Trægulve Indeklima Trægulve Indeklima FORORD Forbrugerne har i dag meget høje forventninger til ensartetheden af trægulve og har især fokus på fugerne mellem gulvbrædderne. Da træ er et naturmateriale, der reagerer på fugt, har det derfor stor betydning, hvordan træet er tørret, hvilke fugtforhold der er under lægning, samt hvilket fugt INDHOLD 7 INDLEDNING 7 Hvordan opleves luftfugtighed 8 Forhold der kan have indflydelse på, at fuger mellem brædder ændrer sig 8 Indeklima og fugtforholds betydning for trægulve 9 STYRING AF LUFTFUGTIGHED I BYGNINGER 9 Ventilation og fugtgenvinding 12 Befugtning af ventilationsluft 12 Indledning Det er vigtigt at gøre brugeren klart, at træ gulve er et naturprodukt med variation, som derfor også reagerer på indeklimaet. Inden levering af et nyt trægulv bør der derfor fore tages en forventningsafstemning. I denne vejledning beskrives vigtigheden af: Valg og indkøring af ventilati Forhold der kan have indflydelse på, at fuger mellem brædder ændrer sig Indeklima og fugtforholds betydning for trægulve Gulvbræddernes fugtindhold ved levering. Krav til fugttolerance i gulvbrædderne ved levering. Valg af træart og trægulvets tykkelse. Indeklimaforhold under montering. Indek Styring af luftfugtighed i bygninger Styring af luftfugtigheden i en bygning består af flere parametre, herunder: Ventilation Fugtgenvinding Evt. befugtning (kun i særlige tilfælde) Opvarmning Brugeradfærd Ventilation og fugtgenvinding Boliger Ventilation af boliger sker primært for at sikre mod f således opretholdes som minimumsluftskifte, når der er lav luftfugtighed med mulighed for et højere luftskifte, når luftfugtigheden stiger fx ved bad og madlavning. Varmegenvinding i både centrale og decentrale boligventilationsanlæg udføres oftest som modstrømsvarmevekslere, hvor udsugningsluften p valg, som begrænser minimumsluftmængden, selvom ventilationsbehovet måske er mindre. Ændret valg af indblæsningsarmaturer eller indblæsningsmetode kan være en løsning til at nedbringe luftskiftet. Afhængigt af hvor omfattende automatik installationen er, kan der være mulighed for at styre både efter Befugtning af ventilationsluft Pga. risiko for bakterievækst er anvendelse af befugtet ventilationsluft iht. Bygningsreglementet begrænset til særlige tilfælde som fx museer og trykkerier. Opvarmning Opvarmning af bygninger sker typisk med radiatorer, gulvvarme, opvarmet luft eller en kombination a nødvendigt. I stedet bør man afhjælpe trækgener på anden vis. En anden situation kan fx være, at behovsstyring og eventuel urstyring overstyres for at sikre maksimal ventilation i en periode og ikke stilles tilbage igen. I så fald overventileres der med unødvendig udtørring af luften og stort energi Krav til indeklima under lægning af trægulve Før lægning af trægulvet skal bygningen være lukket og tør, og der skal være sat varme på bygningen. Alle arbejder, der kan tilføre bygningen fugt, fx murerarbejde og grundlæggende malerarbejde, skal være afsluttet. Bygningen skal være i ligevægt med en f TRÆ 79 Trægulve TRÆ 70 Træmaterialer TRÆfakta 05 Trægulve Svind og udvidelser Træarter med mindst svind og udvidelse er fx: ahorn, teak, iroko, merbau og doussié. Træarter med moderat svind og udvidelse er fx: fyr, douglas, eg, ask, bilinga, valnød, pressetørret bøg og til dels jatoba. Jo tykk Fugtindhold i gulvbrædder ved modtagelse I henhold til TRÆ 79 Trægulve er tolerancer for fugtindhold ved levering for massive trægulve 8 2 % (afviger fra EN specifikationer som normalt er 9 2 %), og for lamelbrædder 7 2 %. En træfugtighed på 8 % svarer til en relativ luftfugtighed på ca. 40 % RF Udlægning af trægulve i relation til fugt Ved lægning af trægulve skal der tages højde for deres fugtbevægelser. For gulve på bjælker eller strøer sikres bevægelsesmuligheden ofte ved at anvende det såkaldte 10-brætsmål. 10-brætsmålet angiver den bredde, som 10 brædder eller stave forventes at have Indeklima indtil overdragelse og ibrugtagning For at hindre uønskede variationer i trægulve er det vigtigt, at der ved lægning af trægulve etableres det blivende indeklima, og at dette bibeholdes frem til aflevering og ibrugtagning. Herefter er det brugeradfærd sammen med korrekt drift og vedligehol Opsummering Det er vigtigt, at der ved projektering og udbud vælges ventilationsanlæg, der rent faktisk kan indreguleres svarende til faktisk brug. Indreguleringen kan med fordel gøres på rumniveau evt. ved valg af decentrale anlæg. Ventilationsanlæg bør køres ned på mindst tilladte luftskifte evt. Myndighedskrav omkring ventilation Der er i Bygningsreglementet bestemmelser omkring ventilation af bygninger for bl.a. at sikre mod skader pga. for højt fugtindhold i boliger og for at tilsikre et godt atmosfærisk indeklima i institutioner og undervisnings lokaler. I andre byggerier herunder kontor §444 Fra kælder i enfamiliehuse skal der kunne udsuges mindst 10 l/s. I andre beboelses bygninger end enfamiliehuse skal kælderens ventilation dimensioneres efter rummets størrelse og anvendelse. §445 For andre rum i beboelsesbygninger end de i §§ 443 og 444 nævnte skal ventilationens dimensionering SBi-anvisning 277 Fugt Teori, beregninger og undersøgelse I SBi-anvisning 277 Fugt Teori, beregninger og undersøgelse kapitel 3.3.4 Indeklima illustrerer grafen i figur 5 den relative luftfugtighed som en funktion af luftskiftet i en bolig på 80 m2 med 4 personer. Hvis luftskiftet er en halv gang Manuskript: Redaktion: Layout: Foto: Benny Lillelund og Mikael Koch, Træinformation Christian Drivsholm og Mads Køhler Pedersen, Energi & Klima, Teknologisk Institut Træinformation Lone Bak Lindab, Kim Risgaard Sildorf og Anders Hviid Copyright 2019 og 2023, Træinformation 2. udgave, april 2023 E D enne vejledning, TRÆfakta 14 Trægulve Indeklima, indgår i en serie af branchevejledninger, som udarbejdes i et fagligt forum for trægulve under fællesmærket TRÆgulve. Det faglige forum for trægulve er et samarbejde mellem ledende gulvproducenter, gulvleverandører og brancheorganisationer med de