Hjælp Pigeraketten ud i Rummet
Frivillighed: DBU’s Pigeraketten savner hjælpende hænder til arrangementet i maj.
På Pigeraketten flyver de deltagende piger mellem 5 og 11 år ud i et rumunivers, hvor de skal besøge planeter med fodboldaktiviteter for at finde delene til klubnøglen, der er blevet ødelagt og kastet ud i rummet.
I løbet af rumfarten besøger pigerne blandt andet Merkur, Uranus, Saturn, Mars og Solen, og de vil prøve kræfter med både samarbejdsøvelser, skud på mål, hockey og fodboldkamp på oppustelig bane.
Når nøglen er samlet, bliver klubben åbnet, så pigerne kan komme til fodboldtræning og prøve kræfter med mere traditionelle fodboldøvelser.
Det er gratis og uforpligtende at deltage i Pigeraketten. Pigerne skal ikke tilmelde sig, men blot møde op til starttidspunktet, så de når at prøve alle aktiviteterne.
Brug for hjælp
Pigeraketten kommer til
Varde den 3. maj fra klokken 13-16. Men der mangler frivillige. Derfor efterlyser Varde IF nu hjælpende hænder til dette arrangement, der sender de yngre piger ud i rummet:
- Pigeraketten lander på Fritidscentret lørdag den
3. maj 2014. Det er en DBU aktivitet, der skal hjælpe os med at rekruttere flere
pigespillere - primært til de yngste hold i Varde IF, oplyser foreningen på deres hjemmeside.
De fortsætter:
- Vi skal selv bruge 15 rumvæsner til at passe træningsstationerne. Der er en t-shirt til alle
rumvæsner og en sandwich til fyraften. Og sjove oplevelser sammen med en masse glade piger.
Desuden kan man få
refunderet kontingentdepositum.
Varde IF kan kontaktes, hvis man gerne vil hjælpe til.
