6
I Uge 24 I Juni 2026
Inga glæder sig over længe ventet cykelsti
men: Hvor blev det farligste sted af?
Sæby: - Det handler om at sikre vores bløde trafikanter i området og ikke mindst vores børn,
siger Inga Steffensen.
Af Holger Vincents
holger.vincents@sn.dk
Det må være en fejl. Sådan
tænkte Inga Steffensen, da
hun læste kommunens plan
for en længe ventet cykelsti,
der skal sikre børn og bløde
trafikanter.
- Jeg oplever, at vi blev lovet, at det farligste sted i Sæby ville blive en del af projektet. Men det er ikke sket, siger Inga Steffensen.
12 års kamp for cykelsti
Hun er oldermand i Sæby og
står i spidsen for landsbyens
bylaug. Her har Inga Steffensen kæmpet i 12 år for at få
Lejre Kommune til at anlægge en godt to kilometer lang
cykelsti mellem Sæby og Kirke Hyllinge.
- Det handler om at sikre
vores bløde trafikanter i området og ikke mindst vores
børn, der går i skole i Kirke
Hyllinge, forklarer Inga Steffensen, der udover at være
engageret i sit lokalområde
også er medlem af Socialdemokratiet og tidligere har
stillet op for partiet til kommunalvalget.
Glædesrus i Sæby
For snart fire år siden udbrød
der jubel i landsbyen på
Hornsherred, da Lejres politikere efter mange års pres
fra Sæby-borgerne afsatte et
tocifret millionbeløb til cykelstien i forbindelse med en
budgetaftale.
- Vi er rigtig glade for, at
politikerne har prioriteret cykelstien, understreger Inga
Steffensen i dag.
Malurt i bægeret
Glæden i landsbyen led dog
et knæk et par år senere,
nærmere bestemt i sensommeren 2024, hvor politikerne
tog næste skridt i det storstilede anlægsprojekt med et
prisskilt på 14,5 millioner
kroner.
Borgerne kunne nemlig
konstatere, at politikerne
havde undladt at kaste yderligere to millioner kroner i
projektet, så cykelstien kunne blive forlænget et stykke
ind i Sæby, nærmere bestemt
til krydset Sæbyvej/Hornsherredvej.
Krydset ved kirken er ellers skiltet som "farligt" på
grund af de dårlige oversigtsforhold i kombination med
en smal vej og tung trafik i
området. Ligeledes gjorde
forvaltningen i Lejre Kommune det også klart, at de
ekstra meter cykelsti ville
være en god løsning ud fra
et trafiksikkerhedsmæssigt
perspektiv.
- Det har stor betydning
for både skolebørnene og alle os andre, siger Inga Steffensen.
Oldermand: Løfte på
møde
Det fik Sæbys borgere til at
indkalde alle Kommunalbestyrelsens partier til et møde
fem måneder senere nærmere bestemt den 22. januar
2025. Her udbrød der spontane klapsalver blandt borgerne, da daværende SFgruppeformand og i dag Lej-
re-borgmester Mikael Ralf
Larsen (SF), ifølge Inga Steffensen, slog fast, at forlængelsen ned til Hornsherredvej rent faktisk indgik i projektet.
- Jeg spurgte flere gange
og oplevede ikke, at Mikael
Ralf Larsen blev modsagt af
de øvrige politikere. Heriblandt medlemmer af det daværende trafikudvalg, siger
Inga Steffensen, der ikke kan
dokumentere udlægningen,
da der ikke blev udarbejdet et
referat fra mødet.
Hun bakkes dog op, af et
andet medlem af bylauget,
Torben Christiansen, der også var blandt deltagerne i
Den Gamle Skole. Bjørn Lykke Sørensen (K), der ifølge
bylauget deltog på mødet
som daværende formand for
trafikudvalget, kan over for
Dagbladet Roskilde ikke bekræfte, at det blev sagt højt
på mødet, at forlængelsen
var en del af projektet.
- En fejl
Hos Sæby Bylaug var Inga Steffensen ikke desto mindre
sikker i sin sag. Derfor spærrede hun også øjnene op, da
hun læste dagsordenen forud
for sidste uges kommunalbestyrelsesmøde, hvor cykelstien igen var landet på politikernes dagsorden.
- Derfor rejste jeg mig også og sagde, at der var en fejl
i dagsordenen, siger Inga Steffensen med henvisning til
transmission fra kommunalbestyrelsesmødet, der viser,
at oldermanden rejste sig under spørgetiden.
Ærgrelse i Sæby
Da Kommunalbestyrelsen
for nylig godkendte en række
aftaler, kommunen har indgået med en række lokale
lodsejere, der frivilligt har
solgt jord til kommunen
langs Sæbyvej, så cykelstien
kan anlægges på strækningen mellem Kirke Hyllinge og
og Sæbys respektive bygrænser. I den forbindelse stod
der imidlertid intet om de
sidste cirka 200 meter fra
Sæbys bygrænse til Hornsherredvej.
- Det er vigtigt at sige, at vi
er meget glade for, at cykelstien nu er på vej. Men jeg synes, det er ærgerligt, at den
sidste del på det allerfarligste
stykke ikke er kommet med,
siger Inga Steffensen.
Politikerne har prioriteret
14,5 millioner kroner til en 2
kilometer lang cykelsti, og så er
I lokale meget optagede af et
mindre stykke på 200 meter.
Burde I ikke være tilfredse med
den håndsrækning, der trods
alt er på vej?
- Jo det er vi bestemt også,
men det er alligevel en vigtig
pointe, at det farligste stykke
mangler, og det skal løses.
Borgmester: Troede
forlængelse indgik
Borgmester Mikael Ralf Larsen (SF), der selv bor i lokalområdet, bekræfter over for
Dagbladet Roskilde, at han
deltog på mødet i Den Gamle Skole. Borgmesteren, der
ikke sad i trafikudvalget dengang, kan ikke huske hvordan hans præcise ordvalg
faldt i den tidligere skolestue.
Inga Steffensen og Torben Christiansen er glade for en
kommende cykelsti. Men der mangler omkring 200 meter,
lyder det fra de to medlemmer af det lokale bylaug.
Foto: Holger Vincents
Men han anerkender, at
bylauget har fået den opfattelse, at stykket mellem bygrænsen og Hornsherredvej
var en del af projektet.
- Jeg må blankt erkende,
at jeg på daværende tidspunkt, hvor jeg ikke selv sad
i udvalget (Udvalget for Trafik, Miljø og Byggeri, red.),
havde den opfattelse, at stykket til Hornsherredvej var
med, siger Mikael Ralf Larsen til Dagbladet Roskilde.
- Et mere helstøbt projekt
Borgmesteren uddyber, at
han blev bekendt med, hvordan det i virkeligheden forholdt sig med sagen op til
Kommunalbestyrelsesmødet
i sidste uge.
Ralf Larsen siger i den forbindelse, at han, allerede inden politikerne skulle mødes
på rådhuset, bad administrationen om at sørge for, at
muligheden for en udvidelse
af den nuværende strækning
"bliver bragt til bordet, som
borgmesteren selv formulerer det.
- Med henblik på, at udvalget får mulighed for at prioritere en udvidelse næste
gang, puljen til trafiksikkerhed skal prioriteres, forklarer
han.
Direkte adspurgt siger
borgmesteren, at han mener,
det vil give mening at få de
sidste meter asfalt med.
- Det vil give et mere helstøbt projekt, men det er en
beslutning, der ligger hos udvalget, understreger han.
Næste gang Udvalget for
Trafik, Miljø og Byggeri skal
prioritere midler til trafiksikkerhed er i 2027.
Kinesisk ægtepar har genoplivet den gamle kro
Tølløse: Parret satser først og fremmest på kinesisk buffet og sushi.
Af Palle Mogensen
palle.mogensen@sn.dk
Gennem årene har adskillige
kokke og restaurantejere serveret mad fra landevejskroen, men det har ind imellem
været svært at få stedet til at
løbe rundt, så der har været
en del konkurser og betalingsstandsninger undervejs.
Nu forsøger et nyt par at få
drømmen om at have sit eget
til at leve.
Det er det kinesiske ægtepar, Li Zhu og Linyun Li, der
har genåbnet Elverdamskroen, der ligger på hjørnet af
Roskildevej og Kvarmløsevej
nordøst for Tølløse. Det sker
under navnet Lichef.
- Jeg har tidligere arbejdet
her, men har været væk nogle år, hvor jeg har været ansat
i andre restauranter. Nu fik vi
så mulighed for at overtage
stedet her, og derfor slog vi
til, fortæller Linyun Li.
Som nævnt har der været
adskillige restauratører på
kroen gennem årene. En af
de mere kendte er mesterkokken Jan Cocotte-Pedersen, som i 16 år serverede finere fransk mad i lokalerne,
indtil han i 2013 var nødt til
at lukke kroen, der kom på
tvangsauktion.
Men der er også blevet lavet helt almindelig dansk
mad på kroen.
De seneste restauratører
var søstrene Aizhu Jin og Lei
Shi, der bød på kinesisk buffet og sushi.
Li Zhu og Linyun Li kommer til at servere det samme,
men der er dog lavet ændringer i menukortet.
- I tidsrummet 12-16.30
serverer vi sushi og a la carte-retter. Fra klokken 16.30
åbner vi så for vores buffet.
Men vi har også take away,
fortæller Linyun Li.
Åbnede i stilhed
Da parret åbnede før pinse,
slog de bare dørene op. Og de
har ikke gjort det helt store
for at gøre opmærksom på, at
der igen er kommet liv i Elverdamskroen.
- Det har vi ikke gjort meget for, må jeg erkende. Vi
satser på mund til mund, og
jeg tænker, at det er ok. Men
der er dog mange omkring
os, der siger, at vi er nødt til
at gøre opmærksomme på os
selv, ellers ved folk ikke, at vi
eksisterer, fortæller Linyun
Li og fortsætter:
- Der er jo ikke mange andre steder i området, hvor
man kan få det, som vi serverer. Så jeg tror, at der er mange rundt omkring, der er glade for, at vi har åbent, siger
han.
I øjeblikket har parret
åbent hver dag, men der kan
ske ændringer senere hen,
når der er kommet mere styr
Ægteparret Li Zhu og Linyun Li har åbnet restauranten Lichef
i den gamle landevejskro. Foto: Palle Mogensen
på, hvornår der ikke er så
meget at lave.
Populær vandresti får vokseværk og opgraderes Inga glæder sig over længe ventet cykelsti Side 2 Side 6 Ugeavisen Uge 24 Juni 2026 Foto: Palle Mogensen Ægtepar puster nyt liv i gammel kro Motionister hyldet Side 4 Gevninge står til at blive centrum for spildevand Side 7 Tølløse: Ægteparret
2 I Uge 24 I Juni 2026 Populær vandresti får vokseværk og skal opgraderes Lejre: Inden den lokale Skjoldeungestien bliver del af et nationalt netværk, skal den forbedres Fra Roskilde gennem Lejre, ud langs Roskilde Fjord og dybt ind i de midtsjællandske skove - Skjoldungestien er en populær vandre
Uge 24 I Juni 2026 I Frihed er ikke noget, man ejer - Offentlig transport er ikke en udgift. Det er en investering i frihed, skriver Anton Hannibal Gregersen i denne klumme. Af Anton Hannibal Gregersen, Medlem af Alternativet i Lejre Der er en mærkelig fortælling i dansk politik. At frihed er nog
4 I Uge 24 I Juni 2026 Der var diplomer til fem af stolemotionisterne, som har været med i fem år. Foto: Presse Motionister hyldet Gevninge: Ældre Sagen i Lejre holdt fredag 29. maj sæsonafslutning for Gevninges stolemotionister, hvor der blev uddelt diplomer til de af holdets deltagere, der har
Uge 24 Kreative unge inviterer til sommerfest ved Domus Felix sn.dk Sjællandske Nyheder Alt det, vi taler om Lokale nyheder. Din ugeavis, dit Sjælland. Først med lokale nyheder Lejre: Lejre Musik-, Billed- og Ungdomsskole inviterer til sommerfestival ved Domus Felix i Lejre søndag 14. juni klok
6 I Uge 24 I Juni 2026 Inga glæder sig over længe ventet cykelsti men: Hvor blev det farligste sted af? Sæby: - Det handler om at sikre vores bløde trafikanter i området og ikke mindst vores børn, siger Inga Steffensen. Af Holger Vincents holger.vincents@sn.dk Det må være en fejl. Sådan tænkte In
Uge 24 I Juni 2026 I 7 Gevninge står til at blive centrum for spildevand - planer om at lukke flere renseanlæg Gevninge: Planen er ikke færdigbagt, men der kommer til at ske store forandring på spildevandsområdet i Lejre Kommune. Af Lars Kimer lars.kimer@sn.dk Der kommer til at ske store ting me
8 I Uge 24 I Juni 2026 Er det så ikke nu politikerne skal træde i karakter? Idrætsfaciliteter Af Jens Nielsen, Næstformand i Lejre Idrætsunion, og kandidat for Socialdemokratiet til kommunalvalget i 2025 Politikerne i Lejre Kommune har nu taget hul på næste årsbudgetforhandlinger, og det er derfo
Uge 24 Jette hylder 'afgørende' håndsrækning efter alvorlig sygdom: Jeg har et stort behov for at sige tak - De har uden tvivl gjort en stor forskel for mig, fortæller Jette Gladys Jensen. Af Jette Gladys Jensen, Såby Sand Efter en alvorlig sygdom og en stor operation kan vejen tilbage til hverda
10 I Uge 24 I Juni 2026 Gershøj gør klar til havnefest med musik, fjordliv og aktiviteter for hele familien Den 19.-20. juni bliver Gershøj Havn igen fyldt med musik, fjordstemning, aktiviteter og lokale fællesskaber. Foto: Pressefoto Af Ea Lykke Schausen ea.schausen@sn.dk Gershøj: Når sommeren
Uge 24 Anne Hjortshøj bliver ny stabschef i kommunen Lejre: Anne Hjortshøj bliver ny stabschef i Lejre Kommune og tiltræder sin nye stilling 1. august. Hun kommer med mere end 15 års ledererfaring, herunder fra sin nuværende stilling som chef for Organisationsstaben i Kalundborg Kommune. Her har hu
Ugeavisen Lejre