ISBN 978-87-90856-96-0 9 788790 856960 Trægulve Lægning 64 ISBN 978-87-90856-96-0 9 788790 856960 Trægulve Lægning 64 Manuskript: Erik Brandt, Statens Byggeforskningsinstitut (hovedforfatter), Ole Slott, Oscon samt Jørgen Munch-Andersen og Bjarne Lund Johansen, Træinformation Redaktion: Træinformation Tegninger. Peter Nielsen, Koncept & Illustration Fotografi: Digital Studio mfl. Omslag og grafik: IW, Ida Wang Tryk Trægulve Lægning 64 Træinformation Indhold Forord ................................................... 3 Appendiks I: Fugtmåling ............................................ 92 Gulvtyper............................................... 4 Gulvmaterialer ...................................... 7 Underlag ................................. Forord Håndbogen anviser gennemprøvede metoder for lægning af trægulve og opstiller de byggetekniske forudsætninger for at trægulve kan udføres korrekt. Valg og vedligeholdelse af trægulve er beskrevet i håndbogen TRÆ 63, Trægulve Valg og vedligeholdelse. Begge håndbøger bygger på erfaringer fra pr Gulvtyper Ved trægulve forstås gulve udført af brædder, stave, klodser eller laminerede materialer med træbaseret kerne. Anvendelsesområdet for de enkelte gulvtyper fremgår af tabel 1, side 6. Trægulve kan inddeles i to hovedtyper på baggrund af deres konstruktive opbygning. Bærende gulve omfatter: Mellemlaget udføres ofte af materialer, der bidrager til at forbedre varmeisoleringen og/eller de lydmæssige egenskaber. Svømmende gulve kan udføres med et lastfordelende undergulv af pladematerialer, eller det kan udlægges direkte på mellemlaget. Limede og sømmede gulve Limede og sømmede trægulve l Gulvopbygning terminologi Gulvbelægninger, som udgør den færdige gulvflade, er det øverste, selvstændige lag i gulvet. Det kan f.eks. være brædder, parketstave, pvc eller linoleum. Lak eller anden overfladebehandling betragtes ikke som en selvstændig belægning (lag). Undergulve ligger under gulvbel Gulvmaterialer Brædder og parket leveres normalt ovntørret og emballeret i kraftig plastfolie, med et fugtindhold på 8 2 %. Heraf bør mindst 23 af partiet ligge mellem 7 og 9 % fugtindhold. Fugtindholdet i træbjælker, strøer og klodser bør så vidt muligt svare til det fugtindhold, som trægulvet lev Not Fas Stavparket Stavparket er enkeltstave, normalt i massivt træ. Stavene er rektangulære med fer og not. Massiv stavparket findes også uden fer og not, se figur 6. Stavparket fremstilles af de traditionelle europæiske træarter som bøg, eg og ask, samt af en række oversøiske træarter som f.eks. Slidlag Lamelbrædder Lamelbrædder er normalt opbygget som en 3-lagskonstruktion: Nederst et bundlag af nåletræ med fibrene i brættets længderetning. Tykkelsen på bundlaget varierer normalt mellem 2 og 3 mm afhængig af produkttypen. I midten et mellemlag (spærrelag), f.eks. af krydslagte lameller i Laminat-, melamin- og finerede brædder Brædder med et slidlag af laminat, melamin eller en tynd, lakeret finer har alle en træbaseret kerne, f.eks. MDF eller HDF. Slidlaget er under 2 mm tyk. Bagsiden er kontrafineret med laminat, imprægneret papir eller finer, for at modvirke spændinger i materiale