8
SØNDAGSAVISEN-SYDFALSTERNYT UGE 41 2020
Fridage og efterårsferie
Fra på fredag står der, for de fleste børn og unge, efterårsferie på menuen, og det indebærer naturligvis mange aktiviteter i næste uge.
Det vil vi naturligvis gerne give jer et kort overblik over - et overblik, der også tager denne uges aktiviteter in mente.
10. - 16. oktober:
Film, kreasjov og forfatterbesøg
på biblioteket
Efterårsferien lurer lige om
hjørnet, og som altid byder
Guldborgsund-bibliotekerne på sjove, spændende og
lærerige aktiviteter for hele
familien.
Lørdag den 10. oktober et
der et helt særligt arrangement for de fire til 10-årige,
når Hovedbiblioteket får
besøg af børnebogsforfatter
M.E. Jakobsen, der kommer
og læser højt af sin børnebog
Haren, prinsen og mumien,
som udkommer den selvsamme dag. Bogen består af tre
små historier; At hoppe den
lange vej hjem om en lille frø,
der finder en ny ven i hareungen Havfrue, Æbledragerne,
om Prins Jesper, der elsker
æbler og bordtennis og historien Christian, Mumien og
Katten, om Christian, der har
arvet et stort, gammelt hus,
hvor der bor en mumie med
sin kat.
Mandag den 12. oktober og
fredag den 16. oktober står i
kreativitetens tegn, når biblioteket byder på en workshop,
hvor børn fra syv år og op kan
klippe og klistre blade og dyr
samt skrive ønsker for 2021
alt sammen lige til at sætte på
Hovedbibliotekets ønsketræ.
Man kan også kreere sit helt
eget efterårstræ til at tage
med hjem.
Er man mere til en god
film, byder Væggerløse Bibliotek torsdag den 16. oktober på
filmhygge for både de små og
større børn. Kl. 10.00 til 11.30
kan børn mellem tre og seks
år se korte animationsfilm om
den store stygge ræv, der ikke
er så styg, at hønsene er bange
for ham.
De større børn kan se filmen om Mary, der bor hos
sin grandtante på landet. En
dag forfølger hun en mystisk
kat ind i en nærliggende skov,
hvor hun opdager et gammelt
kosteskaft og en besynderlig
lysende blomst. Blomsten
viser sig hurtigt at være
magisk, og før Mary ved af
det, flyver kosteskaftet hende
højt op over skyerne og afsted
til en magisk skole for troldmænd og troldkvinder. Den
japanske animeret fantasifilm
er for børn fra syv år og op og
vises kl. 12.30 til 15.00.
12., 13., 14. og 16. oktober:
Magi og mystik
Tror du på hekse og troldmænd? Er der mere mellem
himmel og jord? Og går du og
venter på dit optagelsesbrev
til et nyt liv på en troldmandsskole? Ja, så er efterårsferien i
Museum Obscurum lige noget
for dig. Her bliver der nemlig
sat fokus på den magiske verden med seks rundvisninger.
Kom blandt andet med på
en rejse tilbage til 1600-tallets
Danmark, hvor et dårligt rygte
eller en nabos anklage kunne
betyde, at man endte på bålet
dømt som heks.
Hør om ét af de mørkeste
kapitler i Danmarkshistori-
15. oktober:
Michael Winckler synger Winckler
Museum Lolland-Falster byder indenfor hos Obscurum, De Gamle Huse samt Stiftsmuseet. Foto: Museum Lolland-Falster
en, der også satte sine spor i
Nykøbing Falster.
Hvem var heksene i 1600-tallet? Hvorfor gad retsvæsnet
lytte til anklager om trolddom,
sort magi og besværgelser? Og
hvorfor stoppede hekseforfølgelserne? Kom med på en
spændende, tankevækkende
og måske lidt uhyggelig
rundvisning.
Men der er også Harry Potter-tema på programmet hos
Museum Obscurum. For var
udøverne af hekseri, magi og
trolddomskunst egentlig på
de gode eller de ondes side?
Dette spørgsmål dykker
de ned i på denne rundvisning i Museum Obscurum,
hvor vi drager paralleller til
vores egen lokale dømte heks,
Anne Palles, og ikke mindst
den magiske verden, hvor
troldmanden Harry Potter og
heksen Hermione Granger
svinger deres tryllestave.
For både i fantasiens og
den virkelige verden er der
stærke og magtfulde personligheder, men det er ikke altid,
at de har samme opfattelse
af rigtigt eller forkert, godt
eller ondt. Og når personerne
støder sammen, hvem eller
hvad er det så, der bestemmer
udfaldet?
Tidspunkter, billetbestilling og priser findes på www.
museumlollandfalster.dk.
12. - 16. oktober:
De gamle Huse inviterer indenfor
I uge 42 kan du besøge De
gamle Huse og få en hyggelig
og kreativ oplevelse
Traditionen tro skruer vi op
for stemningen på Maribos
frilandsmuseum i uge 42, når
der afholdes Tyg, hyg og byg
som efterårsferieaktivitet.
- Desværre sætter
Covid-19-situationen sine
begrænsninger, hvorfor vi
ikke kan have så mange forskellige efterårsferieaktiviteter til rådighed, som vi plejer,
fortæller Anne-Lotte Sjørup
Mathiesen, formidlingsinspektør og fortsætter:
- Vi plejer at lave mad på komfuret, presse æbler til most og
have en formidler med, der
laver plantefarve, men dette
er desværre ikke muligt i år.
Men der er til gengæld rig
mulighed for at få afprøvet
sine kreative evner med vores
andre aktiviteter.
Da der grundet forsamlingsforbud kun må være 50
personer på området, skal
billetter til entré og aktiviteter
bestilles online via museets
hjemmeside www.museumlollandfalster.dk.
Der er i efterårsferien tre
tidsrum per dag, man kan
besøge museet, nemlig fra
10-12, 12-14 og 14-16 alle ugens
dage - læs også mere herom
på hjemmesiden.
- Vi sørger naturligvis for, at
aktiviteterne er corona-sikrede, og der er adgang til handsker, håndsprit og håndvask
flere steder på området, så
vi alle får en tryg og sikker
dag, siger Anne-Lotte Sjørup
Mathiesen afsluttende.
13. oktober:
Foredrag om lavt stofskifte
Bliv klogere på lidelsen, som
rammer tusindvis af kvinder
og mænd
Tusindvis af mennesker
flest kvinder, men også mange
mænd oplever med alderen,
at de tager på, bliver glemsomme, let bliver udmattede,
og at de sover meget. Ofte
opfatter de det som en naturlig følge af at blive ældre, men
det er bestemt ikke sikkert,
at det er alderen alene, der
trykker.
Ifølge Helle Sydendal går
500.000 mennesker nemlig
rundt med sygdommen lavt
stofskifte - mange uden at
vide det. En tilstand, der kan
give alle de førnævnte symptomer og mange flere.
Kom og hør om lidelsen
tirsdag den 13. oktober kl. 19
på Væggerløse Bibliotek, når
journalist og forfatter Helle
Sydendal tager udgangspunkt
i sin egen og en række andre
kvinder og mænds historie i
sit foredrag Lavt stofskifte i
fokus - en overset og undervurderet folkesygdom?.
Foredraget handler om lavt
stofskifte og om mulighederne for at opnå et helt normalt
liv på trods af sygdommen.
Helle fortæller blandt andet
om overvægt trods sult og
motion og om at smide
kiloene igen. Om at miste sine
intellektuelle evner og om at
genvinde dem. Om ufattelig
træthed og om at få energien
igen. Om hvordan man får den
rigtige diagnose. Og den rigtige behandling.
Lavt stofskifte er nemlig
både en sygdom, der overses
og i andre tilfælde underbehandles af danske læger. Du
kan købe billet til foredraget
på guldbib.dk.
14. oktober:
Foredrag om propaganda
og fake news
Hør blandt andet om, hvordan
sandheden ofte fordrejes i den
digitale verden. Digital propaganda og valg-manipulation
finder sted verden over og
ligger i forlængelse af tidligere
tiders propaganda i traditionelle medier.
Onsdag den 14. oktober kl.
19.00 kan du høre om, hvem
der manipulerer holdninger
online og hvorfor, hvilke
midler de har til rådighed og
hvordan man kan håndtere
en digital medievirkelighed
under politisk påvirkning,
når Henrik Chulu fra Cybernauterne holder foredraget
Påvirkning, fake news og
propaganda i Salen på
Hovedbiblioteket.
Henrik Chulu er uddannet i filosofi og geografi og
til daglig arbejder han som
freelancejournalist og underviser i digitalt privatliv og
sikkerhed.
Vær opmærksom på, at der
ikke er elevator til salen, der
ligger på 1. sal.
Det er gratis at deltage i
foredraget og grundet Corona
skal alle have billet. Du kan
booke din billet på guldbib.dk.
Dagligstuen i Maglebrænde
har inviteret Gustav Wincklers søn til at synge både
faderens og sine egne sange
torsdag den 15. oktober 2020 i
efterårsferien
Skibet vil helt sikkert sejle,
når Michael G. Winckler lægger fra til et krydstogt ned ad
mindernes flod ved en Dagligstuekoncert i Maglebrænde
gamle skole på Nordfalster
torsdag den 15. oktober kl.
19:30.
Michael er nemlig søn af
Gustav Winckler, som var en
af Danmarks største sangere,
så naturligvis er Gem Et Lille
Smil, Hvide Måge, Den
Mørke Landevej, Jeg Vil
Vente Ved Telefonen med
flere på listen fra det kæmpestore repertoire, som Michael
fører videre fra sin legendariske far.
Men gæsterne ved koncerten får også knapt så kendte
sange fra bagkataloget i form
af jazz- vise og slagernumre,
som Michael mestrer at fremføre. De store, velkomponerede melodier ledsages af original musik; men derudover
spiller Michael på sin guitar
også til sine egne sange.
Dagligstuekoncerterne
har indrettet rummet, så man
sidder med den korrekte
afstand og begrænset antallet
af gæster. Koncertgæsterne
anmodes om at bære mundbind ved ankomsten, og når de
ikke sidder på deres pladser,
for eksempel i pausen.
Skulle der komme nye
restriktioner, følger Dagligstuekoncerterne selvfølgelig
dem. Det betyder blandt
andet, at pladserne besættes
efter først til mølle princippet, og skulle der komme
begrænsninger, er det ikke
sikkert, de sidst bestilte kommer med.
Man kan ikke købe billet
ved døren, men udelukkende
ved at bestille via www.dagligstuekoncerter.dk
17. oktober:
Robot-sumobrydning
Ferien rundes af med en
sjov omgang af, hvad man
nok bedst kan betegne som
robot-sumobrydning (også
kaldet Hebocon) på Nysted
Bibliotek lørdag den 17. oktober. Her går det kort og godt
ud på at bygge den sejeste,
sjoveste robot ud af gammel
skrammel og derefter udfordre de andres robotter til
kamp.
Det er gratis at deltage i
alle arrangementerne, men
grundet Corona skal alle have
billet. Også de voksne. Du kan
booke billetter på guldbib.
dk, og bliver I forhindret i at
deltage, så husk at afbooke
billetterne igen, så andre kan
få glæde af dem.
Læs avisen når du har lyst
med gratis appen
Sjællandske Medier-aviser
Side 3 Flere til foreningsfællesskabet Side 6 Børn og Læring: Ny centerchef Side 10 Efterårsfernisering SYDFALSTERNYT OPLAG 18.000 STK. Velkommen, du kære efterårsferie Efterårsferie med LEGO og børnebillet UGE 41 2020 Side 4 Weekenden rundes af med aktiviteter for store og små Side 8
2 SØNDAGSAVISEN-SYDFALSTERNYT UGE 41 2020 Illustration: Oversigt over adgangsveje SYDFALSTERNYT Vestenborg Allé 1 - 3. sal I 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 85 90 09 I www.fritidsnyt.dk BLADCHEF Martin Liisborg Ansvarshavende Tlf. 26 78 22 02 martin@fritidsnyt.dk KONSULENT Mikael Damgaard Tlf. 21 16 8
3 SØNDAGSAVISEN-SYDFALSTERNYT UGE 41 2020 Endnu flere børn og unge skal være en del af et foreningsfællesskab Broen Guldborgsund, DGI Storstrømmen og Guldborgsund Kommune vil have endnu flere børn og unge til at være en del af de lokale idrætsforeninger. Derfor er de tre aktører nu gået sammen om
4 SØNDAGSAVISEN-SYDFALSTERNYT UGE 41 2020 Fed fredag, laber lørdag - og så endda i dit lokalområde. Læs med, og bliv klogere på, hvad disse to dage byder på af oplevelser, inden efterårsferien rigtig går igang. Hvad der sker i dit nærområde i netop efterårsferien, kan du istedet læse om på side
Efterårs nyheder OG GO D E TI L B U D H J E M M E H O S D I N L O KA L E MØ B E L HAND L E R Shark & Co. NYT INSPIRATIONSKATALOG Se det i butikkerne eller på HjemmeHos.dk Spar 3+2 pers. sofa i ægte okselæder I N T RO PRIS 33% 2 14.999,SPAR 7.500,- 1/ Napoli 3+2 pers. sofa i læder Lækkert og
6 SØNDAGSAVISEN-SYDFALSTERNYT UGE 41 2020 Guldborgsund Kommune ansætter ny centerchef for Børn og Læring Margit Mikkelsen bliver ny centerchef for Børn og Læring i Guldborgsund Kommune. Hun kommer fra en stilling som centerchef for pædagogik på Professionshøjskolen Absalon. G 1. november tiltræd
Schous på Marielyst VI ER KLAR TIL AT HJÆLPE I EFTERÅRSFERIEN! Se menukortet på schous-marielyst.dk Kom og nyd en dejlig frokost i vores restaurant hver lørdag og søndag fra kl. 12.00-15.30 HU UD AF CAVERYMENUER: (Min. 300 g. kød ialt) SET Helstegt oksefilet, små frikadeller, glaseret skinke H
8 SØNDAGSAVISEN-SYDFALSTERNYT UGE 41 2020 Fridage og efterårsferie Fra på fredag står der, for de fleste børn og unge, efterårsferie på menuen, og det indebærer naturligvis mange aktiviteter i næste uge. Det vil vi naturligvis gerne give jer et kort overblik over - et overblik, der også tager de
Væggerløse og Gedser! Vil du sikre fibernet til lokalområde? Danmarks bedste internet 9 år i træk* Produkter til sommerhuse og helårsboliger Fibernettet fremtidssikrer din bolig Tilslutning til fibernettet Bestil her 1.495,Bestil senest 21. oktober 2020 fibia.dk/ væggerløseoggedser eller ring 70
10 SØNDAGSAVISEN-SYDFALSTERNYT UGE 41 2020 markerne med medbragt mad - omringet af natur, ro og mag. Fernisering søndag den 11. oktober Foto: Privat Efterårsfernisering hos Galleri Matthies den 11. oktober Galleri Matthies - Kunst og Økologi er Charlotte og Torbens fælles kærlighedsprojekt. Her
UDSALG RULLER FRA GULV TIL LOFT... -OG VI HAR MEGET HØJT TIL LOFTET! -ALTID OVER 200 RULLER TÆPPER/VINYL I BUTIKKEN! LAMINAT TAKETT Sound logic med trindæmper bagside. Mange farver Pr kvm vejl. kr. 240,Pr. kvm. NU KUN 199 LONG BOARDS LAMINATGULV 6 farver. Mål: 2050x245x10 mm. Vejl. pris pr.
Få områdets stærkeste digitale løsninger Kombiner målrettet markedsføring på de største danske digitale sites, Facebook og Instagram Vi tilbyder: - At ramme målgruppen på det rigtige tidspunkt med det rigtige kreativ. - Stærk lokal tilstedeværelse. - Top of Mind hos slutkunden. - Marketing på tværs
EFTERÅRSTILBUD i Blomstercentret Tre dejlige katte INSEKT VENLIGE INSEKT VENLIGE Greencats - Redcats- Starcats INSEKT VENLIGE Tre skønne søjletræer med sprøde æbler, som modner i september-oktober. Noget for enhver smag, hvad enten det skal være syrligt, sødt eller friskt. Velegnet til krukker o
14 SØNDAGSAVISEN-SYDFALSTERNYT UGE 41 2020 VUC ERHVERV Sjælland udvider samarbejdet og bygger bro til København VUC Erhverv Sjælland er nu en større og stærkere aktør på markedet for efteruddannelse, eftersom VUC Erhverv Sjælland har skiftet navn til VUC Erhverv Sjælland & København. H F & VUC
TA TIL RØDBY FRAGTFRI LEVERING - SJÆLLAND - MØN - LOLLAND - FALSTER DANMARKS LAVESTE MØBELPRISER SPAR OP TIL 50% TA TIL RØDBY! VI LEVERER GRATIS OVERALT PÅ SJÆLLAND & LOLLAND FALSTER LUKSUS CONTINENTALSENG DOBBELT TA ANNONCEN MED!! DU FÅR KR. 200,- I RABAT* Før 5.998,NU 2.998,- 15 ÅRS GARANT