Det tager kun 61 sekunder
Produktion. Ny version af Europas mest solgte crossover er på vej.
Premiere: Der er fyret godt op under kedlerne på Nissan-fabrikken i Sunderland – så meget, at der i øjeblikket produceres en Nissan Qashqai hvert 61. sekund.
Og det skal også gå hurtigt, for premiererne på nyheden venter lige om hjørnet.
I Danmark præsenteres Qashqai hos forhandlerne 1. weekend i marts til priser fra 240.000 kroner.
Der er investeret 4,8 milliarder kroner i udviklingen af Nissan Qashqai, og det siger med al tydelighed, at der er tale om en meget vigtig model for Nissan. Qashqai er Europas mest solgte crossover og det er Nissans bedst sælgende model i Europa.
Nissan Qashqai skal sælges i 130 lande.