10
SØNDAGSAVISEN-FRITIDSNYT UGE 2 2020
Lokale virksomheder løfter kommunens image
Lalandia i Rødby og Lolland Kommune har været en del af en landsdækkende analyse om, hvilken betydning populære virksomheder i
landdistrikterne har for bosætning og tiltrækning af medarbejdere i deres kommune. Resultatet er omsat til en række anbefalinger, som kommuner og
virksomheder kan samarbejde om i fremtiden.
L
anddistrikternes Fællesråd
og kommunikationsbureauet HASS Q & CO. afsluttede i slutningen af 2019 en
analyse, der belyser, hvilke
effekter virksomheder med et
stærkt brand har på et lokalområde.
Analysen giver en række
anbefalinger til, hvordan
landdistriktskommuner og
virksomheder fremover kan
samarbejde i en fælles kamp
for at tiltrække medarbejdere
og nye borgere.
Stærke virksomheder
I analysen medvirkede ni
udvalgte virksomheder, som
alle har et så stærkt brand, at
det rækker langt ud over kommunegrænsen.
Det er Lalandia Rødby,
Stauning Whisky, Thise
Mejeri, Fårup Sommerland,
Lyngsoe Systems, Dragsbæk,
Kvadrat, SOLAR og Rynkeby.
- Fælles for de ni virksomheder er, at de har skabt sig et
stærkt brand ud over kommunegrænsen, som er med til at
løfte deres kommune. Her er
Lalandia jo et klassisk eksempel på en virksomhed, som
stort set alle i Danmark kender, forklarer Claus Quiding
og Anne Hasselholm, HASS Q
& CO, og fortsætter:
- De er interessante, fordi
de alle ligger i en af landets
yderkommuner og er meget
bevidste om, hvilke fordele
og ulemper, det giver. De
erfaringer har vi holdt op
mod deres kommuners syn
på branding. Desuden har vi
spurgt virksomhedernes nyeste medarbejdere om, hvorfor
de søgte job der. Analysens
anbefalinger har udspring i
dét krydsfelt.
Claus Quiding og Anne
Hasselholm håber endvidere,
at den nye viden kan resultere
i et tættere og mere målbart
samarbejde mellem virksomheder og kommuner.
Nemt at tiltrække medarbejdere
men svære at flytte
En af rapportens konklusioner er, at et godt omdømme
er afgørende for at skaffe de
dygtigste medarbejdere til
virksomheder i yderområderne. Her er virksomhedernes
geografiske placering ikke
afgørende. Det ses også hos
Lalandia i Rødby.
Men det er svært at få dem
til at flytte til lokalområdet, og
derfor bliver mange boende
i de store byer og pendler. En
anbefaling på den korte bane
er at fokusere på de potentielle medarbejdere, der er
flytbare, eksempelvis lokale
unge, der har været i en stor
by for at læse og nu gerne vil
hjem med ægtefælle og mindre børn - tættere på familie
og venner.
- Virksomheder med et godt
image, tydelige værdier - og et
klart formål - har lettere ved
at rekruttere dygtige medarbejdere. Medarbejderne
vil gerne kunne spejle sig i
genkendelige værdier. Her
bidrager en stor ekstern eks-
ponering til opbygning af den
interne stolthed og loyalitet
hos medarbejderne, forklarer
Claus Quiding og tilføjer:
- Hvis virksomhedens hjemkommune samtidig har en
tydelig profil og forstår at
kommunikere kommunens
værdier, så bliver rekruttering
af medarbejdere endnu nemmere. Særligt hvis både virksomheden og kommunens
værdier stemmer overens.
Et godt eksempel på det er
eksempelvis Skive Kommune,
hvor Thise Mejeri har til huse.
Her brander Skive Kommune
sig under overskriften Rent
Liv, hvilket stemmer fint
overens med Thise Mejeris
økologiske produktion.
Hos Landdistrikternes
Fællesråd opfordrer man nu
til et stærkere samarbejde
mellem lokale virksomheder
og kommunerne.
- Mange virksomheder er tilfredse med at kunne tiltrække
pendlere, men ønsket om
bosætning er et godt eksempel på et langsigtet, fælles mål
for virksomhederne og kommunerne. Hvis det skal være
dejligt at bo på landet, skal der
være levende lokalsamfund
og det koster, siger Steffen
Damsgaard, formand for
Landdistrikternes Fællesråd,
og siger endvidere:
- Kommunerne har brug for
en stabil økonomi under skoler og daginstitutioner, og det
er bosætning med til at sikre,
samtidig har virksomhederne
brug for at kunne tiltrække og
fastholde dygtige medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at
kommunerne og virksomhederne ikke tænker dem og os,
men ser potentialet i at arbejde tæt sammen om branding.
Fælles udbytte
En vellykket, fælles brandingindsats kræver, at kommunerne og virksomhederne
som udgangspunkt kan se
perspektivet ved at arbejde
sammen.
Her har Lolland Kommune
allerede iværksat en række tiltag, der opfylder det. Som for
eksempel Ægtefælleordning
styret af BLF og en kommende bosætningskampagne.
- Kommunerne i analysen
arbejder alle med branding i
en eller anden udstrækning,
men det strategiske sigte og
forankringen lokalt mangler
ofte. Hermed udebliver de
store resultater også. Ofte er
der ikke en fælles brandingstrategi med præcise mål for
blandt andet tiltrækning af
nye borgere, mål om tiltrækning af nye virksomheder
eller øgning af kendskabsgrad og vurdering inden for
eksempelvis fem år. Der er
mange gode initiativer, men
de færreste er forankret solidt,
forklarer Anne Hasselholm og
Claus Quiding.
Da stort set alle landets
kommuner arbejder med
branding. Derfor er der stor
konkurrence om at blive
kendt og husket som en kommune med et klart og positivt
image. Men det opnås ifølge
de to kommunikationsspecialister kun, når der er tale om
en brandingindsats, som budskabsmæssigt er skarp samt
bredt og dybt forankret. Ingen
husker byen, der handler
eller byen, der blomstrer.
Hvis ikke egnens borgere,
virksomhederne og kommunens medarbejdere fortæller
de gode historier, hvem gør
så? Vel at mærke historier,
som er dybt forankrede i borgernes bevidsthed.
Derfor er det vigtigt, at
branding af et område sker
i et tæt samarbejde mellem
kommune, virksomheder og
øvrige vigtige interessenter i
lokalområdet. Opbakning og
ejerskab handler om et langt
og sejt træk med involvering.
Der mangler forståelse begge veje
- Kommunerne vil rigtig gerne understøtte virksomhedernes branding, men opfattes
ikke altid som en part, der gør
det dygtigt og aktivt. Der er
behov for ægte dialog og forventningsafstemning begge
veje med hensyn til, hvilke
mål der er, og hvilke roller
virksomheder og kommuner
skal indtage, fortæller Claus
Quiding og understreger endvidere:
- Virksomhederne ser heller
ikke ud til at være tydelige
i deres forventninger til
kommunerne med hensyn
til brandingindsats. Det er
et godt sted at starte for de
kommuner, som ønsker sig en
vellykket brandingindsats.
Hertil siger Steffen Damsgaard følgende om projektet:
- Det er positivt, at vi nu får
sat øget fokus på, hvad kommuner og virksomheder i
land- og yderområderne kan
gøre for sammen at udvikle
deres lokalområde. Der er jo
ingen tvivl om, at en veludført
brandingindsats kan udvikle
et helt område - se bare på
Cold Hawaii i Thy og forvandlingen af Horsens. Vi har også
utallige eksempler på, hvor
vigtig en stærk virksomhed
er for et lokalområde, som
eksempelvis Danfoss på Als,
LEGO i Billund og Novo Nordisk i Kalundborg. Vi håber
med analysen, at endnu flere
virksomheder og kommuner
får øjnene op for, hvor vigtigt
det er sammen at brande
deres lokalområde på fælles
værdier og klare fortællinger.
Steffen Damsgaard og
understreger også, at både
virksomheder, kommuner og
politiske beslutningstagere
med fordel kan drage nytte af
projektets konklusioner og
anbefalinger i deres arbejde
med at sikre erhvervsudviklingen i deres nærområde.
Projektet er en del af
det eksisterende arbejde i
Erhvervsstyrelsens Landdistriktspulje, der har til formål
at frembringe og udbrede ny
viden om, hvordan man realiserer og bibeholder et alsidigt
arbejdsmarked og erhvervsliv
i de danske landdistrikter.
Små turismeaktører skal fortsat være
omdrejningspunktet for vækst og unikke oplevelser
Opgaveudvalget for Landdistrikter- og Turisme (LTU) er kommet med en række anbefalinger til, hvordan Guldborgsund Kommune fortsat
kan bakke op om de mindre turismeaktører og udvikle både eksisterende og nye oplevelser. Anbefalingerne handler om at styrke fødevareturisme,
sportsturisme samt kultur- og dannelsesturisme.
G
uldborgsund Kommunes
Kultur, Fritid og Bosætningsudvalg har drøftet og
godkendt en perlerække af
spændende anbefalinger til,
hvordan der skabes vækst og
udvikling i den lille turisme.
For at trække endnu flere
turister til Lolland-Falster,
er der behov for at tænke
samarbejder på tværs, så både
frivillige, erhvervsdrivende og
kommunen spiller sammen
om konkrete, unikke oplevelsestilbud for turister.
- Turismen har stor betydning
for udvikling og vækst i Guldborgsund Kommunes landdistrikter. Der er store varierede
landområder, og kommunen
er samtidig en attraktiv kystog naturdestination med 332
kilometer smukke kyststrækninger og strande, der kalder
på aktivt udeliv og gode oplevelser under åben himmel.
Uanset hvor man befinder sig
i kommunen har man aldrig
mere end 8,5 kilometer til
vandet, siger Jens Erik Boesen, der er formand for Landdistrikts- og Turismeudvalget,
og fortsætter:
- Området er dermed unikt
til alt fra kajak- og sejlture
til vandring, cykling eller en
ridetur i skoven. Det nyder
både vores egne borgere og de
mange danske og udenlandske turister godt af. Kombineret med en rig kulturog herregårdshistorie, spændende
gallerier og museer, hyggelige
købstæder, lækre lokale fødevarer samt et hav af engagerede foreninger og erhvervsdrivende, så har de danske
Sydhavsøer rigtig meget godt
at tilbyde gæstende turister.
Store og små events
fordelt på hele året
Foruden den smukke natur
og lange kyststrækninger, er
sportsturisme et område, hvor
Guldborgsund Kommune
står meget stærkt. Lige fra
traditionsrige events som
Thor Masters og PinseCup til
den nyere kapsejlads Vegvisir
Race.
De mange store og mindre
events spreder sig hen over
året, hvilket hænger godt
sammen med anbefalingen
om at satse på helårsturisme.
Jens Erik Boesen er godt tilfreds med udvalgets endelige
anbefalinger.
- Vores kommune er i turismesammenhæng unik på
mange områder. Vi har en
fantastisk natur som, sammen
med vores købstadsmiljøer,
allerede i dag er med til at
understøtte rigtig mange
tilbud til vores turister og
fastboende. Det skal vi fortsat
udvikle gennem vores stolthed og lokale engagement i de
aktiviteter og seværdigheder,
som vi har i de enkelte lokalområder, siger han og tilføjer:
- Vi kan også være langt bedre til at kommunikere, hvor
mange fantastiske events og
oplevelsesmuligheder, vi rent
faktisk har at byde på.
Fremgang i turismen
med perfekt grundlag
Martin Lohse er formand for
Kultur, Fritid og Bosætning
og er meget enig med Jens
Erik Boesen. Han siger i den
forbindelse:
- Vi slår rekord med antal
besøgende turister i 2019, så vi
er allerede rigtig godt i gang.
Og Visit Lolland-Falster er
godt rustet til at føre stafetten
videre, siger han og fortsætter:
- Vi har det smukkeste
område og nogle aktører
og ildsjæle, der vil det her.
Derfor spiller LTUs alsidige
anbefalinger perfekt ind i den
fremgang i turismen, som vi
oplever i disse år
Den lille turisme er en
betegnelse, som dækker over
de mindre turismeaktører
- det vil sige små erhverv,
frivillige foreninger og lokale
ildsjæle - der direkte eller
indirekte beskæftiger sig med
turisme.
Der er altså både tale om
den lille Bed & Breakfast såvel
som det lokale fællesråd.
Selve betegnelsen den lille
turisme har kommunen taget
til sig fra det meget aktive netværk af lokalt engagerede folk
og (mindre) erhvervsdrivende, der bidrager til at skabe de
gode og unikke oplevelser på
Lolland-Falster.
Om LTU
LTU har arbejdet med den lille turisme som indsatsområde
ved at rammesætte fem temaer, som lægger sig tæt op ad
Kultur, Fritid og Bosætningsudvalgets strategi for 20192022; herunder udvalgets mål
om at turismen understøttes,
at et rigt og tilgængeligt kulturliv er en del af hverdagen,
samt at landdistrikterne prioriteres og udvikles.
Hvert enkelt tema er blevet
behandlet enkeltvis på udval-
gets møder i løbet af året og
danner grundlag for LTUs
anbefalinger i den samlede
rapoprt. Temaerne fordeler
sig således: Tema 1: Fødevareturisme, Tema 2: Sportsturisme, Tema 3: Kyst, vand
og natur, Tema 4: Kultur og
dannelse samt Tema 5: Samarbejde og fællesskaber.
Hvad, de forskellige temaer indebærer, kan du læse
mere om på guldborgsund.
dk. Landdistriks- og Turismeudvalget består i 2019 af
seks politikere og fem lokale
borgerrepræsentanter med
særlig viden og kompetencer
inden for turismeområdet.
Opgaveudvalget refererer
til Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget. I 2020 vil LTU
(igen) vende blikket mod
udviklingen af kommunens
forskellige landdistrikter.
Side 4 Guldborgsund støtter Frugtfestival Side 16 3,1 mio. på vej til billisterne Side 19 Ulla Abdulas CocobongoBand UGE 2 2020 FRITIDSNYT OPLAG 41.394 STK. Læs avisen når du har lyst med gratis appen Sjællandske Medier-aviser Omdømmet er afgørende for rekruttering af medarbejdere til yd
2 SØNDAGSAVISEN-FRITIDSNYT UGE 2 2020 Skal du renovere i 2020? FRITIDSNYT Vestenborgs Allé 1 - 3. sal I 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 85 90 09 I www.fritidsnyt.dk BLADCHEF Martin Liisborg Ansvarshavende Tlf. 26 78 22 02 martin@fritidsnyt.dk KONSULENT Mikael Damgaard Tlf. 21 16 80 09 mikael.damgaard
3 SØNDAGSAVISEN-FRITIDSNYT UGE 2 2020 Ny velkomstside til internationale tilflyttere // AKUT HJÆLP Lolland Kommune ønsker at give kommunens internationale tilflyttere de bedste muligheder for at falde godt til på Lolland, så de får lyst til at blive boende og arbejde her. Derfor har kommunen n
4 SØNDAGSAVISEN-FRITIDSNYT UGE 2 2020 Guldborgsund Kommune støtter Sydhavsøernes Frugtfestival Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget har besluttet at fortsætte den økonomiske støtte og indgå en udviklingsaftale med Foreningen Sydhavsøernes Frugtfestival for perioden 2020-2022. smage Guldborgsund,
TA TIL RØDBY LOLLAND-FALSTERS STØRSTE ÆGTE LÆDER OVERALT!! MØBELUDSALG STARTER FREDAG D. 10. JAN. KL. 10.00 SPAR 30-50% TA ANNONCEN MED!! DU FÅR KR. 200,- I RABAT* Stor 3 personers sofa + 2 personers sofa. Mørkebrunt eller sort læder i fineste kvalitet. Før 24.998,NU 8.998,- Kæmpestor hjørneso
6 SØNDAGSAVISEN-FRITIDSNYT UGE 2 2020 Handleplan skal indfri Femern-projektets store potentialer Hvordan skal Lolland Kommune udnytte de store muligheder, som Danmarkshistoriens største anlægsprojekt giver? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i Femern Strategien, som byrådet vedtog i løbet af 20
UDSALG RULLER FRA GULV TIL LOFT... -OG VI HAR MEGET HØJT TIL LOFTET! -ALTID OVER 200 RULLER TÆPPER/VINYL I BUTIKKEN! LAMINATGULV MØRK EG LAMINATGULV KIRSEBÆR Pr. kvm. før 179,95 Pr. kvm. før 179,95 SPAR 130,- SPAR 110,- SPOTPRIS Pr. kvm. NU KUN 69 95 STORT UDVALG I AFPASSEDE TÆPPER LOO
8 SØNDAGSAVISEN-FRITIDSNYT UGE 2 2020 Interessen for urter mod stress topper efter ferierne Flere danskere anvender naturmidler som våben mod folkesygdommen stress særligt efter ferier. Der er dog stadig stor forskel på anerkendelsen af naturmidler i Danmark og nabolande som Tyskland og England
PREMIERE FORESTER e -BOXER EN EL-HYBRID DER GÅR EGNE VEJE 25% PÅ TILBEHØR* US H T N ÅBE . 11./12 AR JANU FORESTER SPARSOMMELIG OG STÆRK fra kr. e -BOXER 459.900,- Forester e-Boxer har en kompakt elmotor, der bliver ladet op under kørslen og sikrer endnu større kraftoverskud og et lavere forbru
10 SØNDAGSAVISEN-FRITIDSNYT UGE 2 2020 Lokale virksomheder løfter kommunens image Lalandia i Rødby og Lolland Kommune har været en del af en landsdækkende analyse om, hvilken betydning populære virksomheder i landdistrikterne har for bosætning og tiltrækning af medarbejdere i deres kommune. Res
PROFILANNONCE LIV OG GLADE DAGE På SOSU-skolen i Nykøbing F. og Vordingborg, står der sjældent drama, billedkunst og musik på skoleskemaet. Men der er masser af det! Undervisningen er levende og iscenesat på en måde, så de kreative fag kommer i spil. Det handler om mennesker - og arbejdet med at s
12 SØNDAGSAVISEN-FRITIDSNYT UGE 2 2020 Hf skaber muligheder: Også for Josephine, som så småt tuner sig ind på, hvad hendes fremtid skal bringe På VUC Storstrøm betragtes karriere som noget, der kan læres og understøttes gennem målrettede indsatser, og som led i den 2-årige HF er der indlagt karr
13 SØNDAGSAVISEN-FRITIDSNYT UGE 2 2020 at have selvdisciplin - og så ved jeg bare, at jeg skal og vil have en videregående uddannelse. Og hvad med drømmen om at blive politimand, Josephine? Josephine ser sig selv som den lidt nørdede type, der er glad for at regne og gå i dybden med tingene. Men
14 SØNDAGSAVISEN-FRITIDSNYT UGE 2 2020 ANNONCE: Værn om din økonomi. Det er vigtigt løbende at tjekke sin økonomi igennem. Der kan være en stor fortjeneste ved at den bliver tjekket en gang om året. Vi har forsikringer på bilen, huset, men har du på din økonomi, så du er sikker på, at den er i
DIN LOKALE BIOBRÆNDSEL LEVERANDØR Køb evt. på www.demfranorlunde.dk, hvor du kan betale med kort. Vi trækker ikke beløbet før varen er leveret! Vi leverer brændsel med en lille 10-pallebil og hvis der er plads, sætter vi brændslet helt ind i din carport eller garage! Du kan også vælge at bestille br
16 SØNDAGSAVISEN-FRITIDSNYT UGE 2 2020 3,1 millioner kroner på vej til bilister på Lolland-Falster og Møn Så mange penge kan GF Forsikrings lokale bilforsikringskunder se frem til at nyde godt af i 2020, når GF Lolland-Falster og Møn i starten af det nye år deler ud af overskuddet som et led i d
NÅ UD TIL 41.394 HUSSTANDE PÅ LOLLAND OG FALSTER MED EN PROFILAVIS Ring og få meget mere info om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få dit budskab ud til læserne på Lolland og Falster! BLADCHEF Martin Liisborg Ansvarshavende Tlf. 26 78 22 02 martin@fritidsnyt.dk FRITIDSNYT KONSULENT Mikael Da
18 SØNDAGSAVISEN-FRITIDSNYT UGE 2 2020 Plan- og udviklingsstrategi 2019-2030 er på plads Kursen er sat for 20erne i Lolland Kommune, efter at byrådet på sit møde 19. december godkendte Plan- og udviklingsstrategi 2019-2030 Lolland Lever Livet. Forslaget har været i offentlig høring fra 4. septe
19 SØNDAGSAVISEN-FRITIDSNYT UGE 2 2020 Dét sker i nærområdet... På Biblioteket, i Sakskøbing, Nørre Alslev eller på Musem Lolland Falster? Mange forskellige steder rundt omkring på Lolland-Falster er der hele tiden spændende begivenheder og aktiviteter i form af koncerter, foredrag, workshops e
KOM TIL ÅBENT HUS DEN 11.+12. JANUAR 2020 DER FØLGER JUL OG EN ET SÆT VINTERH NDLING HA UNDERVOGNSBE PÅ MED I HANDLEN DISSE BILER! Honda Jazz 1,3 Elegance Navi CVT 102HK 5d Trinl. Gear - Årg 2019 - Km 1.000 209.990,- Honda Jazz 1,3 Elegance Navi & ADAS 102HK 5d - Årg. 2018 - Km 10.000 174.990,-