Pænt overskud fra Kreditbanken
Aabenraa: Kreditbankens har netop offentliggjort årsrapport 2013, og den viser et overskuddet på 15,9 mio. kr. før skat. Det svarer godt og vel til bankens forventninger til 2013.
I 2014 forventer banken et resultat på 14-17 mio. kr. før skat.
»2013 har været et ret så godt år for Kreditbanken. For det første, fordi resultatet endnu en gang holder vand i forhold til, hvad vi stillede i udsigt for 2013 – nemlig et overskud på op til 15 mio. kr. Og for det andet er der tale om endnu et solidt og bæredygtigt resultat,« siger bankdirektør Lars Frank Jensen.
Han glæder sig især over resultatet, fordi det er opnået i et år, hvor kunderne fortsat har holdt noget igen med at sætte nyt i gang og med at låne penge, og derfor har efterspørgslen været begrænset.
pcb
»Resultatet er solidt, fordi det er lidt bedre end resultatet for 2012. Det er tilfældet, selv om vi har valgt at investere i og bruge omkostninger på vores nye filial i Tønder. Resultatet er bæredygtigt, fordi det bygger på en pæn tilgang af kunder – såvel i vores nye afdeling i Tønder som i vores tre øvrige afdelinger. I 2013 har vi på hver åbningsdag kunnet sige goddag til i gennemsnit ni nye kunder,« siger han.