Tryghedsmåling 2017

TRYGHEDSMÅLING 2017 Tilliden til samfundets bærebjælker Af Jacob Andersen, Anders Hede og Jørgen Goul Andersen

Forord Tryghed er både et samfundsmål og en samfundsmotor. Tryghed er en del af det gode liv, som alle ønsker sig uanset rang, stand og politisk farve. Samtidig er den grundlaget for den risikovilje, samfundet ikke kan undvære. Når trygheden mangler, trækker vi os forsigtigt tilbage til komfortzonen

Indholdsfortegnelse Del 1: Hovedtendenserne Kapitel 1 Opsvinget i trygheden lader vente på sig 5 Andelen af utrygge har øjensynlig toppet og den økonomiske utryghed er tilbage på niveauet før krisen, men samtidig er vi blevet mere mellemtrygge. Kapitel 2 Det som slår os ud 17 Utryghed for fysisk

Kapitel 8 Gensyn med seniorproletariatet Mange gruer for deres exit fra arbejdsmarkedet. Det politiske ønske om at holde på seniorerne opleves ikke på arbejdspladserne. 81 Kapitel 9 De utrygge jobs og prekariatet Løse job er utrygge, især for de +40 årige. Ca. hver tredje løstansatte synes ikke,

Kapitel 1 Opsvinget i trygheden lader vente på sig Hvordan går det med trygheden i Danmark helt overordnet? Er vi blevet mere trygge som befolkning, efter at samfundskrisen slap sit tag i landet? Hvilke befolkningsgrupper skiller sig særligt ud fra helheden, og hvad kan det fortælle os om årsagerne

Opsvinget i trygheden lader vente på sig trygheden topkarakter på vores skala. I 2005 var det 42 pct. I dag er det åbenbart sværere for flere, at erklære sig helt tryg. Kun 31 pct. betegner sig selv sådan i 2017. Figur 1.1 Lidt færre utrygge 90 87.8 85 81.1 79.8 81.5 80 75.9 75 74.2 73.4 72

To målestokke for trygheden Gennem hele denne rapport om Tryghedsmåling 2017 bruger vi to enkle mål for trygheden, Tryghedsscoren og andel utrygge. De 6053 svarpersoner i Tryghedsmåling 2017 er blevet bedt om at angive hvor trygge hhv. utrygge, de føler sig i hverdagen på en skala fra 1-7. Skalaens

Kapitel overskrift 12 % 16 % 8

Det betyder noget for ens almindelige tryghed, om man bor i kvarter med andre med nogenlunde samme levestandard eller mellem nogle, der er meget bedre eller dårligere stillet. Har man en væsentligt bedre indkomst end typisk i kvarteret, er sandsynligheden for at være utryg knap halvt så stor (12 pct

Opsvinget i trygheden lader vente på sig studerende ligger faktisk lige en tand bedre end befolkningsgennemsnittet, mens ikke færre end 1/3 af de 133 lærlinge og elever med løn, der indgår i undersøgelsen, er utrygge. Ser vi på befolkningen som helhed betyder alderen ikke meget for den generelle tr

nere år (især i kapitel 7). Det er nærliggende at antage, at dette ville give skår i den generelle tryghed hos modtagere af sygedagpenge, men faktisk er andelen af generelt utrygge mindre end i 2015 (de sygemeldtes økonomiske utryghed er derimod vokset, som vi skal se om lidt) 2. Tryghed og relativ

Kapitel overskrift Om Tryghedsmåling 17 Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Den dækker den voksne befolkning over 18 år. Data er indsamlet 18.- 30. juni 2017. I alt er der gennemført 6053 interviews (hvoraf 2787 også deltog i Tryghedsmålingen i 2015). Stikprøven

menligne den ene type data med den anden, f.eks. hvis vi skal lave en tidsserie, der delvist baserer sig på YouGov data og delvist på andre data fra f.eks. valgundersøgelserne. Så er vi nødt til at indføje en korrektionsfaktor, der får kurverne til at følges fuldstændigt ad. Ellers ville vi tegne et

Opsvinget i trygheden lader vente på sig Figur 1.2 Tryghedskonjunkturen Procentdel økonomiske utrygge 20 19.3 17.5 15 14.1 14.9 16.0 14.3 KIL D E: TRYG HEDS M ÅL ING 2 0 17 10 5 0 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Spørgsmålsformulering: Hvor tryg eller utryg vil du overordnet set betragt

Vi er dog nødt til at tage forbehold for usikkerheden i tallene både kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere tæller godt 100 personer i vores stikprøve, og den statistiske usikkerhed er tilsvarende større. At den økonomiske utryghed hos disse to befolkningsgrupper fortsat er enorm, kan vi d

Opsvinget i trygheden lader vente på sig Figur 1.3 Livsløb og økonomisk utryghed Andel økonomisk utrygge i pct. 20 Højere funktionærer Selvstændige Ufaglærte arbejdere Faglærte arbejdere Lavere funktionærer 18 17 17 15 14 11 10 (10) 7 7 8 (7) 4 (7) 7 5 3 2 o 18-39 år 40-49 år 50-59

Kapitel 2 Det som slår os ud Ud over at se på den almindelige tryghed og tryghed i privatøkonomien har vi spurgt vores svarpersoner, hvordan de har det med en række af de risici, som mennesker kan møde i dag. Meningen er at tegne et samlet billede af hvilke utrygheder, der fylder i Danmark nu, og

Det som slår os ud Figur 2.1 Utrygheder 2017 Tal i pct. For ikke at få tilstrækkelig pleje, når jeg bliver gammel (kun + 40) 54* For sygdom i familien 41 For ikke at kunne finde arbejde, når jeg bliver færdig med min uddannelse (kun stud.) 39** For at mangle penge, hvis der kommer en uventet

Den procentuelt mest udbredte utryghed i vores måling handler om alderdommen: Får man den rette pleje, når man ikke længere kan pleje sig selv? Vi har anført svarene udelukkende for aldersgruppen over 40 år (det er besvaret af 2995 +40 årige i alt). I denne aldersgruppe er mere end hver anden utryg

Det som slår os ud Figur 2.2 Fysisk utryghed 2004 2011 15-65-årige. Andel meget eller noget utrygge 2005 2013 9 8 For at jeg bliver overfaldet eller slået 12 12 2017 15 15 16 16 9 9 11 11 11 15 10 12 13 For at blive udsat for et indbrud 8 8 23 23 24 24 23 25 25 10 11 Spørgsmålsformu

Ydermere er der en tendens til, at svarene klumper sammen: Er man utryg for indbrud er der en højere sandsynlighed for, at man også er det for terror osv., selvom der ikke er nogen sammenhæng mellem de to risici i øvrigt. Den øgede frygt skyldes altså ikke nødvendigvis, at der er mere i den ydre ver

Det som slår os ud for fremtidig beskæftigelse blandt studerende sammenlignet med tidligere. Utrygheden toppede i 2011-2013 med over 50 pct. utrygge. I 2015 var der kun et lille fald, men i 2017 er tallet faldet til 39 pct. Herefter kommer en række spørgsmål om utryghed i relation til arbejdslivet.

Figur 2.4 Hvordan går det med børnene? 15-65-årige. Andel meget eller noget utrygge 2013 26 23 23 For at familiens unge ikke kan finde arbejde eller praktikplads For at familiens unge ikke kan få en erhvervsuddannelse 2015 2017 Tal i pct. 18 16 16 Spørgsmålsformulering: Se figur 2.1. Der er f

Kapitel overskrift Ulykkens vej Der er forskel på, hvordan vi har det med de utrygheder, der omgiver os. Nogle lever man med uden problemer, fordi de ikke er så alvorlige eller meget fjerne. Andre bidrager til at gøre én mere utryg i almindelighed. Og så er der dem, der rammer livskvaliteten lykk

At jeg bliver offer for terrorangreb / 0.12 At vi får indbrud / 0.18 At jeg ikke får god pleje som gammel / 0.19 At jeg bliver overfaldet eller slået / 0.21 0.21 / At jeg får en uoverskuelig opgave på arbejdet 0.28 / At vi får sygdom i familien 0.26 / At jeg mister penge på boligen 0.29 / At jeg

Det som slår os ud Figur 2.5 Utryg velfærd 2004 2011 2005 2013 2007 2015 41 Ikke tilstrækkelig pleje, når jeg bliver gammel (kun + 40) 22 21 For at mangle penge, hvis der kommer en uventet udgift 46 46 2009 2016 2017 Tal i pct. 52 54 54 26 29 31 26 31 34 34 33 35 For sygdom i familien

fra 2013 til 2015, men i 2017 er andelen af utrygge faldet fra 20 pct. til 17 pct., altså ret mærkbart, og det er næppe slut, eftersom opsvinget på boligmarkedet har været nogen tid om at forskyde sig fra København og Aarhus til resten af landet. I byer under 40.000 indbyggere var det i juni 2017 st

Det som slår os ud Ser man på, hvad de enkelte former for utryghed betyder for den generelle tryghed, kommer et noget andet billede frem. Fysisk sikkerhed vold, terror, sexovergreb er alle med i top 7. Dermed har vi også fundet en sandsynlig forklaring på, at den almindelige tryghed ikke har udvi

langt mere beskeden rolle for livskvaliteten. Blandt de 22 utryghedsspørgsmål, der rammer livskvaliteten, handler de første 13 om økonomi. Nr. 14 er spørgsmålet om at gå ud i ens eget kvarter efter lygtetændingstid. Utrygheden ved at blive overfaldet eller slået kommer først på 17. pladsen. Den har

Bekymrende samfundstendenser Kapitel 3 Bekymrende samfundstendenser De fleste af os har et verdensbillede med dertil hørende moralsk kompas. Verdensbilledet kan være mere eller mindre sammenhængende og kompasset rundforvirret. Men i de fleste tilfælde har vi en idé om, hvad vi skal håbe på, og hva

I det følgende præsenteres bekymringsbilledet, som det så ud sidst i juni 2017. Dernæst ser vi på, hvilke bekymringer der ser ud til at vokse og hvilke, der er kommet til at fylde mindre. Den sidste del af kapitlet drejer sig om, hvad medierne efter befolkningens opfattelse overser hhv. gør alt fo

Bekymrende samfundstendenser To af topscorerne drejer sig om udlændingepolitik. To ud af tre deler bekymringen for mislykket integration, og for at langt flere af verdens ca. 65. mio. flygtninge finder veje hertil. Lige under denne bekymring finder vi de grønne bekymringer: miljø og global opvarmni

Flere bekymringer De følgende bekymringer deles af mellem hver anden og hver fjerde i befolkningen: Figur 3.2 Større og mindre samfundsbekymringer 2017 Pct.Andel meget bekymrede/bekymrede 57 At danskerne lever et alt for stresset liv At politikerne mangler de rigtige svar på de økonomiske udfordr

Bekymrende samfundstendenser Det er bemærkelsesværdigt, at stress også er rykket stærkt op og nu nævnes som bekymring af 57 pct., men det svarer til resultaterne vedr. personlig utryghed i sidste kapitel. Bekymringen for dansk krigsdeltagelse når kun 51 pct., men det er dog næsten lige så meget som

Ikke så overraskende er de ældre mest bekymrede over kriminaliteten i samfundet. Det bekymrer kun omkring 40 pct. blandt danskere under 30 år, men omkring 75 pct. i aldersgrupperne over 60 år. Bekymringen for fremtidige flygtninge- og migrantstrømme samt for mislykket integration er også markant stæ

Bekymrende samfundstendenser Figur 3.3 De største skift Pct.Andel 5 Kriminalitet 6 At Danmark gradvist mister sin selvstændighed som nation 6 At danskerne lever et alt for stresset liv 9 At det mislykkes at integrere indvandrerne i samfundet 9 At Danmark deltager i krige -11 At miljøet bl

At klima og global opvarmning er rykket op i top-5, er ganske interessant. Det ser ud til, at disse bekymringer er kommet for at blive måske som en følge af den øjensynligt stadig bredere strøm af voldsomme vejr-begivenheder. Tilstrømningen af asylsøgere skrumpet ind i løbet af 2017, men den folkel

Kapitel overskrift Medierne og virkeligheden Selvom sensationer og politiske skandaler nok ikke fylder mindre ved frokostbordet, end de altid har gjort, så finder mange fortsat, at de fylder for meget i medierne. Det viser beregningerne her, hvor procentandelen, der finder, at medierne overdriver d

Spørgsmålet lød: Man diskuterer ofte, om medierne puster sager op, så problemerne fremstår som overdrevne. Men der kan også være problemer, som faktisk er mindst lige så alvorlige, som de fremstilles i medierne. Du bedes angive, om medierne efter din opfattelse undervurderer problemerne, giver et re

Bekymrende samfundstendenser Det er i dette lys man kan se befolkningens oplevelse af mediernes over- og underdrivelser. Svarpersonerne er bedt om at angive på en skala fra +5 (overdriver voldsomt) til 5 (undervurderer voldsomt), hvordan de ser mediernes behandling af forskellige sager. Vi har for

I det hele taget er der faktisk mindre (indirekte) kritik af mediernes overdrivelser i 2017, end der var i 2015. Folk hælder stadig til, at medierne har det med at overdrive dækningen af terroranslag hvor selv mindre anslag udløser væg-til-væg dækning med svirrende helikoptere og journalister, der

Bekymrende samfundstendenser Danmarks Statistik i november 2016 blev krisen faktisk afsluttet et par år tidligere, end man hidtil havde troet, og BNP blev opjusteret med op til et par procent med tilbagevirkende kraft. I 2015 gjorde regeringspartiet en spe, Venstre, kontanthjælpen til et hovedemne,

Noter 1 57 pct. af europæerne synes positivt om EU-medlemskabet, hvilket er en stigning på fire procentpoint i sammenligning med en tilsvarende undersøgelse fra september 2016. Samtidig er opbakningen til EU-medlemskabet nu næsten oppe på niveauet fra før finanskrisen, hvor det i 2007 lå på 58 pct.

Kapitel overskrift 44

Kapitel 4 Volden i hverdagen Oversigten over de mange utrygheder i kapitel 2 viste, at utrygheden for indbrud og overfald ikke har været højere siden 2004, og at utrygheden for sexovergreb og navnlig terror er vokset tydeligt i de sidste to år. Vi så også, at den fysiske utryghed topper listen ove

Volden i hverdagen Figur 4.1 Utryg i mørke Procent andel utrygge 16 14 15 12 12 8 11 11 2013 2015 KIL D E: TRYG HEDS M ÅL ING 2 0 0 4- 2 0 17 12 9 8 4 0 2004 2005 2007 2009 2011 2017 Spørgsmålsformulering: Hvor tryg føler du dig ved at gå alene i det område, du bor i, efter mørk

dels 30-39-årige, men det kan konstateres, at næsten 14 af de 18-24-årige kvinder nu er utrygge for seksuelle overgreb. Fordeler vi svarene om utrygheden ved at gå i kvarteret i mørke efter alder og køn, ser vi, at det især er de de unge i tyverne, der blev mere utrygge fra 2015 til 2017. Det er ogs

Kapitel overskrift De diskutable fakta om vold Vores billeder af volden i samfundet er sammensat af forskellige brikker, der ikke passer helt sammen og heller ikke dækker fuldstændigt. De kloge er derfor forsigtige med at udlægge dem meget håndfast. Fast står dog, at antallet af anmeldelser for vol

Skal man tro Offerundersøgelsen vokser voldskriminaliteten ikke. Et toppunkt blev nået i 2008, da hele 2 pct.af befolkningen oplyste, at de var blevet ramt af vold i årets løb. Tallet faldt til 1,4 pct. i 2009 og siden har det svinget om et lidt lavere niveau. I offerundersøgelsen 2015 angav 0,4 pct

Volden i hverdagen ved at gå alene i det område, du bor i, efter mørkets frembrud, dvs. tæt på gennemsnittet på 15 pct. Der er naturligvis stor forskel på disse grupper størrelsesmæssigt. Godt ni ud af ti bor i de områder, som svarer til de tre øverste søjler i figur 4.2. De to sidste søjler, hvor

boligområder. Så hvem der gør nætterne utrygge i de udsatte områder, kan vi ikke sige noget om med udgangspunkt i disse tal. Vi vil vende tilbage til spørgsmålet i kapitel 10 og 11, og nøjes med at konkludere, at de udsatte områder også er udsatte, når det gælder fysisk tryghed. Volden og frygten S

Volden i hverdagen Hvordan stoppes tyven? Antallet af indbrud i private hjem toppede i 2009 med hele 48.670 indbrud. Siden da er tallet faldet: 37.000 indbrud i 2014, 33.000 i 2015, og 32.000 i 2016 og 13.000 i første halvdel af 2017. På trods af den positive udvikling har Danmark stadig et af de h

Justitsministeren har i 2017 taget tre initiativer for at bekæmpe den høje indbrudsrate, nemlig en ny indbrudsparagraf i straffeloven, skærpet straf for indbrud, hvor nogen er hjemme samt et særligt fokus på omrejsende kriminelle. Den britiskhollandske model med at gøre indbrudssikring lovpligtigt i

Volden i hverdagen Figur 4.3 Kriminalitet, frygt og utryghed 51 Nylig udsat for vold Kriminalitetsfrygt fylder meget 36 57 Nylig udsat for trusler 31 59 Kriminalitetsfrygt fylder noget 30 67 Ikke nylig udsat for vold/trusler 20 75 Kriminalitetsfrygt fylder sjældent Kriminalitetsfrygt

Kapitel 5 Alle råber på politiet Politiet er populært. Vi kan næsten ikke få nok af det. Sammenligner man den overordnede tillid til politiet med andre af samfundets bærebjælker (som det sker i figur 12.4 i kapitel 12) ses det, at politiet stort set har genvundet den tillid, der blev sat til i åre

Alle råber på politiet Figur 5.1 Politiet og borgernes forventninger. 2013 Procentdifferencer 2015 2017 -65 Cykeltyveri -74 -74 -23 Hærværk hvor du bor -36 -38 1 Trusler -11 -16 11 -9 -12 47 37 Overfald på gaden 26 56 50 Trafikulykke 40 Spørgsmålsformulering: I hvilken grad forventer

Det er en meget bekymrende udvikling. Og det gør det forståeligt, at utrygheden vedr. fysisk sikkerhed er tiltagende. Figur 5.2 Prioriterer politiet rigtigt? Procentdifferencer Lokale politistationer med folk, der kender beboerne -68 Indbrud i private hjem -67 Cykeltyveri -62 -58 Forebyggende

Alle råber på politiet Prioriterer politiet rigtigt? Hvorfor er dette problem blevet så stort? Formentlig vil de fleste sige ligesom politiets organisationer, at det skyldes mangel på ressourcer. Men der kunne også være en opfattelse af, at politiet prioriterer forkert. Det er der også spurgt om i

Når det gælder bandeopgør, er der en klar stigning i ønsket om opprioritering fra 2015 til 2017, formentlig som afspejling af det medieomtalte bandeopgør ikke mindst omkring Aarhus i perioden op til dataindsamlingen, da den københavnske bande Loyal to Familia åbnede en århusiansk filial. I juni begy

Kapitel overskrift Der er efterhånden begrænsede forventninger til den hjælp, man kan få fra politiet, når man har brug for dets lange arm. Kun i tilfælde af en trafikulykke regner over halvdelen i høj grad med hjælp fra politiets side, mens kun hver fjerde regner med at politiet rykker ud i tilfæl

Cykeltyveri / 6 Inbrud i hus / 26 Hærværk hvor du bor / 16 Trusler / 27 Tryghedsmåling 2017 61

Terrorismens brede spor Kapitel 6 Terrorismens brede spor Siden 11. september 2001 har danskerne vidst, at ingen er for store til at blive ramt af frygtelige terrorangreb og siden tegningekrisen i 2006 og rækken af mislykkede terrorforsøg i Danmark, der fulgte efter har de også vidst, at ingen

Terrortruslen går ikke over Tryghedsmålingerne har fulgt udviklingen i befolkningens svar siden 2004, når de blev spurgt om, hvor utrygge de for tiden var for at blive ramt at et terrorangreb. Pct. andel noget/meget utrygge 2004 9 2005 9 7 2009 11 2011 11 2015 Marts 2016 KI L D E R : TRYG

Volden i hverdagen Sådan forebygges ekstremisme Terrortruslen mod Danmark er ifølge PET stadig alvorlig, og en intensivering af terrorangreb i Europa har øget fokus på, hvad der får folk til at begå politisk vold og hvordan det kan forebygges. I Danmark er arbejdet organiseret efter den efterhånde

Kilder: Aarhus Kommune: https://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/Antiradikaliseringsindsats/ Home/Indsatser-for-borgere.aspx?sc_lang=da DR: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/ekspert-aarhus-modellen-erden-bedste-mod-radikalisering Eiby, Tine: De arbejder bedst i skyggen bragt i W

Terrorismens brede spor At terrorproblemet opleves som særdeles påtrængende fremgår bl.a., når vi spørger til sandsynligheden af et snarligt angreb i Danmark figur 6.2. Figur 6.2 Nedtælling Ved ikke: 9% Helt enig: 19% Helt uenig: 4% Delvis uenig: 7% Delvis enig: 39% Spørgsmålsformulering: De

Figur 6.3 Støtte til politiet Procentdifferencer Politiets arbejde med at opspore og arrestere gerningsmænd 28 Den overvågning, som politiets efterretningstjeneste foretager 32 Udveksling af informationer om mistænkte med andre lande 27 Beskyttelsen af personer og steder, der kan være mål for

Terrorismens brede spor At man har styr på udfordringen, betyder ikke at folk i almindelighed tror, at terror kan forebygges helt. Kun 25 pct. erklærer sig enige i, at Vi kan godt undgå terror i Danmark, hvis vi tager de rigtige forholdsregler, kun 6 pct. er helt enige, mens et relativt flertal på

Til gengæld er der lidt færre end i 2015, der er enige i, at vi er selv med til at fremkalde terror, hvis vi provokerer andres religiøse følelser. Der er dog stadig 37 pct. helt eller delvist enige, mens 32 pct. er uenige. Figur 6.5 Holdninger til terrorbekæmpelse Procentdifferencer Bekæmpelse af t

Terrorismens brede spor Overreaktionerne kan være mange. En af dem kan være, at muslimer udsættes for mistænkeliggørelse. Det anså et relativt flertal (PDI= +8) for en urimelig konsekvens i 2015, men i 2017 er fortegnet skiftet. 34 pct. finder mistænkeliggørelse urimelig, men 38 pct. er uenige, alt

Endnu en klassisk sideeffekt af terrorismen er, at folk bliver bange og ikke længere tør udfolde sig frit. Ikke så overraskende er der også flest enige i det synspunkt (43 pct.), mens 21 pct. er uenige. Videre er der en stor overvægt (45 pct.), der er enige i, at terrorfrygt kan udnyttes af politike

Terrorismens brede spor De offensive: Mener man, at terrorspørgsmålet burde fylde mere i den almindelige bevidsthed (være et emne, alle satte sig ind i), ser man med en vis sandsynlighed heller ikke den store risiko for, at samfundet ligefrem skulle overreagere på terrortruslen. Denne holdning er o

Noter 1 Ifølge de officielle offerundersøgelser blev 1,3 pct. af befolkningen udsat for vold i det i øvrigt ikke særligt voldsprægede 2015. Det summer op i 56.000 ofre. Tager man usikkerheden om tallene i betragtning ligger voldsofferandelen mellem 1,1 pct. og 1,5 pct., hvilket svarer til et sted m

Kapitel overskrift 74

Kapitel 7 Når sygdom vælter læsset Der er mange små og større kilder til utryghed. Sygdom er en flod. Utrygheden for sygdom i familien er den utryghed, der nævnes af næstflest, og andelen har været stigende over årene. Utrygheden ved ikke at have helbred til at arbejde nævnes af hver fjerde, og en

Når sygdom vælter læsset Figur 7.1 Hellere rask og rig .. Fremragende helbred Godt helbred Mindre godt helbred Dårligt helbred Andel økonomisk utrygge i pct. 80 60 KI L D E : TRYG H E DS M ÅL ING 2 0 17 40 20 o 18-39 år 40-49 år 50-59 år 60-65 år 66 år+ Spørgsmålsformulering: Hvordan sy

Den følgende figur viser noget andet, selvom den ligner meget: Hvordan ser jobutrygheden ud for grupper med forskelligt helbred? Figur 7.2 Helbred og utryghed i jobbet Fremragende helbred Godt helbred Mindre godt helbred Dårligt helbred Pct.andel jobutrygge 50 40 30 KI L D E : TRYG H E D S M Å

Når sygdom vælter læsset Oplevelsen af konkurrence fra østeuropæere varierer ganske meget med helbred og alder som det ses i figur 7.3. Figur 7.3 Helbred og jobkonkurrence Fremragende helbred Godt helbred Mindre godt helbred Dårligt helbred Konkurrenceudsatte i pct 50 40 30 KI L D E : TRYG H

Når det gælder utrygheden for, om dårligt helbred står i vejen for et arbejde, skiller de sygemeldte og de arbejdsløse sig dog i særlig grad ud. For sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere er der udbredt utryghed med hensyn til om helbredet tillader dem at arbejde. Det gælder i alle aldre. For dagpenge

Når sygdom vælter læsset Befolkningens evaluering ser foreløbig ikke for positiv ud mildt sagt. Færre end hver tiende synes, at politikere og kommuner gør det godt her. Uanset om det nu skyldes dårlig og polemisk medieomtale, eller at mange af os efterhånden kender nogle, der personligt har stifte

Kapitel 8 Gensyn med seniorproletariatet Fra Arilds tid var det sådan, at en stor gruppe blev stadig mere velstillet med alderen, mens en meget større gruppe endte deres liv i dyb fattigdom. Jens Vejmand blev det nationale billede på seniorproletariat, som generationerne før os arbejdede hårdt på a

Gensyn med seniorproletariatet på, hvordan ændringerne afspejles i seniorernes tryghed. Hvordan tilpasser seniorerne sig de nye forhold? Og hvad gør arbejdsgiverne? Fem bekymrende tegn At flere skal være længere på arbejdsmarkedet er nu vedtaget men kun i begrænset omfang trådt i kraft. I de komm

Volden i hverdagen Seniorerne og arbejdsmarkedet Befolkningens levetid stiger hele tiden, og der er store velfærdsgevinster at hente, hvis flere af de ekstra leveår kan gøres til produktive arbejdsår. Den enkelte forbliver længere i det arbejdsfællesskab, der både giver mening og indkomster. Virkso

Gensyn med seniorproletariatet De grupper, der sidder mindre godt fast, kan derimod få en besværlig overgang til pensionistlivet i fremtiden 7. En betydelig del af de +50-årige der ikke kan eller vil være med mere, har en svag stilling på arbejdsmarkedet eller slet ingen. Ca. hver fjerde nye efterl

Det har meget med helbred at gøre, som vi så i sidste kapitel. Udviklingen fortsætter op i 60erne, hvor utrygheden til gengæld falder brat: Her er mange begyndt at trække sig, og er derfor ikke længere utrygge for deres exit. De tilbageblevne kunne i mange tilfælde stadig i dag bruge efterlønsordnin

Gensyn med seniorproletariatet Figur 8.2 Helbredsfaktoren Ufaglært arb. Faglært arb. Lavere funktionær Højere funktionær Selvstændig Pct. andel utrygge 40 30 KI L D E : TRYG H E D S M Å L ING 2 0 17 20 10 0 40-49 år 50-59 år 60-65 år 65 år+ Spørgsmålsformulering: Nedenfor er anført en ræ

der har denne utryghed. Et lignende mønster går igen på alle utryghedsspørgsmål med relation til beskæftigelse og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsmodtagernes helbred er skidt, og zoomer vi ind på dem over 40, er det elendigt. Det hænger nok især sammen med de tiltag, der sender fle

Gensyn med seniorproletariatet Som det ses, er de reformpåvirkede som helhed ikke nogen særlig utryg gruppe hverken økonomisk eller generelt. Derimod er de stærkt overrepræsenterede blandt dem, der er utrygge for, om helbredet holder til arbejdslivet og for, om de får en afgang fra arbejdslivet i v

Ca. hver femte af de påvirkede nævner, at de arbejder mere, og/eller prioriteter jobbet højere og/eller opkvalificerer sig. En del af de påvirkede har således valgt at investere mere i arbejdet. Spørgsmålet er så, om de private og offentlige arbejdsgivere også har valgt at investere mere i seniorern

Gensyn med seniorproletariatet Vi har stillet spørgsmålet til alle, der har et job, men man kan måske ikke forvente, at alle ansatte kender arbejdspladsens praksis endsige politik. Derfor gengives kun svarfordelingen fra personaleledere i den offentlige og private sektor 3. (Der er dog ikke ret sto

Noter 1 Sammenhængen mellem alder og utryghed for uventede udgifter er helt lineær. For de under 40 årige er det som nævnt 1/3, der nærer denne utryghed. For 40-54 år ligger den omkring 14, og derefter bliver det kun bedre: 19 pct. blandt 55-59-årige, 16 pct. hos de 60-65-årige, og kun 12 pct. i al

De utrygge jobs og prekariatet Kapitel 9 De utrygge jobs og prekariatet Kapitel 3 viste, at bekymringen for arbejdsløshed nu er nede på niveauet før krisen, men kapitel 2 viste på den anden side, at det kan være slemt nok, hvis jobbet svæver i farezonen. Det er noget af det, der tærer mest på livs

Den oplevede risiko er dog langtfra lige fordelt. Væsentlig flere kvinder end mænd 26 pct. mod 18 mener, at det vil være svært at finde andet arbejde 1. Lønmodtagere over 50 år bliver også mere pessimistiske, og ofte med god grund, sådan som vi så i kapitel 8. Blandt de unge op til 30 regner over

De utrygge jobs og prekariatet Beregningen giver et indtryk af, hvor værdifulde svarpersonerne opfatter sig selv i jobmæssigt forstand: Sidder man godt i sadlen, er det ikke så problematisk at skifte hesten ud. Balancerer man på vippen jobmæssigt, tror man statistisk set også, at det bliver svært a

Figur 9.2 Er jobbet kvalificeret? Nej-andel i pct. 18 Alle 16 34 Midlertidig ansættelse Freelance KIL D E: TRYG HEDS M ÅL ING 2 0 17 Fast ansættelse 29 Fleksjob 42 Spørgsmålsformulering: Mener du, at dit nuværende arbejde svarer til din uddannelse og dine kvalifikationer? Ja, Nej, Ved ikke

Kapitel overskrift En ny samfundsklasse? Prekariat var på listen over nominerede til Årets Ord i 2016. Det overrasker ikke, når man gennemgår nyhedsstrømmen fra de seneste år. Især i debatspalterne bliver der ofte henvist til prekariatet en betegnelse, der er sat sammen af ordene prekær (usikker)

og tendens til underbeskæftigelse. Ud fra en bred afgrænsning ville man også se nærmere på dem, der arbejder i jobs, de er overkvalificerede til. Det er også et åbent spørgsmål, om prækariatet overhovedet er voksende i Skandinavien, sådan som det givetvis er tilfældet i andre lande. Tager vi alle in

En sikker plads på arbejdsmarkedet er næsten lig med økonomisk tryghed, og en usikker plads giver med stor sandsynlighed økonomisk utryghed. Blandt de jobtrygge, der føler sig sikre på deres job og regner med at kunne få et nyt, er næsten ingen utrygge for familieøkonomien, heller ikke selvom prisen

2 % Kunne få tilsvarende job 3 % Kunne få job med lønnedgang 9 % Kunne få svært ved at finde nyt 22 % Finder tilsvarende nyt job 16 % Finder job med lavere løn 35 % Svært at finde nyt job Tryghedsmåling 2017 99

De utrygge jobs og prekariatet Freelancere, der også nogle gange regnes til prekariatet, har en helt anden aldersprofil. Gruppen omfatter kun 71 svarpersoner, men det er nok til, at man kan få en pejling af, hvad den dækker over. Freelance-jobbere er gennemsnitligt en lille smule ældre end de fasta

data ingen tvivl om, at midlertidig ansættelse er en problemramt størrelse. Der er dog den nuance, at det rammer knapt så hårdt i de yngre aldersgrupper på samme måde som arbejdsløsheden måske fordi der ikke altid er tale om en nedgang i forbrugsmuligheder, måske fordi der oftere er håb om, at det

Kapitel overskrift 102

Kapitel 10 Frisprog, diskrimination og hadforbrydelser Ytringsfrihed er en kerneværdi i Danmark. I Tryghedsmåling 2015 bad vi svarpersonerne om at pege på de ting, som Danmark kan være stolt af fra danske film og tv-serier til den høje ulandsbistand. Ytringsfriheden kom ind på en 2. plads med 82 p

Frisprog, diskrimination og hadforbrydelser Andel i pct. Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Ved ikke Delvis uenig Helt uenig Man må have lov at sige sin mening om indvandrere offentligt, selvom nogle ikke kan lide at høre den Det er helt i orden at betegne sorte mennesker som neg

Tolerancen overfor udsagnet er også her størst blandt DFere, hvor 46 pct. er helt enige i, at det går an at bruge n-ordet, mens yderligere 16 pct. er delvis enige. Blandt Enhedslistens vælgere er et flertal uenige, men der er dog 31 pct., som er på linje med DF-flertallet her. Det skal medgives, at

Frisprog, diskrimination og hadforbrydelser Men kan man virkelig erklære sig enig i det hele? Umiddelbart kan det virke selvmodsigende, at man både finder det OK at tale om negre og opfordrer andre til at tænke sig om, før de krænker nogen med en anden baggrund. Spørgsmålene er stillet i samme batt

svarpersoner, der oplever at alvorligt og synligt troende mennesker ikke har nogen helt let gang i samfundet, uanset hvilken religion, de tilhører. Figur 10.3 Diskrimination ifølge danskerne Andel i pct. Kvinder 15 Mænd 4 Homoseksuelle 27 Heteroseksuelle 3 Transkønnede 24 Muslimer 26 Kr

Frisprog, diskrimination og hadforbrydelser Kønsdiskrimination Hver sjette finder fortsat, at kvinder diskrimineres i Danmark. Som i alle disse spørgsmål har vi spurgt til begge sider, og altså til diskrimination mod mænd. Den kan dog kun de færreste 4 pct., hvis vi runder op få øje på. 15 pct. m

Figur 10.4 Mande- og kvindeøjne Kvinder Procentdifferencer Kvinder opnår meget tit fordele, simpelthen fordi de er kvinder Mænd opnår meget tit fordele, simpelthen fordi de er mænd -23 11 KIL D E: TRYG HEDS M ÅL ING 2 0 17 Samfundet styres af bløde værdier, så der ikke er plads til at være dr

Frisprog, diskrimination og hadforbrydelser i offerstatikken. Da ofrene overvejende er unge, svarer det til at risikoen for mere eller mindre etnisk motiverede overgreb er ca. dobbelt så stor blandt unge med minoritetsbaggrund som hos gennemsnittet. Langt den største gruppe af ofre mener dog, at de

Kapitel 11 Utryghed og indvandring Danmark har ændret etnisk sammensætning i løbet af den sidste generation. I begyndelsen af 1980erne havde 2 12 pct. udenlands baggrund. I dag har ca. 13 pct. udenlandsk baggrund heraf ca. 2/3 fra ikke-vestlige lande. Ifølge Danmarks Statistiks seneste fremskrivni

Utryghed og indvandring Trusler mod harmonien Naturligvis er der grupper i befolkningen, der f.eks. gerne ser alle udlændinge sendt ud af landet, eller som på anden måde kan siges at have generelt negative holdninger til indvandring. Der er også et flertal i de fleste meningsmålinger fra de sidste

Figur 11.1 Truer indvandringen dansk kultur? Helt uenig Helt enig Delvis uenig Delvis enig Hverken enig eller uenig / Ved ikke Andel i pct. 30 24 20 14 12 KIL D E: TRYG HEDS M ÅL ING 2 0 17 lem (f.eks. pga. en interviewereffekt ved besøgs- eller telefoninterviews). Under alle omstændigheder

Utryghed og indvandring ren. Man skal dog ikke særlig langt tilbage, før et flertal afviste forestillingen om, at dansk kultur skulle være truet. Figur 11.3 Fremmed i sit eget land Helt uenig Helt enig Delvis uenig Delvis enig Hverken enig eller uenig / Ved ikke Andel i pct. 14 21 26 13 26

Her er flertallet borte igen, hver tredje er enig, lidt flere er uenige, og ganske mange i tvivl. Der er dog et par vigtige forbehold her: For det første er det et af de spørgsmål, hvor vores stikprøve godt kan tendere mod at overvurdere utilfredsheden, sammenlignet med normalbefolkningen (jf ovenfo

Utryghed og indvandring De harmonisøgende og ganske solidariske danskere Det gode spørgsmål er så, hvordan befolkningen finder, at vi bedst holder fast i harmoni og solidaritet, da en massiv tvangsfordrivelse af udlændinge som bekendt ikke er på tale. Vi har ikke spurgt direkte til, hvad befolkning

Helt uenig Helt enig Delvis uenig Delvis enig Hverken enig eller uenig / Ved ikke Andel i pct. 21 25 29 10 15 Spørgsmålsformulering: Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn? Danmark bør tilslutte sig, at der føres en fælles flygtningepolitik for EU Svarskala: Helt enig, delvis enig os

Kapitel overskrift 118

De sidste par år har været præget af opbrud blandt vælgerne i USA og flere europæiske lande. Mest spektakulært kom det til syne med præsidentvalgene i USA og Frankrig og i briternes nej til EU, men utilfredsheden ulmer mange steder. Selv det stabile Tyskland har nu fået et utilfredshedsparti i parla

Tillid til samfundets bærebjælker Kapitel 12 Tillid til samfundets bærebjælker Danmark ligger højt i internationale undersøgelser, når det gælder tilliden til samfundets institutioner, også de politiske. En af de løbende internationale undersøgelser European Social Survey, ESS, giver det typiske b

12.1 Generel tillid til politikerne Andel i pct. 1 23 Ret stor tillid 42 Ret lille tillid 28 Meget lille tillid Ved ikke KIL D E: TRYG HEDS M ÅL ING 2 0 17 Meget stor tillid 5 Spørgsmålsformulering: Hvor stor tillid har du til danske politikere i almindelighed? N= 6053. Kun sammenlagt 24 pc

Tillid til samfundets bærebjælker Hvis man sammenligner den pragmatiske tillid til politikerne bagud i tid, bliver det tydeligt, at den ikke bare går nedad som det ses i flere andre lande. Siden den første måling i 1971 har der været både bakker og dale. Bunden blev nået i 1989, da både regering og

Figur 12.4 Tillid til autoriterne Gennemsnitlig tillid 1-10 8 Domstolene Politiet FN Den offentlige administration Kommunalbestyrelsen i min kommune EU KI L D E : M A G TU D R ED NING ENS M ED BO RG ERS KABS U ND ERS Ø G ELS E 7.17 7 6 5.68 5.44 5 5.25 4.22 4 3 2000 2009 2017 Spørgsmåls

Tillid til samfundets bærebjælker mers særinteresser, lige så lidt som man kan bebrejde virksomheder, at de ønsker tjene penge. Når nogle af dem ikke desto mindre vurderes at tage bredere samfundshensyn, er det udtryk for høj tillid. I figur 12. 5 er de anbragt på en akse: jo længere mod højre, jo

ner, oplever folk, at de ser ud over egne interesser. Trods lægernes høje prestige, kan selv Lægeforeningen ikke komme op på dette niveau, og landbrugets organisationer kan slet ikke (måske bl.a. fordi landbruget i de sidste år i høj grad er blevet tegnet af Bæredygtigt Landbrug). Almennyttige fonde

Tillid til samfundets bærebjælker Figur 12.6 Den stærke mand og retsstaten Helt enig Delvis enig Andel i pct. Delvis uenig Helt uenig Det ville være meget fornuftigt at lade en stærk mand gribe magten i en økonomisk krisesituation Det kan være berettiget, at ministre overtræder loven, hvis de

Figur 12.7 Demokrati ideal og realitet Andel i pct. 60 Demokratiets vigtighed Demokratiets realitet 50 40 KI L D E : TRYG H EDS M ÅL ING 2 0 17 30 20 10 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Spørgsmålsformulering: Hvor vigtigt er det for dig at bo i et land, der styres demokratisk? Du bedes

Tillid til samfundets bærebjælker Billedet passer umiddelbart godt med det, der er kendes fra internationale undersøgelser fra de senere år. I European Social Survey svarede danskerne i gennemsnit på 7,01 på en skala fra 0-10, da ESS i 2014 spurgte, hvor godt de synes, at demokratiet fungerer i der

Kapitel 13 Globaliseringen og dem, der blev tilbage En meget udbredt forklaring på disse års mistillid er, at globaliseringen har skabt nye tabere, som længes bagud til nationalstatens trygge favn. På OECDs ministerrådsmøde i juni 2017, der havde statsminister Lars Løkke Rasmussen og kronprinsesse

Globaliseringen og dem, der blev tilbage Der var dog ikke meget bid i vores spørgsmål. Der er ikke mere end par procent, der synes, at der diskrimineres mod kristne og/eller etniske danskere i Danmark. Hos denne gruppe er der ganske vist en overvægt af personer, der nærer mistillid til politikernes

Figur 13.1 Mindre at leve af? Pct.andel over 50 år 13 Meget bedre 47 Bedre 12 Dårligere Meget dårligere Ved ikke KIL D E: TRYG HEDS M ÅL ING 2 0 17 22 Det samme 3 4 Spørgsmålsformulering: Hvordan synes du alt i alt, det er gået med levestandarden for folk som dig, sammenlignet med for 20

Globaliseringen og dem, der blev tilbage Faktisk ser det ud til at spille en rolle, som det ses i figur 13.2. Figur 13.2 Lokal udvikling og politisk tillid Gennemsnitlig indeksværdi (se nedenfor) Det går noget frem -17 -22 Det går hverken frem eller tilbage -32 Det går lidt tilbage -41 Det

Det er alt i alt en ganske moderat pessimisme sammenlignet med målinger fra andre lande, også selvom nogle af de mest refererede udenlandske målinger nok også rammer noget i overkanten. Tryghedsmålingen indeholder som omtalt i kapitel 2 også et andet fremtidsspørgsmål, hvor der spørges til svarperso

Globaliseringen og dem, der blev tilbage Danskerne hører da også til de allermest globaliseringsoptimistiske i EU. Det har Eurobarometer vist gennem 25 år. Den vigtigste konkurrent til førstepladsen er Sverige. Ifølge Eurobarometer fra foråret 2016 er 78 pct. af danskerne helt enige i at globaliser

Beregner man et gennemsnit af svarene, kommer man tæt på midterpunktet 5 på skalaen. Det andet spørgsmål skiller virkelig fædrelandets får fra globaliseringens bukke. Her er gennemsnittet 3.1 udflytning af arbejdspladser er først og fremmest en trussel, og 19.5 pct. anser det for så stor en trussel

Globaliseringen og dem, der blev tilbage Noter 1 ...discontent is fuelled by the fact that, in spite of all its positives, the way globalisation has proceeded is also linked to the stagnation of the well-being of many in the lower half of the income distribution in a number of OECD countries, in c

Kapitel 14 Når de folkevalgte svigter De foregående kapitler har vist, at tilliden til de folkevalgte har det dårligt. I det forrige kapitel så vi på nogle af de stærke trends, der synes at drive mistilliden i andre lande, først og fremmest virksomheders ageren i den globale økonomi. I det sidste

Når de folkevalgte svigter Figur 14.1 Korruption Ingen/ringe korruption Korruption ses ind i mellem Erhvervslivs korruption 47 36 40 47 13 Korruption er almindelig 17 KIL D E: TRYG HEDS M ÅL ING 2 0 17 Offentlig korruption Pct.andel Spørgsmålsformulering: På en skala fra 0 til 10, hvor

Om politikerne er mest optaget af at sørge for sig selv, er et klassisk mistillidsspørgsmål, som måske kan forekomme lidt for firkantet til et veluddannet vælgerkorps. I gamle dage var der en mere udbredt dem-os-mentalitet, ikke mindst i arbejderklassen. Det må derfor siges at være lidt overraskende

Når de folkevalgte svigter Figur 14.3 Vælgerbedrag Neutrale svar Politikerne fortier bevidst, at EU med tiden vil udvikle sig til Europas Forenede Stater Man har bevidst kørt SKAT i sænk for at undergrave velfærdssamfundet Der er reelt ingen forskel på den politik, som de store partier fører 60

Forskel på folk? Ligesom amerikanerne er også danskerne skeptiske over for magtkoncentrationer jf. figur 14.4, hvor de neutrale svar igen er sat i en grå søjle, mens forskellen mellem enige og uenige står med blåt: Figur 14.4 Magtkoncentrationer Bankerne har alt for stor magt i det danske samfund

Når de folkevalgte svigter Her finder vi noget så sjældent som en positiv vurdering af medierne: Flertallet vurderer, at almindelige danskere har mulighed for at komme til orde. Der er også en overvejende positiv bedømmelse af uddannelsessystemets forsøg på at give børn fra ikke-boglige hjem en cha

Figur 14.6 Trygheden er på den politiske dagsorden procentandele 4 19 Delvis enig KIL D E: TRYG HEDS M ÅL ING 2 0 17 Helt enig 42 Neutrale 21 Delvis uenig 14 Helt uenig Spørgsmålsformulering: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Politikerne er meget optaget af at øge trygheden hos

Når de folkevalgte svigter Økonomisk utryghed er tydeligvis en vigtig faktor, men ikke forklaringen på, at tilliden falder. En anden tilgang er at spørge til holdninger. Det har vi gjort i den følgende spørgsmålsrække, hvor vi har vendt spørgsmålene positivt for at modvirke alt for negative svar: F

Figur 14.9 Ingen løsninger ingen tillid At At At At At Indeksværdier 60 hjælpe folk, der mister arbejdsevnen få sundhedsvæsenet til at fungere bedre folk som mig kan leve godt, når vi bliver gamle sikre almindelige mennesker mod vold og indbrud man kan forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde

Når de folkevalgte svigter Også medierne klarer sig relativt godt. Flertallet mener ganske vist, at medierne sætter egne interesser over samfundets tarv, men almindelige mennesker kan komme til orde i dem og mediernes proportionssans opleves ikke som helt skæv i forhold til de reelle problemer. Vi

Noter 1 Se Bo Rothstein: Understanding The Populist Revolt: Why Has the White Working Class Abandoned the Left? Et nyt studie af sammenhængen mellem folks oplevelse af favoritisme på lokalt plan og deres tilbøjelighed til at støtte populistiske partier findes her: Failed expectations: Quality of go

Bilag Bilag BILAG 1 Faktoranalyse af utryghedsspørgsmålene 2017 Pattern Matrixa Component 1 2 3 -,058 ,839 -,023 q35_2 For at jeg bliver overfaldet eller slået ,067 ,809 ,016 q35_7 For at blive udsat for et indbrud -,031 ,796 -,052 q35_5 For at blive offer for et terrorangreb q35_3

Bilag 2 Rangorden efter korrelationens styrke 2017 Korrelationsstyrke målt som Pearson r på basis af tryghedsindeks 0- 100. Beregnet ud fra spørgsmålene under tabellen. (missing values=ved ikke+ikke relevant for mig) TRYG100 tryghedsindeks 0-100 q35_2 For at jeg bliver overfaldet eller slået ,

Bilag Bilag 3 Utryghed og lykke Tabellen angiver eta koefficienter med lykke som afhængig variabel og diverse former for utryghed som uafhængig. Sammenhæng med lykke Q35_1. Miste arbejde .380 2. overfaldet eller slået .205 3. mangle penge uventet udgift .417 4. uoverskuelig opgave arbejde

BILAG 4 Faktoranalyse af sammenhæng i holdninger til terror, dens årsager og konsekvenser Factor loadings. Pattern Matrixa Component 1 2 3 4 5 q58_5 At vi går terroristerne ærinde ved at reagere meget stærkt ,739 -,035 -,050 ,025 -,059 q58_6 At terrorfrygt kan udnyttes af politikere, som