Generelt om efterisolering Isoleringsniveau Kravene i det første landsdækkende bygningsreglement fra 1961 var særdeles lempelige, se tabel 1. Det tillod, at hulmure kunne være uisolerede, at lette vægge og tage kunne nøjes med cirka 50-75 mm isolering, samt at terrændæk med strøgulv kunne være nærmest uisolerede. Det almindelige fra omkring 1960 var dog 100 mm isolering i tage, 75 mm i tunge ydervægge, 100 mm i lette ydervægge og 75 mm i terrændæk. Vinduer har haft forsatsruder eller 2-lags termoruder, selvom det først blev et krav i 1972. Energikriserne, hvor den første optrådte i 1973, øgede energipriserne voldsomt og gav interesse for at reducere energiforbruget. Kravene til isoleringsniveauet blev skærpet betydeligt i bygningsreglementet fra 1977, se tabel 1, men først med virkning fra 1979. En del huse opført i slutningen af 70erne vil som følge af energikrisen være isoleret omtrent svarende til kravene gældende fra 1979. Krav ved efterisolering Ved udførelse af større vedligeholdelses- og ombygningsarbejder, er det et krav i BR18 (§ 279), at der skal efterisoleres som angivet i sidste kolonne i tabel 1, men med den vigtige forudsætning, at efterisoleringen skal være rentabel og ikke medføre risiko for fugtskader. Betingelsen om rentabilitet er beskrevet nærmere i BR-vejledningen Ofte rentable konstruktioner. Beregning af rentabilitet forudsætter naturligvis et skøn over både omkostningerne og energibesparelsen. Omkostningerne må i praksis bestemmes for den pågældende bygning og behandles ikke i bogen. Flere oplysninger om energiforbedring i bred forstand kan findes på hjemmesiden spar energi.dk, hvor der også er oplysninger om regler for beregning af rentabilitet og tilskudsordninger i forbindelse med energirenovering. For flertallet af enfamiliehuse opført efter reglerne fra før 1979, vil det normalt være rentabelt at efterisolere i forbindelse med større vedligeholdelses- og ombygningsarbejder. Tabel 1 Udvikling i bygningsreglementets U-værdikrav til enfamiliehuse samt omtrentlig isoleringstykkelse, når der anvendes isolering i lambda-klasse 40, svarende til ældre mineraluld. Tage 1961-1979 1979-1998 0,45 W/m2K ~ 75 mm isolering 0,20 W/m2K ~ 200 mm isolering 0,12 W/m2K ~ 300 mm isolering I dag, ved ombygning Tunge ydervægge 1,00 W/m2K ~ uisoleret hulmur 0,40 W/m2K ~ 75 mm isolering 0,18 W/m2K ~ 190 mm isolering Lette ydervægge 0,60 W/m2K ~ 50 mm isolering 0,30 W/m2K ~ 125 mm isolering 0,18 W/m2K ~ 220 mm isolering Terrændæk 0,45 W/m K ~ 75 mm isolering 0,20 W/m2K ~ 200 mm isolering 0,10 W/m2K ~ 300 mm isolering Krybekælderdæk 0,60 W/m2K ~ 50 mm isolering 0,30 W/m2K ~ 125 mm isolering 0,10 W/m2K ~ 400 mm isolering Vinduer Fra 1974: 2,90 W/m2K ~ forsatsruder / termoruder 2,90 W/m2K ~ forsatsruder / termoruder 10 2 GRUNDLAG TRÆ 76 1,40 W/m2K ~ 2-3 lags lavenergiruder Der fokuseres på huse opført i perioden 1950-1980, idet energikravene derefter er væsentligt højere, og efterisolering derfor ikke er rentabelt. Metoderne kan dog også anvendes på både nyere og ældre bygninger og på sommerhuse, der ændres til helårsbrug. Bogen kan anvendes af såvel bygningsejere som INDHOLD 5 GRUNDLAG 6 Indledning 7 Bygningstyper 10 19 Generelt om efterisolering YDERVÆGGE 20 Eksisterende konstruktioner 32 Vinduesudskiftning og toprem 35 Hulmursisolering 36 Udvendig efterisolering 37 Ny let beklædning 43 Tung ydervæg udvendig isolering 55 Træskeletvæg udvend FORORD Energi og klima står højt på både befolkningens og politikernes dagsorden. Efterisolering af bygninger kan i høj grad bidrage til at opfylde klimalovens mål om reduktion af CO2-udledningen. Udover den umiddelbare energibesparelse medfører efterisolering af eksisterende boliger også bedre muli GRUNDLAG TRÆ 76 GRUNDLAG 5 Indledning Denne håndbog beskriver, hvordan typiske småhuse, fx enfamiliehuse og sommerhuse opført i perioden 1950-1980, kan efterisoleres ved brug af isolerede trækonstruktioner uden risiko for fugtskader. Håndbogen behandler ikke bestemmelse af den forventede energi- og CO2-besparelse, der opnås v Bygningstyper I det følgende beskrives de hyppigste bygnings typer samt hvilke isoleringsniveauer, der kan forventes i de forskellige bygningsdele. Fuldmurede huse 1950-1960 I begyndelsen af perioden er huse typisk fuldmurede og udført med traditionelle materialer og bygningsdele, som beskrevet i b Typehuse 1960-1979 Fra 1960 bliver typehuse dominerende. Disse opføres af mange forskellige materialer og bygningsdele, som beskrevet i boksen Konstruktio ner i typehuse. Der opstod en palette af konstruktionsformer, ikke mindst omkring ydervæggene, hvor bagvægge som førhen blev opført i murværk n Konstruktioner i typehuse Gulve Terrændæk med 80-100 mm betonplade støbt mod jord eller afretningslag af sand, sten eller slagger. Strøgulv med 50-75 mm isolering over betonpladen. I vådrum kan der i stedet være 20-30 mm mineraluld under betonpladen. Terrændæk med 150 mm letklinker eller 75 mm hår Generelt om efterisolering Isoleringsniveau Kravene i det første landsdækkende bygningsreglement fra 1961 var særdeles lempelige, se tabel 1. Det tillod, at hulmure kunne være uisolerede, at lette vægge og tage kunne nøjes med cirka 50-75 mm isolering, samt at terrændæk med strøgulv kunne være nærme