10 Kultur
Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026
HAR SKREVET EN BOG
Giver et unikt indblik
i sårbare unges liv og tanker
UNIK med hovedsæde i
Herlev har i 14 år hjulpet unge med psykisk
sårbarhed. Nu kan man
møde nogle af dem i en
bog, som de selv har
skrevet og illustreret.
I over 10 år har UNIK, en
civilsamfundsorganisation
under Foreningen Børn og
Unges Trivsel, hjulpet mere
end 2.500 unge med psykisk
sårbarhed, og der er ikke blevet mindre at lave i en tid,
hvor mange unge mistrives
og føler sig forkerte. Det fremgår af en ny bog, som netop
UNIK, der har hovedsæde i
Herlev, har sendt på gaden.
Det unikke ved bogen kaldet
Frø, underforstået noget der
spirer, er, at det er de unge
selv, der har skrevet og illustreret den, hvilket giver et
førstehåndsindblik i deres liv
og tanker.
Herlev Bladet har mødt
to af dem, Malena Kadarmideen, på 24 år, og Marius
Genefke, der er 25. På trods
af deres udfordringer vil de
gerne stå frem i offentligheden. Både for at vise, hvad de
kæmper med, men også for
at råbe magthaverne op. Det
er der nemlig brug for, mener
Malena Kadarmideen:
... det har været hårdt at
skulle tænke på, at nu bliver
det udgivet til verden, eller
hvor mange, der læser det.
Men jeg har også set det
som en gave ...
Vi har statistik og kvalitative vurderinger til at fortælle, hvad pengene skal gå til,
men vi er mennesker med en
historie. Vi er mennesker med
sjæl. Og vi er mennesker som
alle andre, der har brug for et
fællesskab og ved at udgive
sådan en bog, så ser man os
som en stærk ressource, og så
kan vi alle sammen vokse,
påpeger hun.
En gave at være med
Hun er glad for at have fået en
stemme i bogen, selvom det
også er grænseoverskridende.
Konkret bidrager hun med tre
noveller, som både er inspireret af sit eget liv, men også
drømme og fantasier.
Jeg har udfordret mig selv.
Det har været hårdt at skulle
tænke på, at nu bliver det
udgivet til verden, eller hvor
mange, der læser det. Men
jeg har også set det som en
gave, fordi jeg ikke altid har
været så god til at fortælle
min historie, meget af det er
tabubelagt. Altså det med at
have autisme, selvom det er
blevet meget mere normalt i
dag, siger hun, der flyttede
til Danmark fra Australien for
16 år siden.
Dengang var mental sundhed ikke lige så italesat som
i dag, og jeg oplevede rigtig
meget stigma omkring det,
fortæller hun, der er i gang
med en uddannelse i ernæring og sundhed og blev tilknyttet UNIK for et års tid
siden.
Det gjorde jeg for at finde
nogen, som også havde det
svært, så vi kunne støtte
hinanden, men ikke nødvendigvis altid at snakke om
de ting, der var svære, men
bare, at der var en indforstået
erkendelse af, at det er okay
at være forskellige, og vi kan
være trygge sammen, forklarer hun, der med sine egne
ord har lært nogle fantastiske
mennesker at kende.
Mennesker med lidt de
samme udfordringer og den
samme baggrund som mig,
og det har gjort, at jeg har
følt mig mere okay i at være
anderledes, tilføjer Malena
Kadarmideen, der som tidligere anbragt har følt sig
meget isoleret.
Ud på den anden side
Et af de fantastiske mennesker, som hun refererer til,
er Marius Genefke, der lider
af skizofreni. Han har været
en del af UNIK-fællesskabet
i knap et år. Til daglig er han
uddannet salgsassistent med
speciale i mærkevarer, men er
pt. ved at blive flexjobber.
Siden 2016 har han i dagbogsform skrevet poesi for
at bearbejde sine tanker og
livserfaringer, og hans bidrag
til bogen er fem digte om alt
og intet fra dagligdagen herunder angst, depression, misbrug, sygemeldinger og kontanthjælpsreformen.
Hvordan har det været at
skulle skrive til en bog?
Det var faktisk virkelig,
virkelig rart, fordi da jeg startede, der havde jeg jo haft
skriveblokade i halvandet
år, og efter min psykose, der
havde jeg bare ikke kunne få
ting ud. Men jeg tror, det var
allerede efter anden gang i
forløbet, så var jeg jo i gang
igen, ligesom jeg plejede med
bare at kaste det ud, fortæller Marius Genefke, der som
Malena også er glad for sit
forløb hos UNIK.
Jeg har mødt en hel masse
virkelig, virkelig rare menne-
sker og fået gode venner ud
af det, fordi her er der ligesom bare en forståelse for, at
selvom man har haft en dårlig dag, så hygger vi os bare
alligevel. Der var ligesom
bare en grundforståelse for,
at okay, der har altså været
noget lort her, men vi er kommet ud på den anden side,
påpeger han.
Skrivning giver mening
I alt har 19 andre unge bidraget til bogen, som er lavet
ud fra syv skriveværksteder
udbudt af UNIK. Det er nemlig i høj grad den slags forløb,
som UNIK benytter sig af til at
give de unge lige præcis den
recovery-orienterede støtte,
som der er brug for. Andre
tilbud kan være meditation,
yoga, naturterapi, mindfulness, psykologhjælp med flere.
... her er der ligesom bare
en forståelse for, at selvom
man har haft en dårlig
dag, så hygger vi os bare
alligevel ...
Spørger man skrivecoach
og idémager til bogen, Sif
Svejgaard, giver det god
mening, at UNIK har sat
skrivning på programmet.
Jeg er fortaler for skriv-
ning som en praksis i forhold
til mental trivsel. At man netop kan skrive, hvordan man
har det, kan gøre, at man bliver klogere på, hvordan man
har det. Det kan også forløse
noget, for nu ligger det der
sort på hvidt. Så er det ikke
længere inde i personen, og
så kan de også se, at det kan
udvikle sig, forklarer hun og
kalder det en drøm at have
medvirket til at lave bogen.
Jeg har også selv været
igennem rigtig mange ting i
mit liv, og jeg ville ønske, jeg
havde haft et helhedsorienteret fællesskab at komme
i som ung. Bare det at der
findes et sted, hvor man kan
have en tilgang til skrivning,
som er meget præstationsfri
og legende, hvor der ikke er
krav til god skrivning eller
korrekt stavning. Det her med
at have en tillid i processen,
det er noget, jeg kunne have
haft gavn af som ung, vurderer hun og kalder samspillet
med de unge for rørende og
magisk.
Flere ting på vej
Af bogen fremgår, at de unge
medvirkende ønsker at vise
omverdenen, hvordan de har
det. Det gælder både andre
unge med psykisk sårbarhed,
pårørende, fagpersoner og
politikere.
Hvad er dit formål med
bogen?
Det første var, at jeg havde lyst til, at de unge skulle
mærke, at deres stemmer er
vigtige. Og det at kommunikere ud til verden, at fælles-
skaber gør noget rigtig godt,
og at man kan få det bedre,
når man bliver mødt i mange
forskellige rum det samme
sted. Et sted, der ikke forsvinder. For UNIK er ikke et tilbud,
som du har i ét år: Det er et
tilbud, du ikke mister, selvom
du får det bedre. Det skal vi
have meget mere af i Danmark. At man ser mennesket
og ikke kun en diagnose, som
jeg ved, der er mange, der
oplever, lyder budskabet fra
Sif Svejgaard.
UNIK barsler i øvrigt med
et online-univers i kølvandet
på bogen, hvor de unge kan
dele deres tanker og kreative
udfoldelser løbende. Derudover er der lagt i pipelinen
til en bog nummer to og tre
DE UNGE. Fra venstre: Marius
Genefke og Malena Kadarmideen, der sammen med skrivecoach Sif Svejgaard har været
med til at skrive en bog med
udgangspunkt i deres psykiske udfordringer. Foto: Kenneth Hougaard.
med titler, der bliver i planteriget: Folium (blad) og Flora
(blomst).
Af Kenneth Kjæp Hougaard
FAKTA
OM UNIK
Siden 2012 har UNIK, som er en civilsamfundsorganisation
under Foreningen Børn og Unges Trivsel, støttet unge med
psykisk sårbarhed med at overgå til voksenlivet gennem
programmer baseret på forskning og brugerinddragelse og
med rødder i yoga og mindfulness-træning.
Målet er at fremme trivsel og mental sundhed for børn og
unge op til 35 år.
Foreningen arbejder tværprofessionelt med kommuner og
organisationer og er støttet af fonde og Finansloven.
Hovedkontor i Herlev, men har også afdelinger i København,
Viborg og Aalborg.
Om bogen: Frø - stemmer fra unge med psykisk sårbarhed. Skrevet og illustreret af 21 unge deriblandt seks fra
Herlev. Baseret på 10 skrive- og kreaværksteder.ing
Kilde: UNIK
Swane-malerierne er reddet ud En bog af unge om hvordan de har det Forslag om vejnavn gav debat Foreningshuset har været i fare for kollaps på grund af omfattende vandskade. Unge med psykisk sårbarhed har skrevet en helt speciel bog. Venstres forslag om et nyt vejnavn skal først drøftes om tre
2 Nyheder Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 15-årig stjal pølsehorn Dom for slag i ansigtet Vold og trusler på livet En 15-årig dreng blev onsdag i sidste uge tilbageholdt efter at have stjålet et pølsehorn i Netto i Dildhaven. Det oplyser Københavns Vestegns Politi, som også kan for
3 Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 FØDSELSDAG HOS GARANT HERLEV 35% SPAR OP TIL Dansk produceret SPAR 21% FR A 28. SEP TEMBER TIL 1. NOVEMBER EG E IMPA L A G ULV TÆPPE DANSK PRODUCERE T. NORM ALPRIS 469,- SPAR SPAR 35% 25% NU 305,- PR. M2 SPAR B IFROS T KELIMTÆPPE NU 599,-
4 Nyheder Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 HERLEV PRIVATSKOLE I top 10 over skoler, der løfter elever mest 64 procent af privatskolerne løfter eleverne mere end forventet, mens det samme kun gælder 40 procent af folkeskolerne, viser ny analyse fra tænketanken CEPOS. Overordnet er lan
Debat 5 Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 Pris kun 20,- Husk efterårsferiebillet til kun 20,- RIEBILLET EFTERÅRSFE BØRN Prioriteringer Grundessensen i budget 2027, som et stort flertal i Herlevs Kommunalbestyrelse netop har vedtaget, understreger en afgørende vigtighed: Vi bliver nø
6 Nyheder Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 HJORTESPRING FORENINGSHUS Vandskade mere omfattende end forventet I juni lukkede Herlev Kommune Hjortespring Foreningshus frem til september på grund af vandskade, men nu bliver lukningen forlænget. Der arbejdes for tiden på at udbedre de sk
Nyheder/Debat 7 Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 KOMMUNALBESTYRELSEN Udsætter forslag om nyt vejnavn Et forslag om at opkalde en vej i Herlev efter den nyligt afdøde erhvervsmand, Kai Dige Bach, skal genoptages om tre år. Hvor lang tid skal der gå, før man kan opkalde en vej i Herlev
8 Navne/Kultur Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 BEVIDST OG AFSLAPPET. Ivanna Rosendal Oshida er blevet mere afslappet omkring sin rolle som mor og føler ikke længere skam. Foto: Thomas Frederiksen. PODCAST Ivanna nægter at føle sig forkert som mor længere Da DR søgte forældre til at
9 Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 MEDLEMMER AF HERLEV HÅNDVÆRKERFORENING ANNONCE Bryde & Sønner A/S: VELKOMMEN TIL ET FLYTTEFIRMA I VERDENSKLASSE Bryde & Sønner A/S er en familieejet virksomhed, der har eksisteret i over 60 år. Hovedkontoret ligger på Meterbuen i Skovlunde, med over
10 Kultur Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 HAR SKREVET EN BOG Giver et unikt indblik i sårbare unges liv og tanker UNIK med hovedsæde i Herlev har i 14 år hjulpet unge med psykisk sårbarhed. Nu kan man møde nogle af dem i en bog, som de selv har skrevet og illustreret. I over 10 år h
Serie 11 Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 UDSTILLING OM HERLEV HOSPITAL En mark, et højhus og masser af kunst For tiden kan Herlev Hospitals historie opleves på Herlev Hospital. Herlev Hjortespring Historiske Forening står bag. Et foto som forestiller en mark ved siden af Ring 3 anno
12 Navne Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 Månedens Fotografi Hver måned bringer vi et fotografi - udvalgt af Herlev Fotoklub FOTOGRAF: UWE HESS MOTIV: EFTERÅR I forbindelse med Hjertestarterdagen 16. oktober inviterer Dansk Råd for Genoplivning til en introduktion i livreddende første
Kultur/Navne 13 Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 SØLVMEDALJE TIL HERLEV-FOTOGRAF FORSKØNNELSE AF PARK STARTER NÆSTE UGE NATIONAL KONKURRENCE. Herlev Fotoklub samlede point nok ind til en samlet niendeplads i Dansk Fotografis årlige konkurrence Den nationale. Det er dermed inden for m
14 Kultur Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 KØR SELV-FERIE I SAMARBEJDE MED NANAS STRIBER Oplys rejsekoden HERLEVBLADET så får du automatisk rabatprisen. -fire på stribe SCAN KODEN Nana Low Deleuran på 35 år. Bor i Herlev med sin mand Thomas og deres to døtre Elise og Alma, som
Kultur 15 Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 s W B a m l e S er værk Selma BW er 19 år, blev student i år og bor i Herlev. Hun har blandt andet vundet DM i comics og elsker at tegne. Portræt af en kvinde Selma BW elsker at tegne hyperrealistiske portrætter og er nu aktuel med sin ande
16 Serie Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 WASHINGTON D.C., OCTOBER 9, 2026 Håb Ali Alfoneh arbejder som Iran-ekspert i Washington D.C., men besøger ofte Herlev, hvor han er opvokset og stadig har familie. I denne serie vil han som en slags Herlev Bladets korrespondent skrive om livet
Kultur 17 Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 Den lokale poet J.M. SOLSTORM giver dig ugens poetiske indspark HerlevitTerne Står bag digtsamlingen Ud over afgrunden med åbne øjne Før navnet skilte hav fra hud og hånd fra hånd var der kun én én uden den anden uden spejl uden nogen at k
18 Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 Heleherlev.dk Alt i Herlev fra A til Z... -så hvis du skal finde kloakmestre eller turistbuskørsel, finder du det her! Byens Fagmænd Foreninger i Herlev Kloakmestre Akut hjælp Køreplaner, bus og tog Musikundervisning Selskabslokaler Vendelbo-
Sport 19 Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 FODBOLDDAG Klub ønsker unge medlemmer Fredag i efterårsferien kan drenge og piger i alderen 12-17 år komme til Fodbolddag i Annekshallen i Herlevhallerne. Her kan de både spille traditionel indendørs fodbold og kæmpe om præmier og være med til
20 Herlev Bladet Torsdag den 15. oktober 2026 SKOVLUNDE VA YOGGI YOGHURT Y U D LGT AF M E N Flere varianter. 1 kg . Max. 4 stk. pr. kunde pr. dag. Herefter er prisen 19,95 pr. stk . 19 PR. STK. PR. STK. 9 95 95 SKARP PRIS 39 PR. 12 KG 95 OSSO BUCO + pant KAROLINES KØKKEN ELLER