politiken 3 Dybbøl-Skolen, Sønderborg november 2021 Den globale bevægelse #MeToo, stadig relevant? På billedet ser man FNs 5. verdensmål, som handler om kvinders rettigheder. Tegnet skal symbolisere kvinder, og at al diskrimination og vold mod kvinder og piger skal standses overalt i verden. Foto: Karoline Toft Brogaard Burde man ikke have lov til at bestemme over egen krop? #METOO Flere og flere kvinder kæmper for sagen og deler deres egne historier og oplevelser med omverdenen, siden #MeToo blev hørt for første gang. På billedet ser man en folkeskolepige, der synes, det er modigt gjort af alle dem, der støtter op om #MeToo og deler deres historier. Foto: Karoline Toft Brogaard Siden Sofie Linde stillede sig op foran Danmark og fortalte sin historie kender de fleste til fænomenet #MeToo, men ved vi hvordan det startede. Og da der nu er sat så stort et fokus på det, ændre det så noget? #MeToo måde at belyse problemet på, mens andre støttede hende i at bruge sin position og taletid som vært på Zulu comedy show til at sætte fokus på problemet. Efter nogle dage delte en gruppe kvinde lige journalister et åbent brev, hvor de gav deres støtte til Sofie og be skrev, hvordan hun ikke var alene med sin oplevelse. Brevet blev delt i specielt medie branchen. På få dage var havde 1615 kvinder skrevet under på en støtte erklæring til Sofie. For eksempel har Mette Fredriksen været med til at bakke #MeToo og de kvinder, der har delt deres historie, op. FREJA MATUSZEWSKA PULSEN, SOFIA KIRSTINE STRÜSSMANN OG SHINDA MOSA Hvordan startede #MeToo i Danmark? Her i skar Sofie Linde igennem med budskabet om #MeToo. So fie kan mange ting. Hun er tv-vært, skuespiller og forfatter. Hun har været vært på DR Ramasjang og DR Ultra. Hun var som ung med i filmen Kærestesorger af Nils Malm ros, og hun har skrevet bogen Får king gravid - En fremmed flyt ter ind. Sofie har i sit liv oplevet nog le ting, som har sat sig dybt. I august 2020 delte Sofie en per sonlig oplevelse, hvor hun var ble vet udsat for sexchikane. Hun for talte om en julefrokost, da hun var 18 år og startede på DR. Hun glæde de sig meget. Der kom en stor tv-ka non over til hende og sagde: Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere. Så ødelægger jeg dig. Hun sagde nej til ham. Støttede folk hende? Nogen mente, at det var en forkert Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere. Så ødelægger jeg dig. Hvad har #MeToo ændret? Gymnasieeleverne Tristan Rapp og Gustav mener, at #MeToo har æn dret Danmark og deres egen hver dag en smule. For eksempel på dansegulvet til fester. Tjeneren Natasha Desirée mener, at det kan mærkes blandt kolleger ne, hvis #MeToo har ændret noget. Hun har talt med sin kokkekære ste og kolleger om, at især mænde ne nu er blevet nervøse for den søde, uskyldige flirt, der kan fore gå blandt personalet ude i køkke net. Er det modigt gjort? Vi har ved at stå ved Rema 1000 og stillet kunderne nogle spørgsmål undersøgt, om borgerne i Sønder borg synes, det var modigt gjort. De fleste synes, det var modigt gjort af Sofie Linde, men nogen sy nes, at det ikke var det rigtige sted og tidspunkt. Hvordan startede det hele? Hashtagget #MeToo blev første gang brugt i 2006 af aktivisten Ta rana Burke. #MeToo blev dog først rigtig udbredt i oktober 2017 af sangeren Alyssa Milano. Hun delte sin historie om sin seksuelle kræn kelse med Hollywoodproduce ren Harvey Weinstein under #Me Too og opfordrede andre kvinder til også at dele deres historier. Efter blot få dage havde over 500 000 kvinder delt deres historie med verdenen. 40 andre kvinder var også blevet udsat for sexchikaner eller seksuelle krænkelser af Har vey Weinstein. Det nyeste, der er sket i #MeToo, er, at Naser Khader, som tidligere var en del af det Konservative Fol keparti, er blevet anklaget for krænkelser, overgreb, grænseover skridende adfærd, seksuelt samvær mod kvindens ønske og uopfor dret onanerede for over 5 kvinder. Nogle af de kvinder, som er ble vet krænket, fortæller noget af de res historie til DR. Naser Khader afviser alle ankla gerne mod ham. Han siger: Jeg er chokeret og overrasket. Jeg er vred over at blive anklaget for sådan noget. Texas har her for nylig lavet en ny abortlov, som forbyder, at kvinder må få en abort efter den 6. uge i graviditet, uanset om kvinden er blevet voldtaget eller været udsat for incest. Rettigheder ISABELLA LAWAL OG JOSEFINE FREDERIKSEN Den nye lov Den nye lov gør, at de kvinder, som vil have en abort, må køre lang tid for at tage hen til nabostaterne for at få en. Det gør også, at mange abortklinikker i Texas må lukke, og abortklinikkerne ved nabostaterne kommer på pres med lange vente lister. Intervieweren Louise Brodt hagen Jensen skriver til DR: Ifølge nogle af de klinikker, der foretager aborter i staten, bliver over 80 pro cent af dem udført senere end sjet te graviditetsuge, ofte fordi kvin derne først selv bliver opmærk somme på graviditeten senere. Ifølge de klinikker vil kun 20% af de kvinder, som kommer for at få en abort, have muligheden for at få en efter den nye lov. Men hvad gavner loven? Vi mener Vi mener, at loven går mod kvin ders rettigheder og sender os år til bage. For hvorfor skal andre men nesker bestemme, hvad nogen skal og ikke skal med deres krop? FNs verdensmål nummer 5 siger også, at kvinder skal selv bestemme over deres egen krop. Men selvfølgelig skal der være nogen regler for abort, men det burde ikke gå ud over mere end 80% af dem, som gerne vil have en. Vi synes, at alle graviditeter skal være ønsket, og at man skal have mulighed for at få en abort, hvis man ikke ønsker barnet. Man bur de have muligheden for at en abort, hvis man ved, at man ikke kan give barnet det liv og kærlig hed, det har brug for, i stedet for at barnet vokser op med en mor, som ikke ville have en, eller at barnet bliver sendt på børnehjem og må ske ikke får et rigtigt hjem, som vi mener, alle børn burde have. Vi mener, at loven ikke vil hjæl pe, da folk alligevel kører til nabo staterne for at få en abort. Det gør, at der kommer pres på abortklinik kerne i nabostaterne. Af dem, der ikke kører langt for aborten, vil no gen af dem sikkert sende barnet på børnehjemmet, og der vil på bør nehjemmene komme mange flere børn, der nu skal sørges for og bru ges penge på. Vi mener, at løsningen ligger i at give mere støtte til gravide kvin der, som måske ikke har så mange penge, så de kan give deres barn det liv, den fortjener. Man burde også lære unge mere om præven tion i skolen og mindske vold tagsofre, så der er mindre kvinder/ piger, som bliver gravide, uden at det er planlagt. Forestil dig, at en pige på 15 år, du kender, bliver voldtaget og der efter bliver gravid. Hun kan ikke få en abort, hvor hun bor, fordi hun er over 6. uge. Nu er hun nødt til at køre i flere timer, måske dage, for at få den abort, som hun gerne vil have. Det, synes vi ikke, er okay, og man burde have muligheden for en abort, efter at man har fundet ud af, at man er gravid. Vi synes, at abortloven i Texas går mod kvinders rettigheder med at bestemme over egen krop, og vi sy nes, at enhver kvinde selv er i stand til at træffe beslutningen om, hvad de vil med deres krop. Vi synes også, at alle dem, som går ud på ga den og protesterer mod reglen, er meget modige, og dem har vi me get respekt for. Foto: 8.B DYBBØL NEWS Dybbøl-Skolen Sønderborg november 2021 ID: 4282 Foto: Karoline Toft Brogaard Et liv uden fest og gaver Jehovas vidner er et internationalt trossamfund, som er baseret på den katolske og den protestantiske tro. Dog anses Jehovas vidner ikke som kristne. Jehovas vidner består politiken 2 Dybbøl-Skolen, Sønderborg november 2021 KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kræftens Bekæmpelse havde i 2019 indsamlet 701,1 mio. kr. Foto: Karoline Toft Brogaard Kræftens bekæmpelse Kræftens bekæmpelse blev grundlagt i 1904 af danske læger, der siden da forsket i kræften og har kæmpet for at færre politiken 3 Dybbøl-Skolen, Sønderborg november 2021 Den globale bevægelse #MeToo, stadig relevant? På billedet ser man FNs 5. verdensmål, som handler om kvinders rettigheder. Tegnet skal symbolisere kvinder, og at al diskrimination og vold mod kvinder og piger skal standses overalt i verden. Foto politiken 4 Dybbøl-Skolen, Sønderborg november 2021 Her på billedet ser man et meneske med mørk hud. Billedet er i fugleperspektiv og skal forestille, at mange med mørk hud føler sig nedgjordt eller mindre værd. Foto: Karoline Toft Brogaard Stadig racisme idag? Har vi stadig racisme idag? Har vi politiken 5 Dybbøl-Skolen, Sønderborg november 2021 Billedet viser havet. Der ligger meget tang på kysten, og der er dødt i området. Foto: Karoline Toft Brogaard Alt det, vi ikke ser Fisk er sundt, da det indeholder omega3-fedtsyrer. Men fiskeri har mange mørke hemmeligheder, og der er en nemmer politiken 6 Dybbøl-Skolen, Sønderborg november 2021 HOMOSEKSUELLE Kærlighed har intet køn. På billedet ser du et lesbisk par gå en tur hånd i hånd. Foto: Karoline Toft Brogaard Accepten blomstrer i alle regnbuens farver For 100 år siden blev de danske homoseksuelle set som psykisk syge, og det e politiken 7 Dybbøl-Skolen, Sønderborg november 2021 Brandbil fra Brand & Redning forlader stationen Foto: Karoline Toft Brogaard Flammer og fare i hverdagen Brandmænd udsætter sig selv for mulig fare hver dag, og kan aldrig vide hvad dagen bringer Brandmænd KRISTIAN SØNDERGAARD, NICKLAS JOHANNSE politiken 8 Dybbøl-Skolen, Sønderborg november 2021 Foto: Qr kode Denne Qr kode viser, hvad vi enkeltvis i klassen synes, at mod kan være. Vi har alle sammen taget et billede med noget tekst, som sym bolisere hvad mod er. Citater fra kendte personer: Den, der frygter for at komme til at lide, li