arbejdsmiljø
Tekst: Pernille Urth / Illustration Thomas Neumann Jørgensen
Loven, der skal beskytte elever, er ubrugelig Undervisningsmiljølove skal sikre eleverne ordentlige forhold i skolen. Men ingen holder øje med, om loven bliver overholdt. Eleverne har ingen at klage til. Og det har ingen konsekvenser for skolerne at overtræde loven.
Forestil dig, at du sidder i et lokale, hvor I er stuvet alt for mange sammen. Solen bager dig i nakken, og det er svært at koncentrere sig. Varmen og de mange mennesker gør luften tung og tyk. Hovedpinen kommer langsomt snigende. Du flytter dig lidt på stolen, og det værker i ryggen. Den passer ikke til din højde, men den kan ikke indstilles. Sådan kan hverdagen se ud for eleverne på landets handelsskoler, uden at der bliver gjort noget ved det. Der er en undervisningsmiljølov, der skal sikre elevernes fysiske og psykiske trivsel i skolen, men det har ingen konsekvenser for skolen, hvis de ikke overholder loven. Der gives ikke bøder, og ingen holder øje med, om skolerne rent faktisk overholder loven. ingen kontrol og ingen sanktioner
tager rundt og tjekker, at skolerne overholder loven og dermed sikrer eleverne et godt undervisningsmiljø. Helt anderledes ser det ud for ansatte, hvor arbejdsmiljøloven gælder. Her tager Arbejdstilsynet ud og tjekker cirka 25.000 virksomheder om året for at finde de virksomheder, som har væsentlige problemer med arbejdsmiljøet. De giver så bøder og påbud til de virksomheder, som ikke overholder loven. Det er en forskel, der undrer advokat Søren Kjær, der tager sig af arbejdsmiljøsager: Det forekommer mig underligt, at der ikke er nogen, som håndhæver loven for elever, når man sammenligner med arbejdsmiljøloven, hvor der både foretages tilsyn og gives bøder, siger han. Elever kan lægge sag an
Der er ingen klageinstans, som man kender fra arbejdsmiljøloven. Eleverne kan ringe og klage til os, men vi har ikke myndighed til at give påbud. Vi kan bare ringe til skolen og påpege, at der er nogle ting, som ikke er i orden, siger Ole Juhl fra Center for Undervisningsmiljø og fortsætter: Elever eller deres organisationer kan lægge sag an ved en domstol, hvis de mener, der er store problemer med undervisningsmiljøet. Men det er en dyr og besværlig vej, som ingen private vil gå, og det er et stort skridt at tage for en elev, der ofte ikke ved, der er en undervisningsmiljølov, siger Ole Juhl. Tiden er inde til at ændre loven
Der er ingen sanktioner i dag, og det har vist sig at være et problem, fordi mange skoler så ikke overholder undervisningsmiljøloven, mener Ole Juhl, som er centerleder på Center for Undervisningsmiljø. Der er heller ingen kontrolinstans, der
Da ingen holder øje med undervisningsmiljøet, er det op til eleverne selv at handle, hvis de mener, deres skole ikke overholder loven. Men der er ingen, de kan klage til. Ansatte kan anonymt klage til Arbejdstilsynet over deres virksomhed, men sådan en mulighed har eleverne ikke.
Undervisningsmiljølove består af ni paragraffer. Det er en såkaldt rammelov, som ikke indeholder konkrete standarder og krav til undervisningsmiljøet. Til sammenligning har arbejdsmiljøloven 90 paragraffer og helt konkrete krav. At loven kun har ni paragraffer giver udtryk for, at området ikke har den store bevågenhed blandt politikerne, mener advokat Søren Kjær.
arbejdsmiljø Tekst: Pernille Urth / Illustration Thomas Neumann Jørgensen Loven, der skal beskytte elever, er ubrugelig Undervisningsmiljølove skal sikre eleverne ordentlige forhold i skolen. Men ingen holder øje med, om loven bliver overholdt. Eleverne har ingen at klage til. Og det har ingen kon
Godt undervisningsmiljø kan nedbringe frafald • Regeringen har en målsætning om, at 95 procent af en årgang skal tage en ungdomsuddannelse i 2015. • I dag får 79 procent af en årgang en ungdomsuddannelse • Cirka 1 ud af 3 falder fra på handelsskolerne • En stor del af frafaldet kan tilskrive
