Ny direktør for Erhvervs- og Turistråd

Lokal: Boghandler Finn Erik Kristiansen fra Varde er nyvalgt direktør for Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR).

44-årige Finn Erik Kristiansen med en lang fortid i bøgernes verden er netop valgt som ny direktør for Varde Erhvervs- og Turistråd, hvor han afløser Per Rask Jensen.

Finn Erik Kristiansen blev præsenteret på foreningens årlige generalforsamling i Helle Hallen.

Den udadvendte og

visionære boghandler

driver sammen med sin kone Lene Kristiansen den familieejede Bog & Ide på Vestergade i Varde.

Han har desuden været medlem af en lang række bestyrelser, blandt andet i Varde Handel og Skjern Bank og senest direktør for Gad med 18 kædeejede boghandlere.