Foredrag om fisk
Torsdag den 19. december får Varde Sportsfiskerforening besøg af den lokale »Fiske-Globetrotter«
Bendix Bech, der i år blandt andet har fisket i Norge, Alaska og Britisk Columbia.
Foredraget tager udgangspunkt i årets rejser til Amerika og vil blive krydret med masser af gode historier og billeder fra turen, der blandt andet bød på nærkontakt med bjørn, ulv, hvidhovedet ørn og bæver.
Foredraget foregår i Varde Sportsfiskerforenings klubhus på Engdraget 18 i Varde, og starter klokken 19.30. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.
