VEJLEDNING Store træspær behov for afstivning Denne vejledning stiller skarpt på afstivningen af store trægitterspær, der ofte er mangelfuld. Den kan anvendes såvel ved vurdering af eksisterende tagkonstruktioner som ved planlægning af nye bygninger. VEJLEDNING Store træspær behov for afstivning Denne vejledning stiller skarpt på afstivningen af store trægitterspær, der ofte er mangelfuld. Den kan anvendes såvel ved vurdering af eksisterende tagkonstruktioner som ved planlægning af nye bygninger. Indhold Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Krav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Byggeloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Formål Mange tagkonstruktioner er udført med gitterspær af træ. De skal, ligesom andre slanke konstruktioner, afstives på tværs for at opnå den nødvendige bæreevne. Tværafstivning bliver særlig vigtig, når gitterspær anvendes på bygninger med stor bredde som f.eks. supermarkeder og stalde, da spæren Krav Byggeloven Det er altid ejeren af en bygning, der er ansvarlig for, at den overholder byggelovgivningen og er sikker. Ejeren har derfor pligt til at vedligeholde sin bygning og at gøre, hvad der er muligt for at forebygge risikoen for skader. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en bygning er sikker, Principper for afstivning Tagkonstruktioner med træspær skal i praksis altid afstives på tværs af spærenes plan for at kunne optage lasterne. De gængse principper for afstivning samt definition af begreber for spærkonstruktioner i træ er vist på figur 3. Lasterne udgøres af egenlasten i kombinatio Eksisterende bygninger På baggrund af de mange fejl og mangler, der er konstateret i store spærkonstruktioner udført af 45-60 mm brede planker, bør konstruktioner, der er bredere end 14 m (med saksespær bredere end 12 m) efterses. Det gælder, uanset om konstruktionen er ny eller gammel. Eftersynet k 6 Kan vindlasten på gavlen optages? Det bør undersøges, om vindlasten på gavlen kan videreføres til gitterbjælken i tagfladen og derfra til fundamentet gennem vindtrækbånd og skot, se Vindlast side 15. For gavle udført med gavlsøjler spændende fra fundament til tagflade bør det kontrolleres, at gavl Lodret last Lodret last giver tryk i spærhovederne og i nogle af de indre gitterstænger. Hermed virker de som søjler. Da spær normalt fremstilles af kun 45-60 mm tykke planker, er det i praksis altid nødvendigt at tværafstive spærhovedet og nogle af gitterstængerne for at hindre dem i at bøje ud. Ve Utilstrækkelig afstivning Hvis spærhovederne bøjer ud fra plan tilstand, se figur 7, er fastholdelsen af spærhovederne utilstrækkelig. Det samme gælder, hvis vindtrækbåndene er stramme i den ene retning og slappe i den anden som på figur 8. I det tilfælde er det trækbåndet der udgør det afstivende e Gitterstænger Nogle af de indre gitterstænger skal også tværafstives som illustreret i figur 11. Det er normalt de næstlængste gitterstænger, der har mest behov (fordi der er træk i de længste), men der kan være flere gitterstænger, der skal afstives. Ved meget store spær kan der desuden være behov Hvis ikke lægtestrengen fastholdes, kan alle gitterstængerne bøje ud til samme side som i figur 12. Når tagplader eller tagsten danner et S-formet mønster, som i figur 14 og 15, skyldes det oftest, at gitterstængerne slet ikke er afstivet eller at skråafstivningen mangler. Det får spærhovederne til Spær med løs top Hvis højden af gavltrekanten er over ca. 3,6 m, er det af transporthensyn nødvendigt at udføre spærene med en løs top, se figur 16 og 17. Ved f.eks. 20 taghældning sker det ved en bygningsbredde på ca. 20 m. Den vandrette overside af den nedre spærdel, populært betegnet hanebåndet, Valmspær Ved afvalmede gavle anvendes valmspær, se figur 19, der svarer til den nederste del af et spær med løs top som i figur 16. Da det første valmspær skal optage last fra et større areal end de øvrige spær og samtidig har mindre højde, udføres det som et flerdobbelt spær. Der vil være stort tr Saksespær Ved saksespær, se figur 21, bliver trykkræfterne i spærhovederne særlig store på grund af den lille vinkel mellem hoved og fod. Kræfterne i spæret svarer omtrent til et almindeligt spær med taghældning som vinklen mellem hoved og fod. Spærhovederne og nogle af de indre gitterstænger skal t Vindlast Vindlast på langs af bygningen virker primært på gavlene, som skal understøttes af tagfladen foroven. trækbåndene er fastgjort til brede planker mellem spærene, som så forbindes til facaden via skot, som vist på figur 23. For at tagfladen kan føre vindlasten ned til facaderne, skal den væ Fastholdelse af gavl Hvor stor en del af vindlasten på gavlen, der skal optages af tagkonstruktionen, afhænger af gavlens opbygning, se figur 24. Gavlen er altid understøttet af tagfladen og ofte også af loftfladen som i figur 24b. Den kan desuden være understøttet ved hanebåndet, når der bruges spæ Loftflade Når gavlen understøttes af loftfladen som i figur 24b skal loftkonstruktionen kunne optage denne last og føre den til facaderne og til eventuelle langsgående vægge. Lasten kan f.eks. optages med en gitterbjælke langs gavlen, som fastgøres til facaderemmene og til en eventuel langsgående væ