Forfriskende swing på Månen
Frokostjazz: Så er Haderslev Jazzclub klar med det første band til frokostjazz på Månen/Kulturhus Bispen her i februar.
The Rascal Swing Band står klar lørdag den 8. februar kl. 13.
Dørene åbnes kl. 12, og der er entré ved indgangen.
The Rascal Swing Band er blevet kaldt et af Danmarks bedste bud på et nyt og forfriskende string-swingorkester.
Stilen er glad og udadvendt swingmusik, der underholder, men aldrig går på kompromis med kvaliteten. Med rod i 30'ernes og 40'ernes musik og med inspiration fra navne som Django Reinhardt, Louis Armstrong, Svend Asmussen og Benny Goodman skaber bandet en medrivende koncert. Gode og kendte melodier, et solidt swing og intense soloer skaber tilsammen en forrygende oplevelse og garanterer et glad og tilfreds publikum.
Besætningen er: Lasse Høj Jakobsen: vokal og violin, Jens Christian Kwella: lead guitar, Ole Ulvedal: kontrabas og Jon Noe: rytmeguitar.
