Fri lørdagsleg for alle i Oksbøl
Sjov: Lørdag den 12. april inviterer Blåvandshuk Idrætscenter til en dag med masser af gratis aktiviteter.
Legeland, åben svømmehal og loppemarked er nogle af ingredienserne, når Blåvandshuk Idrætscenter i Oksbøl holder
aktivitetsdag i samarbejde med Lepus og Billum
Sparekasse.
Dele af centret omdannes til et legeland med blandt andet trampoliner, og i nogle timer er svømmehal/badeland også åbent til fri afbenyttelse.
Samtidig bliver der også et 12 timer indoorcycling event, hvor alle cyklerne skal holdes i gang af hold i løbet af de 12 timer.
Udenfor kommer der loppemarked, så der bliver masser af aktiviteter for hele familien.
Legelandet er åbent fra 10-16.
