Sebastian spiller på Godset

i byen: Her i løbet af foråret har Godset haft besøg af Sanne, der har været i branchen i fem årtier, D.A.D., der kunne fejre 30-års-jubilæum, og Allan Olsen, der har været med i 25 år.

Nu er turen kommet til Sebastian, der har været med i over 40 år, hvor han giver solokoncert på Godset på mandag.

Sebastian, der måske er den kunstner, der er mest synonymt med 80’ernes danske sangskriverskat, startede sin karriere i 80’erne, mens discofeberen hærgede med Bee Gees som omdrejningspunkt.

Uanfægtet af den tids trend lavede Sebastian sin egen musik med klassiske hits som f.eks. »Måske ku’ vi«, »Når lyset bryder frem«, »Rose«, »Du er ikke alene« samt selvfølgelig »Den lille Malkeko«. Der er stor chance for, at han indleder sin solokoncert med »Sommerfuglen« fra »Stjerne til støv«- albummet, men ellers plejer Sebastian at betegne det at planlægge et repertoire som en »psykologisk kunst«, hvor mange koncerter på en turne dog kan ligne hinanden.

Tør humor

Ellers er det ikke alene musikken, der er det centrale hos ham. Også hans tørre humor er et vægtigt element, hvor en velkendt joke fra ham går på, at han nu er blevet så gammel, at der altid er noget af det, han har lavet, som kunne fejre jubilæum.

Et andet særkende hos Sebastian er hans slidte stemme, som dog stadig indeholder sin egen charme og følsomhed, når den skiftevis bliver romantisk eller indfører os i satirens univers.

Muntre elektropop-beats

Det er kun et par år siden, trioen Panamah havde premiere på Godset, men ovenpå de to cder, »En Varm Nats Kølige Luft« og debuten »Ud Af Stilhed,« har de allerede så mange hits, at de snildt kan fylde en koncert ud.

I forvejen er de nok mest kendt for »Ikke For Sent« med dens indbyggede feststemning, men også »Et Sted i det Blå« og hittet »DJ Blues«. En stor del af deres numre er bygget op af electropoppens muntre beats, der rummer masser af liv, mens andre af deres numre har en mere dyster tone, og overalt garneres musikken af nogle stemningsmæssige lyduniverser. På denne måde veksles der mellem det mere sindige og det uptempoprægede, og deres musik sender hilsner til et forholdsvis bredt spektrum, som f. eks. en tidlig Anne Linnet og lidt Sorten Muld samt noget Massive Attack. Panamah består af den elektroniske dj og producer Anders Christensen, guitaristen Peter Lützen samt sangerinden Amalie Stender. Især deres andet album er musikalsk lounge-lækkert, strømlinet og poleret i sit udtryk, og der er en ret tydelig forskel på sounden på deres cder og så deres liveudtryk, hvor især Amalie Stender har sin udstråling

Amerikansk på Godset

Ovenpå en i forvejen stjernespækket musiksæson kan Godset føje endnu et scoop til af navne, nemlig amerikanske UFO. Ikke mindre end 40 år har de været i branchen og har således oplevet den turbulens, der ofte følger med i form af sex, drugs and rock’n’roll samt slagsmål og alkoholproblemer.

Den besætning, der kommer med til koncerten, er Phil Mogg, Paul Raymond, Andy Parker og Vinnie Moore, men historien om UFO starter i London i 1969, da sanger Phil Mogg, trommeslager Andy Parker, guitarist Mick Bolton og bassisten Pete Way dannede gruppen. UFOs storhedstid forekom i midten af 70’erne, udmøntet i de tre albums »Phenomenon« i 1974, »Force It« i 1975 og »No Heavy Pettin’« i 1976, som indeholder klassikere som f.eks. »Doctor Doctor«, »Shoot, Shoot« og »Rock Bottom«. Siden fulgte flere albums med hitnumre som »Too Hot To Handle«, »Lights Out« og »Only You Can Rock Me«.

Mest opmærksom omgærdes UFO dog af livealbummet »Strangers In The Night« fra 1979, som den dag i dag hører til blandt en af de bedste live rock-udgivelser, og da UFO i efteråret 1993 udgav »Walk On Water«, kom der fornyet interesse for bandet, som igen sparkede en verdensturne i gang.

Schenker forlod imidlertid igen UFO under turneen og blev afløst af guitaristen Vinnie Moore. Sidste album, UFO har udgivet, er »Seven Deadly«. UFO er kendt for deres fængende og rytmiske drive, der som f.eks. i »Love to Love« automatisk sætter gang i benbevægelserne, og med en god portion lyd er de i stand til at mobilisere intensitet og nerve. Med til koncerten på Godset har UFO bandet Vodoo Six.

80’er musik på Tavlen

Musikalsk indeholder 80’erne uanede mængder af lækker musik. Ikke kun herhjemmefra, men også fra den store verden. Det er det, Tøsen og Drengene spiller, når de giver koncert på Tavlen lørdag nat.

Hvor hovedparten af 80’er-musikken er smør for øregangene og dansehang, så skal Jan »Pind« nok sørge for, at alt får et sejt rockstrejf, så publikum får mulighed for at få luftet luftguitaren. De fortolker bl.a. numre af Tøsedrengene, Sanne Salomonsen, Ray Dee Ohh og Thomas Helmig af danske kunstnere, og Joe Cocker, U2, Michael Jackson, og Bryan Adams af udenlandske.

Også Rusty har i et stykke tid været et af Tavlens husorkestre, og de er på igen natten til lørdag. At de tager kegler alle de steder, hvor de optræder, skyldes deres måde at spille kopimusik på, hvor de har to semiakustiske guitarer, to forsangere samt en rytmegruppe af bas og trommer. Den opstilling gør, at de i forhold til originalversionerne er befriende anderledes.

Afhængig af folkemusik

Inden for den irske og skotske folkemusik kan publikum tilsyneladende aldrig få nok af at høre den samme vare gentaget. Det gør igen, at udøverne tit har mange år på bagen. Som f.eks. den britiske sanger, guitarist og entertainer Martin Dale, der har optrådt i over tyve år på både små og store spillesteder i det meste af Europa.

De fleste udøvere af folkemusikken har dog også et godt øre for pop- og rockmusikken, hvor Martin Dale i sit repertoire har over 500 numre med, som er lavet af kunstnere som f.eks. Beatles, Creedence, Queen, The Stones, Eric Clapton og Bruce Springsteen.

Dale nøjes dog ikke med kun at kopiere musik, han ynder også ved hjælp af trådløs teknologi at flytte rundt i lokalet, hvor han så ved hjælp af forhåndenværende rekvisitter som fløjter, mundharmonika eller andet improviseret går i clinch med publikum. På lørdag over middag får Martin Dale følgeskab af Brian Armstrong, og sammen går de ikke af vejen for at steppe en sang frem, holdt indenfor genrer som sømandssange eller deciderede danseoptrædener, hvor melodierne så er instrumenteret frem via banjoer, mandolin, guitar samt selvfølgelig masser af humor. Deres samvær er også foreviget på cden »The Beaten Track«.

Ny nede på Den engelske Pub er Richie Hart, der optræder lørdag nat. Selv om han kommer fra Irland, elsker han rock, hvor han ynder at boltre sig inden for country, pop og rock, som han så spæder op med traditionel irsk og blues. Hans egenskaber har gjort, at han kan optræde overalt i Europa, uanset scenestørrelser.