Her er man ikke patient H ar I en lighter? lyder det pludselig på hollandsk fra en ældre herre i en mørke- blå frakke. Nej, vi ryger ikke, men prøv ovre på den Store Plads. Folk ryger af og til derovre. Nej, ingen derovre har en lighter, siger manden, inden han alligevel be- giver sig over til Grote Plein. Manden har svær demens og er be- boer på et plejehjem. Men plejehjem- met De Hogeweyk i den lille by Weesp, 12 kilometer syd for Amster- dam, hvor han bor, er ikke, som ple- jehjem er flest. Det er indrettet som sit eget lille samfund med forskellige kvarterer og pladser og med eget teater, super- marked, pub og restaurant. Og på den lille hovedgade, som skærer tværs igennem hjemmet, finder man blandt andet en fysioterapeut, en fri- sør og et eventbureau. Der kan hand- les i alle butikker og er derfor ikke blot kulisser. De 150 beboere, som alle lider af svær demens, kan frit gå rundt imel- lem butikker og boliger, som de lyster. Ideen bag De Hogeweyk er, at mennesker med demens, præcis som os andre, ønsker at træffe de- res egne beslutninger i hverdagen. De har en sygdom, og de kommer til at dø, for vi kan ikke kurere demens, men indtil da bør vi fokusere på, hvad de kan, og ikke, hvad de ikke kan, siger seniorkonsulent hos De Hogeweyk, Eloy van Hal, som viser rundt under Boligens besøg. GLOBAL INSPIRATIONSKILDE Eloy van Hal var selv med til at åbne De Hogeweyk, som det ser ud i dag. Første del åbnede i 2008 og anden del i 2010. Før det lå mange års kamp for at få omdannet det mere 20 BOLIGEN april 2016 traditionelle plejehjem, der lå på ste- det før, til en ny og mere fri institu- tion. Da vi startede med at lave mad sammen med beboerne for tyve år si- den, sagde alle i Holland, at det ikke var tilladt på grund af hygiejnereg- lerne. Alle var jo vant til den traditio- nelle tankegang, hvor man kun be- kymrer sig om, hvad der kan gå galt. Men i dag er reglerne lavet om, så beboerne gerne må hjælpe med at lave mad, siger Eloy van Hal. Og siden stedet åbnede fuldt for seks år siden, har det nydt stor op- mærksomhed fra både ind- og ud- land. Store medier som BBC og CNN har været der for at se nærmere på det hollandske minisamfund, og by- og boligudviklere fra flere lande har også været forbi. Et af målene med stedet er at in- spirere andre til også at ændre må- den, de tager sig af ældre med de- mens. Folk kommer fra hele verden. Både fra Europa, Australien, Kina og USA. Og nogle gange kommer de i bølger. For tre år siden kom der mange fra Tyskland, og sidste år kom folk fra Danmark og Norge, siger Eloy van Hal. DELT OP EFTER INTERESSER Fem minutter efter hans første hen- vendelse kommer manden med den mørkeblå frakke tilbage. Har I en lighter? spørger han en- tusiastisk, mens han fumler med en cigaret. Manden bor i den urbane del af plejehjemmet. Her er folk åbne og ud- advendte, og de er vant til at bo i byen og drikke øl, forklarer Eloy van Hal. Den urbane levevis er en af pleje- hjemmets fire vigtigste livsstile. Man kan også bo i den kulturelle del, hvor beboerne har rejst meget, i den hjem- melige del, hvor beboerne går op i traditionelle hollandske værdier, og i den velhavende del, hvor beboerne lytter til klassisk musik og har været vant til penge imellem hænderne. Der findes også tre andre livsstile, men de vil snart blive nedlagt. Hvilke af livsstilsområderne, som de demensramte flytter ind i, beslut- ter deres pårørende. De får hjælp af et spørgeskema med 144 spørgsmål, som de udfylder, når de skriver sig på ventelisten. Hver af de fire livs- stile har deres egen venteliste, og de er ikke alle lige lange. Vi vil skære antallet af livsstile ned fra syv til fire. I øjeblikket kan man også vælge en kristen livsstil, en indonesisk livsstil og en landlig livsstil, men som den slags værdier bliver mindre frem- trædende i det hollandske samfund, bliver efterspørgslen på de livsstile også mindre, siger Eloy van Hal. NYDER SOLEN Ud over livsstilene er de demente også delt ind i 25 boligenheder med seks beboere i hver. Her deler bebo- erne køkken og to toiletter, men har egne værelser. Hver enhed har også sin egen plejer tilknyttet, som hjæl- per sine seks beboere med alt fra madlavning til påklædning. Ude foran en af disse enheder i BOLIGEN BL DANMARKS ALMENE BOLIGER NR. 4 APRIL 2016 83. ÅRGANG Det er blevet for svært for folk med almindelige indkomster at få en bolig i de store byer som København, Aarhus, Odense ... 6,4 19,3 74,3 Uenig Hverken/eller Enig Kilde: A&B Analyse for Boligen Demensboliger Der bliver flere demente LEDER BOLIGER, BOLIGOMRÅDER, LANDSBYER Af Bent Madsen madsenbent Debatten om boliger til flygtninge har til tider været ophedet. Folke tingets to største partier spillede ud med flygtningelandsbyer, og rege ringen var imod, men blev pålagt at lave en rapport om sagen den fore ligger nu og af viser 8 INDHOLD 4 8 10 12 14 36 DE INDRETTER BOLIGEN I konkurrencen om lejere har AAB i Vejle ta get et nyt våben i brug. En håndværker stilles til rådighed i fem timer, når lejligheden skal indrettes. SMSER MED BEBOERNE Har man noget vigtigt at fortælle beboerne, er det i Højbjergvænge ikke længere Tømrermester Poul Erik Kirk hjalp i fem timer Vi- beke Gimm med at indrette hendes nye lejlighed på boligforeningens regning. 100 TILFREDS ELLER HUSLEJEN TILBAGE... Hos AAB Vejle står vi 100 inde for vores lejligheder. Vi er stolte af dem og sikre på, at du vil blive 100 tilfreds med en af vores læk Annonce Det var en rigtig god hjælp. Han fik sat gardinstænger op i hele lejlig- heden, og han har sat lamper op og sluttet dem til og sat billeder op. VIBEKE GIMM, BEBOER, AAB VEJLE BORD/BÆNK MED RYGLÆN Planker i svensk nordlandsfyr 3 stk TILBUD 8.600,- Vigtige gardinstænger gratis arbejde til i KORT NYT DE UDSÆTTELSESTRUEDE FIK EN STEMME Midt i de tungeste politiske forhandlinger om det så- kaldte moderne kontanthjælpsloft valgte den 50-årige enlige far til fire Karsten Andersen at stille sig frem for- tælle, hvor slem en oplevelse en udsættelse er. Han havde i efteråret 2015 selv været ig Annonce FSB-BYGGERI MED I BEDRAG Fulgte du med i DRs store drama- serie Bedrag? I flere scener optrådte alment byggeri. Bolig selskabet fsbs ejendomskontor på Store Møllevej på Amager er med i flere scener. Ejendomskontoret lagde facade til bl.a. en scene i afsnit fem, hvor roden Nicky er ude at t Beboere Gerda Mølskov Nielsen og Ole Rafn synes begge godt om at modtage informationer fra ejendomskontoret på SMS. Her varsler man beboerne over SMS I Højbjergvænge i Herlev er det slut med sedler i opgangene om dette og hint. Her varsler og informerer ejendomskontoret beboerne over SMS. Af Samina Har man ikke mulighed for at modtage SMS, er meningen, at man selv opsøger information, ved at man kommer ned på ejendomskontoret eller ringer hertil. Vi har været hårde og sender ikke breve ud længere, og det kan man så argumentere for og imod, om det er god eller dårlig service, men det tvinger Regeringen vil integrere i eksisterende byggeri Traditionelle alliancer synes sprængt i spørgsmålet om, hvordan flygtninge, der opnår asyl, fremadrettet skal bosættes. De to største partier vil løse problemet i lejre/landsbyer. Af Regnar M. Nielsen rnbl.dk E t flertal i Folketinget bad i begyndelse Inger Støjberg har besøgt teltlejeren i Thisted. Noget tilsvarende synes hun ikke, at flygtninge, der har fået asyl, skal bo i. hansen dog, at der skal ske integrationstiltag i det, par tiet vælger at kalde flygt ningelandsbyer. Der skal undervises i dansk, og børnene skal gå i skoler, siger han. Boligformen i nye byområder skal blandes Danskerne er enige på tværs af køn, indkomst, geografi og politisk overbevisning: Der er en klar tendens til, at rige og knap så rige klumper sig sammen, og det er blevet for svært for folk med almindelige indkomster at bo i de store byer. Af Michael Thorberg Uenig Hverken/eller Det er en dårlig ide at blande boligformer i nye byområder Enig Det er blevet for svært for folk med almin- delige indkomster at få en bolig i de store byer som København, Aarhus, Odense osv. 6,4 12,7 19,3 60,9 26,4 Kvinder 67,7 Dansk Folkeparti 45,8 74,3 Liberal Alliance 14,9 NÆSTEN ALLE PARTIERS VÆLGERE AFVISER STRAMT KONTANTHJÆLPSLOFT Hvis der imod partiets forventning skulle komme en kraftig stigning i antallet af udsættelser, lover DF at forholde sig til det. Af Regnar M. Nielsen rnbl.dk T orsdag den 17. marts tredjebehandler Folke tinget regeringens forslag om det DEN 1. APRIL 2016 KOMMER DER NYE REGLER PÅ ELMARKEDET ont De nye regler betyder blandt andet, at forbrugeren fremover altid skal kontakte elleverandøren, hvis der for eksempel skal meldes fl ytning, eller hvis der er spørgsmål til elforbruget. Også selv om elleverandør og netselskab er to forskellig KORT NYT Indsats rykker hjemmegående indvandrerkvinder ud på jobmarkedet. Foto: cfbu.dk Tingbjergs beboere var med til at mindes en medarbejder fra C. C. Brun, som omkom ved en tragisk arbejdsulykke. INDVANDRERKVINDER KOMMER PÅ Foto: KAB JOBMARKEDET STØTTE FRA BEBOERNE I TINGBJERG RØRER En særlig in Annoncer FRIVILLIGE MÆGLER IMELLEM BEBOERE SANKELMARKSGADE Ombygning af Teknisk Skole til 108 ungdomsboliger I HOLLAND Konfliktmægling fylder meget i mange danske boligorga nisationer. Mange har gode erfaringer, og mange bruger betydelige ressourcer på det. Nu har CFBU lavet en ny un- dersøgelse, hv FREMTIDENS BYER TIL DEMENTE Indblik af Ole Ellekrog olebl.dk Foto: Robert Oosterbroek Danmark har omkring 38.000 plejeboliger, men ifølge Ankestyrelsen er kun omkring 5.000 af dem indrettet specielt til ældre med demens. Ud af de 38.000 plejeboligbeboere vurderer An- kestyrelsen, at 16.000 er ramt INDBLIK LIVET MED DEMENS Ideen bag De Hogeweyk er, at mennesker med demens, præcis som os andre, ønsker at træffe deres egne beslutninger i hverdagen. ELOY VAN HAL, SENIORKONUSLENT HOS DE HOGEWEYK . Eloy van Hal byder velkommen i det hollandske demensplejehjem De Hogeweyk, som har inspireret man Her er man ikke patient H ar I en lighter? lyder det pludselig på hollandsk fra en ældre herre i en mørke- blå frakke. Nej, vi ryger ikke, men prøv ovre på den Store Plads. Folk ryger af og til derovre. Nej, ingen derovre har en lighter, siger manden, inden han alligevel be- giver sig over til G INDBLIK LIVET MED DEMENS ... man er borger den kulturelle del af De Hogeweyk sidder beboeren Ans Dusée og nyder februarsolen med sin datter. Efter at have stået på venteliste i otte måne- der er der endelig blevet plads til hende. Jeg er meget glad for, at min mor har fået lov at flytte ind her. På hovedgaden uden for Eventbu- reauet står et skilt med 30 forskel- lige klubber. Beboerne kan i samar- bejde med deres pårørende for ek- sempel melde sig til teater, bingo eller dagsture til Amsterdam og an- dre hollandske byer. Alle har ret til 30 minutters gratis aktiviteter om ugen og skal INDBLIK På De Hogeweyks hovedgade ligger en række af forretninger. Blandt andet også et værksted. LIVET MED DEMENS Den Store Plads har både fået plads til en opslagstavle med events og et klukkende springvand, der skaber liv og lyd. I baggrunden ses teatret. I madklubben, hvor beboerne kan lave mad Ældre Sagen: Vi skal videreudvikle den hollandske idé Ældre Sagen er begejstret for De Hogeweyk, men ny viden og teknologi kan gøre ideen endnu bedre. D e seneste mange år har Ældre Sagen kæmpet for bedre boforhold for danskere med demens. Det har været en hård kamp, hvor man ikke altid har vidst pr LIVET MED DEMENS INDBLIK Eftersom ældre med demens nemt bliver forvirrede og farer vild, er det vigtigt, at byggeriet er simpelt og til at finde rundt i. og man kan i stedet sørge for, at de også bliver en del af det omkringliggende samfund, siger Margrethe Käh- ler. JA, PLADS TIL FORBEDRING Og h Demenslandsbyer på vej i Danmark DE 8 OPLEVELSESVÆRDIER FÆLLESOMRÅDER /FÆLLESHAVER Flere steder i landet har man med inspiration fra Holland konkrete planer om at bygge nyskabende demensboliger. I Aalborg skal det være almene plejeboliger og i Odense en demenslandsby drevet af OK-Fonden. DOMEAS DEME Et dispositionsforslag viser nogle af de foreløbige planer til udform- ning af demensplejehjemmet i Aal- borg. Planerne er ikke endelige. Kulturhistorisk Vildt Artsrigt Fredfyldt INDBLIK LIVET MED DEMENS DEMENSLANDSBY I ODENSE SKAL VÆRE EN RIGTIG BYDEL Aster Schepel var en af de første fra Danmark, BESKÆRINGER I BOLIGSTØTTE KAN FØRE TIL A- OG B-PLEJEBOLIGER Hvis regeringen holder fast i at spare på boligstøtte til pensionister, bliver fremtidens demenslandsbyer måske kun for de rige, advarer OK-Fonden og Ældre Sagen. I december 2015 valgte regeringen og dens støttepar- tier i 11. time at fjern Derfor skal du skifte til en sikkerhedsdør. Først og fremmest får lejlighederne en ny sikkerhedsdør af stål, som holder tyve ude. For selv om det er vigtigt med en god lås på dørene, så er det svært opbrydelige sikkerhedsdøre, som får tyven til at give op. Men der er også andre fordele. Vore sikkerh KORT NYT HANDICAPBOLIGER I TOP Kredskonference i 1. kreds. Foto: Stefan Kai Nielsen ØKONOMI Svært fysisk handicappede i en boligblok på Betty Nan- sens Allé, Frederiksberg Forenede Boligselskaber, kan se frem til, at deres boliger kommer igennem en omfatten- de fysisk renovering. En aktiv bestyrelse BYERNE POLARISERES MERE OG MERE GELLERUP I en tid, hvor planlovens muligheder for at gøre byområder mere mangfoldige og blandede, ram- mer konklusionerne fra en ny AE-analyse ned midt i debatten med nogle konklusioner, som siger noget om udfordringens størrelse. AE har analyseret indkomsternes udvik Sådan påvirker økonomisk fattigdom i Danmark Økonomisk fattigdom har stor betydning for, om man må give afkald på goder og sociale aktiviteter, slår ny rapport fast. Af Kristoffer Friis kfsbl.dk M idt i debatten om et nyt kontanthjælpsloft dumper rapporten Fattig dom og Afsavn ned fra Det Nationale vn blandt øko- karakteren af FATTIGDOM OG AFSAVN et. 16:05 LARS BENJAMINSEN MORTEN HOLM ENEMARK JESPER FELS BIRKELUND Denne rapport præsen- terer resultaterne af en undersøgelse af mate- rielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og økonomisk ikke-fattige i Danmark. Undersøgel- sen afdækker o Krav ved energimærkning af rækkehuse kaldes for galimatias Flere boligorganisationer er utilfredse med, at rækkehuse skal analyse- res hver især i forbindelse med energimærkning, selv om bygningerne er ens. Det giver en kvadratmeterpris for mærkningen, som er op til 10-12 gange højere end ved etagee Der er samme vinduer, tag og isolering i rækkehusene, og afdelingen står for den udvendige vedligeholdelse. år, og den har næsten lige så længe været genstand for kritik fra en række aktører, heriblandt BL Danmarks Al mene Boliger. Alle tilslutter sig det erklærede for mål om at fremme energibesp Arkitekt: C.F. Møller i samarbejde med Tredje Natur, visualisering: MIR ET BYGGERI TIL GENERATIONER Fremtidens Sølund rummer 530 boliger og skal være et aktivt sted for naboerne på Nørrebro. Vinderforslag indbyder naboer til at slå sig ned i bebyggelsens grønne områder. Af Ingrid Pedersen redaktion Blomstrende nytænkning kan spare 60 - til fordel for økonomi og miljø Innovative varmepumpe tørretumblere med store fordele Reducer energiforbruget med op til 60* med varmepumpe-teknologi Skånsom tørring i patenteret SoftCare-tromle Optimalt tørreresultat med patenteret PerfectDry restfugtighedsm Charlottekvarteret Charlotteager og Charlottegården Vibo og Danske Funktionærers Boligselskab Nu 773 Boliger Sælg 300 Byg 300 Høje-Taastrup Kommune forsøger med en drastisk plan at slippe for at have udsatte boligområder: Tre steder skal cirka 100 almene boliger blive til ejerlejligheder, samtidig Gadehavegård Gadehavegård Danske Funktionærers Bolig selskab Nu 987 boliger Taastrupgaard Taastrupgaard AKB Taastrup Nu 917 boliger Copyright: Geodatastyrelsen Beboerdemokrater om planen Susanne Hansen , afdelingsformand, Charlottegården: Jeg har kun hørt om planerne fra en beboer, der havde læst NU ER DER FRIT VALG AF TV-KANALER Nu kan almene beboere ikke længere forpligtes til at bruge den tv-pakke, som boligorganisationen tilbyder. Men alt tyder på, at ny lovændring betyder dyrere tv for mange beboere. Af Michael Thorberg mithbl.dk E t forslag, som primært handler om at give le jerne en KORT NYT SÅ MANGE ASYLANSØGERE 1,25 millioner asylansøgere ankom til EU i 2015, viser tal fra Eurostat, der er EU's statistiske kontor. Det er flere end dobbelt så mange som året før. Syriske asylansøgere var med næsten 363.000 den største gruppe. Der ankom næsten dobbelt så mange sy- riske asylan Lav fraflytningsprocent fra AlmenBolig+ Langt størstedelen af beboerne bliver boende i en AlmenBolig+-bolig efter et år, når man sammenligner med andet alment nybyggeri. Flere deltager også i beboerdemokratiet. Det konkluderer en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut. Af Samina Usman saubl INTERESSEN FOR AT BO I ALMENBOLIG+ ER STOR. Antallet af ansøgninger for at komme i betragtning til en AlmenBolig+ overstiger antallet af boliger. Her er nogle eksem- pler på, hvor mange ansøgninger KAB modtog tilfældige steder: 7 79 var interesserede i at bo i Grøn- dalsvænge i København NV. Her b KURSER OG KALENDER RÅDERET FOR VALGTE Ved du, hvilke rettigheder en lejer har for at lave om inde i sin lejebo- lig? Lejerne har store muligheder for at sætte sit eget præg på sin lejebolig. Den individuelle råderet betyder retten til at forbedre eller ændre sin bolig. Ved forbedringer af boligen k APRIL MAJ BOLIGSOCIALE HELHEDSPLANER OG AFDELINGSBESTYRELSER Lørdag d. 2. april Kursusnr.: 2016-0164 Sted: Sinatur Hotel Storebælt, Nyborg Pris: 2.000 kr. GRUNDKURSUS FOR AFDELINGSBESTYRELSER Fredag d. 15. april til lørdag d. 16. april Kursusnr.: 2016-0137 Sted: Comwell Hotel, Roskilde Pris: 3.650 k NOTABENE blandt andet havde indklaget dem til kommunen uden at informere dem herom. Ved en ekstraordinær generalf orsamling stemte 126 for mistillidsvotum og 76 imod. FORMANDSSKIFTE EFTER MISTILLID Fællesorganisationens Bolig- forening i Kalundborg har fået ny formand efter et mis- tillidsvotum imod 4 10 6 2 5 9 1 7 3 11 8 Ole Aaris som nyudnævnt æreshertug sammen med sin hustru, Ingelise. Foto: Jonas Fotografi. 70 ÅR W ÆRESHERTUGEN Formand for boligforeningen HAB er ikke den eneste titel, Ole Aaris bærer i sin hjemby Haderslev. Her blev han i 2013 udnævnt til æresher- tug for sit store lokale Styr på indeklimaet? gger o l a t a d e n r ode IC-Meter - m Tjek indeklima for skimmel Nyhed med IC-Meter IC-Meter måler temperatur, fugt, CO 2 samt støj med professionelle sensorer. GSM-teknologien gør konceptet uafhængig af IT-afdelinger, andet udstyr og fungerer som en ægte Plugn Play-løsning, d