Kirkegaarde i udvikling

Kirkegårde i udvikling Eksempler og løsninger Tilde Tvedt Jan Støvring Palle Kristoffersen (red.)

Lyderslev Kirkegård 2

Forord Kirkegårdens rolle som attraktiv begravelsesplads er under pres. Tyndere befolkede landsogne og nye begravelsesønsker udfordrer den nuværen de udformning og kan forringe kirkegårdenes folkelige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdi. Det er en udfordring, men også en mu lighed for at udvik

Ribe Ny Kirkegård 4

Indhold INTRODUKTION Det kan lade sig gøre...................................................................................................................... 7 UDVALGTE EKSEMPLER PÅ KIRKEGÅRDSUDVIKLING Durup Kirkegård: Den hurtige proces............................................................

Veggerby Durup Helsingør Gørslev Ribe Hyllinge Ørbæk Udvalgte eksempler Andre besøgte kirkegårde Alle Danmarks kirkegårde 6 Vejleby

Introduktion Det kan lade sig gøre Af Jan Støvring, Tilde Tvedt og Palle Kristoffersen Kirkegårdene er i deres natur foranderlige. Næs ten alle har nu ledig plads, og det er en oplagt mulighed for at udvikle kirkegårdene, så de i høj ere grad svarer til nutidens og fremtidens behov. Vores besøg på

På Ruds Vedby Kirkegård har man omlagt ledige gravsteder og stier til græs på en del af kirkegården. Det grønne gulv giver sammen med birketræerne området en ny identitet. Strukturen fornyes Udviklingsplanen indebærer, at kirkegårdens struktur gennemtænkes og tilpasses. Vi kan se, at nogle dele af

På Senesere Kirkegård arbejder man efter en plan, som meninghedsråd og medarbejdere selv har udarbejdet. Planen omfatter bl.a. tilplantning af alle ledige gravsteder, så der dannes en frodig, parkpræget kirkegård. Jævn fordeling af gravsteder på hele arealet I arbejdet med udviklings planen er det

Ledig plads er en stærk drivkraft til at gå i gang med at udvikle kirkegården. Resultatet er meget ofte en frodigere kirkegård. På Ørbæk Kirkegård blev store arealer med perlesten ved indgangen omdannet til græs, og ledige gravsteder blev tilplantet med stauder. Billede fra anlægsprocessen. Udvikli

Næsten alle kirkegårde etab lerer urnegravsteder som led i udviklingsprocessen. Urnefællesgraven Birkeha ven på Hørsholm Kirkegård er tilplantet med stauder og prydgræsser. Navnene på de begravede fremgår af små skilte på tre sorte granit søjler. Alle etablerer nye typer gravsteder Alle de besøgte

Mange kirkegårde benytter lejligheden til at tilpasse stisystemet til nye behov og forbedre tilgængeligheden. På Bredsten Kirkegård er ankomststierne nu belagt med Slotsgrus, der har en fast overflade, som egner sig til både rollator og katafalk. Mere målrettet stisystem Stisystemet er næste altid

Bedre tilgængelighed giver som regel også bedre arbejdsmiljø, fordi det grundlæggende er lettere at komme frem. Ry Kirkegård. Også til gavn for arbejdsmiljøet Bedre tilgængelighed giver som regel også bedre arbejdsmiljø på kirkegården. Grundlæggende gør faste belægninger eller Slotsgrus det lettere

Medarbejderne er en vigtig videnbank i arbejdet med at udvikle kirkegården. De er i direkte kontakt med brugerne og ved, hvordan kirkegården fungerer i hverdagen. Egens Kirkegård. Sådan kan udviklingen finansieres Udviklingsprocessen koster penge til f.eks. rådgivning, opmåling af kirkegården, anlæ

Udviklingsprocessen kan være med til at ændre borgernes forhold til kirkegården i positiv retning. Ribe Ny Kirkegård arbejder at invitere lokalbefolkningen mere inden for ved at skabe nye attraktioner, bl.a. skulpturen Lyspunkt af Ole Videbæk, som her fortæller om skulpturen. Mere opmærksomhed på b

16

EKSEMPLER på kirkegårdsudvikling 17

Durup Kirkegård 18

Durup Kirkegård Den hurtige proces Af Jan Støvring Menighedsrådet ønskede at udvide det eksiste rende udbud af gravsteder og etablere bedre opholdsmuligheder. Det førte til en oprydning på kirkegården, så den i dag fremstår smuk og indbydende. Hurtig opfølgning og indhentning af godkendelser og ti

Dog var der inden for de seneste ca. 20 år etableret en fast belægning af betonsten frem til kirken og høje lamper langs stien. Flere af randtræerne var løbende fældet på grund af ælde, men ikke erstattet af nye. Med det ud gangspunkt søgte menighedsrådet rådgivning om etablering af nye typer af gra

Langs dele af kirkegårdsdiget er de ældste gravsteder, der for længst var udløbet, ryddet og erstattet med græs. Samtidig er stien gjort smallere, så den passer til de aktuelle behov for færdsel. Det skaber en grøn ramme om det aktive gravareal. Alle grave er for længst ryddet, men hele arealet er

Ved indgangen til kirken, hvor der tidligere var et trappetrin, har anlæg af ny belægning gjort niveaufri adgang mulig ved at løfte belægningen op til trappetrinets øvre kant. Man kan stadig få et indivi duelt hækomkranset urne gravsted, men fremover vil de fleste være dækket af stauder i stedet fo

Engagement lønner sig Når kirkeværge Svend Olaf Haug gør status på arbejdet, er han godt tilfreds med resultatet af de seneste tre års anstrengelser. Kirkegården er blevet grønnere og smukkere, og der er plantet nye træer, som med tiden vil vokse til og være til glæde for de næste generationer. De k

0 20 m FØR: Durup Kirkegård var ved at være temmelig hullet og tilbød næsten kun traditionelle kistegravsteder. Græs er et nyt element på kirkegåden, som menig hedsråd og graver er ved at få styr på, bl.a. ved at teste om det er en fordel at have en jernkant mellem stier af perlesten og flader af

0 20 m UDVIKLINGSPLANEN: Historisk set har det været mest attraktivt at blive begravet nærmest kirken, og dette område fastholdes med traditionelle kistegravsteder og grusstier. I en bred zone langs digerne får kirkegården en mere parkagtig karakter. Her etableres forskellige nye gravstedstyper i

Veggerby Kirkegård26 Herfølge Kirkegård

Veggerby Kirkegård Lokalt engagement som drivkraft Af Jan Støvring Lokalt engagement og gåpåmod fik vendt pro blem med sygdomssvækkede gravstedshække til en ny plan for kirkegården, der vil ændre den radikalt. Overgangen vil tage en generation, men den nye struktur er skabt. Sygdom i tujahæk Kirk

Udviklingsplanens hoved greb er opdeling af kirke gården i et indre rum med begravelser som hidtil og et ydre, der er udlagt i græs. Her udfases begravelser langsomt. Den kraftige takshæk, der med tiden skal udviklie sig til at være mandshøj, anes i midten af billedet, hvor stien skifter fra perlest

plads på ydersiden af kirkediget. Rammen om kirkegården foreslås i øvrigt ændret til højt opstammede lindetræer. Tidligere havde kirkegården plads til 633 kister og 90 urner, hvoraf 300 pladser var i brug (2013). Kapaciteten opretholdes, men der etableres nye urnetilbud og eksisterende ledige kisteg

0 20 m FØR: Veggerby Kirkegård ligger frit på toppen af en bakke. Godt halvdelen af gravstederne var ledige, og gravstedshækkene af tuja var ramt af sygdom og skulle udskiftes. Veggerby 30

0 20 m UDVIKLINGSPLANEN: De aktive gravsteder samles i et indre rum tæt omkring kirken, der svarer til ca. 1/3 af kirkegårdens areal. En takshæk danner grænse til resten af kirkegården, der med tiden omdannes til et mere naturpræget område. 31 Veggerby

En anlægsgartner blev hyret til det store arbejde med at tilså og beplante de 2-4 meter brede naturprægede bede langs digets inderside. Folk er godt tilfreds med resultatet, vurderer gra ver Ellen Godiksen, næstformand Godik Godik sen og formand fra menighedsrådet Anders Langdahl, der selv er ret s

Graver og menighedsråd var i fælleskab drivkræfterne i realiseringen af udviklingsplanen. Til venstre graver Ellen Godiksen og næstformand Godik Godiksen og yderst til højre menighedsrådsformand Anders Langdahl sammen med Elzélina Van Melle fra bogens redaktionsgruppe. Hun er spændt på, hvor lang t

menighedsråd var b drivkræfterne i en af udviklingil venstre graver ksen og næstfordik Godiksen og højre menighedsnd Anders Langtale med Elzélina . JS Ribe Ny Kirkegård 34

Ribe Ny Kirkegård Brugere og gode historier i centrum Af Jan Støvring Sygdomssvækkede allétræer og stormfald var sammen med masser af ledige kistegravsteder den konkrete anledning til at lave en udviklings plan. I processen har både ansatte og brugere været aktive, hvilket har skabt nyt liv og rek

0 20 m FØR: Faldende arealbehov betød, at Ribe Ny Kirkegård i 2012 solgte den østligste del fra. To år efter gik arbejdet med udviklingsplanen i gang. Kirkegården har bekostet bistader og bier mod, at Ribe Biavlerforening varetager pasning og deltager i de løbende arrangementer på kirkegården. Hi

0 20 m UDVIKLINGSPLANEN: Med fokus på oplevelser inddeles kirkegårdens mange afdelinger i tre zoner med hvert sit præg: Fra vest Havekirkegården, så Parkkirkegården og dernæst Dyrehaven. Tre zoner skaber variation Udviklingsplanens hovedgreb er at inddele kirke gårdens mange afdelinger i tre zone

I Havezonen mod vest skabes et centralt hækomkranset rum med en særlig karakter. Den nyplantede atlasceder er begyndelsen på anlægget, hvor der siden skal plantes hvidblomstrende stauder, opsættes bænke og anlægges et spejlbassin. I Parkkirkegården anlægges en afdeling med blomstereng, hvor en klip

På en mere end almindelig våd lørdag i oktober 2017 blev der med hjælp fra ca. 50 lokale borgere plantet 35 store Belle de Boskoop æbletræer langs sydsiden af kirkegården. Her var en gammel beplantning blevet ryddet for at give bedre kontakt til omgivelserne. Brugerne i fokus Med udviklingsplanen i

På Allehelgenssøndag i 2018 blev fortællergyngen indviet sammen med ca. 200 borgere. Her kan man sætte sig sammen og fortælle historier om de afdøde og de levende. Ved samme lejlighed mødte kunster Ole Videbæk og Ribe Biavlerforening op for at fortælle om de andre nye tiltag. Arrangementet sluttede

Samarbejdet med frivillige blev meget konkret, da kirkegården startede op med bier. Aftalen med Ribe Biavlerforening er, at kirkegården be koster bier og bistader mod at biavlerforeningen tager sig af pasning og råder over honningen. En del af aftalen er, at foreningen bidrager med information og de

Ørbæk Kirkegård 42

Ørbæk Kirkegård Fra grå til grøn kirkegård Af Jan Støvring Da driften af Ørbæk Kirkegård skulle organiseres på ny, blev der lavet en udviklingsplan. Planen er ikke fulgt på alle punkter, men har fungeret som en ramme for menighedsrådets arbejde med at ændre en delvis trist perlestensdækket kirkegå

Menighedsrådet så arbejdet med udviklingspla nen som en kærkommen mulighed for at få lagt en plan for, hvordan kirkegården kunne blive mere grøn og frodig. Særligt i området fra ho vedindgangen og frem til kirken havde perlesten taget over og bredt sig ind på ledige gravsteder. De blev kun afbrudt a

På de omlagte gravsteder langs kirkegårdens hovedsti har medarbejdere og menighedsråd i samarbejde udvalgt en række stauder, roser og prydgræsser, som kan bruges til buketter og andet pynt i kirken. lige ældre del af kirkegården. Denne del bruges ifølge udviklingsplanen fremover udelukkende som lap

0 20 m FØR: Ørbæk Kirkegård var efterhånden mere grå end grøn, bl.a. fordi de ledige gravsteder var dækket med per lesten. Desuden voldte det stærkt skrånende terræn kvaler i det daglige arbejde. Ørbæk 46

0 20 m UDVIKLINGSPLANEN: Landskabsarkitekten foreslår, at det runde anlæg med individuelle urnegravsteder mod nordøst omdannes til en anonym fællesgrav, og at individuelle gravsteder fremover spredes på hele kirkegården i en sammenhængende bund af græs. Menighedsrådet vil dog fastholde de populære

Det populære anlæg med individuelle urnegravsteder, som landskabsarkitekten foreslår omdannet til anonym fællesgrav. Det forslag kan menighedsrådet ikke se ideen i, så anlægget er bevaret, og endnu et af samme slags er etableret. ankomsten til kirken. Hvor den nyankommne før mødte et gråt område, s

En af de kommende opgaver er at få plantet nye træer, der i den store skala kan tage over efter de nuværende, der næsten alle er hestekastanje. De står stadig flot og kan give stor værdi mange år endnu, men er angrebet af kastanie-minermøl, der giver brune blade i sensommeren og hurtigere løvfald.

Gørslev Kirkegård 50 Helsingør Kirkegård Gørslev Kirkegård

Gørslev Kirkegård Klar struktur og nye gravstedsformer Af Jan Støvring En klar struktur og et mere varieret udbud af gravsteder skal være med til at sikre, at Gørselv Kirkegård på Midtsjælland fortsat er attraktiv for sognets beboere. Samtidig er driften blevet nemmere. Overskud til forandring I

Fem fuldkronede randtræer bidrager til at markere kirken i landskabet. Oprindeligt har der været flere, men træerne giver skygge hos naboer, og derfor bliver der ikke plantet flere på nuværende tidspunkt. En samlet kirkegård Gørslev 52 Udviklingsplanen viser, at det ikke kun handler om nye gravst

Med udviklingsplanen har den østlige del af kirke gården fået en parkagtig karakter. Pårørende er begyndt at tage tæppe med til at slå ud på græsset, når de besøger et gravsted. Udviklingsplanen lægger op til at bevare de fem tilbageværende randtræer mod nord og plante en kort række af mindre træer

FØR: I Gørslev havde kirke gården et stigende antal ledige gravsteder, alle tra ditionelle hækomkransede kistegravsteder, men der var et stigende behov for urnegravsteder. Desuden ville man gerne forbedre arbejdsforholdene og gøre driften mere rationel. 0 På den østlige del, hvor der tidligere var

UDVIKLINGSPLANEN: Løsningen er at inddele kirkegården i fire områder med hver sin funktion. Nord og nordøst for kirken: Traditionelle kiste- og urnegravsteder. Øst for kirken: Ledige gravsteder sløjfes og de tilbageværende ligger i en bund af græs. Længst mod nord: Ny urnehave. Resten: Bruges til ny

En ny forplads der med fast belægning, bænke og opstammede prydkirsebær er anlagt i 2017. Træerne og busket tet af kirsebærlaurbær vil med tiden vokse til og danne et rum til ophold i forbindelse med kirkelige handlinger o.l. Da forpladsen blev lavet, skaffede entreprenøren slidte chaussésten fra P

Kirkegården er en investering De seneste års omlægninger har resulteret i, at kirkegården nu kan tilbyde både traditionelle og nye gravstedstyper i et attraktivt miljø. Det vil forhåbentlig betyde, at sognets beboere vælger kirkegården frem for alternative muligheder. Kirkeværgen og graveren vurdere

Hyllinge Kirkegård 58

Hyllinge Kirkegård Bedre arbejdsmiljø og ny struktur Af Jan Støvring Et besøg af Arbejdstilsynet var den direkte anledning til at få lavet en udviklingsplan for Hyllinge Kirkegård. Med udviklingsplanen blev tilsynets påbud imødekommet, og menighedsrådets fik samtidig en plan for, hvordan kirkegård

Tre nyplantede spidsløn uden for kirkemuren, men på kirkens jord, markerer indgangen fra kirkestien og overgangen mellem det åbne land og kirkegården. Ideen er at skabe fylde fra begyndelsen og så med tiden fælde to af træerne, sådan at det sidste får plads til at folde sig ud og blive et stort, ful

Udfordringen med dårlig tilgængelighed på den terrasserede kirkegård er foreløbig løst med en stålrampe mellem de to senest tilføjede afdelinger og en alternativ indgang til disse to afdelinger. En smukkere løsning er på ønskesedlen. I den første sydlige udvidelse reduceres antallet af hække ved at

FØR: På Hyllinge Kirkegård har to udvidelser ført til en terrasseret kirkegård med lidt vanskelige adgangsforhold. Mange store træer var forsvundet og ikke siden erstattet med nye. 0 Små tiltag med stor effekt Behovet for en fast belægning ved kirken var så presserende, at menighedsrådet tog initi

UDVIKLINGSPLANEN: Den sydligste udvidelse omdannes til et parkagtigt opholdsrum med udsigt over landskabet. Flere træer og andre beplantninger tilfører frodighed. Færre hække og fast belægning på hovedstien giver samtidig bedre ar bejdsmiljø. 0 Trægruppen markerer det sted, hvor man fra kirkestien

I den sydligste afdeling blev der i efteråret 2017 plantet 12 hanesporetjørn. De skal med tiden vokse sammen til en lund. Der er lukket for etablering af nye gravsteder i denne del, og når der blot er få aktive gravsteder tilbage, ryddes de øvrige, og der sås græs. Bare klø på Fremtiden For grave

65

Vejleby Kirkegård 66

Vejleby Kirkegård Finjustering af det eksisterende Af Jan Støvring På Vejleby Kirkegård er den gamle gravsteds beplantning et levende vidnesbyrd om kultur historien, og udviklingsplanens mål er primært at sikre denne. Det sker ved at pege på kvalite terne i det eksisterende kirkegårdsanlæg og fore

FØR: En fondsbevilling gav stiftets kirkegårdskonsulent mulighed for at registrere bevaringsværdige træk på bl.a. Vejleby Kirkegård og foreslå nye tiltag. 0 Veletablerede og frodige be plantninger ved ankomsten til kirkegården. 20 m Menighedsrådet ser udviklingsplanen som en kærkommen mulighed f

UDVIKLINGSPLANEN: Kirkegårdens særpræg som ret tæt bevokset bevares, og de aktive gravsteder samles omkring kirken. Udvidelsen mod vest afvikles efterhån den som begravelsesområde, og der plantes forskellige blomstrende træer i græstæppet. Her indrettes også et nyt lapidarium. 0 der i udviklingspl

Kirken set fra kirkegårdens nordvestlige hjørne med kraftig gravstedsbeplantning af taks og tuja i forgrunden. Hensigten er, at kommende gravsteder i stedet bruges til at fastholde et miljø af aktive gravste der nærmest kirken. Både kistebegravelser og urnenedsættelser skal ske i de ledige hækom kr

Enkle og smukke individu elle urnegravsteder uden forhække eller kant. Langsom start Næstformand i menighedsrådet Hanne Steen Møller sætter pris på udviklingsplanen og kan se pointerne, især kvaliteterne i den eksisterende tætte beplantning, som er beskrevet i planen. Som opfølgning på udviklingspl

Nogle steder indrammes kir ken af græs langs sokkelen. Udviklingsplanen foreslår at videreføre det princip hele vejen rundt om kirken, så den får en grøn ramme. Et blandt mange projekter Menighedsrådet vil gerne i gang med ændrin gerne på kirkegården, men det er ét af mange projekter i disse år. Pr

Nyplantet seljerøn, der kan tage over, når den ældre beplantning ikke kan mere, og på den måde til stadighed sikre en frodig kirkegård. Mere frodighed på vej Hanne Steen Mikkelsen forestiller sig, at man kan udnytte de ledige gravpladser til at ska be endnu mere frodighed. Det kan være med stauder,

Helsingør Kirkegård74

Helsingør Kirkegård Nye parkkvaliteter Af Jan Støvring Den store bykirkegård var lidt forsømt og fik lavet en plan, der fremhæver den eksisterende smukke beplantning, rydder andet og tilføjer enkelte nye beplantningselementer til kirkegårdens struktur. Ti år og enkelte justeringer senere er planen

Dobbeltrække af robinietræer, der er 10 år gamle. De danner nu en fin overgang mellem parkeringspladsen og kirkegården. I ege- og æblelunden stoppede den jævnlige græsklip ning for tre år siden for at få et mere naturpræget udtryk. Græsset domineres i dag af mælkebøtte, engsvingel og rajgræs. For a

Nye lysninger i beplantningen har skabt flotte kig hen over byens tage mod Øresund. For at mindske den arbejdskrævende vedligehol delse af perlestensstier har man systematisk omlagt stier til Slotsgrus, der desuden giver bedre tilgængelighed med sin faste overflade. dret på det eksisterende. Når ma

0 20 m FØR: Helsingør Kirkegård var alt for tæt bevokset, hvilket gjorde brugerne utrygge og slørede de markante terrænformer. Desuden var der brug for flere typer gravsteder og nye faciliteter til redskaber og materialer. Helsingør 78

0 20 m UDVIKLINGSPLANEN: Tynding i den modne gravstedsbeplantning og opstamning gav luft, og beplantningen danner nu en ny parkagtig struktur. Et bølgende bånd af rododendron slynger sig gennem den kuperede kirkegård og danner en naturlig grænse mellem forskellige nye typer af gravsteder mod vest.

snor sig igennem området. Det giver frodighed og opdeler området i nicher, der skaber nye, varierende oplevelser i øjenhøjde. Rododendron plantningen danner ramme om nye former for gravsteder, der ikke passer ind i den eksisterende struktur. Der er etableret plads til urner i plæne og urner i et bån

Den store kirkegård tilbyder mange typer gravsteder, her med hække af tuja, der klippes, så de smalner til mod toppen. Det er med til at sikre lys og gode vækstvilkår for hækkens bund på trods af den lille afstand. I baggrunden trænger byen sig på. 81

82

LØSNINGER til kirkegårdens hovedelementer 83

Gørslev Kirkegård 8 4

Træer Skaber rammer og struktur Af Oliver Bühler Træer er et af kirkegårdens mest kraftfulde elementer med stor kulturhistorisk, landskabelig og biologisk værdi. Det er ofte de store fuldkronede træer, som viser vej til kirkegården og har gjort det i århundreder. Træer giver kirkegården rammer og

På Hyllinge Kirkegård har man allerede plantet de træer, der skal være hovedelement, når afdelingen i løbet af nogle år kun har få gravsteder tilbage. Den bliver med tiden til en lund med tjørn og græs. Guide til planlægning af træplantninger Træer 8 6 Jordbund Er jorden til den tørre eller til

Løbende plantning er med til at sikre, at kirkegården altid har nye træer, der med tiden kan afløse de gamle. På Nyborg Kirkegård giver både den gamle lindeallé fra ca. 1870 og den nye allé af søjleavnbøg fra 2011 anlæg get struktur. Både medarbejdere og menighedsråd bør derfor holde tungen lige i

I skovafdelinger som her på Nordre Kirkegård i Herning bør man være forsigtig med at grave for tæt på stam merne for ikke at skade rødderne og måske gøre træerne ustabile. Træets form Træer sælges som forskellige produkter, der passer til forskellige situationer: Højtstammede gade- og vejtræer h

Træer indrammer og mar kerer kirkegården i land skabet. Her nyplantede lind på Veggerby Kirkegård. Træerne har brug for op bygningsbeskæring for at tynde i de mange, lige lange sidegrene, der vil konkurrere med hinanden. Sortsnavnet står lige efter i det latinske navn, f.eks. Prunus subhirtella Aut

Nyplantet + 5 år + 10 år Nyplantet træ og samme træ efter 5 og 10 år. Det nyplantede træs rodsystem er så lille, at det har brug for van ding, indtil rodsystemet er stort nok til selv at kunne optage vand nok, hvilket typisk tager 3 år. Opbindingsstokke sørger for, at træet står stabilt, så nye r

Lad stammer ligge Giv de gode svampe fred Gamle træer bliver med tiden rådne i deres indre, hvilket desværre ofte betyder, at de er farlige for omgivelserne. Samtidig er de et vigtigt levested for mange organismer, f.eks. insekter og fugle, og der er stor mangel på hule eller forfaldne træer. Derf

Helsingør Kirkegård9 2 Helsingør Kirkegård

Buske Frodighed i øjenhøjde Af Marie Schnell Buske kan danne rammer, rum og læ med deres tætte grenstruktur eller være blikfang med farverige blomster, blade og frugter. Lave buske kan desuden bruges som bunddække, der dækker jord, som ellers skulle luges. Buske er på den måde en oplagt mulighed,

Blomstrende busket med flere arter, der supplerer hinanden. De forreste buske dækker bedet helt ud til græskanten og reducerer dermed lugearbejdet. Fritvoksende spirea i bunddække af guldjordbær giver variation over året bl.a. i kraft af efterårsfarver. Buske kan også sættes sammen i busketter med

Vedbend skaber et helt lavt bunddække, som er grønt hele året. På Ørbæk Kirkegård har man plantet i ukrudtsdug for at lette plejen. Et år efter plantning er dugen næsten dækket og ses kun, når man kom mer helt tæt på. Buske vokser hele livet. Sørg for at vælge arter, som ikke bliver større end den

Hvor tæt skal man plante? Nye buske skal på den ene side dække jorden hurtigt for at begrænse mængden af ukrudt. På den anden side stresser det planterne, når de står så tæt, at der bliver konkurrence om lys, vand og næring. Buskene vil ofte strække sig mod lyset, og lavtsiddende blade og grene kan

Forsøgsplantning med tre størrelser buske og bunddække. Bunddækket skaber oplevelsesværdi i etableringsfasen, hvor buskene ikke syner af så meget. Eksempler på arter Til busketter Stationære arter, der ikke breder sig med udløbere Til busketter Mobile arter, der breder sig med udløbere (kan udkon

Herfølge Kirkegård9 8

Hække Spiller en hovedrolle Af Palle Kristoffersen Hækkene er et grundelement i de fleste kirke gårdsanlæg. De skaber på mange måder kirke gårdens struktur og er med til at give anlægget karakter. Forskellige typer hække har hver deres rolle i helheden. De indrammer gravsteder, ska ber overskuelige

På Nyborg Kirkegård danner de høje ryghække en præcis struktur, som både kan rumme kiste- og urnegravsteder, uden at det bliver rodet. Tag stilling Når man skal tilpasse kirkegården til aktuelle og fremtidige behov, involverer det næsten altid hækkene. Måske skal der fjernes hække på ledige gravste

Klippet pur af bøg dækker skråning på Ry Kirkegård med en præcis og ensartet plantning. Tænk på arbejdsmiljøet At klippe hæk er hårdt arbejde og foregår ofte inden for en kort tidsperiode. Hækkenes højde og bredde kan give problemer, hvad enten de er små eller meget store. Derfor er det en god idé

Ny takshæk omkring plænegrave på Ørbæk Kirkegård. Der er plantet 5 planter pr. løbende meter af sorten Hillii, som kirkegårdslederen finder, er den sort, der bedst lukker tæt mod jorden. Planterne udvikler sig bedst, når de står i én række. Nye hække Buksbom, tuja eller taks er som udgangspunkt ste

Tre typer hækplanter Barrodsplanter dyrkes som markkultur i plante skolen og leveres uden jord. Løvfældende arter sælges typisk som barrodsplanter, sorteret efter højde. Almindelige højder er 30-50 cm, 50-80 cm og 80-120 cm. Barrodsplanter er billige, men kan kun plantes uden for vækstsæsonen. Klu

Biologisk mangfoldighed Af Iben M. Thomsen og Hans Peter Ravn Kirkegårdene er på mange måder oaser for plante- og dyrelivet, ikke mindst i kraft af deres lange, ubrudte historie og uforstyrrede karakter. Tætte stedsegrønne buske giver husly til fugle, varmeelskende insekter og krybdyr lever i stend

Højt græs øger variationen på Helsingør Kirkegård og giver bl.a. levesteder til insekter. Den klippede sti giver mulighed for en gåtur og viser, at området bliver plejet. Hjemmehørende plantearter som f.eks. eg, fug lekirsebær, hvidtjørn og hassel giver grundlag for et rigere dyreliv, fordi de har

Nyborg Kirkegård 10 6

Stauder Årstidsvariation og farver Af Tilde Tvedt Stauder gør kirkegården frodig og skaber variation i det grønne. Blomster, duft, høstfarver og vinterens frøstande skaber afvekslende oplevelser hen over året og en fornemmelse af tidens gang. Stauderne spiller godt sammen med de stedsgrønne buske o

På Fårup Kirkegård er de individuelle urnegravsteder tilplantet med stauder, der følger med, når man køber et gravsted. Tilbuddet er endnu ikke slået an, men måske kommer det. Ledige gravsteder Ledige kistegravsteder ligger ofte i venteposition et stykke tid, før de enten tages i brug igen eller må

Lyderslev Kirkegård har brugt stauder på ledige kistegravsteder siden 2002 her slangeurt. Stauderne dækker jorden og giver området identitet. En eller få arter sammen udstråler ro og er overskueligt at passe. Det fungerer ofte godt på ledige gravsteder. Her er lang blomstringstid og god evne til a

På Nyborg Kirkegård vandes nyplantede stauder det første år for at få planterne godt i gang, sådan at de hurtigt dækker jorden. Nyborg Kirkegård har gode erfaringer med at dække jorden mellem stauderne med 10 cm vasket grus. Det hindrer frøukrudt i at spire frem og holder på fugtigheden. Stauderne

På Gladsaxe Kirkegård er en række ledige gravste der tilplantet med stauder, græsser o.l. Plantningen er udført uden en egentlig planteplan, men ud fra en nøje udarbejdet liste med planter, der egner sig til vækstforholdene på stedet. Bedet har en steppelignende karakter, der harmonerer med grusdæk

112 Hedensted Kirkegård

Græs Det grønne gulv Af Anne Mette Dahl Jensen Græsplæner vandt indpas på større kirkegårde i begyndelsen af 1900-tallet, hvor det blev brugt som ramme om fællesgrave og pladegrave. I dag kan græs være det grønne gulv, der binder kirkegårdens forskellige elementer sammen. Græsset er med til at fast

På almindelige græsplæner må der godt være lidt ukrudt og afklip, som det er tilfældet på Bregnet Kirkegård. Naturgræs er højt græs med vilde urter, der typisk slås én gang om året. Det kan bruges til at skabe naturoplevelser og øge kirkegårdens biolo giske mangfoldighed. Klippede stier og kanter s

Prydplæner bruges i om råder, hvor man ønsker et særligt velplejet udtryk. Det er helt tætte og jævne flader uden større mængder ukrudt, hvilket kræver en del pleje. Gørslev Kirkegård. spire frem, hvis der f.eks. kommer huller i græs dækket. Her vil ukrudt eller arter af ukrudtsgræs spire frem i st

På Herfølge Kirkegård går beplantningen helt ud til græsset uden at efterlade en stribe jord, der skal luges. Det giver frodighed og letter plejen. Robotklipperens konstante klipning ser ud til at have positiv effekt på græssets jævnhed og skudtæthed. Vejle Nordre Kirkegård. Få styr på kanterne Gr

Fordele for den biologiske mangfoldighed Mellemhøjt og højt græs med blomster har fordele for den biologiske mangfoldighed. Det giver f.eks. føde til insekter og skjulested for smådyr som mus og frøer. Et godt sted at begynde er under store træer, hvor øer af slået græs eller naturgræs også beskytte

Den traditionelle kortklippede græsplæne er den mest ud bredte, men græsset behøver ikke at være ens på hele kirkegården. Her er der f.eks. græsplæne i områder med spredte gravsteder og natur græs på resten af kirkegården. Områder med slået græs skal have en vis størrelse for ikke at ligne sjusk. P

Nysået græs på et nedlagt gravsted på Helsingør Kirkegård. Afspærringen beskytter mod færdsel indtil græsset er tæt og vel etableret. Guide til valg af græsarter Slået græs (under træer) Naturgræs (ekstensivt græs) Overvintring Skudtæthed Gødningsbehov Etableringshastighed Tørketolerance Sy

12 0 Hedensted Kirkegård

Belægninger Perlesten og alternativer Af Jan Støvring Belægninger er nødvendige for at sikre adgangen til kirken og besøg ved gravstedet. Stierne gør det desuden muligt at gå en tur på kirke gården i al slags vejr og sørger for, at medarbejderne kan komme rundt til deres opgaver. Stierne fylder som

På Bredsten Kirkegård er ankomststierne omlagt fra perlesten til Slotsgrus, der er nemmere at gå på. Mod syd er stien samtidig gjort mindre stejl. Stien er anlagt efter tilgængelighedskravene og har en enkelt repos, der er indar bejdet, så man næsten ikke lægger mærke til den. Anlægget er tegnet af

Tegningen viser samme sted som billedet på modstående side. Ved hjælp af en lille terrænregulering er den syd lige ankomststi indpasset i terrænet, så den smyger sig naturligt rundt om bakken. Mod vest er der etableret en ny forplads foran hoved indgangen. Både her og ved indgangen til kapellet er t

En smukt svungen sti skaber bedre tilgængelighed uden at blive dominerende. Belægningsstenens lille for mat passer til kirkegårdens øvrige elementer og kan nemmere tilpasses terrænet end større formater. Ruds Vedby Kirkegård. Armeret græs kan bruges, hvor man ønsker en vis fremkommelighed og en grø

Faste belægninger Andre belægninger Materialer som chaussésten, brosten og granitfliser er kløvet eller savet ud af granitblokke. De kan være overfladebehandlet ved stokhugning eller en såkaldt jetbrænding. Belægningens udseende bestemmes af stenenes geologiske oprindelse i kombination med overfla

Kanterne får anlægget til at fremstå med større præcision og letter her græsslåningen. Stien er belagt med Slots grus, der har en fast overflade, hvor ukrudt har svært ved at få fat. Fårup Kirkegård. Kanter Etablering Kantafgrænsning langs belægningen er først og fremmest en æstetisk beslutning.

Trappe af trappeelementer på Herfølge Kirkegård. De helt jævne trin er en rolig kontrast til den natur prægede skovbund og signalerer sammen med hånd listen, at trappen er let at gå på. De to trappeløb med 7 og 5 trin gør trappen overskuelig. Vedligeholdelse Stier af perlesten rives efter behov, ty

Det terrasserede terræn på Ry Kirkegård gør det nødvendigt med flere trapper, der er en integreret del af den arkitektoniske helhed. Anlægget er tegnet af Møller & Fauerskov Landskabsarkitekter. På Herfølge Kirkegård er terrænet foran indgangen til kirken hævet for at sikre niveaufri adgang via sti

Snittegning af samme type trappe som på modstående side. Ved trappens top og fod er der et lille stykke med belægning, da sliddet kan være stort. Håndlister er vigtige som støtte for dårligt gående. man kan overskue hele ruten. Det vil sige, at hvert trappeløb ikke bør være på mere end 8 trin eller

13 0 Refsvindinge Kirkegård

Stendiger En stærk ramme Af Torben Dam Kirker og kirkegårde hører tæt sammen med landskabet. Det gælder placeringen markant og ofte højt i landskabet. Det gælder også de materialer, der er brugt til stendiger og terrænmure. De består som regel af sten af forskellige nordiske bjergarter, aflejret e

Hold diget i god stand Stendiger skal løbende holdes i god stand, sådan at løse sten ikke skader mennesker eller gravste der. Selvsåede træer på toppen af diget fjernes, så rødderne ikke ødelægger diget. Nye træer plantes mindst 1 m fra digets fod. Udskridninger skal repareres hurtigst muligt for at

Stenfyldt Jordfyldt Et kirkegårdsdige er bygget af natursten og er ofte dobbeltsidigt med stenfyld eller en kerne af jord. Stablingen fungerer bedst med såkaldt kantrundede sten, mens runde eller flækkede sten kan bruges skjult i digets kerne. Lovgivningen Reglerne for vedligeholdelse og opsætnin

13 4 Herfølge Kirkegård

Bænke Til sorg, ro og samtale Af Tilde Tvedt Opholdsmuligheder er med til at invitere be søgende indenfor, hvad enten man besøger et gravsted eller bare nyder kirkegårdens grønne ro og solens varme. Bænke stimulerer også mulig heden for samtale, både den lette om vejr og vind og den dybere om den,

Bænken på Arnborg Kirkegård inviterer til at blive lidt længere, hvad enten man besøger et gravsted eller bare nyder roen og frodigheden. Måske skal der nogle steder være flere bænke sammen, sådan at man kan få en snak med andre, uden nødvendigvis at skulle sidde skulder ved skulder eller være sam

Ledig plads giver mere rum til rekreative funktioner, og en solrig forårsdag blev en ny bænk på Klakring Kirkegård mødested for en gruppe kirkegårdsinteresserede, der blev vist rundt af formand for menighedsrådet Søren Kallestrup. I landsbyerne er kirkegården tit det eneste fælles grønne område. De

Lapidarier Af Tilde Tvedt Gravstederne er det, der tydeligst adskiller kirkegården fra alle andre steder. Gravmindernes form, udsmykning og tekst er et håndgribeligt vidnesbyrd om sognets historie og skiftende begravelsesskikke. I lapidariet samles særlige gravminder fra nedlagte gravsteder. Det ka

På Hvirring Kirkegård ligger lapidariet som præcise grønne cirkler i græstæppet. Regler for registrering af gravminder findes i Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde BEK nr. 1172 af 19/09/2016. Udvælgelseskriterierne er beskrevet i Vejledning nr. 9682 af 10/09/2014. Se www.ret

14 0 Bispebjerg Kirkegård

Læs mere Udarbejdelse af udviklingsplaner: www.kirkegaardsudvikling.dk Etablering og drift af grønne områder: www.Videntjenesten.dk Bytræer - Økologi, biodiversitet & pleje Sten Porse og Jens Thejsen, Forlaget Grønt Miljø 2016 Træer og buske i by og land - Økologi, fysiologi, morfologi, klima og

Arnborg Kirkegård14 2

Forfatterne Alle er tilknyttet Sektion for Landskabsarkitektektur og Planlægning, Sektion for Skov, Natur og Biomasse eller Skovskolen på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Jan Støvring Tilde Tvedt Forsker i parkteknologi og design i landskabsarkitekturen med sæ

Kolofon Titel Fotos Kirkegårde i udvikling Eksempler og løsninger Anders Beck Larsen: Side 10ø Udgiver Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Rolighedsvej 23 1958 Frederiksberg C www.ign.ku.dk Redaktion Tilde Tvedt, Jan Støvring og Palle Kristoffersen Illustratione

Kirkegårde i udvikling viser eksempler på, hvordan kirkegårde rundt om i landet griber udviklingsopgaven an, og præsenterer løsninger på udbredte problemer alt sammen som inspiration til selv at tage opgaven op og bringe kirkegården ind i fremtiden. Bogen er udarbejdet af Sektion for Landskabsarkit