Det nye Hebru skifter navn

Bolig: Møbelhuset Det nye Hebru, med forretninger i Gråsten, Haderslev og Rødekro, skifter 1. marts navn til Møblér med Hebru.

Navneændringen sker samtidig med, at de to møbelkæder Danbo og Smag & Behag går sammen under navnet Møblér, som Hebru bliver en del af. Varesortimentet i Møblér kædens forretninger er så omfattende, at kun Hebru-forretningerne i Gråsten og Haderslev har det nødvendige salgsareal. Derfor lukkes afdelingen i Rødekro, når det igangværende ophørsudsalg er slut.

Navneskiftet fejres

I weekenden 1. og 2. marts serveres kaffe og rundstykker i forretningerne i Gråsten og Haderslev for at markere navneskiftet med manér. De besøgende kan desuden deltage i konkurrencer om en dobbeltseng til 30.000 kr. og opnå halvpris på en række møbler ved at slå to ens terninger.

pcb

»Den afgørende forskel på os og markedets øvrige møbelkæder er, at det er ejeren, der driver den enkelte forretning. Det giver sig helt naturligt udslag i det fokus, der er på service og kundebetjening. Vi ønsker at have en stærk profil med tæt tilknytning til lokalområdet. Ved at være 40 butikker i en kæde bliver vi mere konkurrencedygtige og i stand til at gennemføre de interne uddannelsesprogrammer, som sikrer, at vi altid kan yde kunderne den bedste faglige rådgivning, siger direktør Stefan Kristensen, der ejer Det nye Hebru, som altså 1. marts bliver til Møblér med Hebru.