Typehuse 1960-1979 Fra 1960 bliver typehuse dominerende. Disse opføres af mange forskellige materialer og bygningsdele, som beskrevet i boksen Konstruktio ner i typehuse. Der opstod en palette af konstruktionsformer, ikke mindst omkring ydervæggene, hvor bagvægge som førhen blev opført i murværk nu blev opført i træskeletvægge eller porebeton. Medvirkende til dette skifte var, at traditionelle fuldmurede huse var dyre, samtidig med at der var mangel på murere. Tagkonstruktionen på Figur 1 Typisk typehus. 8 GRUNDLAG TRÆ 76 typehusene blev typisk udført med gitterspær med tagdækninger af bølgeeternitplader eller tegl/betontagsten med undertage. Vinduerne blev større og fik termoruder i stedet for forsats rammer, og der anvendtes varmeisolering i gulv, vægge og lofter i form af mineraluld eller løse letklinker i beskedne tykkelser. Nogle typehuse var rene træskelethuse eller med kun murede gavle. Træhuse forekommer naturligvis også som sommerhuse, der måske senere er overgået til at være helårsbeboelse. Der fokuseres på huse opført i perioden 1950-1980, idet energikravene derefter er væsentligt højere, og efterisolering derfor ikke er rentabelt. Metoderne kan dog også anvendes på både nyere og ældre bygninger og på sommerhuse, der ændres til helårsbrug. Bogen kan anvendes af såvel bygningsejere som INDHOLD 5 GRUNDLAG 6 Indledning 7 Bygningstyper 10 19 Generelt om efterisolering YDERVÆGGE 20 Eksisterende konstruktioner 32 Vinduesudskiftning og toprem 35 Hulmursisolering 36 Udvendig efterisolering 37 Ny let beklædning 43 Tung ydervæg udvendig isolering 55 Træskeletvæg udvend FORORD Energi og klima står højt på både befolkningens og politikernes dagsorden. Efterisolering af bygninger kan i høj grad bidrage til at opfylde klimalovens mål om reduktion af CO2-udledningen. Udover den umiddelbare energibesparelse medfører efterisolering af eksisterende boliger også bedre muli GRUNDLAG TRÆ 76 GRUNDLAG 5 Indledning Denne håndbog beskriver, hvordan typiske småhuse, fx enfamiliehuse og sommerhuse opført i perioden 1950-1980, kan efterisoleres ved brug af isolerede trækonstruktioner uden risiko for fugtskader. Håndbogen behandler ikke bestemmelse af den forventede energi- og CO2-besparelse, der opnås v Bygningstyper I det følgende beskrives de hyppigste bygnings typer samt hvilke isoleringsniveauer, der kan forventes i de forskellige bygningsdele. Fuldmurede huse 1950-1960 I begyndelsen af perioden er huse typisk fuldmurede og udført med traditionelle materialer og bygningsdele, som beskrevet i b Typehuse 1960-1979 Fra 1960 bliver typehuse dominerende. Disse opføres af mange forskellige materialer og bygningsdele, som beskrevet i boksen Konstruktio ner i typehuse. Der opstod en palette af konstruktionsformer, ikke mindst omkring ydervæggene, hvor bagvægge som førhen blev opført i murværk n Konstruktioner i typehuse Gulve Terrændæk med 80-100 mm betonplade støbt mod jord eller afretningslag af sand, sten eller slagger. Strøgulv med 50-75 mm isolering over betonpladen. I vådrum kan der i stedet være 20-30 mm mineraluld under betonpladen. Terrændæk med 150 mm letklinker eller 75 mm hår Generelt om efterisolering Isoleringsniveau Kravene i det første landsdækkende bygningsreglement fra 1961 var særdeles lempelige, se tabel 1. Det tillod, at hulmure kunne være uisolerede, at lette vægge og tage kunne nøjes med cirka 50-75 mm isolering, samt at terrændæk med strøgulv kunne være nærme