Trægulve i DGNB 2016 Trægulve i DGNB 2016 FORORD TRÆfakta 15 Trægulve i DGNB 2016 er en anvisning på, hvordan man forholder sig til brugen af trægulve i forbindelse med DGNB-certificering af et byggeri og de forskellige krav, der er forbundet hermed. Den henvender sig til både bygherrer, projekterende, udførende samt til leverandører og pro INDHOLD 7 GENERELT OM DGNB 8 DGNB-certificeringsproces 9 Aktører og ansvar 12 TRÆGULVE I DGNB-KRITERIER 12 DGNB-kriterier 14 Proceskvalitet 19 Miljøkvalitet 42 Økonomisk kvalitet 44 Social kvalitet 45 Teknisk kvalitet 52 PROJEKTERENDE 52 Planlægning 52 Projektering 55 Doku Generelt om DGNB DGNB bygger på en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed. DGNB evaluerer et byggeri eller et byområde ud fra, fx hvor miljømæssigt bæredygtigt det er, men også ud fra hvor socialt og økonomisk bæredygtigt det er. Som certificering fungerer DGNB som middel til at fremhæve og u DGNB-certificeringsproces DGNB-certificeringen varetages i Danmark af Green Building Council Denmark (DK-GBC). Når en bygherre ønsker at få et DGNB-certifikat for et planlagt byggeri, skal bygherren tilkoble en DGNB-konsulent eller DGNB-auditor, som på baggrund af sin uddannelse er bekendt med krave Aktører og ansvar Nedenstående aktører indgår typisk i DGNBcertificeret byggeri: Bygherre: Igangsætter DGNB-certificering af byggeriet, og følger certificeringsprocessen og tid og økonomi. DGNB-konsulent/-auditor: Bistår bygherre med ansvar for certificeringsprocessen og indlevering af certificering sølv, -guld eller -platin. De beslutninger, der tages undervejs i projekteringen, har konsekvenser for pointtildelingen og for tid og økonomi. Når bygherren beslutter at godkende et designoplæg, forpligter han/hun sig samtidig i forhold til både tjeklistepoint og til den tid og økonomi, der er forbu At mindske driftsomkostningerne til rengøring og vedligehold At øge niveauet af miljøvaredeklarationer (EPDer) i byggesagen Projekterende I samarbejde med DGNB-konsulent/-auditor udarbejder den projekterende oplæg til materialevalg og designløsninger, som opfylder bygherrens mål for certificering Trægulve i DGNB-kriterier DGNB-kriterier DGNB-manual for kontorbygninger 2016 er anvendt som baggrund for dette TRÆfakta. Eftersom DGNB-manualerne løbende opdateres, vil der ske ændringer til manualen, som kan have indflydelse på DGNB-kriterierne, deres evaluering og dokumentation. I DGNB-manual for Proceskvalitet TemaKriteriegruppe område Planlægning Miljøaktivitet Økonomisk kvalitet Social kvalitet PRO1.1 Kvalitet i forberedelsen af projektet 1,7 % PRO1.2 Integreret design proces 1,7 % PRO1.3 Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen 1,7 % PRO1.4 Bæredygtighedsaspekter Proceskvalitet PRO 1.5 Vejledning om vedligehold og brug af bygningen hold og genbehandling. Disse oplysninger skal indhentes fra leverandører eller producenter. Desuden skal som udført tegninger fx gulvplaner og eventuelle gulvdetaljer opdateres. Del af den samlede vurdering: 1,1 % Målsætning og Tabel 2 Evaluering af PRO 1.5 Vejledning om vedligehold og brug af bygningen. Vejledning om vedligehold, inspektion og drift Tjeklistepoint (TLP) 1.1 Der er udfærdiget en vejledning om vedligehold, inspektion og drift, som indeholder 15 anvisninger herom i det sædvanlige omfang til den driftsansv PRO 2.2 Dokumentation af kvalitet i udførelsen Del af den samlede vurdering: 1,7 % Målsætning og relevans Formålet er at hæve vidensniveauet og udelukke fejl og mangler under udførelsen af bygningen gennem projektering, dokumentation og kvalitetskontrol, samt at dokumentere at disse mål er opnået ve Tabel 3 Uddrag af evaluering af PRO 2.2 Dokumentation af kvalitet i udførelsen. Der er kun vist underkriterier, hvor trægulve har indflydelse. Dokumentation af anvendte materialer Tjeklistepoint (TLP) 1.1 De anvendte/indbyggede materialer er dokumenteret. De foreskrevne sikkerhedsdatablade samt y 18 TRÆGULVE I DGNB-KRITERIER TRÆFAKTA 15 Miljøkvalitet ENV 1.1 og 2.1 Livscyklusvurdering (LCA) miljøpåvirkninger og primærenergi Del af den samlede vurdering: 7,9 % (ENV 1.1) og 5,6 % (ENV 2.1) Målsætning og relevans En bygning påvirker miljøet gennem alle faser af sin livscyklus, lige fra fremstilling af materialer, drift/vedligehold af Til beregningen anvendes informationer om bygningsdelene og evt. bygningens energiforbrug, som leveres af de projekterende, udførende og leverandører. Der anvendes standard LCA-beregningsværktøj som fx LCAbyg, se www.lcabyg.dk. Dette beregningsværkstøj udfører automatisk LCA-beregningen på baggrund Nødvendig dokumentation Dokumentation for de udførte beregninger for bygningens opførelse, brugsfase og end of life Præsentation af bygningsmodellen, herunder: Grundlag for mængder og fastsatte levetider for bygningsdele eller overflader/ materialer Bygningsarealer og volumen Mængdeopgørelse fo ENV 1.2 Miljørisici relateret til byggevarer Del af den samlede vurdering: 3,4 % Målsætning og relevans Formålet er at minimere, undgå eller erstatte byggematerialer, der indeholder miljøfarlige stoffer, som er til fare for jord, luft, grund- og overfladevand samt menneskets sundhed, flora og fauna. Tabel 6 Materialer i gulvopbygninger med tilhørende indikatorer. Udført på stedet Udført på fabrik vil indgå i DGNB-manual 2020* Maling Indikator 21 Indikator 1 Lakering Akryl/polyuretanlak Indikator 21 Indikator 1 Lakering Uretan/Alkydlak Indikator 21 Indikator 1 Syrehærdende lak Ind Indikator 1 Maling til træ, metal og plast, indendørs og udendørs Produkter til maling på træ, metal og plast Både indendørs og udendørs anvendelse er omfattet. Omfattet er produkter anvendt på byggeplads. Ikke omfattet er effektmaling til metal og fabriksmalede emner i træ (indgår først i DGNB-man Indikator 8 Grunder, spartelmasse, lim og klæbere Produkter til afretning af underlag, priming og limning ved beklædning af gulv med træ. Tabel 8 Krav til kvalitetstrin for indikator 8. 1 2 3 4 GISCODE D1, RU0,5 / 1, RE1 eller RS10. Som trin 4 Som trin 4 EMICODE EC1, EC1PLUS, EC1 (R), EC1PLU Indikator 21 Maling og lak til trægulve Træoverflader på gulve, trapper og tilhørende fodpaneler, der overflade behandles på byggepladsen med maling/lak. Bemærk, at olie og voks til gulve m.m. er omfattet af indikator 27. Tabel 9 Krav til kvalitetstrin for indikator 21. 1 2 3 4 Som trin 2 GISC Indikator 25 Bitumenprodukter Bitumenprodukter der forarbejdes koldt og bruges til grunding/klæbning af tagpap samt til fugtisolering af mur- og betonkonstruktioner. Fugtspærre i forbindelse med trægulve bruges især på beton, hvis man ønsker at undgå den lange udtørringstid. Tabel 10 Krav til kvali Indikator 27 Olie og voks til trægulve Behandling af træoverflader, som udføres på byggepladsen, fx af træ gulve, -trapper og -paneler. Tabel 11 Krav til kvalitetstrin for indikator 27. 1 2 3 4 GISCODE Ö40 GISCODE Ö20 Som trin 4 GISCODE Ö10 Note: VOC er defineret som flygtige organiske forb Indikator 36 Radonmembran, dampspærre Kunststofmembraner benyttet i terrændæk. Membran med samlet areal under 100 m2 er undtaget. Tabel 12 Krav til kvalitetstrin for indikator 36. 1 2 3 4 Som trin 4 Som trin 4 Som trin 4 Bly- og tinindhold 0,1 % Uddybende forklaring: Bly- og organiske tinf 30 TRÆGULVE I DGNB-KRITERIER TRÆFAKTA 15 Eksempler på gulvkonstruktioner I eksemplerne på de følgende sider er vist, hvordan miljørisici i relevante byggevarer kan dokumenteres, se tabel 14-20. Der er vist syv eksempler på gulvkonstruk tioner: 1. Gulv på strøer 2. Gulv på bjælkelag 3. Limet gulv på beton 4. Limet gulv på træunderlag 5. Svø Gulv på strøer Gulvbelægning Isolering Fugtspærre Gulvstrø Opklodsning Tabel 14 Dokumentation for gulv på strøer. Nr 1 2 3 4 5 6 7 Betegnelse Lak udført på fabrik Plankegulv Lim Strøer Opklodsning Isolering Fugtspærre Materiale Akryl/polyuretanlak - Trælim - - - Plastfolie Gulv på bjælkelag Gulvbelægning Isolering Træbjælke Tabel 15 Dokumentation for gulv på bjælkelag. Nr 1 2 3 Betegnelse Lak udført på stedet Plankegulv Lim Materiale Akryl/polyuretanlak - Trælim Produktbetegnelse - Produktnavn - Indikator 21 - 8 Medtagne stoffer VOC - VOC Kv Limet gulv på beton Gulvbelægning Lim Evt. fugtspærre af speciallim Evt. afretning på beton med afretnings- eller spartellag Tabel 16 Dokumentation for limet gulv på beton. Nr 1 2 3 4 5 Betegnelse Lak udført på stedet Stavparket Lim Fugtspærre Afretningslag Materiale Uretan/alkydlak Limet gulv på træunderlag Gulvbelægning Lim Undergulv Isolering Træbjælke Tabel 17 Dokumentation for limet gulv på træunderlag. Nr 1 2 3 4 5 Betegnelse Lak udført på stedet Stavparket Lim Fugtspærre Undergulv Materiale Akryl/poly uretanlak - Trælim Speciallim - Produkt betegnelse Svømmende gulv direkte på mellemlag Gulvbelægning Mellemlag evt. udført som fugtspærre Evt. afretning på beton med afretnings- eller spartellag Tabel 18 Dokumentation for svømmende gulv direkte på mellemlag. Nr 1 2 3 4 5 Betegnelse Lak udført på fabrik Lamelplank Lim Mellemlag/ fugtspærr Svømmende gulv på mellemlag af træplade Gulvbelægning Mellemlag Undergulv evt. med underliggende tykt mellemlæg Fugtspærre Evt. afretning på beton med afretnings- eller spartellag Tabel 19 Dokumentation for svømmende gulv på mellemlag af træplade. Nr 1 2 3 4 5 6 Betegnelse Olie udført på f Svømmende gulv på underlag af træundergulv Gulvbelægning Mellemlag Undergulv Isolering Træbjælke Tabel 20 Dokumentation for svømmende gulv på underlag af træundergulv. Nr 1 2 3 4 5 Betegnelse Lak udført på stedet Lamelplank Lim Mellemlag Undergulv Materiale Akryl/poly uretanlak - Tr Evaluering De kvalitetstrin, der er angivet i kriteriematrixen, bygger på hinanden. Kravene til højere kvalitets trin forudsætter, at alle kravene i det lavere trin er opfyldt, se tabel 21. Dokumentation For de anvendte bygningsdele, der skal undersøges ved hjælp af dokumentationen (anført under hve ENV 1.3 Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer Del af den samlede vurdering: 1,1 % Målsætning og relevans Formålet er at fremme brugen af materialer, der indvindes og forarbejdes i forhold til anerkendte miljømæssige og sociale standarder. Kriteriets aspekter omfatter beskyttelse af skove, for Tabel 22 ENV 1.3 Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer. Kvalitetstrin Tjeklistepoint (TLP) Kvalitetstrin 1 Minimum 50 % af alt træ og træmateriale, der er anvendt i selve bygningen og konstruktionsprocessen, er dokumenteret FSC- og/eller PEFC-certificeret og/eller genbrugstræ. 10 Kvalitet Økonomisk kvalitet ECO 1.1 Bygningsrelaterede levetidsomkostninger Del af den samlede vurdering: 9,6 % Målsætning og relevans Formålet er at minimere bygningens samlede levetidsomkostninger. Det almindelige projekterings- og byggeforløb koncentrerer sig ofte om minimering af byggeomkostningerne. Der Generelt skal arealet af trægulve medtages i beregningen. Vedrørende vedligeholdelse og rengøring se også Projekterende. Evaluering Evalueringen sker ved en sammenligning med en referenceværdi i beregningsværktøjet, se tabel 25. Nødvendig Dokumentation Der foretages en beregning af projektets leveti Social kvalitet Bygninger med en TVOC-koncentration (totalkoncentration af VOC-flygtige organiske forbindelser) på over 3.000 μg/m3 eller en formaldehydkoncentration på over 100 μg/m3 kan ikke certificeres. SOC 1.2 Indendørs luftkvalitet Del af den samlede vurdering: 2,7 % Målsætning og relevans D Teknisk kvalitet TEC 1.1 Brandsikring og sikkerhed Del af den samlede vurdering: 3,0 % Målsætning og relevans Formålet er at mindske farerne ved brand og andre faresituationer. Kriteriet har særlig fokus på at reducere sandsynligheden for, at der opstår brand, sker brand- og røgspredning samt på at TEC 1.2 Akustik og lydisolering Del af den samlede vurdering: 4,5 % Målsætning og relevans Formålet er at fremme brugerens komfort og velvære (og effektivitet på arbejdspladsen) i relation til bygningens akustiske forhold. Kvaliteten af rummenes lydforhold er medbestemmende for brugernes opfattelse TEC 1.5 Bygningernes vedligehold og rengøringsvenlighed Del af den samlede vurdering: 4,5 % Målsætning og relevans Formålet er at mindske driftsomkostningerne til rengøring og vedligehold. Overflader, der er lette at rengøre, kræver færre rengøringsmidler og kræver samtidig mindre tid til selve reng TEC 1.6 Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse Del af den samlede vurdering: 1,5 % Målsætning og relevans Formålet med kriteriet er, at det allerede i designfasen, ved valget af materialer og bygge teknik, planlægges hvorledes bygningen konstrueres med henblik på, at materialer og kompo 2. Nedtagnings- og genanvendelseskoncept Beskrivelse af det valgte koncept for nedtagning og genanvendelse i tabel 29 Beskrivelse af det valgte niveau for vurdering af materialernes ressourceudnyttelse i tabel 29 Tabel 29 Evaluering af TEC 1.6 Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse. 50 TRÆGULVE I DGNB-KRITERIER TRÆFAKTA 15 TEC 1.8 Dokumentation med miljøvaredeklarationer Del af den samlede vurdering: 1,5 % Målsætning og relevans Formålet er at skubbe branchen til at øge niveauet af miljøvaredeklarationer EPDer for byggevarer gennem efterspørgsel. Det forventes, at øget efterspørgsel efter miljø deklarationer i DGNB v Projekterende Planlægning DGNB-certificeringsordningen indgår som et designparameter, ved at der ved planlægning af gulvopbygning og materialevalg tages højde for at opfylde de kriterier, hvor trægulve har indflydelse på tildelingen af point i DGNB-matricen. Den projekterende sammensætter krav til g rialet men en del af den dokumentation, der skal afleveres til den endelige certificering. Den projekterende skal i udbudsmaterialet stille krav om levering af anvisninger om brug, vedligeholdelse og pleje fra materialeproducenter/-leverandører af gulve. I henhold til PRO 2.2. Dokumentation af kvali Evt. indbygning af selvlysende ledesystemer nede ved gulvet i flugtveje Evt. at der i bygningen ikke forefindes materialer (især PVC), der i tilfælde at brand kan danne ætsende, giftige eller nedbrydende røggasser I henhold til TEC 1.2 Akustik og lydisolering skal der stilles: Lydkrav for gulvkons I henhold til PRO 2.2. Dokumentation af kvalitet i udførelsen stilles der krav til kontrol under udførelsen. Den projekterende skal sikre, at dette indarbejdes i udbudsmaterialet vedrørende trægulve i form af bl.a. udbudskontrolplaner. Den projekterende beskriver krav til entreprenørens kvalitetssik Udførende Planlægning Ved lægning af trægulve er der en række generelle forholdsregler, som altid skal overholdes for at sikre et godt resultat. Det fremgår af tjeklisten på side 59 i TRÆ 64 Trægulve Lægning, hvilke krav der er til bygningen, materialerne og udførelsen. Udfaldskravene til det færdi Opbevaring på byggeplads Den udførende skal sikre, at materialer opbevares, så der ikke er risiko for opfugtning eller anden form for beskadigelse af materialerne. Der skal udarbejdes en plan for opbevaring af byggematerialer med henblik på at undgå opfugtning. Ifølge Vejledning om håndtering af fug Dokumentation Der skal leveres dokumentation vedrørende DGNB-certificeringen i henhold til krav i udbuds materialet. I PRO 2.2. Dokumentation af kvalitet i udførelsen er der et udvalg af områder, hvor der kan optjenes tjeklistepoint. Den projekte rende angiver i udbudsmaterialet hvilken doku mentati Dokumentationen skal bl.a. indeholde: Oplysninger om vedligehold og rengøring Dokumentation for VOC- og formaldehydindhold i produktet Dokumentation for gulvbelægning klasse Dfl-s1 [klasse G gulvbelægning] Dokumentation for trinlydsdæmpning i fx mellemlag under svømmende gulve Kvalitetskontrol D Leverandør Planlægning Dokumentation Ved levering af materialer skal leverandøren sikre, at der er vedlagt tilstrækkelig dokumentation til understøtning af de enkelte kriterier i DGNB-certificeringen. Som hovedregel kræves der følgende materialedokumentation: Miljøvaredeklarationer (EPDer) Ydeev I ENV 1.3 Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer kræves dokumentation på at træet er FSC- og/eller PEFC-certificeret og/eller genbrugstræ. Dokumentation for at træet er FSC- og/eller PEFC-certificeret: Leverandørens følgeseddel eller faktura (bekræftelse af oprindelse (CoC-nummer (Chain of C Bilag Bilag 1 EPD (Environmental Product Declaration) En EPD (Environmental Product Declaration) eller miljøvaredeklaration, som det hedder på dansk, dokumenterer en byggevares miljømæssige egenskaber og udvikles i henhold til anerkendte europæiske og internationale standarder. Det er således en sta sults LCA Lacquers results1 Lacquers 1 monia treated) Ultra and matt Nordic (ammonia and ultra treated) matt. and Nordic and ultra matt. ENVIRONMENTAL IMPACTS PER ENVIRONMENTAL M2 IMPACTS PER M2 Oak 20,5 x 140mm Parameter A1-A3 Oak 20,5 x 185mm Oak 20,5 x 140mm Oak 15 x 129mm Oak 20,5 x 185mm Unit Bilag 2 Eksempler på miljøprofiler for gulve miljøaftryk ligeledes påvirkes mest effektivt i de indledende faser for efterfølgende at blive konkretiseret i projektforløbet. I publikationen fra SBi er bl.a. angivet miljøprofiler på forskellige gulvbelægninger, som ses i figuren herunder. Gulvbelægni Referencer Green Building Council Denmark Guide til DGNB for bygninger Certificering af bæredygtigere bygninger Materialer i bæredygtigt byggeri Byggematerialers bidrag til DGNB-certificering DGNB-manual for kontorbygninger 2016 DGNB-manual for Undervisnings- og Børneinsti tutioner 2016 DGNB-manua UDVIDET INDHOLD 7 8 9 Generelt om DGNB DGNB-certificeringsproces Aktører og ansvar 12 Trægulve i DGNB-kriterier 12 DGNB-kriterier 14 Proceskvalitet 14 PRO 1.5 Vejledning om vedligehold og brug af bygningen 16 PRO 2.2 Dokumentation af kvalitet i udførelsen 19 Miljøkvalitet 19 ENV 1.1 og 2.1 Livs 56 56 56 58 Udførende Planlægning Udførelse Dokumentation 60 60 60 Leverandør Planlægning Dokumentation 62 Bilag 62 Bilag 1 EPD (Environmental Product Declaration) 64 Bilag 2 Eksempler på miljøprofiler for gulve 65 Referencer TRÆFAKTA 15 UDVIDET INDHOLD 67 Manuskript: Benny Lillelund og Marianne Jørgensen, Træinformation Lau Raffnsøe, Green Building Council Denmark Kvalitetssikret af Rambøll Redaktion: Træinformation Tegninger: Træinformation Fotos: Træinformation Omslag: Lone Bak Omslagsfotos: Tarkett Tilrettelægning: Gøtze Grafisk, Herning Copyri D enne vejledning, TRÆfakta 15 Trægulve i DGNB 2016, henvender sig til både bygherrer, projekterende, udførende og leverandører/ producenter, som er involveret i DGNB-certificering af et byggeri. Den beskriver de enkelte aktørers ansvar og gennemgår certificeringsprocessen og de DGNB-kriterier, hvo