Eventyr på Efterskolernes aften

uddannelse: 8. januar kl. 18-21 er det Efterskolernes aften på Adventure Efterskolen.

Adventure Efterskolen slår dørene op for interesserede elever og forældre til kommende skoleår. Der vil være mulighed for at få en snak med forstander Henrik Hartvig, og ligeledes en snak med de nuværende elever, der vil vise gæsterne rundt på skolen.

– Det er vigtigt, at kommende elever får mulighed for at snakke med de elever der går her nu, så de kan danne sig et indtryk af livet på skolen, siger Henrik Hartvig og fortsætter:

– den grundlæggende snak om skolen, værdier, fokus på bevægelse og faglig koncentration er en snak jeg sammen med de lærere, der er på vagt denne aften, tager med de interesserede og deres forældre over kaffen og kagen.

pcb

Interesserede kan kontakte Henrik Hartvig på tlf.: 40 42 83 60 eller mail hh@adventure-efterskolen.dk.