Kronvildt er vilde med kartoffelmarker
Dilemma: Kartoffelavler Poul Rask fra Oved dyrker kartofler på flere lejede arealer rundt i kommunen. Det elsker kronvildtet ham for, men følelserne er ikke gengældte.
- Man skulle næsten tro, de ved, at man ikke kan gøre dem noget!
Sukket kommer fra landmand Poul Rask, der lejer markarealer til kartoffeldyrkning i en radius af
10-15 kilometer omkring Nordenskov.
Det har han gjort i 25 år, men oplever et stigende
problem med kronvildtet, der bare elsker hans
kartofler. Så meget, at han i perioder taber mange penge på dyrkningen.
- De kommer ind over markerne og holder sig
ikke tilbage både med at spise kartoflerne, men i
lige så høj grad trampe rundt i kartoffelrækkerne og ødelægge mange planter, fortæller den fortvivlede avler.
Han er helt på det rene med, at der skal være plads til dyrene men indrømmer, at han kan tabe mange penge på ødelæggelserne.
Måske stop dyrkning
- Jeg har prøvet at skræmme dem ved at hænge noget op, der vifter i vinden, men der går ikke længe, inden de har luret det af. Flokkene varierer i størrelse og hyppighed af besøg, og jeg er slet ikke den værst ramte. Alligevel overvejer jeg faktisk at
lade være med at bruge nogle af arealerne, da
risikoen for tab kan være stor.
Han har sågar været ude for, at krondyrene er
kræsne og sorterer i de forskellige kartoffelsorter.
I virkeligheden ønsker Poul Rask krondyr og
kartoffelavl det bedste, men kan bare ikke se, hvad han kan gøre for at beskytte sine afgrøder.
Hos Naturstyrelsen fortæller vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen, at der heller ikke findes nogle nemme løsninger.
- Det er også et stort problem for kartoffelavlere længere oppe i Vestjylland. For lige præcis kartofler er kronvildtets livret. Og har de først en gang fået smag for en mark og opdaget, at det ikke er farligt, er de dygtige til at ændre adfærd og tilpasse sig, fortæller vildtkonsulenten.
Et hegn rundt om markerne er det sikreste, men også langt det dyreste og formentlig urentabelt for de fleste. Desuden findes der forskellige former for elektriske såkaldte afværgeforanstaltninger, men Jens Henrik Jakobsen indrømmer, at der ikke findes hvad han kalder indersvingsløsninger.
- Man kan helt ekstraordinært få lov til at tynde ud i bestanden af kalve. Derved er det muligt, at moderdyrene søger væk og finder andre steder, men under alle omstændigheder skal kartoffelavleren søge om tilladelse, understreger han.