Foredrag om Snorris’ Edda

Høruphav: Foreningen Norden Sønderborg/Gråstens første arrangement i det nye år handler om en af de mægtigste mænd i Island i 1200-tallet, nemlig Snorri Sturluson.

Dengang var han meget betydningsfuld og medlem af Altinget. Han blev slået ihjel på den norske konge Håkons bud. I dag er han mest kendt, fordi han har forfattet Eddaen.

Jan Zimmermann fortæller tirsdag 21. januar kl. 19.30 på Knøs Gård i Høruphav om Snorris’ Edda, som er udkommet på dansk flere gange, men først i 2013 i sin oprindelige form.

Bogen indeholder nordiske myter fra jordens skabelse til ragnarok samt den aldrig-førtrykte lærebog i skjaldedigtningens kunst. Jan Zimmermann ser på sammenhængen mellem Eddaens to dele, på forholdet mellem historie og myte, kristendom og hedenskab – og spørgsmålet: Hvad vedkommer de gamle tekster os i dag.

Der tages entré.

pcb