Varde Fadølsudlejning   leverer til Music4free

Kommunens eneste fadølsdepot har mere travlt end nogensinde og skal nu også levere drikkevarer til en af årets store musikbegivenheder i Varde - Music4free.

Varde Fadølsudlejning er gået sammen med Vardes mest kendte underholdningsband Madam Blå og Tinghøj Serviceudlejning i et succesrigt og konkurrencedygtigt festkoncept.

Tinghøj leverer alt det nødvendige udenoms som service, borde, duge og ikke mindst festtelte i alle

størrelser.

Madam Blå er leveringsdygtige i topunderholdning og danseglad musik den halv nat – og Varde Fadølsudlejning binder det hele sammen ved at levere råstoffet til en uforglemmelig aften.

Rigelige mængder af alle slags drikkevarer med og uden alkohol.

Et godt koncept

Ulrik Henriksen, der er

daglig leder af den familieejede virksomhed er glad for aftalen, der især ved store halballer med over 600 mennesker har vist sig at være konkurrencedygtig og med garanti for overskud til arrangørerne:

- Jeg må indrømme, at vi har ret travlt for tiden. Allerede nu har vi langt flere

aftaler på plads om levering af fadølsanlæg sågar helt frem til julefrokoster, så vi har måttet leje yderligere

13 anlæg foruden de 42 vi allerede råder over, fortæller han.

Kunsten af drive en virksomhed af den karat ligger dog mest i service og atter service.

Altid til rådighed

- Ikke sjældent ringer

frustrerede barfolk fra

større fester ved midnatstid, når de kan se, at der

bliver drukket mere øl, end de havde forudset. Så kan vi uanset tidspunktet være fremme med nye forsyninger i løbet af højest en halv time, hvis det er indenfor kommunegrænsen, fortæller den travle bestyrer.

Og han ved hvad han taler om, for det er ham selv der skal op om natten og fylde lastbilen med drikkevarer og levere til en fest, der ikke må gå i stå.

- Det er faktisk en dejlig fornemmelse selv midt om natten at kunne tilfredsstille en desperat arrangør, der er løbet tør. De bliver glade og det gør jeg også, lyder det fra Ulrik Henriksen, der siden 2008 har været daglig leder.

Varde fadølsudlejning ejes fortsat af hans far Niels

Aage Henriksen, men det er sønnen der i det daglige tegner butik og service i det meste af sydvestjylland.

Et renommé der nu har bredt sig ud over regionsgrænserne, således at Ulrik Henriksen også skal levere øl længere oppe nordpå til byfester.

Årets nye smag

- På nuværende tidspunkt har vi aftaler med henved 15 byfester, så vi går en endnu mere travl periode i møde. Med rundt i landet har vi dette års næste trend indenfor alkoholsodavand. TEMPT hedder de og er allerede populære på gymnasier og handelsskoler. Det er vodka/sodavandsblandinger og mange kender dem

sikkert allerede fra Paradis Hotel. De indeholder et ufarligt stof, der i mørke og under den rette belysning gør dem selvlysende. En sjov deltalje, som er vældig efterspurgt, lyder det fra

Ulrik Henriksen.

Øl til Music4free

Han glæder sig over at

Varde Kommune har fået øjnene op for den lokale fadølsudlejning-virksomhed, der i virkeligheden kun

ligger få meter fra det

tidligere og snart kommende nye rådhus:

- Vi er meget glade for at have lavet en aftale med kommunen om at levere

alle drikkevarer til

Music4free i slutningen af maj på Torvet i Varde. Sidste år var der over 6.000 mennesker, så det bliver tryk for fustagerne. Og vi er klar.

Ulrik Henriksen oplever også, at flere privatkunder ikke længere sparer på

drikkevarerne til fester:

- For bare et år siden

oplevede vi, at mange

hentede øl i Tyskland, men jeg synes, det har vendt. Og fordelen ved at lade os

levere er jo, at vi tager alt ubrugt retur. Så man

hænger ikke på en unødig høj investering af

drikkevarer på den måde.