Indledning Denne håndbog beskriver, hvordan typiske småhuse, fx enfamiliehuse og sommerhuse opført i perioden 1950-1980, kan efterisoleres ved brug af isolerede trækonstruktioner uden risiko for fugtskader. Håndbogen behandler ikke bestemmelse af den forventede energi- og CO2-besparelse, der opnås ved efterisolering, men behandler de byggetekniske forhold vedrørende efterisolering som fx fugt-/kondensrisiko, radonindtrængning og ændring i statisk virkemåde m.v. I håndbogen vises detailløsninger for efterisolering, hvor der lægges vægt på, at løsningerne er byggeteknisk korrekte samtidig med, at de er bygbare. Løsningerne vises ikke blot i snit, men også i 3D, så forhold ved fx hjørner og døre også er løst. Der lægges vægt på at vise løsninger, der er forholdsvis simple at udføre i praksis samtidig med, at de skal afhjælpe kendte byggetekniske problemer, uden at give risiko for nye. Der lægges særlig vægt på lufttætheden af konstruktionerne, specielt i samlinger mellem bygningsdele, hvor de eksiste rende konstruktioner kan have betydelige mangler. Læsevejledning Håndbogen beskriver muligheder for efterisolering af henholdsvis Ydervægge, Tage samt Sokler, gulve og kældre. Bogen er opdelt i 5 hoveddele. Første del, GRUNDLAG, beskriver, hvilke eksi sterende bygningstyper samt hvilke typiske bygningsdele denne håndbog omhandler. Denne del indeholder også generelle forhold vedrørende efterisolering, som fx krav i bygningsreglementet, energibesparelse, lufttæthed, dampspærre, isolering og trækvalitet. 6 GRUNDLAG TRÆ 76 Anden del, YDERVÆGGE, beskriver typiske ydervægskonstruktioner samt forhold vedrørende vinduesudskiftning og toprem, hulmursisolering samt ud- og indvendig efterisolering af lette og tunge ydervægge. Tredje del, TAGE, beskriver typiske tagkonstruktioner samt efterisolering af tage med gitterspær, hanebåndsspær og bjælkespær både med og uden tagudskiftning. Fjerde del, SOKLER, GULVE OG KÆLDRE, beskriver typiske konstruktioner samt efterisolering af sokler, terrændæk og krybekælder. Femte del, EKSEMPLER PÅ EFTERISOLERING AF TYPEHUSE, angiver eksempler på samlede løsninger. Bemærk, at der er en udvidet indholdsfortegnelse sidst i bogen. De byggetekniske problemer, som de forskellige konstruktionsprincipper giver, beskrives i hver del. Det kan fx være fugt-/kondensrisiko, radonindtrængning samt statisk virkemåde, der kan gøre udskiftning af fx vinduer vanskelig. De viste løsninger overholder gældende brandkrav til enfamiliehuse og sommerhuse. Anvendes de til andre bygningstyper, skal brandforholdene vurderes. Der henvises til BR18 med tilhørende Præ-accepterede løsninger samt TRÆ 71 Brandsikre bygningsdele. Henvisninger Ved henvisninger til andre steder i bogen anvendes overskriften anført i kursiv eller eventuelt figurnummeret, ofte fulgt af sidetallet. Henvisninger til andre publikationer sker ved, at en karakteristisk del af titlen er anført i kursiv. Den fulde titel kan findes i Referencer, side 160. Der fokuseres på huse opført i perioden 1950-1980, idet energikravene derefter er væsentligt højere, og efterisolering derfor ikke er rentabelt. Metoderne kan dog også anvendes på både nyere og ældre bygninger og på sommerhuse, der ændres til helårsbrug. Bogen kan anvendes af såvel bygningsejere som INDHOLD 5 GRUNDLAG 6 Indledning 7 Bygningstyper 10 19 Generelt om efterisolering YDERVÆGGE 20 Eksisterende konstruktioner 32 Vinduesudskiftning og toprem 35 Hulmursisolering 36 Udvendig efterisolering 37 Ny let beklædning 43 Tung ydervæg udvendig isolering 55 Træskeletvæg udvend FORORD Energi og klima står højt på både befolkningens og politikernes dagsorden. Efterisolering af bygninger kan i høj grad bidrage til at opfylde klimalovens mål om reduktion af CO2-udledningen. Udover den umiddelbare energibesparelse medfører efterisolering af eksisterende boliger også bedre muli GRUNDLAG TRÆ 76 GRUNDLAG 5 Indledning Denne håndbog beskriver, hvordan typiske småhuse, fx enfamiliehuse og sommerhuse opført i perioden 1950-1980, kan efterisoleres ved brug af isolerede trækonstruktioner uden risiko for fugtskader. Håndbogen behandler ikke bestemmelse af den forventede energi- og CO2-besparelse, der opnås v Bygningstyper I det følgende beskrives de hyppigste bygnings typer samt hvilke isoleringsniveauer, der kan forventes i de forskellige bygningsdele. Fuldmurede huse 1950-1960 I begyndelsen af perioden er huse typisk fuldmurede og udført med traditionelle materialer og bygningsdele, som beskrevet i b Typehuse 1960-1979 Fra 1960 bliver typehuse dominerende. Disse opføres af mange forskellige materialer og bygningsdele, som beskrevet i boksen Konstruktio ner i typehuse. Der opstod en palette af konstruktionsformer, ikke mindst omkring ydervæggene, hvor bagvægge som førhen blev opført i murværk n Konstruktioner i typehuse Gulve Terrændæk med 80-100 mm betonplade støbt mod jord eller afretningslag af sand, sten eller slagger. Strøgulv med 50-75 mm isolering over betonpladen. I vådrum kan der i stedet være 20-30 mm mineraluld under betonpladen. Terrændæk med 150 mm letklinker eller 75 mm hår Generelt om efterisolering Isoleringsniveau Kravene i det første landsdækkende bygningsreglement fra 1961 var særdeles lempelige, se tabel 1. Det tillod, at hulmure kunne være uisolerede, at lette vægge og tage kunne nøjes med cirka 50-75 mm isolering, samt at terrændæk med strøgulv kunne være nærme