Danske ingeniørers historie

Henrik Harnow DEN DANSKE INGENIØRS HISTORIE 1850-1920 SYSTIMES TEKNOLOGIHISTORIE

Den danske ingeniørs historie 1850-1920 2005 Henrik Harnow og Systime A/S Kopiering fra denne bog må kun finde sted i overensstemmelse med aftale mellem Copy-Dan og Undervisningsministeriet. Omslag/layout: Marianne Gulstad Omslagsillustration: Fra en tegnestue på Polyteknisk Læreanstalt, Sølvtorvet

Indhold 1. Indledning ................................................................................................................ Ingeniørernes rolle i danmarkshistorien .................................................................. Vigtige begreber, teori og metode ......................

4. Professionalisering og tidlige foreningsdannelser 1850-1890 .... 98 98 Polyteknisk Forening, Polyteknisk Samfund og Den private Ingeniørfond ...... Den tekniske Forening 1877 ...................................................................................... 102 Professionalisering 1850-1890

En professionsforening, ikke en fagforening ........................................................... Handelsingeniører, konstruktører og andre uværdige: Presset nedefra ............. Bestemt for noget stort social anseelse og selvforståelse ................................. Den danske ingeniørpr

Forord Arbejdet med de danske ingeniørers historie har stået på siden 1991, men er egentlig blot en del af et område, som for snart mange år siden vakte min interesse. Som studerende ved Historisk Institut på Odense Universitet stiftede jeg for første gang bekendtskab med den industrielle revolutio

1 Indledning Ingeniørernes rolle i danmarkshistorien I den internationale historieskrivning har der gennem de seneste årtier været en tendens til en øget vægtning af teknologiens rolle i moderniseringen og industrialiseringen af de vestlige samfund.1 Parallelt hermed er teknologien inddraget som e

nationale tendens til mere tydeligt at fremhæve teknologien og dens repræsentanter afspejles ikke i de nyeste fremstillinger af perioden, fremstillinger, som på det tekniske område synes påvirket af tidligere skildringer af 1800-tallet og de første tiår af dette århundrede.6 Faktisk tildeler ældre f

Afhandlingen vil derfor løbende inddrage udenlandske forhold og parallelle udenlandske undersøgelser af de samme emneområder, herunder den konkrete udenlandske indflydelse på danske ingeniørers uddannelse og professionalisering. Vigtige begreber, teori og metode Undersøgelsens hovedmål, at skildre,

Læreanstalt et centralt omdrejningspunkt. Det gælder især når man tager i betragtning, at fremtrædende danske ingeniører i den behandlede periode i stigende grad havde en egentlig ingeniøruddannelse bag sig. Et internt studie af skolerne vil imidlertid ikke give et tilstrækkelig dækkende billede af

evner, med tydelige træk af selvovervurdering.18 Professionaliseringsprocessens forskellige faser ses på linie med analysen af de tekniske uddannelser i relation til den almindelige industrielle-tekniske udvikling. Analysen af de danske ingeniørers professionalisering inddrager både biografiske og i

instrumentalisere professionsbegrebet.26 Professionaliseringsprocessen giver sig udslag på tre hovedområder, henholdsvis viden og uddannelse, organisationsdannelse og status knyttet til en egen etik. Den akademiske uddannelse og forsøget på at opstille afgrænsninger nedadtil er et almindeligt træk.

mere detaljeret oversigt over ingeniørernes deltagelse på væsentlige områder som industriens vækst, infrastrukturens udbygning, byernes sanitære og tekniske udvikling, jernbanernes etablering og udbygning samt nye vigtige enkeltområder som elektroteknik og jernbeton. På denne baggrund er det muligt

kumingeniørernes arbejdsområde begynder først at blive egentlig tydeligt og i klar konkurrence med polyteknikere på et senere tidspunkt. Spørgsmålet om, hvem der var ingeniører er interessant og væsentligt, men det indgår kun i denne undersøgelse, når det dukker op i tilknytning til polyteknikernes

Ingeniørhuset var en af Dansk Ingeniørforenings kraftpræstationer i 1930erne. Det store og teknisk moderne hus i Vester Farimagsgade brød i brand, da Shellhuset blev bombet i 1945. Med ingeniørhusets brand gik en stor del af DIFs arkivalier tabt (Ingeniøren). journalsager. Også regnskabsføringen bl

så forbygget stand, at der ikke er væsentlige oplysninger at hente i forhold til tegninger og samtidige beskrivelser. Det nye anlæg ved Sølvtorvet er også bevaret og giver et bedre indtryk af den funktion, det har haft gennem en lang årrække. Kildegrupperne til belysning af de mindre formelle sider

Polyteknisk Læreanstalts direktør H.I. Hannover (t.v.) i samtale med inspektør cand. polyt. M.C. Harding (18651928) omkring 1. Verdenskrig. Harding beskæftigede sig som en af de første med ingeniørhistorien og havde skrevet et kildebaseret manuskript om perioden 1829-1929, da han døde og efterlod si

repræsentativt. Det er overvejende akkumuleret i institutions- eller foreningssammenhænge med mange mødedeltagere, detaljerede generalforsamlingsreferater og som skriftlige indlæg i diverse fagblade. Enkelte dele af undersøgelsen berører mere diffuse områder, som har nødvendiggjort inddragelse af sk

2 Danske ingeniører i internationalt perspektiv før 1900 Ligesom de naturvidenskabelige og tekniske fremskridt var ingeniørfagets udvikling udpræget international og nyhederne kom næsten uden undtagelse fra udlandet. Danske forhold ikke blot påvirkedes af udlandet, men fandt ofte mere eller mindre

Den engelske udvikling er særpræget i og med, at engelske ingeniører etablerede sig som en profession, uden at der var skabt en formel uddannelse, og at en højere teknisk uddannelse først fulgte ganske sent i 1800-tallet, længe efter, at en velorganiseret profession var etableret. De engelske ingeni

og gjorde koordination og sammenhold vanskeligere frem mod 1900. Buchanan anslår, at medlemsskabet af professionnelle engelske ingeniørorganisationer steg fra knap 900 i 1850 til godt 8000 i 1880. Historien om de praktiske engelske ingeniører og deres betydelige indflydelse på den industrielle revol

Liebig (1808-1873) i Giessen, hvor han tog sin doktorgrad. Den tekniske kemi var den mest videnskabeligt orienterede gren af ingeniørområdet i midten af 1800-tallet. Liebigs revolutionerende tyske laboratorium gjorde et stærkt indtryk på en række englændere i årene før 1850, og flere tyske kemikere,

undervisning med vægt på naturvidenskaberne. Den franske udvikling er imidlertid samtidig et eksempel på, at højt uddannede ingeniører ikke i sig selv er nok til at industrialisere. De stramme centralistiske former havde deres del af skylden for, at ingeniørerne blev bundet til bureaukratiet og til

ingeniørskole. Den var veludstyret, både med hensyn til fysiske faciliteter og lærerkræfter. Skolen fungerede som kostskole med streng militær disciplin og et studiesystem med professorer og repetenter, det vil sige unge kandidater, som håbede på en senere professorpost. Optagelseskravene var streng

600 udlændinge kortere eller længere tid ved skolen, der i 1840erne havde ca. 300 studerende årligt. I 1850 var der ansat 40 lærere og repetenter.20 Endelig gav flere universiteter fra omkring 1900 ingeniørundervisning med afgangseksamen. Der er almindelig enighed blandt historikere om at beskrive d

De tidligste tekniske uddannelser i Tyskland knytter sig til råstofudvinding, f.eks. mineskolen i Freiburg (1765). I Berlin oprettedes i 1799 det såkaldte Bau-akademie for bl.a. bygnings- og vandbygningsingeniører, fulgt af Wiens polytekniske Institut i 1815. Disse institutioner, der kulminerede med

Danmark og inspirerede til oprettelsen af den polytekniske skole i Zürich, som snart blev en af verdens førende. Det var ikke mindst deres lærebøger, der vandt stor udbredelse og blev oversat til en række sprog.29 Der var variationer staterne imellem, men i forhold til de lande, vi hidtil har betrag

vet fremført som en vigtig, endog afgørende faktor i den stærke tyske industrialisering gennem det 19. århundrede.35 De problemer, som hæmmede den tyske ingeniørprofession i at nå dens sociale mål, var ikke en hindring for den tyske industrialisering. Gispen påpeger, at det fra et industrialiserings

foranledigede det amerikanske parlament til at oprette Corps of Artillerists and Engineers i 1794 og i 1802 at udskille ingeniørkorpset fra dette, med base i West Point. Her underviste seniorofficerer i ingeniørfag, men der var ingen formelle klasser, eksaminer eller egentlige adskilte fag. Det civi

1862, øgede antallet af civile ingeniøruddannelser, som nu blev taget op af de mere klassisk orienterede ældre institutioner, der hidtil helst havde undgået de profane ingeniørstudier. I 1872 var der omkring 70 akademisk orienterede ingeniøruddannelser i USA. T.S. Reynolds forklarer de civile ingeni

Axel Urup (1601-1671) var en fremragende dansk ingeniør. I sin ungdom havde han rejst i Europa, studeret krigsvæsen og befæstning og læst ved flere universiteter. Blandt hans hovedværker var befæstningsanlægget Christianspris ved Kiel og Kastellet i København (Lorenzen). som et særskilt ingeniørfag

Ikke desto mindre var det den eneste undervisning, der gaves på højere niveau, og derfor fandt ingeniørofficerer plads på civile poster, f.eks. som vandinspektør i København, i brandkorpset, digevæsenet, fyrvæsenet og ved jernbanen mellem Hamburg og Kiel.54 Der var praktisk taget ingen dansk industr

rede, men hvor også faget historie dukker op. De fleste steder vægtede man tegning højest.58 Frem til ca. 1860 oprettede private håndværkerforeninger på eget initiativ tekniske skoler i alle større byer. Disse udbyggedes yderligere frem til 1880, hvor også landområderne blev inddraget i denne udvikl

egen professorgård dels i det eksisterende universitetslaboratorium i Studiestræde og i en professorgård i St. Pederstræde. Universitetsfolkene så i Ursins forslag en mulighed for at samle naturvidenskaberne under ét og for at opnå bedre økonomiske muligheder for dette nye universitetsområde.65 Et n

dater, der udgik fra skolen. Skolen planlagde at opbygge en fysisk instrumentsamling, med udgangspunkt i universitetets instrumentsamling sammen med en samling skænket af Ørsteds gamle støtte, Løveapotekets ejer, professor L. Manthey. Derudover skulle de praktiske læreredskaber bestå af en samling a

eksamen, kunne følge de fag, som interesserede dem. Den skole, som åbnede den 5. november 1829, var enestående i Danmark. Foreløbig skulle den finde sin form, og der var naturligvis adskillige problemer at overvinde. Fordelingen mellem teori og praksis og formen, hvormed dette skulle finde sted, var

De praktiske aspekter blev især nedtonet for maskiningeniørerne, mens kemikerne fortsatte med deres obligatoriske laboratorieøvelser. I 1830-40erne var det en mangel ikke at have praktisk erfaring fra et maskinværksted, hvis man skulle arbejde som maskiningeniør i industrien. Læreanstalten kom allig

Danske ingeniører udgjorde endnu i 1840erne en meget blandet gruppe, hvoraf de polytekniske kandidater kun udgjorde en lille, men dog betydningsfuld del. En dansk ingeniørprofession var ikke opstået endnu, men i forbindelse med Polyteknisk Læreanstalt var der skabt en veldefineret gruppe, som via læ

Den første kandidat fra læreanstalten var Peder Dorph Broager (1806-1886). Han blev kemiingeniør i 1832, fortsatte sine tekniske studier i Tyskland 1832-35, men valgte fra 1838 lærergerningen ved Roskilde Kathedralskole (DTVs billedarkiv). enten som fabrikanter eller i de få større industrivirksomh

en. Denne holdningsændring blev kraftigt understøttet af polyteknikerne.90 Selv om danske polyteknikere fra 1830erne og frem til midten af 1800-tallet i stor udstrækning fik ansættelse som lærere, var der en lille, men betydningsfuld gruppe, der tog aktivt del i moderniseringen af Danmark. Der var e

underviste ene mand i abstrakt og anvendt matematik (matematikkens anvendelse på ballistik), arkitektur, astronomi og fortifikation samt den militære og civile bygningskunst. Som man konstaterede ved Den militære Højskoles 25-års jubilæum i 1855, var resultatet, at Applicationen maatte træde i Skygg

lig afhængig af, om man skulle til generalstab, artilleri eller ingeniørkorps. Der var discipliner som teknisk mekanik, maskinlære og teknologi samt deskriptiv geometri, ligesom ved Polyteknisk Læreanstalt. Det understregedes fra højskolens side, at den første undervisningsplan herudover også gav be

M.P. Allerups jernstøberi, grundlagt 1836, blev et af landets førende. M.P. Allerup var udlært i København, havde rejst i England og udførte egentlige ingeniøropgaver, ikke mindst omfattende broarbejder. Hjælpemidlerne var primitive. Her ses en skitsebog fra 1850erne med udkast og overslag til en st

tedes ved privat donation, men snart fik statsstøtte. I 1876 fik Stockholm-institutionen universitetsstatus.104 Danmark havde på linie med Frankrig og Tyskland fået etableret højere tekniske civile uddannelser før en massiv industrialisering satte ind og var fra begyndelsen påvirket af det europæisk

3 Ingeniøruddannelsen ved Polyteknisk Læreanstalt 1850-1890 Polyteknisk Læreanstalt havde allerede omkring 1850 udklækket flere fremtrædende embedsmænd og en del fabrikanter, der var knyttet til landets teknisk mest moderne virksomheder. Lærerne, som i betydeligt omfang også virkede ved Den militæ

Alle disse forhold påvirkede Den polytekniske Læreanstalt i København. Perioden mellem 1800-tallets midte og 1890erne er den danske ingeniørs modningstid, og en periode, hvor de ingeniørkarakteristika, vi i dag betragter som selvfølgelige, brød igennem. Thomas Bouchs underdimensionerede bro over den

ning for Polyteknisk Læreanstalt og ingeniørernes råderum. Enevældens afskaffelse i marts 1848, krigene i 1848 og 1864, indførelsen af næringsfriheden i 1857, den heftige politiske kamp under Estrup med provisorier og visnepolitik alle var det faktorer, som påvirkede tidens udfoldelsesmuligheder. E

ligt professionaliseringstiltag. Man søgte at udskille det populære og alment tilgængelige. En teknisk højskole beskæftigede sig med videnskab, med en viden, der ikke var tilgængelig for enhver. Universitetsdirektionen tilsluttede sig forslaget. Naturvidenskaberne havde endnu trange kår, så enhver f

Det tekniske Selskab blev stiftet i 1843 og fik i de følgende år en betydelig indflydelse på undervisningen af håndværkere i hele Danmark. Omkring 1880 opførte selskabet en stor skolebygning på hjørnet af Nørrevoldgade og Ahlefeldtsgade i København (Illustreret Tidende, 1880). danske håndværkere, d

fremsætte deres Forslag til Oprettelsen af en technisk Høiskole.13 Forslaget blev sendt til både Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet såvel som til Krigsministeriet med ønsket om, at blive underkastet en nøiere Prøvelse. Med endnu et forslag inden for så kort tid kunne sagen ikke længere d

evne,19 men diskussionslyst alene var næppe grunden til hans deltagelse i forslaget. Det var dristigt for en lærer netop ved Polyteknisk Læreanstalt at deltage i et angreb på undervisningen, som mundede ud i et forslag om en gennemgribende omorganisering af skolen, endda på et tidspunkt hvor Ørsted

været elev ved marinens skibsbyggeri og fra 1831-35 gennemgået Søetatens Skibbygningsskole. Efter selvstudium af vandbygningsområdet, forestod han bygningen af sin første havn22 og tog derefter på studierejse til Frankrig 1842-43, hvor han blandt andet hørte forelæsninger ved École des Ponts et Chau

blev givet en formel højere teknisk uddannelse. England industrialiserede uden militær uddannelse og disciplin. Situationen var betydelig mere blandet i Frankrig med mulighed for forskellige valg og en temmelig streng disciplin, der mindede ikke så lidt om Den militære Højskole. Og i USA var militær

måtte argumentere for, at en teknisk læreanstalt ikke bare var en almindelig skole med almindelige fag, men at et særskilt, velafgrænset emneområde nemlig det tekniske doceredes her. Forholdene omkring Polyteknisk Læreanstalt og Den militære Højskole kan umiddelbart virke specielt danske, men det

var en drivende og aktiv kraft bag skolen i dennes første årtier, var død den 9. marts 1851. Indenrigsministeriets motivation for den 30. maj samme år at nedsætte en kommission var den ovenfor omtalte debat og læreanstaltens gentagne ønsker om forbedringer, yderligere aktualiseret af Ørsteds bortgan

de to officerer og Wilkens over for de øvrige, og hver gruppe indgav særskilt betænkning. Carlsen, der jo sammen med Wilkens og Schovelin var blandt forslagsstillerne i Fædrelandet, støttede nu læreanstaltens indstilling. Modsat de øvrige kommissionsmedlemmer var Carlsen ikke umiddelbart part i sage

bevillingspolitik.36 I årevis havde man været sig manglerne bevidst og gentagne gange søgt om udvidelser og ændringer uden resultat.37 Det vigtigste behov var stadig at få oprettet en uddannelse for bygningsingeniører, og vel at mærke adskilt fra den militære skole. Uddannelsen inden for det lavere

Johan Georg Forchhammer (1794-1865) var kemiker og geolog. Forchhammer virkede ved læreanstalten i 36 år, fra 1829 til sin død. Han var med til at grundlægge fagene kemi og mineralogi ved universitetet og overtog naturligt direktørposten ved læreanstalten efter Ørsted i 1851 (Illustreret Tidende, 18

on om skolens fremtidige form lykkedes det for Den polytekniske Læreanstalt at etablere et interimistisk kursus for landbrugere (agerdyrkningslære) under kemikeren cand. polyt. B.S. Jørgensen (1815-1888) i 1849. Undervisningen og den egentlige søgning til kurset var begrænset. Endnu i 1855 var der i

var ordnet ad andre kanaler. Den 18. december 1857 accepterede skolen formelt tilbuddet om den ny uddannelse, men det er givet, at man har været involveret i selve forløbet sammen med forslagsstillerne. Kurset for bygningsingeniører var nemlig allerede begyndt den 16. november 1857 med omkring 20 de

Vand- og Vejbygningsfagene. Undervisningen vil blive givet ved 3de Rækker Foredrag, holdte i 3 paa hinanden følgende Vintre, saaledes: I første Vinter, fra Begyndelsen af November d.A.: a) Fundering og dertil hørende Inddæmning b) Jordarbejde c) Vej- og Jernbanebygning I næste Vinter: d) Brobygning

I disse år blev behovet for bygningsingeniører imidlertid betragteligt større. Jernbanen København-Roskilde åbnede i 1847, og den følgende banestrækning fra Roskilde til Korsør samt de senere jyske baner i 1860erne, krævede massiv indkaldelse af engelsk ekspertise. Jernbanerne var en engelsk teknolo

Cand. polyt. Carl Carlsen (1813-1899) var direktør for Vandbygningsvæsenet i årene 1869-1882. Han planlagde og ledede i denne periode bl.a. Frederik VIIs Kanal ved Løgstør, hvor cand. polyt. C.J. Reimers stod for konstruktionen af den endnu bevarede svingbro (Henrik Harnow fot., 1995). og en øget i

gende at øge studietidens længde så den passede til det gradvis mere krævende studium. På 1. del havde alle retninger en varighed af 212 år, i hvert fald for enhver flittig Examinand. For 2. del ansloges det, at kemikere og maskiningeniører i princippet kunne afslutte studiet efter syv halvår, men d

Stabilisering 1860-1890 Med en ny og komplet polyteknisk uddannelse var tiden endelig kommet, hvor Den polytekniske Læreanstalt kunne vende blikket indad og koncentrere sig om at stabilisere forholdene i de enkelte undervisningsfag og højne standarden af samlinger og bøger såvel som skolens kompeten

1829-38 113, 1849-58 759 og 1869-78 2352.67 Stigningen kan ses som et tegn på samfundets ændrede karakter, en voksende anerkendelse af teknisk-videnskabelige løsninger på konkrete tekniske problemer og på den begyndende industrialisering, hvor patenter spillede en større og større rolle. Det var ikk

været i Tiltagen, at Antallet af Mænd, der, udgaaet fra Anstalten, har erhvervet sig en Stilling i Samfundet og vundet borgerlig Anseelse, stedse er forøget.73 Da Polyteknisk Læreanstalt i 1860 endelig var kommet ind i en roligere gænge og med uomtvistelige forbedringer på det overordnede plan, ven

Tempel, et højtideligt Tankeværksted, hvor den frigjorte Menneskeheds Fremtidslykke og Velfærd smededes under Aandens Lyn og Torden, og han fandt en grim og uanselig Bygning i Skyggen af en gammel Bispegaard og heri en Samling mørke og triste, af Tobak og Smørrebrødslugt gennemtrængte Rum.76 Ponto

Den polytekniske Læreanstalt i Studestræde og Skt. Pederstræde efter udvidelsen i 1860 (Linde, 1864). en noget beskåret version, men ...som en nødvendig Betingelse for Gennemførelsen af denne Plan.83 Det var navnlig den øgede plads, der var nødvendig for at gennemføre en revideret undervisningsplan

Den polytekniske Læreanstalt i Studestræde og Skt. Pederstræde efter udvidelsen i 1860 (Linde, 1864). disse lokaler, der senere forstemmede den unge Henrik Pontoppidan. Hovedindtrykket af bygningen er, at den er helt traditionel og kun fremviser specialiseringstendenser i form af lange træbænke i a

gående lokale, et Værelse til optiske Forsøg. Den nye bygningsdel rummer desuden to større lokaler til den fysiske instrumentsamling, som ligeledes har fået bedre plads. Øverste etage viser sig udover auditoriedelen at være underopdelt i 11 mindre lokaler, der tjener til kontorer samt huser den kemi

teknisk undervisning gjorde imidlertid, at trangen til specielle faciliteter endnu ikke føltes særligt påtrængende. Undervisningen fandt sted i et klasselokale, og man var langt fra den tanke at lade maskiningeniører deltage i forsøg i et maskinlaboratorium på linie med kemikerne.90 Et interessant a

undervisning og mindre demonstrationer som den rette måde at undervise ingeniører på i de fleste fag. Det er således i hovedtrækkene korrekt, når den senere direktør P.O. Pedersen i en senere artikel fastslog, at omkring 1890 var ...Synspunkterne de samme som ved Læreanstaltens Stiftelse: God Plads

lig om det var læreanstaltens opgave at udføre forskning på det naturvidenskabelige område. I praksis var det ikke muligt i 1870-80erne at holde den højeste tekniske undervisning fuldstændig adskilt fra forskningen. Desuden foregik store dele af universitetets undervisning i de grundvidenskabelige f

argumenterne, således at beliggenheden nu ikke kun fremhævedes som utålelig af videnskabelige grunde: Naar det med Hensyn til Gadelarmen paa det nuværende Sted var indvendt, at man kunde bo i Studiestræde uden at generes af den, og at St. Peders Stræde var en død Gade, saa maatte bemærkes, at man i

hovedstilling her. Det blandede publikum til den polytekniske uddannelses 1. del viser, at undervisningen ikke var særskilt rettet mod ingeniører og dermed bevidst knyttet til de følgende praktiske aspekter af ingeniørgerningen. Universitetstilknytningen og det forhold, at de grundvidenskabelige fag

Julius Petersen (1839-1910) havde med sine publikationer stor betydning for udviklingen af matematikstudiet i Danmark (Ingeniøren, 1896). tik (1843, 11. udg. 1881), og mange bøger kom i flere udgaver. Vigtigst var dog at ...han bearbejdede Undervisningsstoffet saaledes, at det paa ethvert Standpunk

Som Frits Casse påpegede det, var Julius Thomsen næppe nogen fornøjelse at følge for unge polyteknikere, men ...det tørreste og kedeligste, man kunne tænke sig... Thomsen var benhård og ikke let at have med at gøre for den gennemsnitlige studerende, men hans vigtige internationale status og mangeåri

Prof. C. Christiansen (18431917) var ansat ved universitetet fra 1866, i årene 1886-1902 med undervisningspligt ved Polyteknisk Læreanstalt. Han udgav adskillige lærebøger og mere populærvidenskabelige værker (DTVs billedsamling). som senere kom til at indtage en fremtrædende rolle ved læreanstalte

se fag sig gradvist i retning af videnskabelighed og en pålidelig teoridannelse, der byggede på den grundvidenskabelige udvikling, fortrinsvis matematikken, ligesom en række teoretiske redskaber blev til rådighed ved analysen af mere vanskeligt gennemskuelige ingeniørmæssige problemer. Ingeniørhisto

kerne systematisk og vedvarende gav sig af med praktiske øvelser. De praktiske elementer for bygnings- og maskiningeniører bestod af tegning og landmålingsøvelser samt ekskursioner til igangværende arbejder eller relevante fabrikker og anlæg. Ligesom for de grundvidenskabelige fags vedkommende foreg

Studieture og ekskursioner med fagligt indhold var de væsentligste praktiske elementer i ingeniørstudiet gennem anden del af 1800tallet. Her ses et hold under professor Johnstrups ledelse på en tur til Faxe kalkbrud i 1867 (DTVs billedsamling). marsk med diger og sluser, jernbanearbejder og det sto

studerende, hovedsageligt årene frem til etableringen af en uddannelsesretning for bygningsingeniører.128 I 1866 hed det til gengæld, at Alle Forelæsninger skulle saa vidt muligt [min udhævelse] holdes efter trykte Lærebøger, affattede i det danske, svenske, tyske, franske eller engelske Sprog.129 I

visningen. Han foretog rejser til alle de store industriudstillinger, var teknisk konsulent for Toldvæsenet og fungerede som Københavns vandinspektør fra 1845-49, en stadsingeniørlignende post i hovedstadens forvaltning. Hummels betydelige tekniske viden afspejler sig også i hans skriftlige arbejder

bet til Naturlærens Udbredelse. Økonomisk støtte fra flere fonde satte ham i stand til at foretage en omfattende teknisk dannelsesrejse i 1833-35. Her beså han skoler og anlæg i Sverige, Tyskland, Schweiz, Holland, Belgien og Frankrig. Ved hjemkomsten blev han i 1836 ansat som lektor i mekanisk tekn

slog, at han ikke ville opstille et program, men blot henholde sig til de love, han selv havde den største andel i.140 Tidsskriftet bærer tydeligt præg af Wilkens hånd i 1840erne, ikke mindst den grundige gennemgang af tidens tekniske tidsskrifter. Wilkens var en vigtig figur i udbredelsen af ny tek

1892. Inden undervisningens start sent i 1857 nåede Holmberg en større studierejse, hvor han blandt andet studerede ved École des ponts et chausées i Paris. Holmberg var teoretisk velfunderet, internationalt orienteret og havde vist sig en række praktiske opgaver mægtig. Det var få, hvis andre, der

denne beskrivelse af et simpelt rivelignende skraberedskab: Skraberedskaberne ligne i deres Anordning Fejeredskaberne. Man har den simple Haandskrabe (Fig. 7), som føres paatværs af Vejen, f. Ex. fra Midten til Kjørebanens ene Rand, idet Arbejderen holder sin venstre Haand ved v, sin højre ved h, og

paa Tilbagerejsen med Damperen samlede Holmberg os...og fremsatte her en omstændelig Kritik af Foretagendet, udtalte navnlig Frygt for, at Dokkens Bund skulle vise sig for svag til at modstaa Grundvandets opadgaaende Tryk...Vi unge fandt som sædvanlig hans Indvendinger filistrøse. Vi var svært impon

re i matematik, én lærer i deskriptiv geometri (læreanstaltens egen), og én lærer i fysik indtil 1876, hvorefter der var to, kemi og kemisk teknologi besørgedes af to og én lærer (sidstnævnte læreanstaltens egen), og mineralogi varetoges af én lærer. De praktiske fag tegning havde én lærer, teknisk

synes der heller ikke at have været nogen fjendtlighed over for kvinderne.154 Julius Thomsen kunne i 1884, andre Carlsbergs grundlægger I.C. Jacobsen og senere hans søn blandt deltagerne i enkelte forelæsningsrækker.156 Der ses dog en tydelig bevægelse i retning af, at 2. generations industrialiste

af vort Slægtleds betydeligste Mænd paa helt andre Omraader end Ingeniørvæsenet mødtes med os andre paa Læreanstalten.159 Denne fascination, der førte flere senere berømtheder gennem og især delvis gennem et polyteknisk studium, skyldtes vel i høj grad de store synlige anlægsarbejder med deltagelse

læsninger og de mange partialister. Når læreanstalten ønskede udvidelser var det altså ikke alene på baggrund af de polytekniske eksaminander, hvis tal var stigende sidst i perioden, men også fordi universitetsstuderende og eksterne studerende deltog i betydeligt omfang. Det sociale liv og omgangsf

Disciplinen blev ikke håndhævet fuldt ud. Der var tradition for, at direktøren meldte sin ankomst i forvejen, så der kunne skabes en passende orden til lejligheden.166 Adolph Steen beskrives som det brushoved, hans agressive diskussionsform i øvrigt lagde op til; når kridtet indeholdt sten tog han d

Man kom hinanden ved på den gamle læreanstalt i Studiestræde. Alle kendte hinanden, og det gav gode muligheder for forbindelser sidenhen. Her ses studerende forsamlet i gården omkring 1886 (DTVs billedsamling). men det må også bemærkes, at de danske militære skoler aflønnede deres elever. At den da

dannelse manglede. I 1849 havde skolen i alt uddannet 67 kandidater, mens tallet i 1889 var oppe på 480, heraf 40% fra den nye ingeniørretning, som hurtigt var blevet skolens mest populære. Undervisningen var med indførelsen af en retning for bygningsingeniører og det nye program i 1860 lagt i faste

let vækker de største Forhaabninger og fører til Overvurdering af Videnskabens Rækkeevne...ogsaa Naturvidenskabens Udvikling [medfører] en Stedse større Tilnærmelse til Sandhedens Erkendelse, uden at det dog nogensinde vil lykkes at naa dens Kilde. Praktikerne på læreanstalten, de tre hovedkræfter

4 Professionalisering og tidlige foreningsdannelser 1850-1890 Der var tidligt karakteristiske tiltag blandt de tekniske lærere ved Polyteknisk Læreanstalt, som pegede frem mod en professionalisering af denne gruppe. Uden for læreanstaltens rammer var der derudover i perioden fra 1850 til 1890 fler

Den kemistuderende Hans Anton Rosing (1827-1867) var en uhyre aktiv ung mand, som fik stor betydning som foreningsdanner i Danmark, Norge og Frankrig, men han fik aldrig taget en kandidateksamen fra Polyteknisk Læreanstalt (Teknisk Ugeblad, 1916). antage en sådan funktion. Hver for sig rummede de k

foredragene ændrede karakteren af disse. Polyteknisk Forening ændrede ikke sin formelle målsætning gennem perioden, og de faglige aktiviteter blev heller ikke ændret væsentligt. I en periode blev der dog udfoldet en del aktiviteter med virksomhedsbesøg og ekskursioner. Foreningens mål var ambitiøst

Polyteknisk Samfund, som stiftedes 18. december 1848 med matematikeren, cand. polyt. Adolph Steen, i spidsen. Foreningen havde som formål en ...hævdelse af den naturvidenskabelige og matematiske, især den polytechniske Dannelses Benyttelse i Staten.10 Det synes at være de usikre forhold omkring lære

dem, troet at turde anvende, hvad der staar i deres Magt, for at hæve den til en for dens fremtidige Elever og for Staten endnu høiere Betydning.15 Et vist idealt mål, læreanstaltens virke for nationen, kom således til udtryk. Gruppen var nærmest et udspring af Polyteknisk Samfund, og der var et tyd

officer. Gruppen tilbød Industriforeningen at overtage redaktionen af den tekniske del af tidsskriftet, ligesom man ville udvide dækningen af området. Industriforeningens afslag var dels økonomisk begrundet, dels med henvisning til, at der i følge lovene kun kunne være én redaktør. Dette afslag blev

de kunne melde sig ind, men begrænset på en uheldigt tilfældig måde, hvis man anlagde det synspunkt, at foreningen skulle have mulighed for at udvikle sig til en homogen, professionel organisation. Men det var heller ikke et udtrykt ønske. Carlsen håbede endvidere, at foreningen måtte få betydning f

som helst, der blev medlemmer, men en stor del af alle ingeniørofficerer, mange polyteknikere og en pæn del af tidens førende foretagere, må tallet imponere. Langt de fleste af landets indflydelsesrige teknikere var med i foreningen. Man nåede hurtigt et medlemstal på knapt 600 personer. Nogle få ek

for tømrermester, uagtet at han også var cand. polyt. Kayser var dog et særtilfælde. En del unge polytekniske kandidater, der blev medlem af foreningen benytede cand. polyt.-titlen fremfor den bredere og uafgrænsede ingeniørtitel. Endnu i 187080erne var ingeniørtitlen ikke entydig og en række fremtr

Tabel 4.2. Den tekniske Forening medlemmers erhverv og uddannelse Foreningens medlemmer 1878 1882 1887 1892 Antal medlemmer Polytekniske kandidater 426 26,5 % 496 28,0 % 570 30,4 % 574 33,3 % 6,3 % 8,8 % 7,7 % 8,1 % 6,6 % 4,8 % 4,0 % 5,0 % Officerer og andre tilknyttet militæret**

Professionaliseringstendenser 1850-1890 Ingeniørområdet befandt sig fra 1850 til 1890 i en uklar overgangsperiode med grupper af militære og praktikere, industrialister, videnskabsmænd og polyteknikere som aktører. Gruppen var for blandet til at man kan tale om en egentlig professionel ingeniørgrupp

5 Ingeniørernes betydning for industrialisering og modernisering 1850-1890 Der er nu tilbage, efter at have analyseret udviklingen på områderne uddannelse og professionalisering, at søge svar på det tredje hovedspørgsmål, hvilken betydning ingeniørerne og særligt de polytekniske kandidater havde,

Hovedstaden var industrielt dominerende i 1848 med ca. 8500 arbejdere, mens tallet i 1855 var ca. 10.600. Egentlige industrivirksomheder (seks ansatte og derover) talte i 1848 ca. 400, mens tallet i 1855 var vokset til næsten 500. I rigets største provinsby, Odense, var antallet af industriarbejdere

som havde en vis betydning i denne tidlige periode, interesserede to af Polyteknisk Læreanstalts tekniske lærere, Hummel og Wilkens.9 Endnu i 1869 var det imidlertid i nogen grad karakteristisk, at etableringen af M.K. Brandts Klædefabrik i Odense byggede på ejerens kendskab til fabriksbyggeri fra s

re bajersk-øl bryggerier som Carlsberg og Tuborg var teknisk moderne anlæg, ligesom cementfabrikkerne fra 1870erne var en stærkt teknisk betonet dansk industri. Andre væsentlige stordriftsindustrier var De danske Sukkerkogerier (1872) og De danske Spritfabrikker (1881) samt enkeltvirksomheder som Ør

forhold i 1903, at inddrage kandidater, der udgik fra læreanstalten for næsten trekvart århundrede siden. Skal de polytekniske kandidaters ansættelsessituation vurderes i 1903 er det nødvendigt at forholde sig til den konkrete situation. Et andet forhold er de nævnte 10% ansat i industrien. Dette ta

Tabel 5.2. Polyteknikeres ansættelsesforhold, slutstillinger År Kandidater Ingen oplysning Staten (Dk/udl.) Amt/Kommune (Dk/udl.) Konces. selskaber Industri Handel Entreprenørvirksomheder Rådgivende ingeniører Andet Udlandet 1832-69 i % 193 2 94 27 6 35 1 3 4 21 15 1870-79 i % 48,7 14,0 3,1 18,1

Tabel 5.3. Samtlige levende polyteknikeres ansættelsesforhold i 1879 og 1889 År 1879 i% 1889 i% Antal levende kandidater Ikke erhvervsaktive Ingen oplysninger 271 1 5 100 0,4 1,8 398 16 100 4,0 0 Stat* Amt/Kommune Industri og håndværk** Handel Entreprenørvirksomhed Rådgivende ingeniører An

den frem til 1890 tegner alligevel flere tydelige mønstre, som synes at bekræfte den tidligere fremsatte tese om polyteknikernes udbredte deltagelse i pionerprojekter og i teknisk intensive industrier.14 I de første årtier af Polyteknisk Læreanstalts levetid og langt op i 1800-tallet ser man en tend

ende videnskabsmænd med foretagertræk som Julius Thomsen og G.A. Hagemann var i sagens natur få, men flere større foretagere knyttede yngre kandidater til deres virksomheder. I jern- og metalindustrien ansatte det polyteknikerledede firma H. Gamst & H.C. Lunds Eftf. i København f.eks. cand. polyt. H

bestod han i 1865 med 1. karakter med udmærkelse.20 Julius Thomsens kryolitselskab søgte en kemiker til USA, hvortil en stor del kryolit blev bragt direkte fra Grønland via St. Lawrence-floden og modtaget i Cleveland. Hagemann var en naturlig kandidat til denne stilling, som ikke var uden betydning,

danske kemiker skabte hermed grundlaget for hele den amerikanske bromindustri, som i de følgende år voksede frem i området. Selv begyndte Hagemann at eksportere til Europa, da prisen begyndte at falde, og hans firma beherskede sidst i 1860erne det erkendt beskedne verdensmarked for brom, der i dis

Bing og Grøndahls porcelænsfabrik omkring 1860. Fabrikken blev senere bestyret af Fr. E. Holm, polyteknisk kandidat i anvendt naturvidenskab (Illustreret Tidende, 1860). kemiingeniøren cand. polyt. Frederik E. Holm (1831-1922), som fra 1868 blev teknisk bestyrer sammesteds og efter nogle år som doc

geniøren Fr. Jacobsen (1832-1916) anlagde i 1868 portlandcementfabrikken Hertha ved Randers, hvor han efterfølgende ledede driften.29 Den specialiserede maskinindustri blev snart præget af polyteknikerfirmaet F.L. Smidth & Co., der etableredes som et rådgivende ingeniørfirma rettet mod teglværksbran

fik maskinfabrikantens eksperter og håndværkere til at montere og indkøre maskineriet, eventuelt også oplære arbejdskraften. Enkelte ingeniører fandt dog ansættelse. Bygningsingeniøren Adolf B. Jensen (18461926) havde en bemærkelsesværdig karriere indenfor denne branche. Efter to år som assistent ve

geniør ved statsbanerne i 1870erne, blev dernæst kontorchef og endelig i 1893 trafikinspektør for Sjælland. Blandt polyteknikerne var der også ansættelser på højere niveau som Hans C.U. Holten (18451938), der først virkede som ingeniørassistent ved statsbanerne i Århus og dernæst i 1880erne blev kon

post som vandbygningsdirektør, og en del underordnede men dog vigtige stillinger var ligeledes besat med polytekniske kandidater. De varetog en stor del af tiden posten som leder af vandbygningsvæsenet, virkede som projekterende ingeniører eller var tilsynsførende på stedet og satte deres præg på de

Et nyt dansk studie viser imidlertid også, at flere danske polyteknikere indtog ledende roller i den egentlige etableringsperiode mellem 1856 og 1890.40 Kemiingeniøren J.C.G. Howitz (1821-1900) projekterede en lang række gasværker i Danmark og blev den førende skikkelse på dette område gennem de næs

der sammenlagt i både Statstelegraf og ved Store Nordiske ansat mindst 15 polyteknikere. Statstelegrafen og Store Nordiske havde tætte forbindelser, ikke mindst med hensyn til uddannelse og rekruttering. Store Nordiske brugte i høj grad de folk, som var uddannet ved Statstelegrafen, ikke altid til F

tagender, som kunne trives ved Vesterhavet. Bruun flyttede formentlig noget nødtvungent til Odense. Her havde borgmester Mourier allerede i 1865 og igen i 1866 fremsat forslag om ansættelse af en Coummuneingenieur. Mourier påpegede, at man behøvede en ...technisk dannet Mand med et sundt prachtisk B

Jochimsen bedre rustet end de fleste samtidige til at gå i gang med hvervet som staden Odenses tekniske ekspert i 1869. Det har imidlertid også været en faldgrube for en ung mand at komme til landets næststørste by med en næsten frisk polyteknisk eksamen som eneste baggrund. En by af Odenses omfang

fomer disse stillinger antog og hvilket niveau og hvilken betydning, de kan have haft. Vi taler her såvel om direkte betydning i form af konkret, doceret viden som den mere abstrakte form, en banen vejen for et nyt rationalistisk verdensbillede, for et positivt syn på de ny skolefag og for deres sty

for lavt et niveau til at have interesse for kandidater med lærerambitioner. Her var det ofte tilstrækkeligt med lokale håndværkere og skolelærere til at varetage undervisningen. Et fremtrædende eksempel på en videnskabelig karriere, som også havde praktiske aspekter, er Ludvig Valentin Lorenz (1829

etatsråd, og Lorenz udførte sine vigtigste arbejder i de sidste leveår. Han døde i 1891, 62 år gammel. Lorenz problemer med ansættelse illustrerer det begrænsede antal stillinger indenfor naturvidenskaberne i Danmark på dette tidspunkt. Det var helt urimeligt, at den begavede og videnskabeligt nybry

linger i forbindelse hermed, har betydet, at deres position generelt betragtes som fremtrædende omkring midten af 1800-tallet.69 Jernbanerne tiltrak sig stor opmærksomhed, og det fascinerende anlægsarbejde, århundredets største, skabte helt naturligt en række mytologiske figurer blandt de danske mil

med de i nærværende Skrivelse fremsatte Forlangender, saa maa jeg bede Dem fordre Voldgift. Og voldgift blev nødvendig både ved spørgsmål om svellekvalitet og brofundering.73 Det var alene på dette afgrænsede område, at militæringeniørerne var i egentlig konkurrence med kandidaterne fra Polyteknisk

Praktiske ingeniører og militæringeniører virkede langt op i 1800-tallet, men var presset på højteknologiens område. Traditionelle arbejder som sløjfningen af Vestervold på billedet eller andre anlægsarbejder var de områder, hvor de praktiske ingeniører længst kunne gøre sig gældende (Illustreret Ti

teknisk-kemiske område var ikke på samme måde præget af disse, fordi kemien i større omfang krævede en videnskabelig tilgang. Også på det kemiske område var der dog mulighed for at agere på baggrund af et rent empirisk erfaringsgrundlag, for eksempel ved tekstilfarvning. Den kemiske industri var imi

DSB, Ch. Ambts biografi over English i 1890. Som eksempel på den brede vifte af praktiske ingeniører, der virkede i det sene 1800-tal og gennemløb en mere typisk og moderat karriere, finder vi J.G.D. Fibiger, som er et eksempel på, at mange praktikere havde et betydeligt kendskab til tidens teoretis

nikere virkede som teknologiske fornyere, som pionerer, og fremmede derved den konkrete industrialisering i Danmark. Der var ingen mangel på teknisk højtuddannet personnel, og industrialiseringen hindredes derfor ikke af en sådan videnslakune. Snarere satte det landet i stand til relativt hurtigt at

6 Altid i forandring. Uddannelsen ved Polyteknisk Læreanstalt 1890-1920 I begyndelsen af dette århundrede var den professionelle ingeniør med en akademisk baggrund ikke noget nyt fænomen, men som århundredet skred frem øgedes hans betydning og status. A.F. Burstall, 1958. Perioden fra omkring 189

Paladset på Sølvtorvet fotograferet efter 1906, hvor de nye laboratoriefaciliteter er opført langs Øster Farimagsgade (DTVs billedsamling). skabelig forskning, der lanceredes som hovedmålet. Men bygget blev der. Det var et generelt europæisk fænomen, og 1890erne blev en guldalder for det akademiske

peratur og luftfugtighed som muligt. Som påpeget af Morelius og Noreland viser de mange bygninger fra denne tid en række fællestræk, som naturligvis var begrundet i deres ensartede anvendelse.4 Alle sejl blev sat til, da det ny kompleks blev indviet. Arkitekt J. D. Herholdt (18181902), som i årene 1

Parti fra gården på Sølvtorvet, ca. 1910 (DTVs billedsamling). store arbejdslokaler til professorerne. Første sal rummede den fysiske instrumentsamling på noget under halvdelen af arealet, mens resten gik til direktion, patent-udvalg og kontorer. Øverste etage var ligesom i kemifløjen stort set ind

have fastholdt den højere tekniske uddannelse i en stagnationslignende tilstand som i 1880erne. Der var sund fornuft i at acceptere et betydeligt bedre kompleks, end det man besad, og så håbe på udvidelser efterhånden, som behovene blev påtrængende i fremtiden. Ved de tidligere udvidelsesplaner og m

om, at et beløb på 2400 kr. blev optaget på bevillingen på finansloven. Brevet understreger, at læreanstaltens direktør var bevidst om problemerne. I 33 Aar har Undervisningen i Ingeniørfagene udelukkende været besørget af den nuværende Lærer, Professor Holmberg; men Fagenes Omfang er i dette lange

se.16 Nu havde den overvejende polyteknikerdominerede forening også et ingeniørtidsskrift til at tage aktuelle sager op. Skønt kritikken var fagligt funderet og ofte velargumenteret, fungerede situationen også som et redskab for den unge forening til at opnå indflydelse, og i praksis tjente ingeniør

syn til Skrivelse[n], der er fremkommet fra en nydannet Forening, hvis vordende Karakter endnu er ubestemmelig...21 Det var altså ikke kritikken, Thomsen forholdt sig til; snarere var det uvilje mod en ny forening, som mente sig berettiget til indblanding. På et lærerrådsmøde kunne Thomsen meddele l

uvist, men for Thomsen var mødet en triumf. Nu begyndte medlemmerne af DIF imidlertid at fremkomme med deres kritik i Ingeniøren. Fra november 1892 til februar 1893 gav en række yngre, men fremtrædende og erfarne ingeniører, alle polyteknikere, deres beskrivelse af de forhold, de havde studeret unde

Studerende i kemisk analytisk laboratorium i den nye læreanstalt omkring 1900. Forholdene imponerer ikke i dag, men i forhold til den gamle læreanstalt var det tale om store forbedringer både med hensyn til plads og faciliteter (DTVs billedsamling). Retfærdighed. I sin Tid hjalp Mekanikerne Ingeniø

viser det, at Jochimsen allerede havde øje for den hastige forandring, som ingeniørområderne gennemgik. Poul Bentzons væsentligste ønske var at få optagelsesniveauet hævet for at undgå det noget uens niveau, som de studerende mødte med på 1. del. Han opstillede således statistik for, hvordan det gik

disk, for alle støttede i virkeligheden læreanstalten som det rette udgangspunkt for en ung ingeniørs karriere og i praksis samlede det den tekniske lærergruppe og de praktiske ingeniører således, at der ikke blev den uheldige opsplitning af disse grupper, som man blandt andet så det i Tyskland.36 K

forhandlinger og den fremsatte kritik. Det synes saaledes som om Dansk Ingeniørforening har haft Held med sig ved den første Lejlighed, ved hvilken der er optraadt udadtil i en for den tekniske Udvikling vigtig Sag.37 Nu ventede man blot spændt på forslaget til en ny studieplan, for at se hvilke pun

Lærerne blev nu i højere grad fastholdt på et bestemt undervisningspensum, og undervisningen blev mere gennemsigtig for de studerende. Papir alene gør det ikke, og der skulle stadig kæmpes for de fornødne fysiske faciliteter, der gav læreanstalten muligheder for at leve op til de høje intentioner om

rekruttering blev på denne måde snævret ind, med en mere ensartet profil hos de nye ingeniører som resultat. De tre studieretninger blev fastsat til 312 års studietid for fabriksingeniører, 412 år for maskiningeniører og 412 år for bygningsingeniører. Som noget nyt opførtes fagene grafisk statik, ma

dagens orden, og især for et lille land som Danmark med en læreanstalt, der skulle undervise i alle ingeniørfagets aspekter, blev det vanskeligt at holde sig i front, navnligt på det materielle område. Stevens Institute i Hoboken, USA, kunne for eksempel lettere holde sig internationalt i top, når d

fremviste Statsprøveanstalten for de studerende, men en egentlig deltagelse kunne der især af pladsmæssige årsager ikke være tale om.42 Grænsen mellem work-shop og laboratorium var ikke klar i midten af 1800-tallet. Afhængig af definiton kan de første tekniske laboratorier uden for det kemiske områd

Equipment of Engineering Laboratories, 1887, der var standardværket helt frem til århundredskiftet.45 I 1890erne oprettedes talrige maskinlaboratorier, ofte med elektroteknik som en del af formålet, men endnu underlagt maskinområdet. Kennedy var den første, der involverede et stort antal elever i la

Diskussionen i Ingeniøren tog sit udgangspunkt i at Statsbanerne i 1898 ansatte to personer, der ikke var cand. polyt.er. Efter et åbent brev i Ingeniøren fra Aug. Poulsen (1855-1942), en af initiativtagerne til Dansk Ingeniørforening, svarede Statsbanerne tilbage, at man til visse værkstedsjob fore

ten af 1800-tallet, hvor de kunne bestå relativt uændrede gennem årtier. Herefter kom hans hovedærinde frem: Der er næppe Tvivl om, at det Forslag, der drejede sig om at Læreanstalten burde have Værksted for Mekaniske Forsøg, ikke blot for Materialforsøg, men navnlig for Forsøg med Dampmaskiner, Pum

maskinister.56 Senere prøvede ministeriet igen: Ministeriet forespørger, om ikke en Statsunderstøttelse til Lublins Læreanstalt kunne æquivalere Oprettelse af et eletroteknisk Laboratorium. Benægtende Svar fremsendes.57 Det var en ubehagelig udvikling, der nu syntes at true Polyteknisk Læreanstalt.

En ung Absalon Larsen (1871-1957), 28 år gammel i 1899. Dette fotografi indleverede Larsen til Dansk Ingeniørforening efter hjemkomsten fra studieophold i udlandet (IDAs billedsamling). ningen besøgte Larsen i 1902 henholdsvis Berlin, Zürich og Karlsruhe. I Charlottenburgs elektrotekniske laborator

biblioteksværelser og tegnestuer, med kælder, stueetage, 1. og 2. sal samt mansardloftetage, grundplan ca. 65 x 14 m. en lav en-etages tilbygning til maskinhal for elektroteknisk laboratorium, grundplan ca. 19,5 x 12,5 m. en fritliggende en-etages bygning til maskinhal for maskinlaboratoriet, grun

med faste borde langs vinduerne for at skabe gode, lyse arbejdspladser. På væggene var der opsat trætavler til elektriske forsøg, ligesom der var indmuret stenkonsoller i væggene. De fleste lokaler havde indlagt vand og gas, og der var overalt elektrisk belysning. Strømkilderne og det øvrige udstyr

Elektroteknisk maskinsal ca. 1910 (DTVs billedsamling). lertid højere: Direktør G.A. Hagemanns ambitioner havde aldrig været små, og han levnede ikke tvivl om, at Polyteknisk Læreanstalt var blevet en institution, som i al beskedenhed stilede efter at blive blandt verdens førende. Hagemann benytted

handlinger til at præge Hagemanns efterfølger, H.I. Hannovers direktørtid på samme måde, som den prægede Holtens før Julius Thomsens. Der var allerede problemer under Hagemann, men de blev mere udtalte under Hannover, hvor det gradvist blev klart for læreanstaltens folk, at udvidelser på stedet ikke

så er det særligt den gradvise tendens til specialisering og udskilning af speciallaboratorier, der er interessant frem til 1920. Det var formentlig ofte lettere for læreanstalten at benytte det mere konkrete pladsproblem som argument for udvidelser. Det var mere kompliceret at redegøre for, hvorfor

Figur 6.1 Polytekniske kandidater 1890-1919 Antal 120 100 80 60 40 20 0 1890 År 1892 1894 1896 1898 1900 1902 1904 1906 1908 1910 1912 1914 1916 1918 1920 Kilde: Dansk Civilingeniørstat 1942, København, 1942 Hermed var en afgørende forudsætning for dannelsen af en slagkraftig

størst i perioden frem til omkring 1900 på grund af det lave udgangspunkt. Polyteknisk Læreanstalt udbød tre studieretninger med nogenlunde ligelig søgning gennem størstedelen af perioden samt bygningsretningen, som fra 1890erne yderligere tog afstand til de øvrige studieretninger (figur 6.2). Årlig

studerende ved Hagemanns tiltrædelse i 1903 og hans aftrædelse i 1913. Ved hans tiltrædelse var der omtrent 450 studerende, 9 professorer, 9 docenter og 12 assistenter. Ti år senere, ved direktørens fratræden, var tallene øget til henholdvis ca. 900, 19, 14 og 32.81 Det var især væksten i de teknisk

skrevet i 1892. Efter sin eksamen i 1897 fungerede hun et års tid som teknisk lærer, derefter i 1898-99 som asssistent for kommissionen vedrørende restaureringen af Thorvaldsens Museum. I årene 1913-24 var hun teknisk leder af en kemisk fabrik og samtidig i årene 1897-1930 medarbejder ved de Ferslew

ordnet mere stramt og styret. De mange praktiske krav som var dukket op tvang læreanstalten bort fra de gamle universitetsformer. Den øgede specialisering og de nye specialfag som løbende udskiltes fra de gamle tekniske hovedfag betød også en lang række ændringer i den polytekniske undervisning og i

udskilt som hovedfag. P.O. Pedersens lærestol i svagstrøm var formentlig verdens første egentlige docentur i dette fag.92 For fabriksingeniørerne var det især indførelsen af gæringsfysiologi og landboteknisk kemi, der udgjorde de største ændringer. Endnu et nyt reglement blev gennemført i 1913, og e

både Tyskland og Frankrig til at ligge noget over USA på dette område. Lütken fortalte, at flere danske polyteknikere, der havde arbejdet i USA ...beskylde den amerikanske gennemsnits Ingeniør for stor Uvidenhed om de simpleste teoretiske Spørgsmaal. 95 Der er ingen tvivl om, at Lütken vurderede den

Limfjordsbrokomiteen samlet i 1920. A.S. Ostenfeld (1866-1931) ses som nummer to fra venstre. I forgrunden ses T. Grut i uniform. Grut var en af dansk betons pionerer (DTVs billedsamling). 1958). Især Ostenfelds fag, teknisk mekanik, som indeholdt bygningsmekanik, grafisk statik, jernbroer og andre

Havnevæsen med de vigtige beregninger og projekteringer af forskellige frihavnsbroer, heriblandt Danmarks første jernbetonbro, fodgængerbroen ved Langelinie, som i 1996 blev indstillet til fredning som et fornemt eksempel på dansk ingeniørkunst. Dansk brobygning var gået ind i en fase, hvor polytekn

som praktiske resultater på bygningsstatikkens område, virkede også E. Suenson på materiallærens område, et fagområde som han fra et spinkelt begyndelsesgrundlag arbejdede frem til den position, som var nødvendig i jernbetonens tidsalder. Polyteknisk Læreanstalt opnåede højtkvalificerede egne kandid

Den tekniske doktorgrad i 1916 De første tekniske doktorgrader var allerede forlængst en realitet, da Polyteknisk Læreanstalt søgte at indføre den højeste akademiske grad herhjemme. Der var tekniske doktorer (på forskelligt niveau) i Tyskland, England og USA. I England og USA var mange ingeniørskole

forslag til indførelse af en teknisk doktorgrad for ingeniører.113 Ostenfeld, som fremførte sagen afdæmpet ved at understrege, at man først ønskede at høre, om der var stemning for at gå videre, kunne også meddele, at man i Sverige syslede med ideen, men havde stillet den i bero til en ny skolebygni

di..., og at det ofte var sådan, ...at Præces undlod at forsvare sig og nøjedes med at sige ja og nej, hvorefter han fik jus docendi [retten til at virke som videnskabelig lærer]. Ostenfeld henviste til, at man mange steder i Tyskland ikke behøvede et mundtligt forsvar. Hjelmslevs imødegåelse af det

1914 var blevet docent samme sted, og at hans arbejder førte en række teknisk rettede resultater med sig, ikke mindst en betydelig patentvirksomhed.118 Dette aspekt prægede også hans forsvar. Det var i det hele taget et af de kringlede problemer ved tekniske afhandlinger i forhold til naturvidenskab

ovennævnte forhold, som både udmøntede sig i reviderede studieplaner og byggeri med udenlandske forbilleder, men i høj grad også på grund af øget størrelse. Med det store elevoptag og de mange nye lærere ændrede skolen sig fra at have været en mindre teknisk højskole med åbenlyse begræsninger til at

7 Professionalisering 1890-1920. Etableringen af en professionsforening Fra midten af 1800-tallet og frem til omkring 1890 var danske polyteknikeres professionaliseringstiltag endnu spredte og noget diffuse. De polytekniske kandidater var få, men de var overvejende koncentreret i hovedstaden, hvil

Dertil kom, at en række af landets førende polyteknikere, heriblandt de tekniske lærere, allerede var medlemmer af Den tekniske Forening, som i betydeligt omfang dækkede ingeniørområdet i Danmark. Behovet for en eksklusiv polyteknikerforening syntes endnu ikke påtrængende sidst i 1870erne. Den tekni

arbejdsområder, offentlige som private, havde ingeniørerne fra Polyteknisk Læreanstalt markeret sig tydeligt. Med DIFs historieskriver Johs. Kristensen kan man tilføje, at Tiden appellerede til Ingeniøren som Stand.5 Fremtiden tilhørte for en tid alene de polytekniske kandidater, hvis antal nu hasti

Dansk Ingeniørforening (DIF) er velkendt og beskrevet stort set enslydende af en række forfattere.9 Bag denne harmoni skjuler sig imidlertid det forhold, at alle disse fremstillinger stort set alene bygger på Povl Bentzons redegørelse fra 1894, der sammenfatter sagsforløbet. Det er dog muligt at udd

Tingene tog fart i december 1891. Ved en sammenkomst diskuterede de henved 30 forsamlede polyteknikere mulighederne, og selv om konklusionen i første omgang var negativ og nedslående for flere af de tilstedeværende, bragte det alligevel de forskellige grupper sammen i en konstruktiv dialog, der hurt

Gennemsnitsalderen var 47 år. Det ærværdige selskab var ikke et repræsentativt udsnit af den danske ingeniørstand, men bestod af fremtrædende folk, der havde mange års tjeneste bag sig. De to yngste, H.I. Hannover og Regner Helweg, begge 31 år gamle, var heller ikke typiske unge ingeniører. De havde

medlemmer, et tal, der samme år nåede 189 samt 23 såkaldte junior-medlemmer. Den første bestyrelse var tydeligt præget af den persongruppe, der havde taget initiativ til stiftelsen. Til formand valgte man den respekterede overingeniør, generaldirektør for DSB, J.V. Tegner, som næstformand G.A. Hagem

rier. At foreningen fik denne form sikredes af en stiftergruppe, der selv havde været virksom i den foregående proto-professionaliseringsperiode, og som hver for sig uafhængigt havde vundet betydelig personlig status. Dansk Ingeniørforening: En karakteristik Der skal her ses mere detaljeret på, hvi

års ingeniørvirke bag sig. Juniorgruppen udgjorde kun 23 personer, cand. polyt.er uden undtagelse. Positionerne var naturligvis ikke på højde med den ovennævnte stiftende gruppes, men DIF var fra starten en forening af ingeniører, der havde vist, at de kunne gøre ingeniørfaget til deres levebrød ude

måtte blive denne forening, der blev den førende på det tekniske område. Medlemstallet overgik langt Den tekniske Forening. Tabel 7.1. DIFs udvikling i medlemstal 1892-1920 År 1892 1900 1910 1920 Antal medlemmer 212 1865 472 1082 Kilde: Ingeniøren, medlemslister, div. årgange. DIFs rolle s

flydelsesrige grupper for dette langvarige arbejde. Stadsingeniør og senere generaldirektør for DSB, G.C.C. Ambt fulgte Øllgaard-liniens mere rolige og mindre udadvendte form. Den kendte industrimand Einar Alexander Foss (1858-1925) blev DIFs næste formand. Han brød med sin betydeligt mere udadvendt

C.K. Øllgaard (1841-1915), cand. polyt. og fra 1885 teknisk borgmester (4. afdeling) i København. Denne position var vigtig for DIF, som Øllgaard var formand for i årene 1898-1901 (Ingeniøren, 1901). Et udvalg, nedsat med C.K. Øllgaard som formand, barslede allerede i 1895 med en betænkning om Inge

var kun tale om midlertidige undersøgelser. Julius Thomsen foreslog, at DIF overtog funktionen, og ved ministeriel bekendtgørelse blev det besluttet at overdrage materiellet, ligesom der blev bevilget et bidrag til ...Etablering og Driften af en Prøveanstalt for Bygningsmaterialier.35 Hertil bemærke

Juniorkonflikten Med juniorordningen viste den nye forening sit ansigt. Det krævede fem års ingeniørpraksis for at blive optaget, selv efter et langvarigt polyteknisk studium. Derved havde den stiftende generalforsamling opnået en virksom buffer mod alle pludselige brud og beslutninger. De stiftende

...omend Juniorinstitutionen saaledes hvilede paa et sundt Grundlag, gav dette dog stadig Anledning til Uro, en Uro, der ingenlunde dæmpedes ved at give Juniorerne et særligt Organ, Juniorudvalget, gennem hvilket de unge kunde træde i Forbindelse med Bestyrelsen.46 For de ældre var kampen forgæves p

Tabel 7.2. Fordelingen af senior- og juniormedlemmer i DIF 1892-1905 År 1892 1895 1900 1905 Sen./Jun. 189/23 262/59 306/166 442/244 I procent 89/11 82/18 65/35 64/36 Kilde: Medlemslister, Ingeniøren, 1892, 1895, 1900, 1905. Fragmentering men under moderorganisationen DIF var en streng forening omk

for at udskifte det med det mere ydmyge afdeling. Den nye afdeling var ikke aggressivt stemt. Den fynske forening og de andre lokalforeninger havde foredragsvirksomhed, også om andre end tekniske emner, og selskabelighed som deres primære virke. Den første aktivitet, som Fyens Ingeniørforening kaste

form, som prægede de engelske ingeniøruddannelser.58 Flere så også en sådan opdeling som en dansk mulighed. 1890erne var dog stadig en tid, hvor en ingeniør kunne bevare en ret bred ekspertise og interessere sig for hele ingeniørområdet. Tidsskriftet Ingeniøren er et godt eksempel på denne bredde i

Professionsforening, ikke en fagforening Og hvad man nu end kan mene om Fagforeningsbevægelsen i Arbejderkredse, er det dog sikkert en stor Misforstaaelse, naar man vil grundlægge Ingeniørens Fremtid og bygge hans Lykke paa Udfaldet af en velledet Fagforeningsbevægelse.63 Efter århundredskiftet opl

esser..., men derudover var der mere tale om en offensiv for at få bygherrer til at engagere en rådgivende ingeniør ved alle væsentlige byggerier. Der var ikke tale om en konkurrent til hovedforeningen. Alle den ny forenings medlemmer skulle være DIF-medlemmer.69 Problemer med lønforhandlingerne for

Den danske ingeniørforening skulle være en ren forening, en professionsforening. Smudsede man fingrene til i almindelig arbejdsmarkedspolemik, sank man under sine egne ideale mål og planer for standen. Det var imidlertid ikke på alle områder, at DIF forholdt sig moderat. Når ingeniørnavnet var truet

handelsrejsende og titulerede sig handelsingeniører. Det bekæmpede ingeniørerne med stor kraft.73 Til den sociale anseelse, man ønskede skulle følge titlen, var ingeniørnavnets eksklusivitet et væsentligt punkt. Men problemet var ikke blot udefrakommende. I sidste halvdel af det 19. århundrede var d

indsats. På læreanstalten arbejdede lærerne i de tekniske fag for ingeniørens anerkendelse som videnskabsmand, mens DIF søgte at opnå anerkendelse af ingeniørens praktiske gerning, accept af foreningens kompetence og beskyttelse af ingeniørtitlen. De initiativer, vi i det foregående har set på, var

De fremtrædende polyteknikere færdedes i de højere kredse, som her G.A. Hagemann ved et selskab i 1906 med deltagelse af overpræsident Oldenburg m. frue og professor Knud Faber med flere (Vinding, 1942). ...man har søgt at hjælpe sig. Man har valgt ind i Byraadene Folk med nogen teknisk Uddannelse

indlysende, at en ingeniør skulle have stillingen, og den følgende traditionelle tildeling af posten til en militærperson, giver en nøgle til forståelse af frustrationen, som fra konkret sammenhæng kunne hæves til abstrakt, ideologisk karakter, sådan som fremstillingen af Hagemanns opfattelse af, at

manglende anerkendelse var at finde overalt, men meget skyldtes i følge Johannsen ingeniørerne selv, for ...her mangler vor Stand utvivlsomt den rette Vurdering af, hvilken Betydning Pressen har og den rette Forstaaelse af, hvortil og hvorledes den bør benyttes.91 Efter alle disse beklagelser, som o

rende arbejdsindsats.96 Industrirådet, som blev oprettet i 1910, blandt andet med henblik på at arbejde for en øget forståelse af industriens samfundsmæssige betydning og muligheder i Danmark,97 fik under krigen en betydelig rolle i forbindelse med vareforsyningen. Af de i alt 45 personer, der nåede

beskrevet og med samfundets øgede anvendelse af ingeniører, var forholdene efterhånden ændret, således at det omkring 1890 var tydeligt for polyteknikerne, at tiden var deres. I årene herefter fulgte en række professionaliseringstiltag. Blandt de væsentligste indikatorer var stiftelsen af en slagkra

8 Ingeniørens arbejdsområder 1890-1920 I perioden fra midten af 1800-tallet og frem til 1890 havde polyteknikerne gradvist vundet indpas på en række teknisk-industrielle områder. Endnu var der mange håndværkere og andre, der gjorde dem rangen stridig, men kandidaterne fra Polyteknisk Læreanstalt h

den danske og københavnske industris tekniske niveau. Og polyteknikerne søgte i disse år i stort tal ud i private virksomheder.3 Af de omkring 2000 kandidater, som udgik fra Polyteknisk Læreanstalt i disse år, var godt 1100 bygningsingeniører og ca. 300 fra hver af de øvrige retninger. Den mest mark

Frihavnen i København var et af samtidens store anlægsarbejder under overledelse af havnebygmester H.C.V. Møller og med deltagelse af en række fremtrædende polyteknikere. Her et blik ud over den delvist færdiggjorte Frihavn i 1894 (Ingeniøren, 1894). dustrien og den elektrotekniske industri i perio

Erhvervsfordeling Hyldtoft konkluderer, at den 3. fases afslutning som følge af verdenskrigen forhaledes til krisen i begyndelsen af 1930erne. Hans Chr. Johansen tilslutter sig i sin samlede fremstilling over den danske industriudvikling i store træk disse periodiseringer, blot betragtes Hyldtofts

Der er tale om en opgørelse af såkaldte slutstillinger, hvilket stedvis kan have beroet på subjektive skøn.11 Tabellen medtager kun de kandidater, der udgik i de pågældende årtier og medregner derfor ikke ældre kandidater i arbejde. Der var relativt få ældre ingeniører (knapt 400 omkring 1890) i for

1800-tallet, ikke mindst med English, Hanssen & Wallenn i København i 184813, er det for nærværende periodes rådgivende ingeniører karakteristisk, at de i stigende omfang var polyteknikere, og at de kæmpede hårdt og i noget omfang forgæves, for at undgå at andre kaldte sig rådgivende ingeniører uden

heder er ikke tilsigtet, men forholdene i en række væsentlige virksomheder er tilstrækkeligt til at dokumentere denne udvikling. Et særligt nyt område for maskinindustrien var de nye værktøjs- og arbejdsmaskiner, som var symbolske for tidens forsøg på rationalisering af produktionsmetoderne. Med de

& Wett i Magasin du Nord. Elevatorerne var i begyndelsen udstyret med elektromotorer af udenlandsk fabrikat, men produktionen blev allerede taget op af firmaet selv i sidste del af 1890erne.19 Titan blev en førende producent af elektriske artikler som elevatorer, kraner, elektriske spil og losseanlæ

Burmeister & Wain, Danmarks største arbejdsplads, anlagde 1899-1900 et nyt støberi med langside ud mod Christianshavns Kanal, hvilket muliggjorde direkte losning. Hele 128 mand arbejdede i støberihallen (Ingeniøren, 1900). motorer, var det på baggrund af det udviklingsarbejde, som et hold polytekni

og teglværker. Der blev oprettet kontorer blandt andet i USA. Virksomheden udviste fra begyndelsen stor interesse for at ansætte polyteknikere. Et overblik over virksomhedens ansatte viser, at der igen og igen blev ansat polytekniske kandidater i stillinger på alle øvre niveauer, men især på chefpos

af virksomheden. Forretningerne i hvert land var underlagt en ledende ingeniør, og al korrespondance førtes gennem denne under de egentlige chefers overledelse.34 Det var således et gennemgående træk i perioden, at jern- og metalindustriens større virksomheder havde polytekniske kandidater placeret

Blandt tidens mange store nyanlæggelser var elværkerne. Vestre Elværk (1896-98) ved hovedbanegården i København blev udført i overdådige materialer, et elektricitetens tempel. Burmeister & Wain samt Siemens & Halske vandt licitationen om det tekniske udstyr (Ingeniøren, 1899). København med Frederi

svage telegrafstrømme kunne opfattes tydeligt.43 Maskiningeniøren Harald Bille (18791916) arbejdede efter eksamen en kort tid hos B&W som skibskonstruktør, men fortsatte samme år til en assistentstilling hos Store Nordiske. I de følgende år avancerede han via flere langvarige udlandsophold og mange

P.O. Pedersen på den jyske hede, hvor hans ingeniørdrømme blomstrede da han var dreng, som det levende er beskrevet i hans erindringer (DTVs billedsamling). gjorde transmission af tale og musik, og efter oprettelse af forsøgsstationer flere steder i Danmark, lykkedes det i årene omkring 1. verdensk

mange andre sammenhænge. Desuden udgik der fra læreanstalten under Absalon Larsen, Will. Rung og P.O. Pedersen adskillige kompetente elektroteknikere, som stod for flere vigtige innovationer og opfindelser. Anden industri Med Tietgen i spidsen på den financielle side og med G.A. Hagemann som teknis

kemiker, der allerede som studerende havde udviklet en metode til fremstilling af kaliumplatinchlorid.56 Efter nogle startvanskeligheder, blev den elektrokemiske fabrik en betydelig virksomhed. Den er endnu et eksempel på, at elektroteknikken knyttede sig til flere andre brancher. Ikke alle teknisk

Som i den foregående periode var der også i det her behandlede tidsrum en række polyteknikere, heriblandt tekniske lærere, der arbejdede med praktiske projekter, egentlig industrirelaterede eller på anden måde praktisk anvendelige, for eksempel i landbruget. På det landbrugstekniske område spillede

den på fuldkommen lige fod.67 Som det fremgår ovenfor, var polyteknikere ikke talmæssigt imponerende repræsenteret i industrien, men de var typisk i ledende stillinger og på betydningsfulde administrative poster. Der lå vigtige overordnede beslutninger i at være medlem af bestyrelser eller som F.L.

og det samme gjaldt for lederen af Vandbygningsvæsenet og flere lignende poster.69 I statsligt regi har vi allerede ovenfor behandlet Polyteknisk Læreanstalts indflydelse. Ud over påvirkningen af de unge kandidater gennem undervisningen, var også materialprøvningen under DIF vigtig. Læreanstalten og

Ch. Ambt blev en magtfuld mand som stadsingeniør for København og ikke mindre magtfuld som generaldirektør for DSB i 1899. Her ses DSBs direktion samlet i 1904 med Ambt for bordenden (Ingeniøren, 1904). og trafikmæssige spørgsmål og stod bag projekteringen af Københavns boulevarder og flere parkanl

Tabel 8.2. Stads- og havneingeniører i Danmark 1890-1920 År 1890 Antal 14 1900 26 1910 40 1920 47 Kilde: Dansk Civilingeniørstat 1942, 1942, samt H.V. Rygner (red.), Stads- og Havneingeniørforeningen i Danmark, 1901-1951, Odense, 1951. Fra et beskedent udgangspunkt i 1890 på 14 mere end tredobl

kunne vove sig ud i, hvis han handlede overilet. Den nye forening havde derfor en vigtig funktion i at sammenknytte de danske stadsingeniøres erfaringer. Derved opnåede man at undgå alt for mange lokale løsninger, ligesom vigtige nyheder og erfaringer hurtigt kunne udveksles. I de første år lod fore

til de rådgivende ingeniører sammen med strukturerne på det offentlige område, gav øgede muligheder for de rådgivende ingeniørers fremvækst. I 1913 kunne J.P. Spangenberg konstatere, at I Øjeblikket er saaledes de private raadgivende Ingeniører ret heldigt stillet i Danmark, men det er først i de se

Rudolf Christiani i 1907, da firmaet var nyetableret og udførte de allerførste pionerarbejder i Brede (spinderibygning), Ålborg (jernbeton-pier) og ved Langå (Amtmand Hoppes bro) (IDAs billedsamling). Cementfabrikken Norden.101 Siloer og vandbeholdere blev et tredje vigtigt område, hvor jernbetonen

viser, at mange af disse virksomheder var drevet af polyteknikere. Det gælder også for lignende virksomheder i provinsen, men der var en tydelig tendens til, at virksomheder indenfor dette område var koncentreret i hovedstaden. Skønt der stadig fandtes entreprenørfirmaer uden polyteknisk deltagelse,

Det er tydeligt ud fra de indkomne breve, at det særligt var USA og Tyskland, der trak. England synes ikke i samme grad at have været et oplagt emne, mens der var eksempler på danske i både Argentina og på Java. Frankrig var i et beskedent omfang målet for mere målrettede bygningsingeniører, der vil

F.L. Smidth gav mange unge ingeniører mulighed for med sikkerhedsnet at prøve kræfter med opgaver i udlandet. I 1920erne opførtes denne cementfabrik i Spanien og en lang række andre over hele verden (Drachmann, 1932). Myrens mekaniska Verkstad i Oslo.112 I denne periode er det tydeligt, at der per

Holstein mente, at nogle problemer i udlandet skyldtes danskernes manglende merkantile kundskaber. Han var langt fra alene med sin positive vurdering af danskernes anseelse. Også den danske konsul i Nordamerika meddelte, at danske ingeniører overalt var ...godt ansete, da de betragtes som solide Fag

ikke finde arbejde, og slet ikke arbejde, der passede til deres forventninger eller til læreanstaltens festtaler, hvor ingeniørernes rolle som teknologiens fortrop blev gentaget år efter år. I deres ærgrelse skød mange skylden på andre teknikergrupper og på Polyteknisk Læreanstalt. Det var ikke tilf

Danske ingeniører i 1920 I 1913 opsummerede den nye direktør for læreanstalten, professor H.I. Hannover, Polyteknisk Læreanstalts og de polytekniske kandidaters betydning for dansk industri og for landets tekniske udvikling generelt. Han kunne ved bl.a. at opregne flere af de ovennævnte ingeniørers

9 Sammenfatning I det foregående har vi forsøgt at indkredse vigtige træk af den danske ingeniørs historie i perioden 1850 til 1920. I 1830-40erne var de danske polyteknikere en ny og fåtallig gruppe, som kæmpede mod en række traditionelle erhverv om det gradvist forøgede tekniske område. Ser vi i

uklar udvikling. Professionaliseringen ses her som et dynamisk begreb, og det er underforstået, at der er tale om et teoretiskmetodisk begreb, en form for forståelsesramme, der lægges ned over udviklingen. I diskussionen af professionaliseringsprocessens karakteristika blev der skitseret en række va

viden med sig tilbage til landet. Frem til midten af 1800-tallet var det navnlig Den industrielle Revolutions England, der påkaldte sig opmærksomhed, men efter 1840-50erne blev det i stigende grad Tyskland og senere USA, som udviklede sig til forbilleder. Det kontinentale Europa og USA var frem til

første tekniske uddannelsesinstitutioner i USA. Efter en noget svag start begyndte de civile ingeniøruddannelser for alvor at brede sig fra 1870erne, hvor blandt andre Stevens Institute for maskiningeniører hurtigt blev blandt de førende. Den amerikanske ingeniørs professionalisering knytter sig del

dels skyldtes uro blandt lærerne, dels læseplanens krav og manglende interesse blandt de studerende. Værkstedspraksis bortfaldt allerede i 1831, hvor uddannelsen blev fastlagt til 212 år. Antallet af studerende var begrænset og kandidattallet endnu mindre. I hele perioden fra skolens start og frem t

blev forlænget og kom for bygningsingeniører helt op på 412 år, en studietid som de fleste havde svært ved at overholde. Ser man på overskridelsernes omfang i disse år, vil man se, at et studie ved læreanstalten var langvarigt, også efter international standard. En nærmere undersøgelse af lærerkræft

betragtning, men især i løbet af 1880erne var udsigterne for skolen mørkere, og der var en række forhold, som trængte til at blive afhjulpet. Det kunne godt se ud som om, at stagnation lurede. Ingeniøruddannelsen under forandring 1890-1920 Gennem perioden ca. 1850-1890 blev de ingeniørvidenskaber,

strimand, G.A. Hagemann, i 1902, markerede, at fremgangen ikke var et kortvarigt fænomen. Hvad Thomsen havde igangsat fortsatte Hagemann, hvis gode forbindelser til erhvervsliv og industri var en stor fordel for Polyteknisk Læreanstalt. Skolen opbyggede under Thomsen og Hagemann et niveau, som på af

nødvendige for at sikre fortsat udvikling med nye laboratorier og yderligere tegnestuepladser. Det var ikke kun det store antal studerende, men også laboratorieudviklingen, som krævede flere interimistiske tiltag. Allerede fra omkring 1. Verdenskrig begyndte derfor endnu en kamp for nye faciliteter.

blandet sammensætning. De fleste medlemmer var betydningsfulde industrialister, ingeniører, tekniske lærere og videnskabsmænd. Selv om polyteknikerne øgede deres andel til omkring en tredjedel i løbet af få år, var foreningens medlemsskare stadig for sammensat til at kunne udvikle sig til en ingeniø

ved bevarede DIF en betydelig homogenitet i sin medlemsskare og kunne i modsætning til flere udenlandske ingeniørforeninger lettere optræde samlet og med konsekvens. Til de uddannelsesmæssige krav knyttedes også kravet om fem års praktisk virke for at kunne blive optaget som seniormedlem. Det blev e

re. Den første fagforeningslignende forening på ingeniørområdet var paradoksalt nok Privatingeniørforeningen fra 1904, bestående af private rådgivende ingeniører, og med det formål at varetage områdets økonomiske interesser. I 1907 dannede man på baggrund af lønforhandlinger Københavns Kommunale Ing

virksomhed eller i offentlig administration, og ofte ligger det implicit i disse konstateringer, at deres praktiske duelighed og effekt på den danske industrialisering var meget begrænset. Det har i den foreliggende afhandling været et vigtigt hovedpunkt nærmere at analysere disse påstande, som har

deres præg på denne udvikling. Fra begyndelsen var den overvejende del af disse kandidater fra læreanstalten. Kandidaterne havde fra skolens start også haft et ry for i udpræget grad at rette sig mod undervisning. I den første periode frem til 1850 var næsten en tredejdel af alle kandidater beskæfti

nalt en tid, hvor store enkeltvirksomheder og monopoldannelser øgede deres betydning. Det teknisk industrielle område var præget af videnskabeliggørelse, fortsat mekanisering, specialisering og øget standardisering. Nye varer og en ændret organisation var tydelig, og der sås flere koncentrationstend

været vigtigt. Talmaterialet viser, at det fortsat bevarede en vigtig rolle. Det amtslige/kommunale område tabte relativt i betydning, mens det statslige område bevarede sin position. Der var et større antal polyteknikere i DSB, i vandbygningsvæsenet, arbejds- og fabrikstilsynet m.v., og direktørern

ingeniører. Man kunne også pege på mere vidtrækkende studier af for eksempel udenlandske ingeniører i Danmark og vice versa. Her ligger et stort og kun svagt opdyrket felt med mange spændende problemstillinger og gode historier. 254 Sammenfatning

Summary The history the Danish Engineer 1850-1920 This book deals with the history of the Danish engineer in the period from 1850 to 1920. Methodically, it deals with the subject from three angles, thereby trying to cover the interwoven development between engineering education, professionalisation

Nevertheless this analysis argues that engineers from Polyteknisk Læreanstalt seem to have gained importance far earlier than hitherto expected. Already around 1850 they held influential positions in industry, communication, infrastructure etc. From the 1890ies they made up an important factor in a

Kildemateriale og litteratur Anvendt kildemateriale Erhvervsarkivet i Århus M.P. Allerups Jernstøberis arkiv. Landsarkivet for Fyn Foreningsarkiver, Dansk Ingeniørforenings Fyns-afdeling, 1917-48. Polyteknisk Forening, DTU Polyteknisk Forenings arkiv, 1845 ff. Rigsarkivet Dansk Ingeniørforenings Ark

nomic change: Engineers in Swedish Society, Polhem, 2, 1992, pp. 131-60. Billeskov-Jansen, F.J. (red.), Hans Christian Ørsted, 1987. Boje, Per & Kaarsted, Tage, Thomas B. Thrige, Primus Motor, Odense, 1983. Boje, Per & Fink, Jørgen, Mesterlære og teknisk Uddannelse i Danmark 18501950, Erhvervshistor

Dybdahl, Vagn, De nye Klasser, 1870-1913, Politikens Danmarkshistorie, 12, 1978. Egebjerg, Ivar, Gær- og Spritindustriens Historie i Danmark, Aktieselskabet De danske Spritfabrikker 1881-1931, København, 1931. Emmerson, George S., Engineering Education a social history, David & Charles, 1973. Eriks

the Engineers, 1842-54: Systems and Antisystems in the Pipe- and Brick Sewers War, Technology and Culture, Vol. 33, No. 4, October, 1992. Hannover, Aage, Dansk Civilingeniørstat 1942, København, 1942. Hansen, Joh., Hovedtræk af Industriraadets Historie, 1910-1935, København, 1935. Hansen, Joh., Akti

Hyldtoft, Ole, Den Lysende Gas, Systime, 1994. Hyldtoft, Ole, Teknologiske forandringer i dansk industri 1876-1896, Odense Universitetsforlag, 1996. Hæstrup, Jørgen, Harald Bille, Erhvervshistorisk Årbog, 1987, pp. 44-74. Høgsbro, Kirsten-Elizabeth, Historiske broer magtens symbol, Broer og Færgest

Centaurus, Vol. 35., 1992, pp. 305-324. Kramp, J.L., Kjøbenhavns Snedkerlav i dets sörgelige Tilstand ved Indgreb af Tømrere, Marchandisere og Fuskere i dets Rettigheder samt dets Indretningers Forfald, København, 1833. Kristensen, Johs., Dansk Ingeniørforening gennem 50 Aar, 1892-1942, København, 1

Randers, København, 1961. Odense tekniske Skole gennem 75 Aar, Odense, 1919. Odense Teknikum Teknikumuddannelsen 75 år, København, 1980. Om Infektion fra Kloakudtømmelser i Kjøbenhavns Havn og Kanaler, København, 1884. Ostenfeld, A., Polyteknisk Læreanstalts Laboratorium for Byggestatik, Ingeniørvi

Sestoft, Jørgen, Arbejdets Bygninger, 1979. Shinn, Terry, From Corps to Profession: The emergence and definition of industrial engineering in modern France, Fox, R. & Weisz, G. (eds.), The Organization of Science and Technology in France, 1808-1914, Cambridge UP, 1980. Shinn, Terry, Savoir Scientifi

Vinding, Povl, Dansk Teknik gennem hundrede Aar, København, 1941. Vinding, Povl, G.A. Hagemann, 1942. Voight, J.J., Statistiske Oplysninger angaaende den polytekniske Læreanstalts Kandidater m.v., 1829-1902, København, 1903. Wagner, Michael, Danish Polytechnic Education between Handicraft and Scienc

Appendix A Lærere ved Polyteknisk Læreanstalt 18501890, grundvidenskabelige fag. Fagene mineralogi, botanik og zoologi er udeladt. År Matematik Deskriptiv geo. Fysik Kemi 1850 C. Ramus/A. Steen L.S. Kellner H.C. Ørsted J.G. Forchhammer/ E.A. Scharling 1851 C.V. Holten 1856 A. Steen/H.A.

Appendix B Lærere ved Polyteknisk Læreanstalt 1850-90, tekniske fag. Fagene Borgerlig Bygningskunst samt Opvarmning og Ventilation er udeladt. År Tegning Tekn. mek./ maskinlære Mek. teknologi Vandog vejbygn. Landmåling 1850 C.G. Hummel C.G. Hummel J.F. Wilkens 1857 L.F. Holmberg 1858 D.

Appendix C Oversigt over de vigtigste lærebøger og trykte forelæsninger i de tekniske fag, udgivet af lærere ved Polyteknisk Læreanstalt 18501890. (Bemærk, at mange af lærerne publicerede andre bøger end lærebøger, artikler samt redigerede tidsskrifter m.v.) Borch, S.C., Forelæsninger over Maskinlær

Appendix D Lærere ved Polyteknisk Læreanstalt 18901920, grundvidenskabelige fag. År Mat. 1890 Rat. mek. Deskr. geo. Fysik Kemi/Tekn. H.G. Zeuthen/ P. Hansen C. Seidelin C. Christians. P.K. Prytz J. Thomsen/ S.M. Jørg. A.Thomsen 1894 H.G. Zeuthen/ P. Hansen/ S. Chr. Juel J. Thomsen/ S.M.

Appendix E Lærere ved Polyteknisk Læreanstalt 18901920, tekniske fag. År Tegning Tekn. mek./* maskinlære Mek. teknologi Vandog vejbygn. Land måling 1890 E.P. Bonnesen S.C. Borch H.I. Hannover L.F. Holmberg J.E. Mørup 1892 L.F. Holmberg A. Lütken 1897 A. Lütken C.P. Teller 1901 P. Th

Appendix F Vigtige nye fag oprettet i perioden 1890-1920: Materiallære, 1896, F.V.F.A. Øllgaard, afløst 1904 af E. Suenson. Elektroteknik, 1896, Ib Windfeld Hansen, 1903, Absalon Larsen og William Rung, fra 1909 også P.O. Pedersen. Bioteknisk kemi, 1906, Orla Sigurd Jensen. *Bygningsstatik, jernkons

Noter Kapitel 1 1 Ikke blot nye teknologihistoriske værker som J. Hult m. fl., Svensk Teknikhistoria, 1989, er et tegn på denne tendens. Alene titlen på David Landes klasssiske The Unbound Prometheus, 1969, er sigende: Teknologien ilden var et centralt omdrejningspunkt for Europas industrialiseri

målet mellem videnskab og de nyttige kunster, DtH, 1983. I dansk sammenhæng var der betydelig forskel mellem de akademiske ingeniørers vurdering af egen betydning gennem 1800-tallet sammenlignet med deres faktiske deltagelse i store 1800-tals arbejder. Emnet behandles mere detaljeret i afhandlingen.

3 Ibid. p. 35. 4 Ibid. p. 24, 36, 162. 5 Ibid. p. 41, R.A. Buchanan, Gentlemen Engineers: The Making of a Profession, Victorian Studies, 26, summer 1983, pp. 407-29. 6 Dette er beskrevet af Landes i The Unbound Prometheus samt bl.a. af Francois Crouzet i The first Industrialists, 1985. Se ogs

ske samfund op. Han var overbevist om de tyske uddannelsers effekt på industrialiseringen. I K. Nielsen m.fl., Skruen uden Ende, 1990, fremhæves den tyske kemiundervisning som væsentlig for den voksende kemiske industri, jvf. p. 190-1. 36 Gispen op. cit. p. 62. 37 T.S. Reynolds (ed.), The Engineer i

63 Steen op. cit. p. 2. 64 Betænkning til Konsistorium af 29. marts 1828, jvf. Steen op. cit. p. 5. 65 Wagner (1993) op. cit. p. 119 ff. 66 Lundbye op. cit. pp. 28-30, Mathilde Ørsted, Breve til og fra H.C. Ørsted, København, 1870, første samling, p. 122, brev af 12. marts 1803. Vedr. tidlige tanker

også RA, PLA, Journalsager, 175/1847, kladde til årsberetningen m.v. 95 Reich op. cit. (1855) pp. 20-1. 96 Dansk Biografisk Leksikon, I, 1887, pp. 64-67. 97 Rosenløv op. cit. pp. 90-98 samt C. Reich, Udsigt over Underviisningen ved de specielle Corpser før 1830 og Reich op. cit. (1855). 98 Reich op

som krigsminister og udnævntes i 1863 til chef for Den militære Højskole. 16 Se Viggo Rothe, Mit Livs Erindringer, I, p. 153 ff. Andre steder påpeger Rothe problemer i forhold til juristerne og skepsis over for polytekniske kandidater, hhv. p. 53 og 62. Rothes pågående og upopulære skriverier i Fædr

35 Linde op. cit. pp. 89-130 (samtlige betænkninger er gengivet i fuld længde). 36 Steen op. cit. p. 32. Bemærk, at det var Steen, der var medforfatter til indlægget i Fædrelandet, 1850. 37 Jvf. Linde op. cit. pp. 3-4. 38 Konsistoriums udtalelse af 17. november 1853, jvf. RA, Kirke- og Undervisnings

Steen op. cit. p. 50. 60 G. Emmerson, Engineering Education a social history, David & Charles, 1973, p. 77 og 90. 61 Reglement af 1860, se Linde op. cit. p. 177 og 182. 62 Jvf. Reglement af 1860, se Linde op. cit. p. 182. 63 Se flere eksempler herpå i kapitel 5 om ingeniørernes betydning for indust

sit 1855-skrift. 91 Monte Calvert op. cit. pp. 63-65. 92 Emmerson op. cit. p. 114 ff. Telfords interesse for franske værker om bueteori og statik er et andet kendt eksempel. 93 P.O Pedersen, Den polytekniske Læreanstalts Udvidelsesplaner, Ingeniøren, 1932, pp. 11324. 94 Ibid. p. 113. Fejltagelsen sk

Konstruktion af Beklædningsmure, Den tekniske Forenings Tidsskrift, 1877-8, pp. 16-18 samt Fr. Johannsen, Et par grafiske Beregninger, Den tekniske Forenings Tidsskrift, 1878-9, p 41 ff. Se anmeldelsen i Den tekniske Forenings Tidsskrift, 1879-80, p. 113. 120 J.P.M. Pannell op. cit., Emmerson op. ci

læsninger ved den polytekniske Læreanstalt, autograferede, København, 1884, pp. 139-40 (DTVs eksemplar). 146 Se bl.a. A. Lütken i Ingeniøren, 1896, samme i Ingeniøren, 1898, samt C.G. Ambt i Dansk Biografisk Leksikon, 1893, VII, pp. 595-7 samt P. Vinding i Dansk Biografisk Leksikon, 1936, X, pp. 469

175 Ibid. p. 6-7 ff. Kapitel 4 1 2 3 4 For den modsatte opfattelse se M. Wagner, Ingeniørens betydning for formningen af industrisamfundet Danmark indtil 1920, udviklingen fra stand til profession, Hans Buhl og Henry Nielsen (red.), Made in Denmark, 1994. Se Gispens afvisning af denne opfattels

26 Se Buchanan op. cit. pp. 90-92. Ofte var optagelserne dog gradueret, således at man først fungerede som juniormedlem med begrænsede rettigheder i en periode. 27 Se Veiviser eller Anviisning til Kjøbenhavns...Beboere for Aaret 1852, 1857, 1858, samt RA, Indenrigsministeriet, 1. Kontor, Register ov

organiseres, 1900-1925, Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, 12, 1990, p. 25. 19 Harding op. cit. p. 30. 20 C. Goos, Aarbog for Kjøbenhavns Universitet, den polytekniske Læreanstalt og Kommunitetet, 186471, 1884, p. 678, afholdte examina. Af Hagemanns i alt 28 karakterer var 15 uger, resten mg

Industriforeningens Maanedsskrift, 1872, p. 199 ff. 49 Se bl.a. Povl Vinding, Dansk Teknik gennem hundrede Aar, 1941, p. 69 ff. Se dog også Frits Casses negative vurdering af Simpson i Frits Casse, En gammel Ingeniørs Erindringer, 1913, p. 142 ff. 50 Se bl.a. Den tekniske Forenings Tidskrift, 188081

and Architectural Design of a Metrological Laboratory: The Physikalisch-Technische Reichsanstalt in Imperial Germany, i Frank A.J.L. James op. cit. (1989), pp. 137-54. og nekrologer i Ingeniøren. 72 Der er overlapninger mellem flere af disse tal. En militæringeniør kan således have været ved jernba

21 RA, PLA, Journalsager, 76/1892 og 80/1892. 22 RA, PLA, lærerrådsprotokol op. cit. p. 126 samt 128, 6. oktober 1892. 23 Ibid. p. 130 ff. visningsvæsenet ang. resultatet af de i Lærerraadet førte Forhandlinger vedr. tidssvarende Ændringer i Læreanstaltens Undervisning samt Forslag til nyt Reglemen

af ét års praktik i et værksted, jvf. bl.a. A. Poulsen, Maskiningeniørernes Uddannelse, Ingeniøren, 1899, pp. 1-2. RA, PLA, Journalsager, No. 75, 1898, brev fra O. Busse, som har forhandlet med R. Helweg o.a. 52 Det tidligere forslag var fra DIFs 1892-udvalg, hvorfor H. Hansen lidt hoverende nåede a

var hans primære mål med indrapporteringen: udvidelsen af læreanstalten og dens praktiske undervisning. hold og arbejder mellem 1890 og 1920. 77 RA, PLA, Lærerraadsprotokol for den polytekniske Læreanstalt, 1912-1915, mødet 17/9 1914. 78 Jørgen Saxild, En dansk Ingeniørs Erindringer, Lindhardt & Ri

115 Ibid., p. 167 ff., mødet 23. november 1915 og ibid. p. 178 ff., mødet 9. december 1915. 116 Anordning om Indførelse af en teknisk Doktorgrad ved den polytekniske Læreanstalt i København, 19/6 1916, gengivet i Ingeniøren, 1916, p. 423 og Bekendtgørelse angaaende den tekniske Doktorgrad ved den po

19 P. R. Wøldike, Den tekniske Stand, 1893, p. 51. 35 Om overdragelsen se RA, PLA, Lærerraadsprotokol 1894-1905, p. 20 samt tilhørende journalsager. Citat fra RA, PLA, Journalsager 43/1896. Om de foregående undersøgelser af cement og kalk se bl.a. Journalsager 65/1890 m. fl. 20 Ingeniøren, 1900, p

53 Ibid. 54 Det er begrænset, hvad vi kender til ingeniørernes sociale forhold. Den sociale lagdeling er for det tidlige 1800-tal behandlet af bl.a. Henrik Fangel i Haderslev bys Historie, 1800-1945, I, 1975. Fangel opererer med en overklasse/højere middelklasse, der passer fint til det viste foto a

Videnskabernes København, forventes publiceret ultimo 1997. Kapitel 8 1 Svend Aage Hansen, Økonomisk Vækst i Danmark, I, 1720-1914, 1972, pp. 294-95. 88 Ibid. 2 89 Se bl.a. Ingeniøren, 1900, p. 237, Johannsens tale ved Polyteknisk Læreanstalts årsfest. Hans Chr. Johansen, Industriens Vækst og

18 Drachmann op. cit. pp. 20-21, 33-34, P.N. Holst, Moderne Værktøjsmaskiner, Ingeniøren, 1906, p. 393 ff. 19 Koefoed, Hauberg, Marstrand & Helweg, Aktieselskabet Titan, København, 1922, M. Lebech, Titan, 1947. 38 Wistofte op. cit., p. 43 ff. I en sammentrængt fremstilling af samme i Buhl & Nielsen

nr. 1723 og 1725. 51 Fritz Johannsen, Københavns Telefonvæsen 18811906, 1906, se også Dansk Civilingeniørstat, 1942, kandidat nr. 258. 52 Povl Drachmann og L. Estrup, Aktieselskabet De danske Sukkerkogerier, 1872-1922, København, 1922, p. 26 ff. 53 Ibid. samt Ingeniøren, 1916, p. 326, Ingeniøren, 19

Wencks største arbejde, i Weilbachs Kunstnerleksikon, 1952, III, p. 491. 83 Se bl.a. Dansk Biografisk leksikon, 1933, I, pp. 269-273, samt 3. udg., 1979, I, pp. 132-4. 84 Konkurrence, Ingeniøren, 1910, p. 53. 85 Se Ingeniøren, 1905, p. 211 ff. 86 H.V. Rygner (red.), Stads- og Havneingeniørforeningen

Register Abrahamson, Joseph N.B. 41, 42 Agerbrugere, kursus ved Polyteknisk Læreanstalt 59 Agerskou, J.C.M. 226 Akademiet for de tekniske videnskaber 174 Akademisk status, for polyteknikere 51 Albani-bryggeriet, Odense 223 Ambt, G.C. 88, 135, 144, 145, 169, 171, 184, 186, 190, 205, 226-227, 229 Amer

Forhold til militæringeniører 181 f., 184, 188, 203 Forhold til Polyteknisk Læreanstalt 142 f., 192 f., 201 f. Forhold til pressen 204 f. Forhold til teknika og andre udd. 201 Formænd 219 Juniorordning 187, 188, 193-195 Juniorudvalg 194, 232 Konflikter, interne 187 f. Kvindelige medlemmer 188 Lokale

Generaltoldkammeret 52 Geuss, Jacob M. 40 Gewerbe-Schulen 26 Gispen, Kees 11, 28, 50, 98, 106 Gluud, Jacob 136, 230 Gnudtzmann, J.E. 102, 160 Gottlob, J. 155 Grashof, Franz 27 Grundtvig, N.F.S. 41 Grut, T. 172 Grønland 230 Gulstad, Kay 219-220 Hagemann, E.S. 220 Hagemann, G.A. 17, 95, 100, 103, 105,

Kolderup-Rosenvinge, V. 124 Kolera 126, 127 Kongens Bryghus 120 Kongsberg, bjergværksskolen 31 Kramp, J. Lasenius 49 Krarup, C.E. 220 Krieger, A.F. 57 Krigsministeriet 50 f.,55 f., 58 Kristensen, Johs. 182, 192, 198, 202, 207 Krupp, Alfred 27 Kryolit 118 f., 185, 230 Kunstakademiet, Akademiet for de

33 f., 41, 43, 119, 125, 128, 133, 137, 138, 148, 153, 159, 161 f., 168 f., 174, 178-179, 188, 205, 224 Arkiv 14-16 Bygninger og faciliteter 47, 67-72, 72-75, 138-142, 148, 153 f., 164 Bygningsingeniøruddannelsen 40, 48, 52, 55, 56 f., 58 f., 62, 63 f., 102, 127, 133, 142, 147 Deskriptiv geometri 36

Stadsingeniører 65, 126 f., 128, 132, 169, 201, 202 f., 205, 226 f., 228 Stadsingeniørforeningen 197 Statsprøveanstalten 153-154, 226 Steen, Adolph 42, 51, 59 f., 76 f., 82, 83, 94, 101 f. Steenberg, N.G. 157 Steffens, Jacob H. 40 Stephenson, George 7 Stevens Institute 29, 30, 153, 154, 170 Storch,