Bro eller Tunnel ved Masnednø 1918. Sa

49. Aarg. Nr. 6 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 117 Fig. 2. andet vil fjerne sig derfra. Se Fig. 1 de punkterede Linier. Professor Magnus udledte heraf, at Lufttrykket maatte være mindre paa den ene end paa den anden Side af Cylinderen. Ved senere Forsøg paaviste han, at der er et Un dertryk p

118 FLETTNER ROTORSKIB omdrejende Bevægelse, er ret ringe, f. Eks. forbrugte dette Skib ved 120 O/M. og en Vindstyrke af 9 m/Sek. kun 9 H.K. pr. Rotor. Ved et Deplacement af 778 Tons og et Middeldybgaaende af 3,3 m opnaaede Skibet med denne Vind hastighed og Vinden 1 Streg agtenfor tværs en Middel

49. Aarg. Nr. 6 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 119 Mindre Meddelelser. D. F. D. S. nye Vaskeri Tøjet i flere Hold Vand i samme Maskine og hele Vasken kippes derpaa ud i en under Maskinen an bragt Fladvogn, hvorefter det fordeles i selvbalan cerende Centrifuger, der slynger Vandet af; herfra

120 MINDRE MEDDELELSER Fabrik, som ligeledes har forestaaet og tilrettelagt hele Indretningen. Det er glædeligt at se, at vi herhjemme efterhaan- 1. Juni 1925 den kan levere alle disse Maskiner selv og at de dan ske Vaske- og Strygemaskiner ogsaa har vundet Ind pas mange Steder i Udlandet. Fig

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 7 121 Selvantænding af Olier og Brændselsstoffer. H. Jentzch, Wilhelmshaven. De indtil nu offentliggjorte Arbejder omhandlende Olier og Brændselsstoffer, beskæftigede sig overvejen de med Driv- og Brændselsolier. Kendskabet til Aarsagerne til Selvan

1. Juli 1925 SELVANTÆNDING AF OLIER OG BRÆNDSELSSTOFFER For at betegne et Stofs Selvantændingsegenskaber blev endvidere fastslaaet, hvor mange Selvtændinger en eneste Draabe kunde frembringe ved stødvis Ilttilførelse, og hvor stor Tændingsforsinkelsen, C. No. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

123 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 7 slalts Laboratorium udført nøjagtige Undersøgelser over den Indflydelse, som vekslende Ilttilførelse ud øver paa Selvantænding af forskellige Olier, for at muliggøre en Sammenligning med de af Tausz og Schulte ved vekslende Tryk fundne Værdier

124 SELVAN TÆ N D IN G AF OLIER OG BRÆNDSELSSTOFFER 1. Juli 1925 576), at der er en Mulighed for Fejlmaalinger ved Bestemmelsen af Selvtændingspunktet under Tryk. Medens f. Eks. Fig. 6 i T. og Sch. Arbejde viser, at [ Selvtændingspunktet af en 10 pCt. Blanding for 1 at. Tryk ligger ved 600 Gr., a

49. Aarg. Nr. 7 125 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Ilttilførelsen bliver nøjagtig reguleret og naar Di mensionerne af Apparatet svarer til bestemte For dringer. Paa Grund af den allerede omtalte Forskel af Selvtændingspunkter af Olier som i og for sig ligner hinanden, kunde man ikke vente, at

126 1. Juli 1925 BRANDVÆ RNSKURSUS heri iberegnet de Indbudte fra de forskellige Insti tutioner, som yder Komitéen økonomisk Støtte. Programmet for Kursuset omfattede en Række Fo redrag, der behandlede meget forskellige Omraader, og i de 6 Dage holdtes der ialt 18 Foredrag, fordelte paa Formiddag

49. Aarg. Nr. 7 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT (Dansk Tarifforening) et Foredrag om B y g n i n g s p r i n c i p p e r med H e n s y n til B r a n d f a r e . Heri blev det paavist, hvilken Betydning det havde, at man ved en Bygnings Konstruktion log det rigtige Hensyn til den Anvendelse, som

128 BRANDVÆ RNSKURSUS anstrengende Dag fik Lejlighed til at slukke sin Tørst ved de tilsyneladende uudtømmelige Ølkilder betrag tedes nærmest som en Selvfølge. T o r s d a g d . 11. J u n i holdt Ingeniør Knud Haa strup, Aarhus, et Foredrag om E l e k t r i s k e I n s t a l l a t i o n e r t i l

49. Aarg. Nr. 7 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT moderne Indretning, der saa at sige var foran sin Tid, som Direktøren udtrykte sig. Foruden selve Skolens forskellige Redningsforsøg og Apparater demonstreredes en Ellehammers til en Fordbil paakoblede lille Motorpumpe, og som en spe ciel Nyhed dem

BRANDVÆ RNSKURSUS 130 Ved Vareoplag interesserede det særlig denne For samling at erfare noget om B r a n d f a r e n ved en Vareoplagring. Her afhang det af Varens Letantændelighed, dens Forbrændingsvarme m. m. samt tillige af den Maade, hvorpaa Oplagringen fandt Sted. Letantændelige Stoffer og S

banevognenes Ombord- og 131 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 7 Ilandsætning; men det paavirker i høj Grad Færgens effektive (indtægts givende) Godskapacitet i ugunstig Retning. Paa korte Ruter kan hyppige Ture nok bøde noget paa dette Forhold, og paa kombinerede Gods- og Passage

OM FÆ RGEFORBINDELSER 132 Efter vort Forslag vil der til Etablering af en Rute med Special-Skibe behøves: 5 Special-Skibe å 2 Mili. Kr................... 10 Miil. Kr. 4 X 200 = 800 Godsvogne å 8500 Kr. 6,8 Tilsammen 16,8 Mili. Kr. Men herfra gaar 800 -i - 4 X 58 = 568 Vogne a 5000 Kr. Værdi, idet

49. Aarg. Nr. 7 den t e k n is k e 133 f o r e n in g s t id s s k r if t eller til Modervognene. Til deres Viderebefordring deponeredes et Lastautomobil for hver Kasse. Systemet fordrer saaledes et ganske omfattende Special-Materiel, hvis Mængde og Kostbarhed vil be tydeligt forøges, hvis det

134 TE K N IK OG FOR NØDENH EDERNES UDVIKLING hvorledes Luxus, Bestræbelsen efter at udmærke sig socialt, og Efterlignelsesdriften har skabt Fornøden heder, som saa efterhaanden er bievne til Livsnød vendigheder. Dyrenes Tæmning begyndte med saadanne Arter, som ikke skaffede nogen økonomisk Nytte,

49. Aarg. Nr. 7 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Du Bois Reymond til at opstille følgende Sætning: Den samlede Sum af Fornødenheder eller Fornø denhedsniveauet er en Funktion af forudgaaede Op findelser. Tilfredsstillelsen af ældre Fornødenheder har ikke affødt Mættelse, men det modsatte. Ud af e

136 TEKNIK OG FORNØDENHEDERNES UDVIKLING Denne Kendsgerning har Betydning i mangfoldig Henseende. Til en vis Grad er Udvikling af Fornø denheder ensbetydende med Kulturudvikling. I denne Forstand bestaar al Kolonialpolitik i at hæve de Mas ser, der er uden Kultur og Fornødenheder, op til Kultur; m

49. Aarg. Nr. 8 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 13? Om Vindkraftanlæg. A f Ingeniør II. C. Vogt. Ingeniør I. P. Johansen har i Teknisk Tidsskrift skrevet en Artikel om en af ham opfundet horizontal Mølle. Hr. J. omtaler med god Ret Prof. La Cours fortrinlige Forsøg. Men netop La Cour beviser j

138 p a f ih m a sk in e b y g n in g vilde fortættes paa Trækstængerne og dryppe ned paa Papiret og Maskinerne. Under Jernbetontaget er op hængt en Slags Paraply af Træ, der har en saa stor Fig. 2. 1. August 1925 Hældning, at Vanddraaberne vil bevæge sig ned langs Undersiden og optages i, en R

49. Aarg. Nr. 8 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT ningen, idel Jernindlægget i langsgaaende Retning er tilstrækkeligt lil at hindre Revnedannelse. 139 Bygningen er beregnet for sin Egenvægt og for Sne- og Vindtryk som angivet i Dansk Ingeniørfor-

1. August 1925 PAPIRMASKINEBYGNING 140 enings Normer for Beregning af Husbygningskonstruktioner samt for en Belastning paa 6 t pr. Søjle Hver af de midterste Søjler er funderet paa 6 Lod pæle og 2 Skraapæle. Under hver af de udvendige fra Krandrageren. Ved Beregningen af Rammekonstruktionen er

49. Aarg. Nr. 8 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Special-Skibe lod sig anvende paa en Jylland Nor ge Rute. Efter denne Anmodning har vi derefter un 141 Special-Skibene foreslaaet hvor Færgelejer kan undgaaes, være velset fra norsk Side. dersøgt dette Spørgsmaal og Resultatet er Fremkom sten af

TO FÆRGEPROJEKTER 142 for store og for uhandlelige for Special-Skibenes Luger og Kraner; medens andre f. Eks. de med Kul, Erts, Superfosfat eller Landbrugsprodukter la stede godt kan være 10, 12 eller 15 Tons Vogne, hvis Størrelse og Vægt ikke overskrider de Grænser, hvortil et saadant Skibs Lu

49. Aarg. Nr. 8 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 143 kommende Tilfælde, saasorn forceret Drift i Turist fløjten samt eventuelt til Dynamoernes Dampmaski sæsonen, Sejlads under Isforhold, etc. Med det ene Sæt Motorer bliver Færgens normale ner. Hjælpekedlen er oliefyret. Fart 12 Knob. Rednin

144 TO FÆRGEPROJEKTER 1. August 1925 nytteisen saaledes at de kan taale en Dukkert og flyde af, hvis Færgen skulde gaa ned.*) gelser i Dækshuse. Vogne køres ind paa Færgen ag terf ra og iland fra denne samme Vej tilbage. Hver Motorredningsbaad kan rumme 80 Personer. Redningsbaadenes samlede Ka

49. Aarg. Nr. 8 Vognenes DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Ombordtagning. Gaar vi ud fra, at Færgen kan bygges med en Let vægt af 3900 Tons, vil Gangen i Vognenes Ombord tagning være følgende: Med et Deplacement af 3900 Tons vil Færgens Dybgaaende blive 3,25 m, saaledes at underste Spor dæk vi

146 TO FÆRGEPROJEKTER 1. August 1925 cu. 300 Tons, idet Partigods til denne Kapacitet kan indtages i Færgens Forlast (se Lasteluge og Trunk Maskinkraften er her sat til 3200 E. H. K., som vil give Færgen en normal Fart af 12 Knob. paa Tegningen), hvis saadant Gods maatte være til stede. Hjælpe

DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 8 paa Steder i Udlandet, hvor der i Øjeblikket findes en betydelig Industri af denne Art, i Forbindelse med et Studium af Fiskeriets Vilkaar og Muligheder i Danmark og Island vil kunne give Oplysninger, paa hvilke der kan baseres Forslag om et orga

148 BERETNING OM DANSK E LE K TR O TE K N ISK KOMITES VIRKSOMHED Aubeck og Prof. Absalon Larsen har paa lignende 1. August 1925 UdvalgetvedrørendeNormerforelekf t r i s k e M a s k i n e r og T r a n s f o r m a t o r e r Maade arbejdet med de fremkomne Forslag vedrørende Nomenclatur. bestaaen

49. Aarg. Nr. 9 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT I 49 Køling og Frysning af Kød. Af Ingeniør Valdemar Hertel. Medens man tidligere benyttede Naturis til Afkø at spare paa den kunstige Kulde. Fig. 1 viser netop ling af Kød, er denne Fremgangsmaade nu saa godt som forladt, da Kødet fik en kraft

IT)O KØLING OG FRYSNING AF KØD lerør omgives sædvanligvis af et Trækammer, og en eller flere Ventilatorer cirkulerer Kølerummets Luft 1. September 1925 kunstige Luftcirkulation til, at Kulden fordeles mere ensartet over Kølerummet. Ved Køling af frisk Kød bør der altid anvendes Luftkøling, idet

49. Aarg. Nr. 9 bEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 151 kanalen aabnes, og Ventilatoren suger da den friske og tørres, saaledes at F ugtighedsprocenten bliver la Luft ind, blæser den igennem Køleren og videre vere end den, der forlanges i Kølerummet. nem Aftrækskanalen. Den friske Luft maa ikke

152 KØLING OG FRYSNING AF KØD 1. September 1925 Fig. 6 viser et stort Køleanlæg med 3 Kølerum, hver med en Gulvflade paa ca. 200 m2 og hvert af Kølerummene har sin særskilte Luftkøler. Regnes f. Eks. at der pr. Uge slagtes Kreaturer til en samlet Vægt af 50,000 kg, som skal nedkøles fra 18 til 8

49. Aarg. Nr. 9 1. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Med 2 ugentlige Slagtedage, nemlig Mandag og Torsdag: Kødet gaar i Forkølerummet Tirsdag Morgen og afkøles her til 8. Kødet gaar i Kølerummet Onsdag Morgen og afkøles her til 2. Kødet er nedkølet Torsdag Morgen. Man faar med andre Ord 2 Kølepe

154 KØLING og f r y s n in g For Forkølerummet kan man regne ca. 250 kg og for Kølerummet gennemsnitlig 150 kg pr. m 2. Kreaturerne føres ind i Kølerummet paa Glide- skinner, der danner et helt Net med nødvendige Vigespor, og et saadant System af Glidestænger ses paa Fig. 10. Dørene til Kølerum

49. Aarg. Nr. 9 I 55 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Frysning af Kød i en kold Saltvandsopløsning betinder sig nemlig endnu paa et mere eksperimentalt Stadium end Frysning af Fisk i Saltvand, men selv Fig. 8. hængning af Kødet, og ved normal Højde, nemlig indtil 3 Meter kan man regne, at der

156 KØLING OG FRYSNING AF KØD Frysningen i passende Stykker, alt efter Dyrets Stør relse. Faar fryses saaledes sædvanligvis hele, me dens Svin som Regel deles i 2 og Oksekroppe i 4 Stykker. Delingen af Kroppene har den dobbelte Fordel, at Stykkerne er lettere at handtere, og at Gennemfrysningen fo

49. Aarg. Nr. 9 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 157 Vægttabet, som fremkommer paa Grund af For dampningen fra Kødets Overflade, er ikke nær saa stort som for Fisk, men paa den anden Side er der der er mange forskellige Forhold, der gør sig gæl dende, blandt andet Størrelsen af Kroppene og om

KØLING OG FRYSNING AF KØD 158 praktisk, at Kølerørene anbringes over Gangene imel lem Kødkroppene, idet de derved er lettere tilgæn gelige. Frysetiden afhænger af Størrelsen af Kødkroppene og ligeledes af, om der er et Fedtlag uden paa Kø det, og af Tykkelsen af dette, thi jo større dette Fedt lag

Fig.13, Arrangement af Kølebatterier.

160 KØLING OG FRYSNING AF KØD 1. September 1925 ved Faren for Infektioner og Skimmeldannelser for mindskes, kan man imidlertid godt arbejde med en betydelig højere Fugtighedsgrad og Forsøg skal saaledes have godtgjort, at man i et Kølerum med en man aldrig bør skære det frosne Kød i Stykker for

49. Aarg. Nr. 9 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Eksempelvis kan nævnes, at der i Australien fin des ca. 50 Frysningsanlæg, og at den totale Export i 1923 androg 852,979 kvarte Oksekroppe, 1,274.751 Faar og 1,658,393 Lam. Danmark exporterer ikke frosset Kød, thi vort Marked ligger jo i Øjeblikket

1. September DEN TE K N ISK E FORENINGS REGNSKAB FOR 1924 162 1925 D en te k n is k e F o re n in g s Indtægt. A. Medlemmer: Indbetalte Kontingenter..................................................... ................................................ B. 6025 00 4875 46 2406 22 198 59

163 t)ÉN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT 4§. Aarg. Nr. § R e g n ska b fo r 1924. Ø re U dgift. A. Møder: 339 30 8720 97 2832 61 L æ se stu e n 906 22 Overskud for 1924. 646 17 13505 27 1. B. Lokale med Belysning, Tegninger, Lysbilleder,' Referater m. m. . . Trykte Skrifter: I.

164 DEN TEKNISKE FORENINGS REGNSKAB FOR 1924 1. September 1925 Den tekniske Forenings Budget for 1925. A. B. M edlem m er: In d tæ g t. Indbelalte K on tin gen ter.................................................................................. II. Salg af Salg af Diverse Aargangen 1925 ...

49. Aarg. N r. 9 D E N T E K N IS K E F O R E N IN G S T ID S S K R IF T Der er ialt udgivet 236 Tekstsider og een Plan, og Tidsskriftet har indeholdt ca. 35 originale Artikler og større Bearbejdelser foruden forskellige mindre Meddeleiser, Notitser, Foreningsmeddelelser, Boganmel delser og Licita

1. S e p te m b e r 1925 DEN T E K N ISK E FORENINGS GENERALFORSAMLING 166 struktion og Undersøgelse af Lynafledere paa Bygninger og for elektriske Ledninger Midler til Bekæmpelse af Røgplagen . . . . . . Forslag 57 216 til B u d g e t blev fremlagt af Formanden. 12.600,00 Kr. for 1924 Det b

49. Aarg. Nr. 9 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT b e to n b o g e n b rü c k e n f ü r grosse S p a n n w e ite n . 1924. A stu d y o f the p o llu t io n a n d n a tu ra l p u r ific a tio n o f th e O h io riv e r. 1924. W a n d e rry d t, H . et M in s a rt, C o urs d e x p lo ita tio n des

168 MINDRE MEDDELELSER Bølgeteori ofientliggjordes for en hundrede Aar siden de Weberske Laboratorieforsøg over Bølger. Siden da har vi arbejdet udfra den Teori og de Forsøgs resultater; men for godt en Snes Aar siden begyndte en kelte Fagmænd paa Bølgeomraadet at tvivle om Rigtighe den af at anve

169 ' DEN TEK N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 10 Moderne Mejeriindustri. Af Ingeniør cand. polyt. ./. F. Engberg, Horsens. I Løbet af de to sidste Menneskealdre har Maskin- ledning er forbundet med et Rør, der leder til en Va- leknikens Udvikling paa Mejeribrugets Omraade i For binde

170 MODERNE MEJERIINDUSTRI 1. Oktober 1925 drig med steril Mælk at gøre. Allerede ved selve Malk ningen bliver Mælken uundgaaelig forurenet ved Ind blanding af Mikroorganismer af forskellig Slags, og maaske indeholder Mælken endog Mikrober inden den forlader Koens Yver. De fleste af de Bakterier,

171 DEN TEK N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr 10 staar et mægtigt maskinelt, ja industrielt Apparat, som efterhaanden er udviklet til et højt teknisk og viden skabeligt Standpunkt. Den almindelige Form i de store Byer er den centraliserede Mælkefordeling, der ogsaa er mest betryggende for

1. Oktober 1925 MODERNE MEJERIINDUSTRI 172 lemrummet mellem de to Beholdere er der Rum for Opvarmningsdampen. memediet er varmt Vand af ca. 70 Cels. Temperatur. I hosstaaende Fig. 7 ses en saadan Dobbeltrørsfor En anden Pasteuriseringsmetode er den saakaldte Langtidspasterisering eller Lavpaste

49. Aarg. Nr. 10 173 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT gaar efter Tapningen, saaledes at Flaskerne føres frem i et opvarmet Vandbad, som det er vist paa nedenstaaende Rillede Fig. 9. Umiddelbart efter selve Pasteuri seringens Ophør tillukkes Flaskerne hermetisk, saa denne Metode maa i Virkelighed

1. Oktober 1925 M ODERNE MEJERIINDUSTRI 174 hosstaaende Figur 12 ses en moderne Titan Snækketrækscentrifuge i Gennemsnit. Mælken ledes gennem Tilløbstragtens Nedløbsrør ned i den roterende Cen trifugekugle, der har kegledannet Bund. Efterhaan- Rørklokke, idet Varmen afgives gennem Rørklok ken ti

49. Aarg. Nr. 10 DEN TEK N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT Rest af Fløden, der ikke bliver til Smør, tappes ved Kærningens Ophør ud gennem et Hul i den ene En debund, og naar Smørret er næsten kærnet færdigt, bliver det saltet. Kærneæltere af nævnte Type laves nu saa store, at de paa en Gang kan behand

MODERNE MEJERIINDUSTRI 176 Et dansk Landmejeri. Smør- og Ostefremstillingen er de mest almindelige Produktionsformer indenfor Mejerierhvervet. De aller fleste Mejerier er kun indstillede paa disse to Produk tionsgrene. Paa nedenstaaende Figur ses Grundplanen af et stort moderne Landmejeri. Fig. 19

49. Aarg. Nr. 10 DEN T E K N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT Det er Amerikaneren Gail Borden, der i 1853 har op fundet at kondensere eller at inddampe Mælk under Vacuum, og han hlev den første Fabrikant af Kondens mælk i Verden, nu ejer Borden Condensed Milk Co. omkring ved 50 store Fabrikker i U. S. A

MODERNE MEJERIINDUSTRI 178 1. Oktober 1925 pen af Kedlen over i Kondensatoren, hvor den fort en slank cylindrisk Jærnbeholder, gennem hvilke der sættes. Paa nedenstaaende Billede Fig. 21 ses et mindre Kondenseringsanlæg i Drift. Kondensatoren, der beslaar af et lukket Kaminer, hvortil Dampen le

179 DEN TE K N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 10 De nævnte Dele danner tilsammen et især til Madlavning og ogsaa mange Steder som Til lukket System, i hvilket Mælken udfører en voldsom sætning til Kaffe og The. En anden vigtig Vare er inddampet eller saakaldt evaporeret Sødmælk. De

1. Oktober 1925 MODERNE MEJERIINDUSTRI 180 liggende, cylindrisk Kedel, i hvilken der findes et indre bevægeligt Stativ, ved Hjælp af hvilket Daaserne, der termaskiner, Daasepolermaskiner, Køleapparater, Mæl indføres i Kedlen i Kasser, kan svinges og holdes i roterende Bevægelse under Afkølingen

49. Aarg. Nr. 10 DEN TEK N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT der hver yder et noget forskelligt Produkt. Den før ste Methode giver et Pulver, som mangler meget i at være fuldt opløseligt, og som man sædvanligt kalder uopløseligt Mælkepulver, medens man ved Hjælp af den anden Methode kan fremstille et ful

MODERNE MEJERIINDUSTRI 182 strien ogsaa taget et stærkt Opsving i England og for Tiden er den ved at blive grundfæstet i Tyskland. Som en passende Middelsammensætning af god amerikansk Ice Cream kan anføres: Mælkefedt ....................................... 10,0 pCt. Fedtfri Tørstof ..............

DEN TEK N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 10 6. Formaling 7. Emballering. Udfældningen udføres ved Tilsætning af en lille Portion Syre, Salpeter- eller Svovlsyre m. fl., eller og saa ved Tilsætning af Løbe. De to Produkter: SyreKasein og Løbe-Kasein er i nogen Henseender for skellige

184 MODKRNE MEJERIINDUSTRI Galalith anvendes i udstrakt Grad til Knapper, Kam me, Cigarrør, Penneskafter, Stokkehaandtag og lign. Fremstillingen af Tapetpapir. Ogsaa Væverier bruger nu Kasein, især som Hjælpestof ved Farvning af Tøjer. I flere Slags Lim og Kit er Kasein en Hovedbestand del, og en

49. Aarg. Nr. 11 DEN TEK N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT 185 Automatiske Kølemaskiner. Foredrag, holdt den 15. Oktober 1925 i Den tekniske Forening og Dansk Køleforening af Ingeniør, cand. polyt. Sv. Aa. Andersen. En af de vigtigste Betingelser for Anvendelsen af automatiske Kølemaskiner er en nem

1. November 1925 AUTOMATISKE KØLEMASKINER 186 Princippet i Maskinen er vist paa hosstaaende Skitse, og det blev i 1863 patenteret i England af Knott. Naar Ekscentrikskiven sættes i Bevægelse, ruller og glider Ekscentrikbøjlen henover Cylinderfladen, og jo mindre Ekscentriciteten er, des mere nærm

49. Aarg. Nr. 11 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT har Sæde i Marseille og Fabrikker i Epinal, og endelig behandles Amerika og Australien fra The Audiffren Refrigerating Co., New York. Saavidt vides hører Asien og Afrika under det franske Selskabs Domæne. Da Patenterne bortfaldt for nogle Aar side

188 1. November 1925 AUTOMATISKE KØLEMASKINER trykket, det Tryk, der hersker i det Indre af Konden satorkuglen, og som er bestemt af Mængden og Tem peraturen af Kølevandet, som paa forskellig is tilfø res Kuglens Yderside. Naar den komprimerede S 0 2 kommer fra Cylinderen ud i det Indre af Kuglen

49. Aarg. Nr. 11 DEN TE KNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT vandstilløb ikke indvirker synderligt paa Maskinen, fordi Kondensatorbeholderen, som vist, er forsynet med et Overløb og har et stort Vandindhold (større end vist paa Tegningen), som kun langsomt varmes op. Man har herved Garanti for, at Maski

1. N o v e m b e r 1925 A U T O M A T IS K E K Ø L E M A S K IN E R 190 ved Sammenligning se, at Virkningsgraden, som ventet, er bedre end ved de oprindelige Maskiner, og dette har selvfølgelig især Betydning paa de Egne, hvor Elek ende Tegning, der forestiller et Køleskab for Slagter butikker.

49. Aarg. Nr. 11 DEN TE K N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT 191 Et andet Skab, nærmest til Husholdningsbrug og mindre Hoteller, er vist paa omstaaende Fotografi (9). nerne er anbragt saaledes, at Beholderen ikke rører ved Maskinen, idet dennes Lejer hviler paa særlige Un Skabet er delt i et større R

1. November 1925 AUTOMATISKE KØLEM ASKINER 192 ~r~ r~ T -i-, i /V T i i V * sS , JL ' f -eis !1 Fig. 12. l r r r Fig. 13. Glacia Skibskøleanlæg. Isgenerator. Cirkulation af Saltvandet, dels over Refrigeratoren og mindre Type, der kan løbe i længere Tid end Mejeriet dels til en Mælke

DEN TEK N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr 11 193 Maskinen er vist i Snit paa hosstaaende Tegning. Den er i Modsætning til de hidtil omtalte faststaaende. samler sig i Bunden af Kondensatoren og gaar herfra gennem Dysen 13 ud i Refrigeratoren, hvor det under saa man udefra kun paa Wattme

AUTOMATISKE KØLEMASKINER 194 i binde Varme fra Omgivelserne. Naar Ammoniakken er fordampet, skiftes automatisk om igen, og Appa ningsgraden, hvad Tabellen viser, gaar betydeligt ned. Værdierne er omregnet til de 1. November 1925 samme Temperaturer raterne udføres saaledes, at Kogningen varer

49. Aarg. Nr. 11 DEN TE K N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT 195 be, det vil lykkes at fremstille det under en Form, der gør det økonomisk anvendelig. gen med Indførelsen af de automatiske Kølemaskiner Der er hermed givet en Oversigt over automatiske Kølemaskiner. Emnet er saa omfattende, at mange in

196 Gang. Den tyske Ingeniør H. Geppert har i sine lig nende Apparater anvendt en Blæser for at holde Cir kulationen vedlige. Apparatet anbringes i et Køleskab. Driften beregnes at blive meget billig. Virkningsgraden, hvorved forstaas Forholdet mellem den af Generatoren optagne og den tilførte Varm

49. Aarg. Nr. 11 197 DEN TE K N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT Den for en rationel Opbevaring nødvendige Luftfor mekaniske Del af de Problemer, for det alene kan al nyelse og Luftcirkulation er ikke taget med i Bereg ningen, ej heller en passende Anbringelse af Varerne. Uden dette kan en virkelig K

198 FOR ENINGSM EDDELELSER at der pludselig kræves en øjeblikkelig Forøgelse af Damp produktionen. Disse Dampstød kunde for blot 5 Aar siden ofte bevirke, at vort Damptryk faldt helt ned til 5 6 kg/cm2, og saa var der selvfølgelig Travlhed over hele Linien for at faa drevet Trykket i Vejret. Det

49. Aarg. Nr. 11 DEN TEK N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT sjældent ret megen Damp tilbage til L. T.-Cylinderen. Den automatiske Regulering er dog indstillet saaledes, at der altid er mindst 5 pCt. Fyldning, for at den fornødne Olie til Smøring kan blive indført. Jeg kan her tilføje, at denne Maskine e

200 BOGANMELDELSER som derfor vanskeligt kan ses at kunne have virkelig prak tisk Værdi. For Dybvandsbølgen som Virkning med Vinden som Aarsag kan der mulig faas overskuelige Formler til Brug i Praksis og mulig ogsaa : men mindre sandsynligt for Grundvandsbølgen med de vekselvirkende Forbindelser

49. Aarg. Nr. 12 DEN TEK N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT 201 Betonveje. A f Ingeniør C. O. Wanscher (A/S Danalith). De senere Aars stigende Anvendelse af Automobiler har medført en rivende Udvikling af Landevejstrafik ken, hvilket i Danmark som i de fleste andre Lande stiller Vejautoriteterne overf

BETON VEJE 202 1. December 1925 ske Byer. Vejbanens lyse Farve med de skarpt markerede Kanter er en betydelig Fordel ved Korsel om Natten. Betonveje bygges saavel med Armering som uden, og Meningerne om Nødvendigheden af at anvende Ar mering, i al Fald i den Form som hidtil anvendt i Praxis, er

49. Aarg. Nr. 12 DEN TEK N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT leblik, der naar op til ca. 15 mm fra Betonens Over flade, hvorved fremtidige Længderevner lokaliseres. For at de to Pladedele ikke skal forskyde sig i For hold til hinanden, indlægges Forankringsjern paa tværs af Fugen med ca. 1 Meters Mellemr

204 BETONVEJE Blandingsforholdet skal være cementrigt og ligger almindeligt mellem 1 : l 1/* : 3 og 1 : 2 : Z1i2Blandingen bør altid udfores paa Maskine, da en ensartet Blanding er af største Vigtighed. Nøjagtig afpasset Vandtilsætning er ligeledes afgø rende for et godt Resultat. Betonen skal vær

49. Aarg. Nr. 12 DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT Maskinen kører paa særligt formede Staalskinner, der tjener som Sideforme for Betonpladen. Med en saadan Maskine kan man paa en 8 Timers Arbejdsdag færdigbehandle ca. 450 m2. medens man med Haandarbejde kun kan gøre Regning paa at fuld føre ca. 70

1. December 1925 BETONVEJ E 20(5 5 7 cm, udføres ved at fylde Hullet med Tjære og omhyggeligt tørret Grus eller Bagharpning ( 3 mm til I 1924 blev der her i Landet anlagt enkelte Stræk ninger Betonveje efter amerikansk Methode med An mm). Flade Fordybninger, opstaaede f. Ex. ved A f skalling, b

207 DEN TEK N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT 49. Aarg. Nr. 12 8,0 m bred Kørebane og en 1,9 m bred Cvklesti. KøreMaterialerne var Søstensskærver og Bakkegrus. Over banen støbtes i en Bredde af 5,5 m med Skilleblik i i fladen behandledes med Chlorcalcium. Cyklestien støbMidten og i en 2,5 m bred Sideb

BETONVEJE 208 dre end almindeligt brugt ved amerikanske Veje, der som Regel lægges paa den bare Jord. Der anvendtes en Pladetykkelse paa Midten paa 10 cm, voksende til 15 cm i en Bredde af 0,5 m fra Kanterne. I Holbæk Amt er der anlagt 1 km Betonvej, 5,0 m bred. Arbejdet udførtes ved Haandkraft. V

49. Aarg. Nr. 12 DEN TEK N ISK E EORENINGS TIDSSKRIFT Kørebane. Brodækket bæres af 4 langsgaaende Jerndragere; heraf er de to midterste I 42Vz DiP og de to yderste I 24 DiP. Disse Jerndragere hviler paa mas sive Piller, hvis Afstand fra Midte til Midte er 12,20 m. Brodækket er støbt af Beton i Bl

210 BRO VEO RUNGSTED HAVN som i denne Højde er forsynet med dobbelte Tvingere af 8 X 1 6 cm Planker og med % Bolte, som gaar tværs igennem Pillen og danner Forankring, blev der 1. December 1925 Broen er beregnet for en 6 t Lastvogn samt for en ensformigt fordelt Menneskebelastning paa 500 kg/m2

49. Aarg. Nr. 12 DEN TEK N ISK E FORENINGS TIDSSKRIFT Nogen Fornyelse af den fysisk, tekniske Eksperimentering synes der ikke at foreligge. Herhjemme i al Fald er vi tilsyneladende ikke naaet længere end til Professor J. Munch-Petersens præteria censeo om et Vandbygnings-Laboratorium. En livskraft

212 ET NYT BELASTNINGSTOG samt en- eller tosidig tilkoblede Vogne af den i Fig. 2 viste Type. h ea.a - h K- /6 -* C r p i 2St i fT c l1 1 rr 2S e a st a se a st a se 1_ 1. December 1925 Ved sidstnævnte Type er Skinnevægten 45 kg/m og største Svelleafstand 80 cm. Sveller og Forbind