Et fantastisk show

Man kan godt blive lidt skeptisk, når man først hører ideen til Casper Mikkelsens forestilling Audiograf.

Konceptet er, at Casper sidder i et mørkt rum foran publikum med sit trommesæt og en film, der bliver vist i baggrunden, så vil han spille hvad end, der kommer ham til hjernen.

Det første, der faldte os ind, var Caspers talent til at spille og bygge sin musik op. Vores forventninger var, at det ville være en oplevelse, der var rettet mere mod audio end visuel, men det passede slet ikke.

Noget til alle

Filmen, som var hjemmelavet af Casper, passede overraskende godt til hans mange forskellige rytmer og takter. Lige fra langsomme rytmer direkte til kæmpe sektioner hvor Casper går amok på trommerne, mens filmen spiller og viser en tur på stranden.

Det var en meget euforisk og velspillet oplevelse, som tog alle hverdagens små problemer og smed dem væk. Nogle faldt i søvn til den afslappende musik, mens andre sad og dristigt observerede alle Caspers bevægelser.

Selv da Caspers trommestik knækkede, tog han med det samme en ny og spillede videre.

Fed oplevelse

Det var en fed oplevelse. Hvis jeg skulle klage over noget, så ville det være, at Audiograf sluttede lidt brat og alt for tidligt. Jeg ved godt, at det er improvisation, men slutningen sluttede meget hurtigt. Jeg synes måske også, at filmen skulle have et klimaks til sidst, i stedet for at den bare går væk midt i det hele. Alle disse problemer tager slet ikke noget væk fra den fantastiske oplevelse - gør dig selv en tjeneste og tag ind og se Audiograf.