Dagplejere i fokus om inklusion
Dialog: Over 500 kommunale forældre og dagplejere mødtes torsdag aften i Oksbølhallen til en snak om samarbejde og inklusion.
I et veloplagt foredrag fyldt med selvironi og genkendelige hverdagssituationer i småbørnsfamilier indledte Karin Torp et stormøde i Oksbølhallen torsdag aften.
Mødet der var arrangeret af den kommunale dagpleje havde fokus på, hvordan samarbejdet mellem dagplejerne og forældrene kunne udvikles og blive endnu bedre.
Nøgleordet var inklusion og det havde fået samtlige 200 kommunale dagplejere til at møde op med
deres dagplejebørns
forældre.
Over 500 interesserede var derfor på plads til det indledende foredrag, hvor den erfarne foredragsholder og tidligere dagplejer Karin Torp med humor blotlagde samvær og opvækst med småbørn. Og ikke mindst om samværet med dagplejerne. Gang på gang beskrev hun børnefamiliers dilemmaer, oplevelser og hverdag så salen skreg af grin, men bag humoren lurede budskabet om at værne om fællesskabet og tiden. Om at
værdsætte det værdifulde fællesskab mellem forældre og dagplejere og vælge tiden med omhu.
Efter foredraget blev hele salen gennet ind til 200 borde i den anden hal for at diskutere inklusion og fællesskab. Samt ikke mindst komme med forslag til hvordan man i sin egen dagpleje kunne styrke det daglige samarbejde. Forslag der sidst på mødet blev samlet og nu af bestyrelsen for de kommunale dagplejere skal indskrives i et principprogram om fremtidens
samarbejde.
Mette Guldager Lyhne, der var en af arrangørerne var superglad for det store fremmøde og sikker på, at der ville komme mange
positive forslag blandt de mange forældre.

