833 festede i Lerpøthallen
Jul: Dansegulvet var fyldt hele aftenen til den store julefrokost i Varde.
Varde IF bød fredag aften på den store julefrokost i Lerpøthallen, og 833 havde indløst billet til aftenen.
Mange havde fået smurt godt med dansekridt under sålerne, for der var hele aftenen fyldt godt op på dansegulvet til både DJ'en og bandet Madam Blå og Pop*Rockerne.
Der var også mange frivillige, der sørgede for, at alle gæsterne, havde en sjov og hyggelig aften.
En af dem var Thorkild Andersen fra Varde. Sammen med sin kæreste, var han en af de rullende bartendere.
- Det er en rollator-bar. Hvis alle pensionister
havde sådan en, ville de sikkert være glade, jokede Thorkild Andersen.
Han synes, at det er sjovt at være frivillig, nu hvor han ikke skulle med som gæst til julefrokosten.
- Det er dejligt at være sammen med alle de glade mennesker, siger han.
