Julen synges ind i kirken
Jul: Juletonerne flyder i Sct. Jacobi Kirke, når der er koncert torsdag den 19. december.
Signe Juhl synger julen ind i Sct. Jacobi Kirke torsdag den 19. december klokken 19.30.
Det gør hun sammen med Henrik Gunde på
klaver, Nicolas Kock på kontrabas og saxofonisten Brian Svendsen.
På programmet er en række danske julesalmer i nye rytmiske arrangementer som »Glade jul« og »Dejlig er jorden«. Desuden er der mulighed for at høre kendte amerikanske julesange.
Signe Juhl fik i 2008
Esbjergs talentpris, og hun er i dag bosat i København, hvor hun optræder med nogle af landet bedste musikere.
Henrik Gunde er en af landets bedste jazzpianister. Han er fast medlem af DR bigbandet og har desuden sin egen trio, mens Nicolas Kock og Brian Svendsen begge er tilknyttet Kulturskolen i Esbjerg og aktive som jazzmusikere i forskellige sammenhænge.
Billetter koster 100 kroner, og der er forsalg på kirkekontoret.
