14 Nyheder
Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020
LOKAL ITALIENER MED KONKRET OPFORDRING:
Bliv hjemme
Den 38-årige kok
Vincenzo Zaccuri har
boet i Herlev i 10 år.
Han undrer sig
meget over forskellen på Coronarestriktionerne i
Danmark og i Italien.
Palmi er pansret. I Vincenzo
Zaccuris hjemby i det sydlige
Italien i Reggio Calabria med
knap 20.000 indbyggere går
indbyggerne kun ud, hvis der
ligefrem er en ekstrem nødvendighed for at gøre det.
Takket være palmesernes
almene sunde sans. Og takket
være forskrifterne fra regeringen, sundhedsministeriet og
borgmesterens engagement.
Der er stor opmærksomhed
på byens behov og arbejdet
fra de kompetente myndigheder, betoner Vincenzo
Zaccuri.
Italien er ekstremt hårdt
ramt af Corona-virus og
sygdommen Covid-19, som
følger efter virussen. Her i
Danmark er der som bekendt
også indført mange restriktioner for at dæmme op for en
virus, som har udviklet sig til
en pandemi. Alligevel står de
hjemlige restriktioner i skærende kontrast til de italienske. De er, mildest talt, meget
mere lempelige.
Ud med et budskab
Det har fået den lokale italiener til at reagere.
Forebyggelsesforanstaltningerne er ikke så massive
som i Italien, betoner Vin-
cenzo Zaccuri, der generelt
undrer sig.
Han har derfor skrevet et
brev til det italienske netmedie Inquietonotizie.it, og det
samme brev er sendt her til
Herlev Bladet, og det er fra
det brev, vi her citerer i denne
artikel.
Jeg har boet i Herlev i 10 år,
men min familie er i Italien.
Nogen i nord, nogen i syd.
Jeg skriver, fordi jeg vil gøre
situationen i Danmark kendt
for så mange mennesker som
muligt efter spredningen af
Covid-10 corona-virus. Det
er en alvorlig og vanskelig
situation, skriver Vincenzo
Zaccuri.
...det er en alvorlig og
vanskelig situation...
Opfordringen
Bliv hjemme. Det siger man
også i Danmark. Dronningen har sagt det i en TV-tale
til nationen. Statsminister
Mette Frederiksen opfordrer
også danskerne til at holde
sig hjemme. Og der har været
en direkte opfordring til f.
eks. ikke at tage på påskeferie
i sommerhuse og lignende.
Alligevel er de danske restriktioner ikke så vidtgående som
de italienske. Og det er faktisk dem, som Vincenzo Zaccuri opfordrer til. Han skriver
nemlig med en henvisning til,
at indbyggerne i hans hjemby
Palmi jo kun går ud, hvis det
er ekstremt nødvendigt.
Jeg tror, at det også skal
ITALIENEREN I HERLEV. 38-årige Vincenzo Zaccuri med det italienske flag på en altan på Herlev Hovedgade. Og med et meget
tydeligt budskab. Bliv hjemme. Privatfoto.
gøres her i Danmark. Ellers
vil virussen fortsætte med
at sprede sig og forårsage
mange ofre. Kun ved virkelig
at blive hjemme, lukke metro,
tog, hoteller, men fremfor alle
mødesteder, kan spredningen af en virus, der allerede
har krævet et stort antal ofre,
stoppes. Jeg bor i Herlev, hvor
butikker stadig er åbne, og
brugen af ansigtsmasker ikke
er udbredt. Dette udgør en
risiko, skriver han.
Løbeture og parker
Budskabet om at blive hjem-
me skal i den grad frem,
understreger Vincenzo Zaccuri.
Det skal nå frem til dronningen, forsvarsministeren,
politiet, borgmestrene i hver
by medierne, de unge mennesker. Og til alle mennesker,
der stadig bringer deres børn
i parkerne for at lege, og til
dem, der tager på løbeture,
skriver han.
Så hvorfor ikke tage langt
skrappere
restriktioner
i
anvendelse, spørger italieneren bosat i Herlev.
Virussen banker ikke på
døren. Den advarer os ikke.
Den kommer bare, afslutter
Vincenzo Zaccuri.
Dermed en opfordring, som
nu er givet videre.
Af Jørgen Nielsen
VINCENZO ZACCURI
ITALIENER BOSAT I HERLEV
Er 38 år gammel og kommer fra Palmi i Reggio Calabria i
Syditalien. Er kok af profession. Har boet i Herlev i 10 år.
Til Herlev af kærlighedens veje
Vincenzo Zaccuri
mødte en kvinde fra
Herlev. Så skete der
noget.
Mad med passion. Det er Vincenzo Zaccuris lidenskab og
levevej. Den 38-årige italiener
kom først til Aarhus, senere
til Aalborg, og så var det, at
han mødte Line. Resten er
historie, som man siger. Line
og Vincenzo blev kærester og
flyttede til Herlev. Det er nu
10 år siden. Begge arbejdede
i starten på Hotel Herløv Kro.
Det gør Line stadig, nemlig i
receptionen. Og de er meget
begejstrede for værtsparret
Jette og Leslie Christensen,
skal vi hilse og skrive.
Kontakt til Italien
Det er en italiener med stor
erfaring, der nu er bosat her
i Herlev. Karrieren har bragt
ham til så forskellige opga-
ver som at arbejde på et skoleskib og lave mad til Silvio
Berlusconi, Italiens tidligere
regeringschef. Ofte er Vincenzo hjemme i Italien på familiebesøg. Desværre bare ikke i
øjeblikket på grund af coronakrisen. Den lokale italiener
har også kontakt til mange
landsmænd bosat i Danmark.
F. eks. også til lægen Carlo
Bartella, en af hans gode venner, som er ansat på Nordsjællands Hospital i Hillerød.
Åbne for sig selv?
Vincenzo Zaccuri har senest
arbejdet hos Trattoria dItalia,
men han har også en særlig
ambition. Nemlig at åbne sin
egen restaurant, hvor passionen for Italiens mad særligt
kan folde sig ud. Det er selvfølgelig en plan, der lige nu
er udsat på grund af coronakrisen. Men historien om
hans egen restaurant håber vi
en dag at kunne servere her i
spalterne.
Af Jørgen Nielsen
Psykologer sidder klar med hjælp
Herlev Kommune har indsat to psykologer,
som hver dag mellem 12 og 14 sidder klar
ved telefonerne til at lægge øre til forældre
og unges bekymringer om en hverdag, der
er vendt op og ned for de fleste.
Herlevborgere med bekymringer for hvordan hverdagen
bedst kan gå op med hjemmearbejde og familieliv på én
gang i denne coronatid kan
nu få hjælp af to psykologer,
der sidder klar ved telefonerne.
Vi har etableret det her
for at kunne komme i dialog
med forældre om næsten
hvad som helst, i forhold til
hvad de måtte have brug for
at snakke med en fagperson
om, forklarer Bine Baadsgaard, leder af kommunens PPR
(Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.), og fortsætter:
Men det er også for at
komme i dialog med de unge,
som måtte vise tegn på utryghed og måske noget begyndende angst i forhold til den
situation, vi er i.
Et stigende behov
PPR har i den seneste tid oplevet blandt andet en stigning i
antallet af børn i kommunens
nødpasning samt en generel bekymring for hverdagen
som familie under coronakrisen.
...vi har etableret det her for
at kunne komme i dialog
med forældre om næsten
hvad som helst...
I første omgang handler
det rigtig meget om at skabe
tryghed og ro, men også at
lægge øre til, hvad man som
forældre eksempelvis måtte
være bekymret for her og nu,
siger Bine Baadsgaard og tilføjer:
Lige nu er det lidt gætteri
i forhold til, hvad folk kunne
have brug for at tale om, men
vi oplever bare fra vores egen
praksis, at der begynder at
være et stigende behov for
nogen at tale med.
Telefonerne til kommu-
nens psykologer er åbne hver
dag fra klokken 12 til 14. Ring
på 20 51 06 27 eller 20 15 57 23.
Af Alexander de Summer-Brason Welford
Brug for hjælp?
Ring på 20 51 06 27
eller 20 15 57 23.
Torsdag den 2. april 2020 Uge 14 Udgivet siden 1948 Herlev Bygade 39 Herlev Derfra gik det hastigt nedad Hans Peter Hartzberg tog for 26. år i træk på skiferie til østrigske Ischgl. Da han kom hjem til Herlev igen, fik han det skidt. FÅ HISTORIEN PÅ SIDE 4-5 T: 44 94 10 10 heleherlev.dk Din
2 Nyheder Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 HERLEV HOSPITAL Har sin egen corona-klinik Til at starte med var det Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Skejby samt tre andre, der skulle geares til at tage imod og behandle corona-smittede patienter, men for nogle uger siden kom alle landets
Nyheder 3 Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 Røveri mod Fakta Politiet vil gerne i kontakt med vidner, der kan have set noget i forbindelse med et røveri mod Fakta på Vindebyvej. Politiet efterlyser vidner, der har set noget, eller kan have et bud på, hvem gerningsmændende bag et røveri mod
4 Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 FRA CORONA-RAMT TIL CORONA-RASK - Ville jeg have coronavirus eller ej? Fredag den 28. februar tog jeg med min søn, min bror, svigerinde og deres to børn og et vennepar og deres tre piger for 26. år i træk på skiferie til Ischgl (by i Østrig, red.). Vi
5 Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 i H rlev Vi holder desværre lukket for gæster men har take away. -så støt os gerne i den svære tid og bestil din mad til afhentning eller udbringning - ikke alle bringer ud. væk, og det samme var svedeturene om natten. Jeg betragtede mig selv som rask i
6 Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 Vi holder ekstra åbent i påsken Tilbuddene gælder fra fredag d. 1/11 t.o.m. torsdag d. 14/11. skærtorsdag 10-17 og påskedag 10-17 Merrild eller Lavazza formalet kaffe 340-500 g. Flere varianter. Pr. kg. max. 88,24 Store Norske sild 300-720 g. Alm. eller
Bruun, Din Tøjmand Imerco Herlev Fisk føtex har åbent -kig ind... Vi har nu åbent alle dage 7-21 Brug derfor hele vores åbningstid. Køb ind på skæve tidspunkter. På den måde bidrager du med en lille handling, til at gøre en kæmpe forskel. I påsken har vi ekstraordinært åbent torsdag den 9. ap
8 Nyheder/Debat Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 2730 KRONIKKEN Denne gang om gymnasielivet i en coronatid Af rektor på Herlev Gymnasium & HF, Jan Vistisen Hold afstand hold videosammenkomster - hold ud Det er en overdrivelse at sige, at Danmark er lukket ned i disse mærkelige tider fo
9 Ny coron mennesker Besk Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 Herlev Kommune informerer om anbefalinger fra andre myndigheder Ny coronavirus Det er Sundhedsstyrelsen, der kommer med de overordnede anbefalinger, som vi stærkt anbefaler, at alle følger. Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus
10 Sport Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 Fire svømmere er klar til EM I den skotske by Aberdeen skal der i år afholdes EM for juniorsvømmere. Datoen ligger lige nu ikke fast, men forventes at blive afholdt i august eller september måned 2020. Dansk Svømmeunion har i sidste uge udtaget de
11 Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 STOP SPILD LOKALT (HERLEV) Giver mere mening nu end nogensinde Lige nu giver det, vi laver mere mening end nogensinde før, lyder det fra Benjamin Erichsen, næstformand i Stop Spild Lokalt Danmark. Han henviser til, at selvom Stop Spild Lokalts Madoase i
12 Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 DER ER OGSÅ ALTANSANG I COWBOYBYEN Brug for historier der opmuntrer Folk finder mange ressourcer, mener initiativtager Per Rathje, der hver aften står med sin guitar. Der er en pandemi og en nedlukning af samfundet, som nu er forlænget til efter påske.
13 Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 EFTER TO ÅRS BOLIGJAGT Udlever drøm om hus og have i Herlev Mere plads, jord under fødderne, frisk luft og gode fritidstilbud til ungerne. Det var noget af det, som familien Schrøder var på jagt efter, da de besluttede sig for at flytte fra andelslejl
14 Nyheder Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 LOKAL ITALIENER MED KONKRET OPFORDRING: Bliv hjemme Den 38-årige kok Vincenzo Zaccuri har boet i Herlev i 10 år. Han undrer sig meget over forskellen på Coronarestriktionerne i Danmark og i Italien. Palmi er pansret. I Vincenzo Zaccuris hjemby
15 Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 Otto - er et næsehorn Men hvad er Herlev Bladet..? 1: En kommunalt ejet lokalavis? 2: En glimrende bund i dit fuglebur? 3: En avis finansieret af dine skattekroner? KR. 4: Et politisk styret medie, der holder med et bestemt parti? 5: En selvstændi
16 Navne Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 JULIE ANE PLESS: Koldt vand i blodet Der er lidt fornemmelse af æv. Men også indstillingen til, at det jo nok skal gå. Største bekymringer handler om de store sociale begivenheder, som både hun og resten af klassen i den grad havde glædet sig ti
Navne 17 Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 Ny hospitalsdirektør Det sociale liv er sat på hold. Fester er sat på hold. Vi skal alle sammen tage os sammen på det område, siger hun. Julie har egentlig kun lige nu kontakt til Frederikke og Astrid, som er de to bedste veninder fra klassen. Og
18 Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 KUNSTEN KAN. Kulturlivet har det måske svært i disse tider. Men kunstværkerne forstår at holde afstand. NATUREN KALDER. Og selv herude kan man finde ud af at holde afstand. Bunden opgave: HOLD Alt holder afstand, som du kan se på denne billedserie afs
19 Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 HEJ MED JER. Her er nogen, der har forstået det. En hel vej imellem. Hold afstand. ALTANSANG. Her med Per Rathje i Cowboybyen. Og i pæn afstand til den næste altan. AFSTAND LØBETUR. Nogle er hurtigere end andre under en løbetur. Det er måske meget godt
20 Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 Vi har fået rigtig mange fantastiske krea-bud igen i denne uge. Tak for hver eneste. Her kommer nogle dejlige bud. Og vi kan ikke vente med at se, hvad I finder på i denne uge. E ide S n e n A nd af H e r l e v Kære børn i Herlevtak for jer ANNA LUN
21 Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 LIVA KEMPNER PÅ 6 ÅR Har tegnet en pige, der vist tænker på sine skønne veninder. Måske savner hun dem også lidt i disse tider. Tak for en fantastisk tegning, Liva. DINES YNGVE BRINCK BILLIG PÅ 9 ÅR Har tegnet noget, der ligner en spændende drøm med både
22 En Anden Side Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 KREA-HJØRNET Kære børn - her vinder I Hvem kan lave det mest kreative og kunstfærdige med den her avisside? Den der kan det vinder en krukke med de verdensberømte Herlev Bladet bolsjer. Skolen er jo aflyst, men det er Herlev Bladet heldi
Kultur 23 Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 Gårdmusikant foldede sig ud i Lille Birkholm Den professionelle musiker og nu gårdmusikant Morten Lucas Borød fra Valby foldede sig mandag aften ud med sang og musik i Lille Birkholm. Michael Skat Barret fra området havde stablet arrangement på b
24 Herlev Bladet Torsdag den 2. april 2020 www.sitnsleep.dk 25% PÅ ALLE STRESSLESS SOFAER STRESSLESS STELLA HJØRNESOFA, SORT Stressless Stella sofaserien er en utrolig smuk og vellavet sofa med lækre detaljer. Det er tydeligt at se, at håndværket og kvaliteten er gennemgående i top, når øjnene