Håndbogen giver grundlaget for valg og bestilling af spær. Mulighederne for udvekslinger og sammenskæringer i en tagkonstruktion beskrives. Desuden behandler bogen anvendelse af træbjælker til bjælkespær og bjælkelag. For tagkonstruktioner på store bygninger (bygningslængde over 24 meter eller spærhovedlængde over 10 meter) bør i stedet benyttes TRÆ 73 Tagkonstruktioner med store spær. Bogen henvender sig til alle, der projekterer eller udfører tagkonstruktioner med træspær. Træspær Valg, opstilling og afstivning TRÆ 75 beskriver i detaljer, hvorledes afstivningen af tag konstruktioner kan udføres enten med gitterbjælker og skråafstivning af trækbånd eller med pladebeklædning lagt direkte på spærene eller på taglægter. TRÆ 75 T ræspær anvendes i stort omfang i tagkonstruktioner. Der er typisk tale om meget slanke konstruktions elementer, som har stor styrke i forhold til materiale forbrug, forudsat at de afstives korrekt. Træinformation ISBN 978-87-90856-21-2 9 788790 856212 Træspær Valg, opstilling og afstivning Håndbogen giver grundlaget for valg og bestilling af spær. Mulighederne for udvekslinger og sammenskæringer i en tagkonstruktion beskrives. Desuden behandler bogen anvendelse af træbjælker til bjælkespær og bjælkelag. For tagkonstruktioner på store bygninger (bygningslængde over 24 meter eller spærh INDHOLD 4 INDLEDNING 121 PLADEAFSTIVNING 5 SPÆR OG SPÆRTYPER 122 Afstivningsprincip 6 Valg af tagkonstruktion 124 Mindre bygninger 7 Spærtyper 125 Skot 14 Fremstilling, kontrol og ansvar 127 16 Bestilling og levering 130 Vindueshuller Større bygninger 24 Tagsammenskæringe FORORD Tagspær af træ indgår i en overvejende del af bygninger i Danmark. Formålet med denne håndbog er at bidrage til, at tagkonstruktionerne specificeres og udføres korrekt, ikke mindst afstives korrekt på tværs af spærene. Håndbogen afløser TRÆ 58 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning Dele INDLEDNING Træspær er optimerede produkter med lavt materialeforbrug og stor styrke. Optimeringen betyder, at det er vigtigt, at spærene opstilles og afstives korrekt. Kravene til opstilling og afstivning af spærene fremgår af Euro code 5, del 1-1 og dansk nationalt anneks til denne. Er spærene ikke SPÆR OG SPÆRTYPER TRÆ 75 SPÆR OG SPÆRTYPER 5 Valg af tagkonstruktion Tagets form, konstruktion og materialer har afgørende indflydelse på husets funktion, holdbarhed og udseende. Valg af spærtype vil derfor være bestemt af: Om tagrummet skal udnyttes Tilpasning til den omgivende bebyggelse Materialers holdbarhed og pris Tilpasning til huse Spærtyper Træspær opdeles normalt i tre forskellige typer betinget af deres udseende: Gitterspær Hanebåndsspær Bjælkespær Gitterspær muliggør en kraftig varmeisolering af loftet samt effektiv ventilation og inspektion af tagrummet. Ved tagfoden skal det dog sikres, at isoleringen er udført, så d vs Type T0 (Uden tænger) Længde l: Op til 4 m u lr l i vs i u vs u i lr l i u lr l u i Type T1 (Kun lodpost) Længde l: 3 til 6 m i u Type T2 (W-spær) Længde l: 4 til 12 m Hanebånd vs Vandret udhæng u i lr l Type T3 (Fritrumsspær) Længde l: 4 til 12 m Giver plads til installaltioner vs vf vt vf u u vs lr u i i u Type S2 Længde l: 6 til 12 m u l Hanebånd Type S1 Længde l: Op til 6 m vs vf u i l vt lr i i vt lr l i Type S4 Længde l: 9 til 18 m Ved stor højde leveres spærene delt, fx med løs top som vist. Hanebåndet skal tværafstives. vs vt lr l i u T vs Type H0 Længde l: Op til 4 m u1 u2 lr l i vs Type H2 Længde l: 3 til 6 m u1 u2 lr l i vs Halvspær udføres også med hældning af foden. Vinklen vf mellem spærhoved og fod bør være min 10 og helst 15. u2 vf vt u1 lr i l vs Type H3 Længde l: 4 til 10 m u1 lr l i Type H5 Ved sto Type G Gitterbjæker kan anvendes som bjælkespær og gives mange forskellige udformninger, nogle eksempler er vist her. Højden er typisk 1/10 af spændvidden. Type G Type G Gitterbjæker kan anvendes som bjælkespær Gitterbjæker kan anvendes som bjælkespær og gives udformninger, mange forskellige udform Spæret deles, hvis spærhøjden er stor. Type A1 (Uden skunkstolpe) Taghældning vs: 30 til 60 Længde l: 6 til 9 m. vs hhb l2 l1 u i i u l Type A2 (Med skunkstolpe) Taghældning vs: 30 til 60 Længde l: 6 til 12 m. vs Spæret deles, hvis spærhøjden er stor. hhb hsk u i l1 l2 l Figur 5 Ekse vs Spæret deles, hvis spærhøjden er stor Type A3 (Stor indrykning af rem) Taghældning vs: 30 til 60 Længde l: 6 til 12 m. hhb hsk u l1 i l2 i u l Spær, lodret delt Type A5 (Delt lodret uden fod) Taghældning vs: 30 til 60 Længde l: 6 til 12 m. vs hhb hsk Betondæk eller løst bjælkelag hre Fremstilling, kontrol og ansvar Fabriksfremstillede træspær Mærkning Fabriksfremstillede spær er træspær, hvis enkelt dele er samlet med tandplader på certificerede fabrikker. Tandplader er rektangulære, forzinkede stålplader med udstansede tænder. Pladetykkelsen varierer mellem 0,9 og 2,0 mm, afh Ansvar Svigt i det statiske system, ud over projekteringsfejl, udførelsesfejl og manglende projektmateriale, kan skyldes, at der ikke er fuld klarhed over, hvem der har ansvaret for de enkelte opgaver i forbindelse med projektering og opstilling af spær. Bygherren skal i henhold til BR 18 udpege en Bestilling og levering Ved bestilling skal spærfabrikken have alle nødvendige oplysninger om geometri og lastforhold, se første punkt under Bygværksprojekterende på foregående side. Det er sikrest at fremsende målsatte bygningstegninger, så spærfabrikken kan vurdere belastningsforhold og optimere sp Kip Gitterstang Spærhoved Stern Ekstra gitterstang ved indrykket understøtning vs Kile Indrykket understøtning Gangbro Kip Fod u i1 Stern Gitterstang Rem lr Kile Rem u i2 lr u hsk hrem e l ur u Indrykket understøtning l = nominel spærlængde e i2 Gangbro Fod u i1 Spærhoved Bestilling af gitterspær 1. Tagdækningens art og egenlast (kN/m2 tagflade) 2. Største lægteafstand (mm), 550 mm med mindre andet er aftalt. Større lægteafstand kan nødvendiggøre større spærdimension 3. Loft + isolering, egenlast (kN/m2) 4. Snelast, normal (kN/m2) eller sneophobning (tegning bør f a. Type T vs i2 lr u i1 u l b. Type T (Med fremspring af fod) vs lgb f u f hgb lr i u i l c. Type H vs lr i u u2 u3 l d. Type S vs vf vt vt u i lr l i u u i lr l Figur 7 Bestillingsparametre for gitterspær. TRÆ 75 SPÆR OG SPÆRTYPER 19 Bestilling af hanebåndsspær 1. Tagdækningens art og egenlast (kN/m2 tagflade) 2. Største lægteafstand (mm), 550 mm med mindre andet er aftalt. Større lægteafstand kan nødvendiggøre større spærdimension 3. Loft + isolering + gulv, egenlast (kN/m2) 4. Snelast, normal (kN/m2) eller sneophobning (te a. Type A1 a. Type A1 a. Type A1 vs vs a. Type A1 vs a. Type A1 hhb a. Type A1 hhb vs l2 hhb l1 hhb u ii u l1 u i i u l2 l2 l1 u i b. Type A2 l2 l2 l b. Type A2 l1 vs u i i u l2 i u b. Type A2 vs b. Type A2 hhb i u b. Type A2 vs l b. Type A2 i u l l hhb hsk vhssk f k u lr i u i lr l l e. Fremspring af fod: f a. Snit under vinkel med lodret mål, samt tagfodshøjden, k. d1 d3 d2 b lr l i u u i lr l f. Udskæring, d1, d2 og d3 b. Ekstra vandret snit, lodret mål b c2 c1 ur lr l i u lr l g. Alternativ angivelse af udhæng: ur c. Vandret udh Bestilling af udhæng Eksempel på bestilling Følgende parametre defineret på figur 9 kan specificeres. Ofte er kun nogle få relevante. Bemærk at ikke alle parametre kan vælges frit, så det er vigtigt ikke at specificere modstridende parametre. En målsat tegning kan også anvendes. a. Længde af udhæn Tagsammenskæringer Gitterspær Spærfabrikkerne kan levere tilpassede kehlspær eller kehlplanker til brug ved opstilling af spær på hovedfløjens spær. Hvis mur og facaderem under hovedfløjens spær afbrydes ud for sidefløjen og erstattes af et dragerspær, en skjult ståldrager eller en underliggende dra Ekstra lægteafstivning Drager Snit Plan Dragerspær Snit Ståldrager Snit Limtrædrager Snit Figur 12 Eksempler på afstivning med dragere ved tagsammenskæring. TRÆ 75 SPÆR OG SPÆRTYPER 25 Figur 13 Kehlparti med skiftespær på plankekehl. Snor i kiplinie Snor i kehllinje Skiftespær Smigskåret underside Plankekehl Drager 26 SPÆR OG SPÆRTYPER TRÆ 75 Figur 14 Kehlparti med skiftespær. Snor i kiplinie Snor til stern på nærmeste spær Snor i kehllinje Trempel Skiftespær Smigskåret underside Dragerspær Sternlinie TRÆ 75 SPÆR OG SPÆRTYPER 27 Hanebåndsspær Ikke udnyttet sidefløj Hvis tagrummet i sidefløjen ikke ønskes udnyttet, kan alle hovedfløjens spær være hele, se figur 15. Der indlægges drager eller dragerspær som i figur 13 og 14. Når de hele spær på begge fløje er opstillet, kan sidefløjens skiftespær opstilles på samme måde som v Forstærket spær Udvekslingsbjælke Sammenbygningsspær Drager Understøtning Forstærket spær skal understøttes på facaderem eller drager Kehlspær monteres under plankekehl. Den spænder mellem drager og forstærket spær Figur 16 Tagsammenskæring med plankekehl og udveksling. TRÆ 75 SPÆR OG SPÆRTY Udvekslinger Spærhoveder Udvekslingsprincipper Udvekslinger i spær er nødvendige, når større bygningsdele som store tagvinduer og kviste skal indpasses. Ved mindre bygningsdele som skorstene, der ikke kræver større spærafstand end den normale, men blot ikke passer ind i spærinddelingen, kan der an Statiske modeller, hanebåndsspær R1 R1 R2 0 R2 R3 Figur 18 Statisk model af et traditionelt hanebåndsspær belastet af egenlast og sne. Den lodrette reaktion R1 optages af facaderne. Reelt virker dækkonstruktionen som skive, der over fører træk mellem facaderne, om end det vil være vanskeligt at Når der anvendes udvekslingsbjælker i begge sider af hanebåndet, som beskrevet i figur 20, kan bjælkerne placeres ovenpå hanebåndet, som vist i figur 22, idet samme løsning anvendes i begge sider. Figur 22a viser en traditionel løsning, hvor bjælken styres med brædder monteret mellem hoved og fod, o selbjælke a yttes Vandret skive eller bjælke yttes Spær Figur 23 Udvekslinger af bjælker for skorsten. lægges en skive. Trækkraften i foden af de udvekslede spær kan i stedet elimineres ved at understøtte spæret ved hanebåndet med en udvekslingsbjælke mellem lodrette stolper eller vægge, se fi Træbjælker Træbjælker anvendes ofte i tagkonstruktioner, både som bjælkespær, bjælkelag og som tværbjælker. I mange tilfælde kan bjælkerne dimensioneres med programmet BJÆLKEdim, udgivet af Træinformation. I det følgende findes tabeller for bjælkespær og bjælkelag beregnet med BJÆLKEdim. Bjælkespær Tabel 3 Lysvidde L i m for taghældning 15. Lu sikrer, at langtidsnedbøjningen for egenvægt er mindre end l/400, og Lf sikrer, at styrken overholder normkravene. Den af de to lysvidder, der ikke er afgørende, er sat i parentes. Tabelværdierne gælder for styrkeklasse C18. For andre styrkeklasser multi Tabel 4A Lysvidde L i m for taghældning 30. Lu sikrer, at langtidsnedbøjningen for egenvægt er mindre end l/400, og Lf sikrer, at styrken overholder normkravene. Den af de to lysvidder, der ikke er afgørende, er sat i parentes. Tabelværdierne gælder for styrkeklasse C18. For andre styrkeklasser mult Tabel 4B Lysvidde L i m for taghældning 45. Lu sikrer, at langtidsnedbøjningen for egenvægt er mindre end l/400, og Lf sikrer, at styrken overholder normkravene. Den af de to lysvidder, der ikke er afgørende, er sat i parentes. Tabelværdierne gælder for styrkeklasse C18. For andre styrkeklasser mult Forudsætninger, bjælkelag l Nedbøjning: u 1 Vinkelændring ved understøtning: 3,2 u l Figur 26 Nedbøjningen u reducerer hældningen af taget ved den lave side med 3,2 u/l. Risiko for bagfald For at undgå risiko for bagfald må der aldrig projekteres med taghældninger under 1:40 (ca. 1,5). Hældningen Tabel 5 Lysvidde L i m. Lu sikrer, at den øjeblikkelige nedbøjning for nyttelast i boliger er mindre end l/600, og LP sikrer, at bæreevnen overfor punktlast i boliger er tilstrækkelig. Den af de to lysvidder, der ikke er afgørende, er sat i parentes. Når lysvidden er større end 5 m, skal svingningsf Stød i bjælker Når bjælker stødes over en væg som på figur 28, skal bjælkeenderne som minimum holdes sammen på den ene side med en hulplade (eller et stykke trækbånd) med tre søm i hver ende eller en laske af træ med fire ringede søm i hver ende. Skal bjælken optage væsentligt træk, fx hvis den er k GITTERSPÆR TRÆ 75 SPÆR OG SPÆRTYPER 39 Afstivningsprincipper Krav til afstivning Tagspær skal afstives for tre lasttyper, se også Bilag 1: Vindlast på den færdige bygning. Det skal sikres, at vindtryk og -sug på især gavltrekanterne kan optages. Fastholde spærhoveder for trykkraft fra egenlast og snelast. Det skal sikres, at taglægtern Gitterbjælke Trækbånd Krydsfinerskot Kiplægte Figur 31 Afstivende system til mindre bygninger. Trækbånd Krydsfinerskot Gitterbjælke Kiplægte Figur 32 Afstivende system til mellemstore bygninger. TRÆ 75 GITTERSPÆR 41 Trækbånd Krydsfinerskot Gitterbjælke Kiplægte Figur 33 Afstivende system til større bygninger. Kiphøjde Spærhovedlængde Taghældning Tagbredde Figur 34 Definition af taghældning, tagbredde og spærhovedlængde. 42 GITTERSPÆR TRÆ 75 Undersideafstivning med trækbånd Skråafstivning, kiplægter og gitterbjælker forudsættes i denne håndbog placeret på undersiden af spærhovederne. Det sikrer, dels at montagen kan foregå sikkert, se Sikker spæropstilling på side 52, dels at afstivningen ikke giver konflikt med undertag og ventilation. Andre afstivningsmetoder Lægteafstivning Der kan også anvendes lægter som skråafstivning. Da lægter kan optage både tryk og træk, kan én lægte erstatte et vindkryds. Der er ikke plads til at fastgøre lægten direkte til tilslutningsplanken. En mulighed er at anvende en hulplade til at forbinde lægtee af tænderne bliver trukket ud af træet, og bære evnen derfor bliver reduceret. Beslag af den type kan eventuelt monteres på indersiden af spæret, forudsat at beslag leverandøren deklarerer en bæreevne for den anvendelse. Det kan så placeres nær skottet, der skal føre last fra trækbåndet ned til faca Placering af afstivning Gitterbjælker Ved mindre bygninger, hvor det i henhold til tabel 7 er tilstrækkeligt med én gitterbjælke, kan den placeres, hvor det ønskes, fx ved en gavl eller på midten af bygningen. Ved mellemstore og større bygninger med to gitterbjælker skal de placeres ved hver sin gav Tabel 8 Afstand an fra skot ved tagfod til skråafstivningens krydsningspunkt med spærene som funktion af skråafstivningens hældning v når spærafstanden er 1 m. a1 a2 a3 a4 a5 a6 a7 a8 a9 a10 27 0,51 1,02 1,53 2,04 2,55 3,06 3,57 4,08 4,59 5,10 28 0,53 1,06 1,60 2,13 2,66 3 Eksempel 1 Det antages, at spærets geometri giver af = 4,50 m og ag = 2,20 m. Kiplægten placeres længst muligt fra kippen, dvs. ak = 0,90 m så ae = 4,50 - 0,90 = 3,60 m. Det mindste antal fag skråafstivningen kan spænde over, når hældningen højst må være v = 35, bestemmes ved at finde den første kol Eksempel 2 Det antages, at spærets geometri giver af = 4,20 m og ag = 2,00 m. Kiplægten placeres først længst muligt fra kippen, dvs. ak = 0,85 m så ae = 4,20 - 0,85 = 3,35 m. Det mindste antal fag skråafstivningen kan spænde over, når hældningen højst må være v = 35, bestemmes ved at finde den førs Udførelse Udførelsesgrundlag Hvis det af projektmaterialet fremgår, at tagkonstruktionen skal afstives i henhold til denne håndbog, skal den projekterende have specifi ceret forholdene nævnt i boksen Projektering, side 66. Den udførende skal kontrollere, at alle relevante oplysninger er tilstede. De Skal spærene oplagres i mere end 1 uge, skal der etableres en ventileret overdækning af spærene, så unødig opfugtning og tilsmuds ning undgås. Det forebygger risiko for skimmel dannelse og minimerer fugtbetingede deformationer. Tolerancer og opretning Ved opstillingen skal det sikres, at spærene ikk Stern/spærhovedhjørne REM Figur 42 Spær skal understøttes, hvor de er mærket REM, og afstives, hvor de er mærket TVÆRAFSTIVNING, se side 65. Placering Spærenes placering i husets længderetning afmærkes på forhånd på remmene, eventuelt kan beslag til fastgørelsen monteres på remmen inden opstillin Gitterbjælkernes underside skal flugte med spærhovedernes underside Lægtestykke indsættes som afstandsholder mellem spærfødderne Hævet mindst 100 mm Højst 2 m Figur 43 De to første spær samles med gitterbjælker til et stabilt element før montering på bygningen Et sikkerhedsrækværk (taglægte) fast 46 mm 46 mm 38 mm Spær 2 Spær 1 10-12 mm Spær 3 73 mm Spær 4 Figur 46 Opstillingslægten udføres af en taglægte 38 73 mm med to sæt klodser i forskellig højde til at fastholde spær 3 og 4 samt en klods, der kan ligge an mod spær 2. Opstillingslægten monteres med ca. 25 mm mellemlæg ved spær Kiplægten fastgøres til gitterbjælkens endestykke. Herefter kan opstillingslægten flyttes to fag frem Opstillingslægte Gangbro af træplader Sikkerhedsrækværk (taglægte) En kiplægte på undersiden af spærhovederne fastholder spær 3 og 4 Figur 48 Træplader lægges ud som midlertidig gangbro og hæftes Midlertidig afstivning Afstivningssystemerne beskrevet i håndbogen kan også fungere som midlertidig vindafstivning af de uafdækkede spær, se også side 45. Et eksempel er vist på figur 50. Loftkonstruktion Nedstyrtning under færdiggørelse af tag og loft forebygges ved at anvende taglægter pr. 300-45 Herefter kan der isoleres langs tagfoden, under taget kan oplægges og afstandslister og taglægter kan monteres. Banevareundertage skal oplægges på tværs af spærene med mindre der træffes særlige foranstaltninger, der kan forebygge nedstyrtningsrisikoen. Støvgener reduceres ved at isolere loftet før Loftskive Forskalling med lægter gør det muligt at fastgøre lægterne langs væggene direkte til remmene på yder- og indervægge. Når loftet samtidig beklædes med plader, fx gipsplader, og stød i lægteforskallingen forskydes mindst 2 fag, kan det sikre en effektiv skivevirkning i loftkonstruktionen, s Figur 52 viser eksempler på, hvordan loftskiven kan udføres ved henholdsvis facade og gavl, for tunge og lette vægge. Flere detaljer kan findes i tegningssamlingen TRÆcad (www.traecad.dk) og i TRÆ 56. a Krydsfinerskot fastholder gitterbjælke til facaderem Krydsfinerskot Figur 53 viser forskellige Forankring Lodret forankring Der er behov for lodret forankring af nogle af spærene for at kunne optage: 1. Lodret komposant af kraft i skråafstivninger, Fskrå 2. Kraft fra vindsug på taget, Fsug Forankringen kan ske med trækbånd som vist på figur 54, når båndene forankres i fundamentet eller even Gavlspær 2. forankring 2. spær Gavltrekant 1. forankring Figur 54 Definitioner for lodret forankring af spær. Tabel 10 Regningsmæssigt forankringsbehov Fsug i kN for vindsug på et 10 m bredt, let tag (25 kg/m2) med muret gavl trekant. Vindpåvirkningen afhænger af terrænkategorien og af kiphøjden Figur 55 En let gavltrekant på en tung gavlvæg kan forankres til 1. spær ved hjælp af en vekselbjælke fra gavltrekanten til 2. spær placeret nær facaderne. Vekselbjælke Gavltrekant Formur Figur 56 Ved let gavltrekant på en tung gavlvæg, hvor forankring til 1. spær ikke er tilstrækkeligt, kan den Tabel 11 Regningsmæssig bæreevne (Rd) af trækbånd og beslagsøm påvirket af Ø-last (vindlast). Trækbånd 2 25 mm (kræver 6 beslagsøm) 8,8 kN Trækbånd 2 40 mm (kræver 9 beslagsøm) 13,2 kN Beslagsøm 4,0 40 mm pr. stk. 1,47 kN bestemme det antal søm, som er nødvendigt for at optage kraften. Ved Afstivning af gitterstænger Gitterstænger og hanebånd skal ofte afstives i tværretningen for ikke at knække ud ved trykpåvirkning fra egenlast og snelast. Ved vindsug på taget kan der opstå tryk i de lange gitter stænger, der derfor også skal tværafstives i nogle tilfælde. Afstivningen kan normalt f Dimensionering af afstivning Samlingen mellem gitterstang og lægtestreng skal i henhold til Eurocode 5 og dansk nationalt anneks kunne optage kraften N/80, hvor N er trykkraften i gitterstangen. Lægtestrengen bør kunne optage og videreføre kraften 3N/80. Når afstivningen udføres som vist her, kan d Projektering og detaljer I det følgende vises detaljerede løsninger for afstivningssystemer svarende til metoden beskrevet i Undersideafstivning med trækbånd på side 43, altså med gitterbjælke og trækbånd placeret på undersiden. Desuden er der tabeller, ud fra hvilke de korrekte detaljer kan vælges. B A D K C F E Forankring Figur 60 Definition af detaljerne A-F samt K. De dækker tilsammen alle placeringer af gitterbjælker og trækbånd. vante af tabellerne findes den største tagbredde, som hver af afstivningstyperne A1 og A2 kan anvendes til. Den nødvendige afstivningstype afhænger af taghæ Eksempel Tagkonstruktionen på en 16 m lang bygning med tungt tag, tagbredde 10 m, taghældning 30 og kiphøjde 6,5 m placeret i terrænkategori II (Land) ønskes afstivet med trækbånd på undersiden. Afstivningstystem og -type Af tabel 13 ses at afstivningssystemet til mindre bygninger for afstivningstyp Hvor et trækbånd går ned til forankring nr. 1, skal der der optages Fskrå + Fsug1 = 2,5 + 7,9 = 10,4 kN. Jf. tabel 11 kan den last optages af et sædvanligt trækbånd 2 40 mm, der fastgøres med 10,4/1,47 = 7 beslagsøm. Ved forankring nr. 2 skal kun optages Fsug2 = 3,9 kN, så der er et 2 25 mm trækbå Forudsætninger Tagbredderne angivet i tabel 13-15 er bestemt med forudsætninger beskrevet i det følgende. Last og sikkerhed Normal konsekvensklasse Udførelsen svarer til normal kontrol Egenlast for spærfod inkl. loft er 0,35 kN/m2, svarende til 2 lag gipsplade og mineraluldsisolering Egenlast fo Største tagbredde for mindre bygninger Bygningslængde højst 16 m Spærhovedlængde højst 6 m Gitterbjælke Trækbånd Krydsfinerskot Kiplægte Figur 61 Afstivningssystem til mindre bygninger med én gitterbjælke og ét vindkryds. Gitterbjælke og trækbånd kan placeres på mange forskellige måder. Den viste p Største tagbredde for mellemstore bygninger Bygningslængde højst 16 m Spærhovedlængde højst 8 m Trækbånd Krydsfinerskot Gitterbjælke Kiplægte Figur 62 Afstivningssystem til mellemstore bygninger med to gitterbjælker og ét vindkryds. Gitterbjælke og trækbånd kan placeres på forskellige måder. Den vi Største tagbredde for større bygninger Bygningslængde højst 16 m Spærhovedlængde højst 10 m Trækbånd Krydsfinerskot Gitterbjælke Kiplægte Figur 63 Afstivningssystem til større bygninger med to gitterbjælker og to vindkryds. Gitterbjælker og trækbånd kan placeres på forskellige måder. Den viste pla Detaljer Vridningsfastholdelse I det følgende findes detaljerede beskrivelser af samlingerne i detaljerne A-F samt K, som er defineret i figur 60. Bemærk notationen beskrevet i boksen Angivelse af antal søm. Ønskes det at benytte skruer, angiver boksen Anvendelse af skruer, hvilken skruedimension 3 (3) stk. 3,1 90 mm søm i hver ende af vridningsfastholdelsen Søm 3,1 90 mm søm pr. 25 (25) mm i endetræ Ekstra vridningsfastholdelse: 3 (3) stk. søm i gitterbjælke Søm 3,1 90 mm søm pr. 25 (25) mm i endetræ Hvis sømafstandene reduceres til 30 mm (50 mm) kan skothøjder op til 450 mm anvendes. Ve Detalje A og B Gitterbjælke og trækbånd Detalje B Kiplægte til spær og gitterbjælke samt stød i kiplægte: se detalje K, side 82-83 Vridningsfastholdelse til lodposter: se figur 64, side 75 Spær til gitterbjælke: 3,190 mm søm pr. 400 (400) mm Detalje A Angivelsen 4 (3) stk. søm betyder 4 søm f Vridningsfastholdelse til lodposter: se figur 64, side 75 Eventuelt isoleringsstop til vridningsfastholdelse: 6 (6) stk. søm 2,850 mm Kiplægte, se detalje K Gitterbjælke med lodposter Lodpost Kiplægte b. Lodret snit i detalje A og B. Kiplægte til lodpost i gitterbjælke: 12 (7) stk. søm 2,8 63 m Detalje C og D Trækbånd uden gitterbjælke Detalje D Kiplægte til spær og tilslutningsplanke samt stød i kiplægte: se detalje K, side 82-83 Vridningsfastholdelse til tilslutningsplanke: se figur 64, side 75 Detalje C Angivelsen 4 (3) stk. søm betyder 4 søm for A2 og 3 søm for A1. a. Oversigt f Vridningsfastholdelse til tilslutningsplanke: se figur 64, side 75 Eventuelt isoleringsstop til vridningsfastholdelse: 6 (6) stk. søm 2,850 mm Kiplægte, se detalje K Tilslutningsplanke Tilslutningsplanke: 3 (3) stk. 3,190 mm søm i endetræ b. Lodret snit i detalje C og D. Modhold: 300 mm lægte me Detalje E og F Gitterbjælke uden trækbånd Detalje F Kiplægte til spær og gitterbjælke samt stød i kiplægte: se detalje K, side 82-83 Spær til gitterbjælke: 3,190 mm søm pr. 400 (400) mm Detalje E Angivelsen 4 (3) stk. søm betyder 4 søm for A2 og 3 søm for A1. a. Oversigt for detalje E og F. F Vridningsfastholdelse til lodposter: se figur 64, side 75 Kiplægte, se detalje K Gitterbjælke med lodposter b. Lodret snit i detalje E og F. Kiplægte Kiplægte til lodpost i gitterbjælke: 12 (7) stk. søm 2,8 63 mm (sømmes nedefra). Se også detalje K 15 mm krydsfinerskot til lodpost i gitterbjælke Detalje K Kiplægte Figur 70 og 71 viser fastgørelse af kiplægte til henholdsvis normalspær, gavlspær og gitter bjælke. Ved tilslutningsplanker anvendes samme sømantal som i lodpost i gitterbjælker. Figur 72-75 viser forskellige muligheder for at samle stød i kiplægten. Angivelsen 4 (3) stk. søm be Kun afstivningstype A2: Til spær: 2 (3) stk. 3,190 mm søm i hvert krydsningspunkt mellem spær og kiplægte Til spær: 2 stk. 3,190 mm søm i hvert krydsningspunkt Tværsøm kun ved afstivningstype A2 I overlap: 8 (0) stk. 3,198 mm søm I overlap: Hulplade 801401,5 mm med 27 stk. 4,040 mm beslagsøm pl Valmtage Dette kapitel fokuserer på de forhold, hvor valmtage adskiller sig fra sadeltage med gitterspær behandlet i det foregående. Afstivningsprincipper Som andre tagkonstruktioner skal valmtage kunne optage egenlast og snelast, vindlast på færdig bygning og vindlast under opførelsen, se også Kra 1. normalspær Valmgitterspær Hanebånd 1. valmgitterspær Valmspær Valmspær Figur 77 Valmspær, valmgitterspær og 1. normalspær. på valmene overføres direkte til loftskiven. Da den vandrette vindlast på valmtage kun er omkring halvdelen af lasten på en tilsvarende trekantgavl, er lasten på loftsk Forankring Projektering og detaljer Valmen skal forankres for opadrettet vindlast. Det kan ske som følger 1. valmgitterspær og gratspær forankres til fundamentet på samme måde som vist i detalje G Normalspær forankres som beskrevet under Forankring på side 60, idet der i tabel 10 kan benyttes væ Tabel 16 Største tagbredde i m for valmspær med 1 gitterbjælke afhængigt af bygningslængden og vindlasten under opstilling. Største tagbredde i m Vindhastighed under opførelsen Bygningslængde 12 m/s 16 m 12 m/s 24 m 10 m/s 16 m 10 m/s 24 m Taghældning 20 25 30 12,1 11,3 10,8 10,0 9,4 9,0 14, Detalje G og H Valm Åseanker med 3 stk. beslagsøm 4,040 i hver flig samt 1 i kile Kiplægte Hanebånd Lægtestykke 3873 med 3 stk. 3,198 mm søm i stikspær, 2 stk. 3,190 mm søm i hanebånd og 1 søm i kile Stikspær Gratspær Facaderem Figur 80 Detalje for lange stikspær til 1. valmgitterspær. Lodre Midterste stikspær til 1. normalspær: 23 stk. 3,198 mm søm Gratspær til 1. normalspær: 3 stk. 3,190 mm søm Midterste stikspær Hanebånd Gratspær Figur 82 Detaljer omkring gratspær ved kip. Kiplægte til spær: 2 stk. 3,190 mm søm Kiplægte til gratspær: 3 stk. 3,190 mm søm (kræver udskramning i grat HANEBÅNDSSPÆR TRÆ 75 GITTERSPÆR 91 Afstivningsprincipper Denne del af håndbogen behandler afstivning af tagkonstruktioner med hanebåndsspær ved hjælp af trækbånd. Der anvendes så vidt muligt de samme principper som for gitterspær, så det følgende supplerer kapitlerne Afstivningsprincipper, Placering af afstivning, Udførelse og Forank Skråafstivning Eventuel vinduesplacering Kiplægte Skråafstivning Hanebåndsplanke Gitterbjælke Krydsfinerskot Figur 84 Afstivende system til mellemstore bygninger med hanebåndsspær. Forankring Eventuel vinduesplacering Kiplægte Hanebåndsplanke Gitterbjælke Skråafstivning Krydsfinerskot Forank Placering af afstivning Kapitlet Placering af afstivning, side 46, gælder også for hanebåndsspær. Det følgende supplerer nævnte kapitel vedrørende de forhold, der er anderledes for hanebåndsspær. Dette gælder specielt mulighederne for at placere skrå afstivningen under hensyn til, hvor der ønskes pl Passage af skunkstolper Hvis spærene har skunkstolper, skal det sikres, at skråafstivningen kan passere disse. I praksis skal det sikres, at afstivningen kan passere enten over eller under skunkstolpen ved det første spær den krydser. Ved hjælp af tabel 17 og figur 87 og 88 kan man bestemme i hvilke Figur 87 Definition af symboler til bestemmelse af, hvor skråafstivningen krydser spærhovederne. ae ag Kiplægte Hanebåndsplanke a1 ag a2 a3 ae v Skot 1 2 3 Figur 88 Passage af skunkstolper, set vinkelret på tagfladen. 96 HANEBÅNDSSPÆR TRÆ 75 n Eksempel Det antages at spærets geometri giver ae = 3,50 m. Det svarer til en typisk placering af hanebåndet. Det mindste antal fag skråafstivningen kan spænde over, når hældningen højst må være v = 42 bestemmes ved at finde den første kolonne i tabel 17, hvor an ae for v = 42. Det ses at være a4 = Udførelse Kapitlet Udførelse, side 50, gælder også for hanebåndsspær, men der er behov for supplerende principper for sikker spæropstilling, især fordi hanebåndsspær af transporthensyn normalt leveres med løs top, der skal monteres på byggepladsen. Sikker spæropstilling Den løse top bør monteres på sikkerhedsrækværk. Ved større spær må der anvendes en tredje opstillingslægte, så spærhovederne fastholdes i begge sider under hanebåndet. Kiplægter og hanebåndsplanker monteres løbende, som ved gitterspær. Kiplægterne kan monteres fra en midlertidig gangbro på hanebåndene. Hanebåndsplankerne sidder Forankring Der er normalt behov for lodrette forankringer, der hvor trækbåndene ender og til at optage vindsuget på taget. Den projekterende skal angive placering, båndtype og sømantal, der kan fastlægges som beskrevet i Forankring, side 60. Gavlspær 2. spær 2. forankring 1. forankring Gavltrekant Projektering og detaljer I det følgende vises detaljerede løsninger for afstivningssystemer svarende til metoden beskrevet i Undersideafstivning med trækbånd, side 43, altså med gitterbjælke og trækbånd placeret på undersiden. Desuden er der tabeller, ud fra hvilke de korrekte detaljer kan vælges. E B K D L F A C E Forankring Figur 92 Definition af detaljerne A-F samt K-L. De dækker tilsammen alle placeringer af gitterbjælker og trækbånd. I den relevante af tabellerne 19 og 20 findes den største tagbredde, som hver afstivningstype kan anvendes til. Den nødvendige afstivningstype afhænger a Forudsætninger Tagbredderne angivet i tabel 19 og 20 er bestemt med de forudsætninger, der er beskrevet i det følgende. Last og sikkerhed Normal konsekvensklasse Udførelsen svarer til normal kontrol Egenlast for spærfod inkl. loft er 0,35 kN/m2, svarende til 2 lag gipsplade og mineraluldsisolerin Eksempel Tagkonstruktionen på en 15 m lang bygning med let tag, tagbredden 10 m, taghældningen 45 og kiphøjden 8 m placeret i terrænkategori I (Hede) ønskes afstivet med trækbånd på undersiden. Af hensyn til placering af tagvinduer ønskes afstivningshældningen 42. Afstivningstystem og -type Spærhove Detaljer Da der skal være både gitterbjælke og vindkryds ved begge gavle, skal der jf. figur 92 anvendes detaljerne A, B, C, og D på side 110-113, idet der benyttes det største af de angivne antal søm i hver samling (fordi der anvendes afstivningstype A3). Trækbåndene skal være 2 40 mm og fastgøres Største tagbredde for mellemstore bygninger Bygningslængde højst 16 m Spærhovedlængde højst 8 m Hanebåndsplanke Kiplægte Gitterbjælke Trækbånd Krydsfinerskot Forankring Figur 93 Afstivningssystem til mellemstore bygninger med to gitterbjælker og ét vindkryds. Gitterbjælke og trækbånd kan placeres Største tagbredde for større bygninger Bygningslængde højst 16 m Spærhovedlængde højst 10 m Hanebåndsplanke Kiplægte Gitterbjælke Trækbånd Krydsfinerskot Forankring Figur 94 Afstivningssystem til større bygninger med to gitterbjælker og to vindkryds. Gitterbjælker og trækbånd kan placeres på forsk Detaljer I det følgende findes detaljerede beskrivelser af samlingerne i detaljerne A-F samt K og L, som er defineret i figur 92. Til mellemstore spær anvendes kun afstivningssystem A1 og A2, til større spær anvendes kun afstivnings system A2 og A3. Bemærk notationen beskrevet i boksen Angivelse af [3] 3 (3) stk. 3,1 90 mm søm i hver ende af vridningsfastholdelsen Søm 3,190 mm søm pr. [25] 25 (25) mm i endetræ Figur 95 Fastgørelse af vridningsfastholdelse. Krydsfinerskot 4-sidet fastgørelse Hvis skottet fastgøres 4-sidet som i figur 96, optager sømmene langs de korte kanter momentet, så bæ Detalje A og B Gitterbjælke og trækbånd Detalje B Kiplægte til spær og gitterbjælke samt stød i kiplægte: se detalje K, side 116 Hanebåndsplanke til spær og gitterbjælke samt stød i planken: se detalje K, side 117 Spær til gitterbjælke: altid 3,190 mm søm pr. 400 mm Vridningsfastholdelse til l Kiplægte til gitterbjælke: altid 6 stk. 2,863 mm søm (lodpost ikke nødvendig) Eventuelt isoleringsstop til vridningsfastholdelse: altid 6 stk. søm 2,850 mm Gitterbjælke mellem hanebånd til lodpost: [7] 6 (4) stk. 4,5 x 70 mm skrue (skrueafstand mindst 65 mm) b. Lodret snit i detalje A og B. Haneb Detalje C og D Trækbånd uden gitterbjælke Detalje D Kiplægte til spær og tilslutningsplanke samt stød i kiplægte: se detalje K, side 116 Hanebåndsplanke til spær og tilslutningsplanke: se detalje K, side 117 Vridningsfastholdelse til tilslutningsplanke, se figur 95, side 109 Detalje C Angivel Kiplægte til gitterbjælke: altid 6 stk. 2,863 mm søm (lodpost ikke nødvendig) Eventuelt isoleringsstop til vridningsfastholdelse: altid 6 stk. søm 2,850 mm b. Lodret snit i detalje C og D. Hanebåndsplanke til tilslutningsplanke: [9] 8 (7) stk. 5,080 mm skrue (skrueafstand mindst 70 mm) 2[40] 40 Detalje E og F - Gitterbjælke uden trækbånd Detalje F Kiplægte til spær og gitterbjælke samt stød i kiplægte: se detalje K, side 116 Hanebåndsplanke til spær og gitterbjælke samt stød i planken: se detalje K, side 117 Spær til gitterbjælke: altid 3,190 mm søm pr. 400 mm Vridningsfastholdelse ti Kiplægte til gitterbjælke: altid 6 stk. 2,863 mm søm (lodpost ikke nødvendig) Eventuelt isoleringsstop til vridningsfastholdelse: altid 6 stk. søm 2,850 mm Gitterbjælke mellem hanebånd til lodpost: [7] 6 (4) stk. 4,5 x 70 mm skrue (skrueafstand mindst 65 mm) b. Lodret snit i detalje E og F. Hane Detalje K Hanebåndsplanke og kiplægte Figur 100 viser de detaljer, der behandles. Figur 101 og 102 vedrører kiplægten og figur 103105 vedrører hanebåndsplanken. Ved tilslutningsplanker anvendes samme sømantal som i lodpost i gitterbjælker. Plankestykke ved stød i hanebåndsplanken Detalje K Kiplægt Hanebåndsplanke Angivelsen [5] 4 (3) stk. søm betyder 5 søm for A3, 4 søm for A2 og 3 søm for A1. Hanebåndsplanke 4595 mm Til alle spær: altid 2 stk. 3,190 mm søm Figur 103 Hanebåndsplankens fastgørelse til alle spær, også gavlspær, set nedefra. Hanebåndsplanke 4595 mm [9] 8 (7) stk. 5,080 mm Detalje L Gavltrekant ved hanebånd Gavltrekanten skal fastholdes til gitterbjælken mellem hanebåndene, så vindlasten kan overføres. Lasten, der skal overføres fra gavltrekanten til gitterbjælken mellem hanebåndene, er givet i tabel 21. Figur 106 og 107 viser principper for lette henholdsvis tunge g Tabel 21 Regningsmæssig linjelast i kN/m på hanebånd bestemt som vist i Bilag 1, figur 116b. Lasten afhænger af tagbredde, taghældning, kiphøjde og terrænkategori (vindpåvirkning). Der kan interpoleres lineært for alle relevante tagbredder. Forstad, Land og Hede svarer til terrænkategorierne III, II PLADEAFSTIVNING TRÆ 75 PLADEAFSTIVNING 121 Afstivningsprincip Tagskiver bestående af krydsfiner- eller OSBplader fastgjort til spærene kan anvendes til afstivning af tage i stedet for gitterbjælker og skråafstivning, idet skivevirkningen i træpladeunderlag for tagpaptage eller faste undertage kan anvendes til både at afstive taget for vind p 0 m 15 0m 60 Figur 109 Standardudførelse af pladeafstivning. mm Skot Lægtestykker mellem spær Tagbrædder Skivebæreevne Erfaringsmæssigt vil underlag af tagbrædder også kunne afstive tagkonstruktionen, når vindlasten ikke er stor. Desværre er det ikke muligt at beregne, hvor stor last der Mindre bygninger Afstivningen af mindre bygninger med spær pr. 8001200 mm og med tagbredde op til 10 m samt længde mellem 1,5 og 2 gange tagbredden kan ske som beskrevet i det følgende. Når det sker med træplader, der udføres som beskrevet i boksen Standardudførelse, er skive bæreevnen altid tilstræ Skot Skottene kan udføres som vist på figur 110 og 111 for henholdsvis træskelethuse og tunge ydervægge. Skottype A: Træskelethuse Når ydervæggene er af træ, kan et vindbræt af krydsfiner samtidig virke som skot, når det fastgøres som vist på figur 110. Der placeres skot i alle fag. Lægten langs ov Tabel 24 Skot fastgjort 2-sidet eller 4-sidet. Regningsmæssig bæreevne i kN for Ø-last. Afhænger af spærafstand og sømafstand, for 2-sidet fastgørelse desuden af skothøjden. Sømafstand 2-sidet, skothøjde 4-sidet 200 mm 300 mm 400 mm 500 mm Spærafstand 600 mm 100 mm 75 mm 50 mm 40 mm 2 60 mm* 2 Større bygninger For større bygninger skal det sikres, at både skivebæreevnen og skotbæreevnen er større end vindlasten, samt at forankringen ved hushjørnerne er tilstrækkelig. I det følgende an gives skivebæreevner og laster for en række forhold, der vil dække de fleste anvendelser. Det er forudsat Tabel 27 Regningsmæssig vindlast Fvind,d, der skal optages af tagfladen for Forstad, kiphøjde: h 8 m. Tagbredde Taghældning 8m 10 m 12 m 15 m 20 m 15 20 25 30 35 40 45 1,3 kN 1,7 kN 2,1 kN 2,5 kN 3,0 kN 3,5 kN 4,1 kN 1,8 kN 2,4 kN 2,9 kN 3,6 kN 4,3 kN 5,0 kN 6,0 kN 2,4 kN 3,2 kN 4,0 kN 4,8 højder h, tagbredder og taghældninger. Forstad, Land og Hede svarer til terrænkategori erne III, II og I. Er afstanden til Vesterhavet mindre end 25 km, er lasten større. 10 km fra kysten skal lasten i tabellerne øges med 15,5 % og helt ude ved Vestkysten med 25,5 %. Lasterne gælder for bygninger me Vindueshuller Man kan på den sikre side tage hensyn til vinduesåbninger i tagfladen, se figur 112, ved at reducere skivebæreevnen med faktoren khul = min l Bhul l r Hhul r (2) Små åbninger Ved små åbninger til ventilation og lignende kan der ses bort fra hullerne, når underlaget for pladerne i Eksempel Et 16 m langt hus med hanebåndsspær og udnyttet tagetage ønskes afstivet med kryds finerplader. Der skal indsættes 4 tagvinduer med bredden 0,9 m og højden 1,5 m. Huset har tagbredden 10 m, taghældningen 45 og facadehøjden 3 m. Bygningen tilhører terrænkate gori II: Land. Det forudsættes, a Plader lagt på taglægter Hvis spærafstanden ikke passer til pladelængden, eller spærene ikke er placeret tilstrækkelig nøjagtigt til, at de korte kanter af pladerne kan stødes over spærene, kan pladerne mon teres på sædvanlige taglægter, se figur 113. Pladerne skal altid ligge på tværs af underlaget Lægter fastgøres med et ekstra søm pr. samling i forhold til øvrige lægter Mindst to søm i gavlspær Lægter der skal overføre vindlast fra pladerne til spær 150 mm Lægtestykke på gavlspær 150 mm Mindst en halv pladebredde indenfor gavlspær Figur 114 Fastgørelse af taglægter nærmest skot ved træ Afstivning af tage med bjælkespær Hvis fx flade tage med bjælkespær afstives med plader lagt på taglægter, skal skiven også optage vindlast på tværs af bygningen. Der skal så være gennemgående forbindelse langs alle pladekanter, se Beregning af trækonstruktioner. Hvor last skal føres fra plader og n BILAG TRÆ 75 BILAG 135 Bilag 1 Afstivningssystemets virkemåde I det følgende beskrives, hvorledes de afstivende systemer optager de tre lasttyper omtalt på side 40. En mere omfattende beskrivelse findes i TRÆ 73 Tagkonstruktioner med store spær. idet der så er tryk på den ene gavl og sug på den anden, og for lange bygnin ges af tagfladen, skal derfor kunne optages af hanebåndsplanken. Hanebåndet regnes placeret 2,7 m over spærfoden (c-c) ved lastbestemmelsen. Kiplægtens formål er kun at udjævne lasten og fastholde spærhovederne over hanebåndsniveauet. Det er vigtigt, at reglerne for lægtestød overholdes, se Lægtestø (Andelen bliver over 100 %, fordi vindlasten er størst på den øvre del af spærene, og hane båndsplanken er placeret omtrent midt på spærhovedet). Når vinden kan få fat i alle spærhovederne i en åben spærkonstruktion, bliver lasten i bygningens længderetning meget større end på den færdige bygning ve Bilag 2 Anden vindlast og bygningslængde I dette bilag vises supplerende tabeller for største tilladte tagbredde for afstivningssystemerne for gitterspær og hanebåndsspær for andre forudsætninger end anvendt i tabel 13-15 for gitterspær og 19-20 for hanebåndsspær. I tabelhovederne er fremhævet de fo Supplement til tabel 13 Mindre bygninger med gitterspær. Tabel 31 Største tagbredde ved bygningslængde 16 m, basisvindhastighed 24 m/s og middelvindhastighed under opførelsen 10 m/s. Største tagbredde i m Vindpåvirkning Forstad: h 8 m Forstad: h 12 m Land: h 8 m Forstad: h 16 m Land: h 12 Supplement til tabel 14 Mellemstore bygninger med gitterspær. Tabel 33 Største tagbredde ved bygningslængde 16 m, basisvindhastighed 24 m/s og middelvindhastighed under opførelsen 10 m/s. Største tagbredde i m Vindpåvirkning Forstad: h 8 m Forstad: h 12 m Land: h 8 m Forstad: h 16 m Land: Tabel 35 Største tagbredde ved bygningslængde 24 m, basisvindhastighed 24 m/s og middelvindhastighed under opførelsen 12 m/s. Største tagbredde i m Vindpåvirkning Forstad: h 8 m Forstad: h 12 m Land: h 8 m Forstad: h 16 m Land: h 12 m Hede: h 8 m Forstad: h 24 m Land: h 16 m Hede: h Supplement til tabel 15 Større bygninger med gitterspær. Tabel 37 Største tagbredde ved bygningslængde 16 m, basisvindhastighed 24 m/s og middelvindhastighed under opførelsen 10 m/s. Største tagbredde i m Vindpåvirkning Forstad: h 8 m Forstad: h 12 m Land: h 8 m Forstad: h 16 m Land: h 12 Tabel 39 Største tagbredde ved bygningslængde 24 m, basisvindhastighed 24 m/s og middelvindhastighed under opførelsen 12 m/s. Største tagbredde i m Vindpåvirkning Forstad: h 8 m Forstad: h 12 m Land: h 8 m Forstad: h 16 m Land: h 12 m Hede: h 8 m Forstad: h 24 m Land: h 16 m Hede: h Supplement til tabel 19 Mellemstore bygninger med hanebåndsspær. Tabel 41 Største tagbredde ved bygningslængde 16 m, basisvindhastighed 24 m/s og middelvindhastighed under opførelsen 10 m/s. Største tagbredde i m Vindpåvirkning Forstad: h 8 m Forstad: h 12 m Land: h 8 m Forstad: h 16 m Lan Tabel 43 Største tagbredde ved bygningslængde 24 m, basisvindhastighed 24 m/s og middelvindhastighed under opførelsen 12 m/s. Største tagbredde i m Vindpåvirkning Forstad: h 8 m Forstad: h 12 m Land: h 8 m Forstad: h 16 m Land: h 12 m Hede: h 8 m Forstad: h 24 m Land: h 16 m Hede: h Supplement til tabel 20 Større bygninger med hanebåndsspær. Tabel 45 Største tagbredde ved bygningslængde 16 m, basisvindhastighed 24 m/s og middelvindhastighed under opførelsen 10 m/s. Største tagbredde i m Vindpåvirkning Forstad: h 8 m Forstad: h 12 m Land: h 8 m Forstad: h 16 m Land: h Tabel 47 Største tagbredde ved bygningslængde 24 m, basisvindhastighed 24 m/s og middelvindhastighed under opførelsen 12 m/s. Største tagbredde i m Vindpåvirkning Forstad: h 8 m Forstad: h 12 m Land: h 8 m Forstad: h 16 m Land: h 12 m Hede: h 8 m Forstad: h 24 m Land: h 16 m Hede: h Bilag 3 Dimensionering af gitterbjælker Gitterbjælkerne mellem to spærhoveder skal formelt undersøges for både styrke og stivhed i tagfladens plan, se side 31-35 i TRÆ 73 Tagkonstruktioner med store spær. For de spær, der er behandlet i denne håndbog, vil det afgørende krav være stivheden, når gitte Tabel 49 Last på gitterbjælke for gitterspær og bygningslængder op til 16 m for små bygninger. Forstad, Land og Hede svarer til terrænkategori III, II og I. Regningsmæssig last qa,d på gitterbjælke i kN/m Vindpåvirkning Forstad: h 8 m Forstad: h 12 m Land: h 8 m Forstad: h 16 m Land: h 12 Tabel 51 Last på gitterbjælke for hanebåndsspær og bygningslængder op til 24 m for mellemstore og større bygninger. Værdier gælder for taghældning 40-50 og afstivningshældning 27- 42. Forstad, Land og Hede svarer til terrænkategori III, II og I. Regningsmæssig last qa,d på gitterbjælke i kN/m Vindpå UDVIDET INDHOLD 5 SPÆR OG SPÆRTYPER 6 6 6 7 14 14 14 14 14 14 15 16 16 16 16 18 20 23 24 24 28 30 30 32 34 34 36 Valg af tagkonstruktion Tagdækning Spærdimensionering Spærtyper Fremstilling, kontrol og ansvar Fabriksfremstillede træspær Certificering og kontrol Mærkning Brand Anvendelsesklasser A 84 Valmtage 84 Afstivningsprincipper 85 Udførelse 86 Forankring 86 Projektering og detaljer 87 Forudsætninger 88 Detalje G og H Valm 91 HANEBÅNDSSPÆR 92 Afstivningsprincipper 92 Afstivning med træplader 92 Det afstivende system 94 Placering af afstivning 94 Gitterbjælker 94 Skråafstivninger 95 Manuskript: Jørgen Munch-Andersen, Træinformation Redaktion: Træinformation Tegninger: Træinformation Omslag: Lone Bak Omslagsfotos: Bjarne Lund Johansen Tilrettelægning: Gøtze Grafisk, Herning Tryk: Gøtze Grafisk, Herning Copyright 2019, Træinformation 1. udgave, 1. oplag, maj 2019 med ændringe Håndbogen giver grundlaget for valg og bestilling af spær. Mulighederne for udvekslinger og sammenskæringer i en tagkonstruktion beskrives. Desuden behandler bogen anvendelse af træbjælker til bjælkespær og bjælkelag. For tagkonstruktioner på store bygninger (bygningslængde over 24 meter eller spærh